Cirkulære om særskilt vederlæggelse m.v. (* 1) (* 2)

Kapitel III

Andre regler om tjenstligt/ikke-tjenstligt arbejde

11. Til personer, som efter foranstående regler oppebærer - eller vil

kunne oppebære - særskilt vederlag, vil der kunne ydes godtgørelse

for befordringsudgifter efter de for tjenestemænd gældende regler.

For kørsel i egen bil ydes normalt kun godtgørelse for

befordringsudgifter efter sats B.

Ved brug af offentligt befordringsmiddel godtgøres billetudgiften

efter de for tjenestemænd i lønramme 23-40 gældende regler om

befordringsklasse.

11.1. Tilsvarende ydes godtgørelse for udgifter ved fravær fra

hjemstedet efter de for tjenestemænd gældende regler om

godtgørelse af merudgifter under tjenesterejser.

Ved fastsættelsen af godtgørelse for merudgifter under rejser i

Danmark og på Færøerne henføres de pågældende til reglerne for

tjenestemænd i satsgruppe A.

12. Statsansatte, der som led i det tjenstlige arbejde varetager

hverv i statslige eller ikke-statslige organer, oppebærer

godtgørelse for befordrings- og opholdsudgifter m.v. ved fravær

fra tjenestestedet i overensstemmelse med de for hovedstillingen

gældende regler om godtgørelse af merudgifter under

tjenesterejser.

13. For statsansattes varetagelse af hverv i ikke-statslige organer

(såvel kollegiale - som andre organer), hvori de repræsenterer

staten, gælder samme principper som anført i pkt. 3 - 3.2 om

afgrænsningen af tjenstligt og ikke-tjenstligt arbejde.

13.1. Yder den ikke-statslige myndighed betaling for hverv, der er

tjenstligt arbejde for den statsansatte, skal beløbet indbetales

til det enkelte ministerium til indtægt for statskassen.

13.2. Eventuel kompensation til hvervsindehaveren kan ske efter

reglerne for pågældendes tjenstlige arbejde.

Kapitel II

Særskilt vederlæggelse

Definition m.v.

2. Særskilt vederlæggelse er betaling for varetagelse af hverv i

kollegiale organer, d.v.s. til formænd for og medlemmer af råd,

nævn, kommissioner, udvalg o.lign.

2.l. Ydelse af særskilt vederlag forudsætter, at vedkommende

ministerium m.v. ikke kan fordre hvervet udført som led i det

tjenstlige arbejde af den pågældende eller andre, jfr. pkt. 5.l.

2.2. Betaling for ikke-tjenstlig udførelse af hverv i kollegiale

organer kan kun ske efter reglerne om særskilt vederlæggelse. Det

er uden betydning, om hvervet er midlertidigt eller varigt.

2.3. Der bør ikke i love eller bemærkninger til lovforslag optages

bestemmelser om betaling for varetagelse af de heromhandlede

hverv.

2.4. Særskilt vederlæggelse skal på statslige budgetter og regnskaber

konteres på standardkonto o2.

Personkredsen (tjenstligt/ikke-tjenstligt arbejde)

3. Statsansatte kan kun i meget sjældne undtagelsestilfælde få

særskilt vederlag, idet der for dem gælder en forhåndsformodning

om, at hverv for staten udføres som led i det tjenstlige arbejde,

jfr. dog pkt. 3.2. For tjenstligt arbejde kan der ikke ydes anden

betaling end den for stillingen aftalte løn, herunder eventuelt

godtgørelse for merarbejde i henhold til gældende regler herom.

3.1. Forhåndsformodning som nævnt i pkt. 3 gælder også, selv om

hvervet ligger uden for den pågældendes ansættelsesområde,

forudsat at den ansattes eget ministerium m.v. er indforstået med

at påtage sig opgaven for hvervsministeriet m.v.

3.2. Uden for retsvæsenets område er dommere kun tjenstligt

forpligtet til at udføre hverv for staten, når aftale er indgået i

henhold til pkt. 6.4.

4. Ikke-statsansatte kan som udgangspunkt få særskilt vederlag.

4.1. Selv om der er grundlag for at yde vederlag efter foranstående

regler, kan der dog ikke ydes særskilt vederlag til personer, for

hvem varetagelsen af særlige organisationsinteresser, politiske

interesser og lign. må anses for overvejende i forhold til de

øvrige hensyn, der ligger til grund ved udpegningen af den

pågældende.

4.2. Er pågældende udpeget af eller efter indstilling fra vedkommende

interesseorganisation m.v., er der en forhåndsformodning om, at

interessevaretagelsen er det overvejende hensyn.

4.3. Der kan ikke ydes særskilt vederlag til folketingsmedlemmer for

hverv, i hvilke de pågældende repræsenterer folketinget og udfører

arbejde af lovforberedende karakter.

