Cirkulære om protokollat med Foreningen af Speciallæger i tilslutning til overenskomsten pr. 1. april 1985 vedrørende læger ansat som lektorer ved visse højere læreanstalter under undervisningsministeriet (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om protokollat med Foreningen af Speciallæger i tilslutning til overenskomsten pr. 1. april 1985 vedrørende læger ansat som lektorer ved visse højere læreanstalter under undervisningsministeriet (* 1)
1. Generelle bemærkninger
Det meddeles herved, at der i tilslutning til overenskomsten pr. 1. april 1985 vedrørende læger ansat som lektorer ved visse højere læreanstalter under undervisningsministeriet er indgået vedlagte protokollat af 7. april 1986 mellem finansministeriet og Foreningen af Speciallæger, der for denne organisations og denne overenskomsts vedkommende træder i stedet for det med finansministeriets cirkulære af 12. april 1984 (LP.nr. 066/84) udsendte protokollat af 26. marts 1984.
Opmærksomheden henledes på, at der mellem finansministeriet og Foreningen af Speciallæger er indgået hovedaftale af 26. april 1983 - LP.nr. 029/83.
Det bemærkes, at lov nr. 575 af 27. oktober 1982 om begrænsning af lønstigninger og om ændring af takt- og dyrtidsregulering m.v., som ændret ved lov nr. 237 af 23. maj 1984, bestemmer, at dyrtidsreguleringen på grundlag af reguleringspristallet for januar 1983 og følgende pristal til og med reguleringspristallet for januar 1987 bortfalder.
Hvor intet andet er nævnt, er tillæg i protokollatet anført med de pr. 1. oktober 1984 gældende grundbeløb.
2. Bemærkninger til merarbejdsaftalen (pkt. D)
Merarbejde bør så vidt muligt undgås. Såfremt nødvendigt merarbejde imidlertid får et sådant omfang, at det er muligt at konvertere overtiden til stillinger, bør forslag herom fremsættes. Det bemærkes herved, at dette forudsætter, at der opnås en besparelse, som optages på tillægsbevillingslov for det anførte finansår.
Det er undervisningsministeriet eller den enkelte styrelse, der fastsætter, i hvilket omfang der skal ydes godtgørelse for merarbejde. Finansministeriet skal dog efter drøftelse med organisationen vejledende udtale, at merarbejdet, for så vidt det er afstørre omfang, kan godtgøres med erstatningsfrihed af samme varighed som det præsterede merarbejde med tillæg af 50 pct., hvor tillægget før 1. april 1982 udgjorde 33 1/3pct.
Såfremt denne erstatningsfrihed ikke kan gives, vil merarbejdet kunne honoreres på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/2080 (fra 1. januar 1987 1/20281 af den pågældendes årsbruttoløn (excl. rådighedstillæg m.v.) med tillæg af 50 pct. Der bortses herved fra det tillæg, som er nævnt i forbindelse med erstatningsfrihed.
På områder, hvor man hidtil har fulgt tjenestemændenes regler om opgørelse af arbejdstid under tjenesterejser i indlandet, kan rejsetiden medregnes på tilsvarende måde som for tjenestemænd, jfr. finansministeriets cirkulære af 16. juni 1981 (LP.nr. 004/ 81).
I finansministeriets skrivelse af 21. november 1977 (j.nr. 1.kt. 760/77) om anvendelse af gældende regler om godtgørelse for merarbejde er understreget vigtigheden af, at de muligheder for dokumentation og kontrol, som de gældende regler og de faktiske forhold tillader, udnyttes bedst muligt. Følgende formkrav bør således i alle tilfælde efter finansministeriets opfattelse være opfyldt
a) Godtgørelse for merarbejde kræver i alle tilfælde en skriftlig redegørelse fra vedkommende medarbejder med angivelse af grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget.
b) Redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug, skal attesteres af den ansattes nærmeste chef, der foretager indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen og drøftelsen med den ansatte.
De anførte vejledende retningslinier vedrører alene fastsættelse af godtgørelse for et konstateret og attesteret antal timers præsteret tjeneste. De vejledende retningslinier er ikke til hinder for, at der ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udbragt i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste, rejsetid under tjenesterejser i Danmark o.lign.