5. Inden der eventuelt fremsættes forslag om særskilt vederlæggelse,

påhviler det vedkommende ministerium m.v. at påse, om hvervet kan

fordres udført tjenstligt af den pågældende eller af andre

allerede ansatte. Denne forpligtelse gælder både for hverv, der

tidligere har været vederlagt særskilt, og for hverv, der ikke

hidtil har været forbundet med særskilt vederlæggelse - herunder

nye hverv.

5.1. Vedkommende ministerium m.v. skal særligt påse, at dommere i

videst muligt omfang undgås udpeget til hverv uden for

retsvæsenets område, medmindre dette er påbudt i lovgivningen,

jfr. herved pkt. 2.3.

5.2. Opmærksomheden henledes på lov nr. 157 af 24. april 1985 om

ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til

offentlige udvalg, kommissioner og lign.

Proceduren m.v.

6. Særskilt vederlæggelse samt den i pkt. 6.4 nævnte betaling kan

ikke etableres uden finansministeriets (lønnings- og

pensionsdepartementets) og eventuelt finansudvalgets - jfr. pkt.

1.1 samtykke.

6.1. Særskilt vederlag kan ikke udbetales med tilbagevirkende kraft,

medmindre ganske særlige forhold tilsiger dette, jfr. pkt. 1.3.

Det påhviler derfor det enkelte ministerium at påse, at

arbejdsopgaver af den omhandlede karakter ikke iværksættes, før

vederlagsspørgsmålet er afklaret, jfr. herved pkt. 7.1 om

hastetilfælde.

6.2. Forslag om særskilt vederlæggelse skal forelægges for

finansministeriet (lønnings- og pensionsdepartementet).

Finansministeriets afgørelse vedrører spørgsmålene om, hvorvidt

der er grundlag for at yde særskilt vederlag, og - i bekræftende

fald hvilken betaling der kan ydes. Finansministeriet tager ikke

stilling til, hvorvidt der foreligger sådanne ganske særlige

omstændigheder, der tilsiger, at særskilt vederlag ydes med

tilbagevirkende kraft, jfr. pkt. 1.3. Afgørelsen heraf sker på

vedkommende ministeriums eget ansvar.

6.3. Forslag, som finansministeriet mener bør fremmes, skal af

finansministeriet forelægges for lønningsrådet, når forslaget

vedrører enten statsansatte eller folketingsmedlemmer. I øvrigt

vil sager, der giver finansministeriet anledning til tvivl, blive

forelagt for rådet.

6.4. Betaling til dommere, der undtagelsesvis udpeges til

domstolslignende hverv uden for retsvæsenets område, sker ikke i

form af særskilt vederlag, men i henhold til aftale, hvorved

varetagelsen af hvervet gøres tjenstlig.

6.5. Finansministeriet indhenter normalt en udtalelse fra

justitsministeriet om, hvorvidt hverv omfattet af pkt. 6.4 bør

udføres af en beskikket dommer. I bekræftende fald bemyndiger

finansministeriet normalt justitsministeriet til i henhold til

tjenestemandslovens § 45, stk. 2, at indgå aftale med Den danske

Dommerforening.

7. Forslag om særskilt vederlæggelse skal indeholde følgende

oplysninger

a) Hjemmelen for etablering af nævnet m.v., dettes virkeområde

samt hvervets varighed.

b) Sammensætningen af nævnet m.v. - herunder om der skal deltage

personer, der er interesserepræsentanter el.lign., eller som er

udpeget efter indstilling fra interesseorganisationer el.lign.

c) Navn, stilling og fødselsdato for de personer, som forslaget

vedrører, og baggrunden for, at pågældende ønskes udpeget.

d) De pågældendes ansættelsessted (hovedbeskæftigelse). Er pågældende

ansat i det statslige område, oplyses endvidere ansættelsesformen

(tjenestemand, tjenestemandslignende ansat eller

overenskomstansat).

e) Pågældendes arbejdsopgaver i nævnet m.v.

f) Det tidsforbrug, der påregnes at medgå til udførelsen af

pågældendes arbejdsopgaver i nævnet m.v., opdelt på tidsforbrug

til mødedeltagelse, mødeforberedelse og andet arbejde.

Tidsforbruget opgives i arbejdstimer for et år eller anden

relevant periode.

7.1. I hastetilfælde kan oplysninger til brug for beregning af

vederlagets størrelse udelades ved første forelæggelse for

finansministeriet. De nævnte oplysninger skal dog snarest muligt

fremsendes.

Vederlagsfastsættelse

8. Vederlaget fastsættes af finansministeriet på grundlag af meddelte

oplysninger om arbejdets karakter og tidsforbruget.

Regulering

9. Vederlag, der er fastsat som et grundbeløb, reguleres efter samme

regler, som gælder for regulering af særlige tillæg, der ydes til

tjenestemænd for særlige arbejdsmæssige forpligtelser.

Ferie

10. Personer, der modtager særskilt vederlag, følger ferieloven, og

der henvises derfor til denne. I pkt. 10.1-10.3 er alene anført de

ferielovsregler, som finansministeriet mener særlig bør fremhæves.

10.1. Når vederlagsmodtagere afholder optjent ferie, sker det i en af

følgende former

a) Der ydes feriegodtgørelse på 12 1/2 pct. af særskilte vederlag,

der er fastsat således, at betalingens størrelse automatisk

påvirkes af arbejdets omfang, f.eks. betaling pr. arbejdstime,

pr. møde, pr. sag, pr. kendelse el.lign.

b) Der ydes ferie med løn (vederlag) samt ferietillæg på l pct.,

når det særskilte vederlag ikke er sat i direkte relation til

arbejdspræstationen, og vederlaget derfor udbetales i faste rater,

f.eks. pr. måned.

c) Vederlagsmodtagere kan i stedet for de under b) nævnte ydelser

vælge at få feriegodtgørelse på 12 pct.

d) Vedrørende særskilte vederlag, der dels er af den under a)

nævnte art, dels af den under b) nævnte art, forholdes som anført

under a) og b) for de respektive dele af vederlaget.

10.2. Ved fratræden ydes altid feriegodtgørelse på 12 1/2 pct. for

tilgodehavende ferie.

10.3. Ved beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg skal der ses

bort fra vederlag, der er udbetalt under ferien, ydet

feriegodtgørelse eller udbetalt ferietillæg.

Kapitel IV

Ophævelse af bestemmelser m.v.

14. Cirkulærets pkt. 10-10.3 om ferie har virkning fra optjeningsåret

1985.

Følgende ophæves ved cirkulærets udsendelse

Den ved tjenestemandslovens § 60 opretholdte bestemmelse i § 104 i

lov nr. 154 af 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens

tjenestemænd.

Økonomi- og budgetministeriets cirkulæreskrivelse af 17/12 1971 om

fremgangsmåden i sager om vederlæggelse ud over den fastsatte

lønning.

Økonomi- og budgetministerens skrivelse af 6/7 1973 til samtlige

ministerkolleger.

Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 2/4 1979 angående

forelæggelse af sager om særskilt vederlæggelse.

Finansministeriets cirkulære af 4/5 l984 om forelæggelse af sager om

særskilt vederlæggelse.

Palle Simonsen

/ Ole Nyegaard

Kapitel I

Indledning og hjemmel

1. I den budgetvejledning, der udsendtes i maj 1985, er de hidtidige

regler om særskilt vederlæggelse udgået, og det er i stedet

forudsat, at der i finansministeriet, lønnings- og

pensionsdepartementets regie udsendes et samlet regelsæt herom.

De regler, der beskrives i det følgende, er i al væsentlighed en

videreførelse af den hidtidige retstilstand, herunder de ændringer

af procedure- og kompetencemæssig karakter, der gennemførtes ved

budgetreformen 1985.

Folketingets finansudvalg har tilsluttet sig indholdet af dette

cirkulære og har tiltrådt, at tekstanmærkning nr. 52 til § 23.

Finansministeriet, ophæves, således at de deri indeholdte regler

fremtidig fastsættes administrativt af finansministeriet.

Desuden har finansudvalget tiltrådt en præcisering af tekstanmærkning

nr. 56.

1.1. Ved Akt 157 7/3 1984 har finansudvalget meddelt sin tilslutning

til en række ændringer i Budgetvejledning 1979. Nyordningen

indebærer, at der i sager om særskilt vederlæggelse kun skal ske

særskilt forelæggelse for finansudvalget, når forslaget medfører

merudgifter, der ikke kan afholdes inden for bestående

bevillinger. Forslag om vederlag skal dog fortsat forelægges for

finansministeriet (lønnings- og pensionsdepartementet).

1.2. Endvidere har finansudvalget ved Akt 10 2/10 1984 tiltrådt - og

lønningsrådet anbefalet - en ændret afgrænsning af området for

særskilt vederlæggelse til alene at omfatte hverv i kollegiale

organer. Lønningsrådet har endvidere bemyndiget finansministeriet

til uden forelæggelse for rådet at træffe afgørelse om ydelse af

særskilt vederlag i visse standardsager.

1.3. Såvel finansudvalget som lønningsrådet har i forbindelse med de

i pkt. 1.1 og 1.2 allerede gennemførte nyordninger forudsat, at

finansministeriet følger de hidtil gældende principper for ydelse

af vederlag som fastsat ved honorargennemgangene i 1970 og 1978.

Finansudvalget har herunder særlig interesseret sig for, at

vederlag ikke ydes med tilbagevirkende kraft, d.v.s. for tidsrum

forud for vederlagssagens forelæggelse for finansudvalget eller

finansministeriet, medmindre ganske særlige forhold tilsiger

dette. I tilknytning hertil er det på ny indskærpet, at

arbejdsopgaver af den omhandlede karakter ikke må iværksættes

forud for forelæggelsen.

Kapitel I Indledning og hjemmel

Kapitel II Særskilt vederlæggelse

Kapitel III Andre regler om tjenstligt/ikke-tjenstligt arbejde

Kapitel IV Ophævelse af bestemmelser m.v.

Cirkulære om særskilt vederlæggelse m.v. (* 1) (* 2)