Yderligere eksemplarer af protokollatet kan rekvireres af vedkommende ministerier i finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementets betjentstue, H.C. Andersens Boulevard 43, 1553 København V., telefon (01) 11 12 33, lokal 4202 og 4286.
Tvivlsspørgsmål vedrørende protokollatet forventes forelagt finansministeriet.
P.M.V.
E.B.
J. Broberg
Protokollat
I tilslutning til overenskomsten pr. 1. april 1985 vedrørende læger ansat som lektorer ved visse højere læreanstalter under undervisningsministeriet, forhandlet mellem finansministeriet på den ene side og Foreningen af Speciallæger på den anden side, er aftalt følgende
A. Almindelige bestemmelser
1. Der er mellem parterne enighed om, at de i økonomi- og budgetministeriets cirkulæreskrivelse nr. 35 af 26. februar 1973 (j.nr. 1.L. 115/73) og skrivelse af 18. september 1981 (j.nr.1.kt. 477/81) til justitsministeriet indeholdte retningslinier for ansættelsesformer i visse stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse, finder anvendelse i overenskomstperioden.
Dette er ikke til hinder for, at de anførte retningslinier i nævnte periode kan ændres eller fraviges efter aftale mellem parterne.
2. Overenskomstens parter kan aftale, at overenskomsten også gælder for personer med anden uddannelse.
3. Overenskomstansatte på Færøerne, der er omfattet af finansministeriets forhandlingskompetence, følger de til enhver tid for overenskomstansatte i Danmark gældende regler om dyrtidsregulering.
Aftale af 21. januar 1985 om særligt tillæg til visse overenskomstansatte akademikere på Færøerne, jfr. finansministeriets cirkulære af 25. januar 1985 (LP.nr. 007/85) er fortsat gældende.
B. Tillæg
1. Ansatte, som i henhold til pkt. I.1. i cirkulæret til overenskomsten af 1981 med Foreningen af yngre Læger vedrørende lægers ansættelse i statens tjeneste oppebærer ikke-pensionsgivende tillæg, bevarer dette tillæg efter 1. april 1983. Tillægget aftrappes fortsat som anført i pkt. I.1.
2. Til heltidsansatte lektorer, som varetager hvervet som rektor ved Danmarks farmaceutiske højskole, Københavns Tandlægehøjskole og Århus Tandlægehøjskole ydes der et særligt tillæg på 36.675,27 kr. i årligt grundbeløb.
3. Til heltidsansatte lektorer, der varetager hvervet som prorektor ved en af de nedennævnte læreanstalter, ydes der nedennævnte tillæg.
kr. årlig Ved Københavns Univetsitet 36.675,27 Ved Århus Universitet, Odense Universitet, Danmarks tekniske højskole og Roskilde Universitetscenter og Ålborg Universitetscenter 29.314,20 Ved Danmarks Lærerhøjskole, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, handelshøjskolen i København og handelshøjskolen i Århus 22.005,17 Ved Danmarks farmaceutiske Højskole, Københavns Tandlægehøjskole og Århus Tandlægehøjskole 14.659,71
Prorektortillægget påvirker ikke størrelsen af et eventuelt personligt tillæg til udligning af lønnedgang ved bortfald af internt lektorat.
4. Tillæg til overenskomstansatte lektorer ved universiteter og visse højere uddannelsesinstitutioner under undervisningsministeriet ydes efter de i protokollat af 1. august 1984 mellem finansministeriet og Foreningen af Speciallæger samt Foreningen af yngre Læger fastsatte regler.
5. Fratræder en lektor, der under sin ansættelse oppebar tillæg i henhold til overenskomstens § 8, stk. 5, ydet af pulje, kan det aftales, at tillægget skal ydes til en anden/andre lektor/lektorer ansat ved de i overenskomstens § 1, stk. 1, nævnte institutioner - så vidt muligt inden for samme institution - under forudsætning af, at den pågældende efter hidtidig praksis ville kunne opnå tillæg i forbindelse med fordelingen af en pulje.
Eventuel genanvendelse af sådanne tillæg forhandles mellem overenskomstens parter to gange årlig pr. 1. april og 1. oktober. Ordningen kan opsiges af enhver af parterne med 3 måneders varsel, hvorefter ordningen er bortfaldet.
C. Decentralisering af aftaler om puljetillæg
1. Finansministeriet kan overlade indgåelsen af aftaler om fordeling af puljetillæg og genanvendelse af ledigblevne puljetillæg ved de højere uddannelsesinstitutioner under undervisningsministeriet m.v. til undervisningsministeriet.
2. Vedkommende organisation kan overlade indgåelsen af aftaler om fordeling af puljetillæg og genanvendelse af ledigblevne puljetillæg til de enkelte tillidsrepræsentanter.
Stk. 2. I det omfang undervisningsministeriet m.v. overlader indgåelsen af aftaler til de enkelte uddannelsesinstitutioner og institutter, overlader Foreningen af Speciallæger i videst muligt omfang indgåelsen af aftaler til de enkelte tillidsrepræsentanter.
3. Afsættelse af puljebeløb til decentral forhandling sker ved forhandling mellem finansministeriet og Foreningen af Speciallæger og med et samlet beløb til undervisningsministeriet.
4. Oversigter over ledigblevne puljetillæg og tidspunktet for genanvendelse af disse tillæg tilvejebringes ved forhandling mellem finansministeriet og Foreningen af Speciallæger.
5. Undervisningsministeriet m.v. og tillidsrepræsentanter kan ved højere uddannelsesinstitutioner omfattet af protokollat af 1. august 1984 om ændret stillingsstruktur ved højere uddannelsesinstitutioner under undervisningsministeriet og inden for de rammer, der følger af §§ 3 og 4, indgå aftaler om forhøjelse af lektortillægget til 43.021,91 kr., 48.848,34 kr. og 56.807,65 kr. i årligt grundbeløb (niveau oktober 1984) til lektorer, der har erhvervet doktorgraden eller som har ydet særlig fremragende videnskabelig indsats på tilsvarende niveau.
6. Hvis undervisningsministeriet m.v. og tillidsrepræsentanter ikke er blevet enige om fordelingen af puljen eller om genanvendelsen af ledigblevne puljetillæg senest 9 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket de, kan disponeres over puljen eller de ledigblevne tillæg, fordeles beløbet eller restbeløbet ved aftale mellem finansministeriet og Foreningen af Speciallæger.
D. Godtgørelse for merarbejde
1. Til læger, der er ansat i henhold til denne overenskomst, og for hvem der ikke er fastsat en højeste tjenestetid, kan der ydes godtgørelse for merarbejde efter de nedenfor under pkt. 2-7 anførte regler.
Stk. 2. Aftalen finder kun anvendelse for personale med undervisning og/eller forskning ved universiteter og højere læreanstalter under stillingsstrukturen, såfremt arbejdet er pålagt, jfr. herved pkt. 2, og såvel merarbejdets som det normale arbejdes omfang er kontrollabelt.
2. Godtgørelse kan alene ydes for tjenstligt merarbejde, som er af midlertidig karakter, og som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling eller i øvrigt har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse afde med stillingen forbundne tjenstlige pligter.
Stk. 2. Godtgørelse kan endvidere kun ydes, såfremt merarbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.
Stk. 3. For personer, der er beskæftiget i stillinger, som i henhold til cirkulæret om ansættelsesformer i princippet besættes på tjenestemandsvilkår, henvises til reglerne for tjenestemænd i økonomi- og budgetministeriets cirkulære af 10. november 1971.
Stk. 4. Til ansatte, der i medfør af indgåede aftaler oppebærer tillæg som godtgørelse for overarbejde m.v., kan godtgørelse kun ydes, såfremt det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses som godtgjort gennem tillægget.
3. For at godtgørelse kan ydes, skal den pågældende til sin foresatte afgive en indberetning om grundlaget for merarbejdet og dettes omfang. Sådan indberetning afgives ved merarbejdets ophør eller, hvis merarbejdet strækker sig over længere tid, mindst hvert kvartal.
4. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af
tjenestefrihed, hvis længde fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang.
Stk. 2. Sådan tjenestefrihed bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort, jfr. pkt. 3. Stk. 3. Meddelelse om tjenestefrihed gives den ansatte med passende varsel, der normalt ikke bør være mindre end 14 dage.
5. Såfremt tjenestefrihed ikke kan ydes, godtgøres merarbejdet med betaling, hvis størrelse fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang og den ansattes lønmæssige placering.
6. Godtgørelse for merarbejde fastsættes af undervisningsministeriet. Fastsættelsen sker på grundlag af en efter forudgående drøftelse med den pågældende afgivet indstilling fra den institution, hvori den pågældende gør tjeneste.
7. Aftalen finder ikke anvendelse for personale, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger, aftalt mellem overenskomstens parter.
E. Lønfradrag og lønberegning
Med virkning fra overenskomstens udsendelse gælder de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag og lønberegning, for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd (LP.nr. 029/85). Der indbetales dog sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.
Ved fradrag i forbindelse med 1. hele fraværsdag i en sygeperiode (karensdag) finder bestemmelserne i finansministeriets cirkulære af 5. oktober 1984 (LP.nr. 117/84), pkt. 7, anvendelse.
F. Ekstraordinær lønregulering
Pr. 1. oktober 1985 og 1. oktober 1986 foretages eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler.
G. Forhandlinger i overenskomstperioden
1. Ændringer i karakteren af pensionskassens ydelser skal, forinden de iværksættes, drøftes mellem overenskomstens parter.
2. Såfremt de for tjenestemænd gældende regler vedrørende fridage eller konstitution ændres, kan Foreningen af Speciallæger begære optaget forhandling om en eventuel indførelse af andre bestemmelser for så vidt angår overenskomstansatte. Det er aftalt, at der ikke kan etableres arbejdsstandsning, såfremt enighed ikke opnås.
3. Der kan i overenskomstperioden optages forhandlinger om følgende spørgsmål
a) Grænsen for pensionsgivende § 8, stk. 5-tillæg
b) Indførelse af en vederlagsordning for merarbejde ved undervisning for fuldtidsansatte ved de højere uddannelsesinstitutioner til erstatning for de hidtil praktiserede ordninger
c) Løn- og ansættelsesvilkår for kombinationsstillinger, såfremt sådanne stillinger oprettes i overenskomstperioden
d) Ændring af overenskomstens bestemmelser om barselorlov m.v., såfremt der sker ændringer i funktionærloven på dette område
e) Ændring af reglerne om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom m.v. og ferie, såfremt der sker ændringer i funktionærloven eller ferieloven på dette område
f) Mulige krav i konsekvens af eventuel ændring af arbejdsmiljølovgivningen m.v.
g) Efteruddannelsesmulighederne inden for overenskomstens område, såfremt der gennemføres en efteruddannelsesordning af generel karakter for arbejdsmarkedet
h) Virkningen på overenskomstansattes anciennitet, såfremt der sker ændringer i undervisningsministeriets praksis med hensyn til datering af eksamensbeviser
i) Forsøgsordningerne vedrørende fravær på grund af sygdom m.v.
j) Overenskomstens bestemmelser om tjenestefrihed, såfremt der sker ændringer i tjenestemændenes regler herom.
Opnås der ikke enighed om nye regler m.v., gælder de hidtidige regler.
H. Tillidsmandsregler
Parterne er enige om, at den med Akademikernes Centralorganisation indgåede aftale af 9. februar 1979 om tillidsmandsregler fortsat er gældende for lektorer med lægevidenskabelig eksamen (cand.med.) ansat ved universiteter og højere læreanstalter, som er omfattet af protokollat af 1. august 1984 om ændret stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner under undervisningsministeriet.
I. Opsigelse af protokollat
Dette protokollat kan af de underskrivende parter hver for deres vedkommende opsiges samtidig med overenskomsten og efter de i denne fastsatte regler.
København, den 7. april 1986
Foreningen af Speciallæger
Peer Wendelin
/ Vagn Sele
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
J. Broberg