Cirkulære om ændring af Budgetvejledning 1985 (ændringer som følge af arbejdsforkortelsen)

Cirkulære om ændring af Budgetvejledning 1985 (ændringer som følge af arbejdsforkortelsen)

Som følge af den ved de seneste overenskomstforhandlinger aftalte nedsættelse af arbejdstiden skal der foretages enkelte ændringer af bestemmelserne i Budgetvejledning 1985.

Med virkning fra og med finanslovforslaget for 1987 foretages følgende ændringer i Budgetvejledning 1985

1. I pkt. 76.13. formuleres 2. afsnit således

»Personaleforbruget angives i årsværk

(personaleforbrug omregnet til fuldtidsbeskæftigelse med 1 decimal), idet et årsværk udgør 2.028 bevillingstimer«.

2. Bilag 24 formuleres således

Definitioner og afgrænsninger

I. Definitioner af forskellige former for timeforbrug.

1.1. Årsværk.

Personaleforbruget opgøres i årsværk, beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede med een decimal. Ved et årsværk forstås en arbejdsmængde svarende til den fastsatte/aftalte normale arbejdstid for en helårsbeskæftiget af den pågældende personalekategori.

Et årsværk svarer pr. definition til 2028 bevillingstimer.

Deltidsbeskæftigelse indgår med samme andel i bevillingstimetallet som den pågældende beskæftigelse udgør af den fastsatte/aftalte normale arbejdstid for den pågældende personalekategori.

For områder, hvor der ikke kan sættes timetal på lønnen, f.eks. gruppeakkorder og visse hidtidige vederlagsaflønninger, anvendes samme regel som i ATP-vejledningen, hvorefter timetallet findes ved at dividere lønudgiften med den gennemsnitlige timeløn for ikkefaglærte mandlige, respektive kvindelige arbejdere. Der anvendes den timeløn, som fremgår afATP-s orientering i december måned for det følgende kalenderår.

1.2. Ferie og søgnehelligdagsbetaling.

Timeforbrug i forbindelse med afholdelse af ferie og opsparing afsøgnehelligdagsbetaling registreres efter følgende regler

- Ved afholdelse af ferie med løn medregnes det tilsvarende timetal i personaleforbruget.

- For personale, der optjener ferie med feriegodtgørelse, medregnes et personaleforbrug i forbindelse med optjening og indbetaling af feriegodtgørelse. Timeforbruget opgøres som løntimer og ikke som feriedage. Tilsvarende medregnes personaleforbrug i forbindelse med opsparing af søgnehelligdagsbetaling - i alt 62 bevillingstimer pr. år.

Der beregnes ikke timer svarende til den særlige feriegodtgørelse eller til feriegødtgørelse af f.eks. overarbejdsbetaling.

1.3. Timelønnet undervisning og censorvederlag.

Personaleforbrug, incl. optjent feriegodtgørelse i forbindelse med timelønnet undervisning og censorvederlag, indgår som forbrug af bevillingstimer afhængig af de forberedelsesbrøker, der er forudsat for de forskellige satser

2028 x (sats)

------------- = y bevillingstimer 1771

Eksempel: Sats I for timelønnet undervisning efter finansministeriets cirkulære (90 minutters forberedelsestid pr. undervisningstime): 2,5 timer.

1 undervisningstime svarer til

2028 x 2,5

---------- = 2,86 bevillingstimer 1771

1.4. Over- og merarbejde.

Bevillingsmæssig forstås ved overarbejde arbejde ud over den for vedkommende personalegruppe fastsatte højeste tjenestetid ved fuldtidsbeskæftigelse, for hvilket der ydes særlig betaling i henhold til gældende overenskomster og aftaler.

Bevillingsmæssig forstås ved merarbejde arbejde ud over en forudsat normal arbejdsforpligelse for personale uden højeste tjenestetid, for hvilket der kan ydes en særlig betaling i henhold til gældende merarbejdsaftaler, herunder betaling til personale ansat efter ACoverenskomsterne øg Fayl-overenskomsten. For statstjenestemænd henvises til økonomiog budgetministeriets cirkulære af 10. november 1971.

Det anførte indebærer, at overarbejde, der afspadseres, ikke betrages bevillingsmæssig som overarbejde og følgelig ikke medregnes i personaleforbruget.

over-/merarbejde, der udføres af deltidsansatte. og som ligger inden for den normale arbejdsforpligtelse for fuldtidsbeskæftigede, beregnes i bevillingsmæssig henseende som over/merarbejde

Rent teknisk konverteres overarbejdstimer til bevillingstimer som følger: 2028 x præsteret antal overarbejdstimer

det overenskomstmæssige fastsatte faktiske

------------------------------------------

arbejdstimetal for en fuldtidsbveskæftiget

Eksempel: En assistent (HK) udfører 10 timers overarbejde

2028 x 10

--------- = 11,45 bevillingstime 1771

På undervisningsområdet konverteres overtimer - beregnet som en samlet løntimeforøgelse - til bevillingstimer, idet der samtidig indregnes eventuel feriereduktion

Deltidsansatte: 2028 x antal overtimer

(beregnet som samlet løntimeforøgelse + eventuel feriereduktion

--------------------------------------------------------------- pligtigt timetal beregnet på årsbasis

Eksempel: En kvotaansat adjunkt læser 10 overtimer ud over den aftalte kvote. Der ydes feriereduktion.

2028 x (10 + (10 x 0,022 som feriereduktion))

--------------------------------------------- 22 x 39 uger = 24,16 bevillingstimer

Heltidsansatte: 2028 x antal overtimer (beregnet som samlet løntimeforøgelse)

------------------------------------------------------

pligtigt timetal beregnet på årsbasis - feriereduktion

Eksempel: En adjunkt ved en gymnasieskole læser 10 overtimer. Der ydes feriereduktion. 2028 x 10

---------------------------------------------

22 x 39 uger -(10 x 0,022 som feriereduktion) = 23,64 bevillingstimer

1.5. Vikarer.

Syge-/barselvikarer omfatter vikarer for personale, der er fraværende som følge af sygdom eller barsel med hel eller delvis løn. Derimod henregnes ferievikarer og alle andre former for vikarer (inkl. vikarer for medarbejdere med tjenestefrihed/orlov med hel eller delvis løn) til almindelig personaleforbrug.

Adgangen til at forøge personaleforbruget svarende til arbejdsgiverrefusionen ved sygdom og barsel kan illustreres således

En fuldtidsansat prson er syg i 20 uger. Der modtages derfor arbejdsgiverrefusion for 7 uger, hvilket betyder at prsonaleforbruget kan forøges med 7 x 39 = 273 bevillingstimer.

En deltidsansat på 20 timer om ugen har barselorlov i 14 uger. Personaleforbruget kan hermed forøges med 14 x 20 = 280 bevillingstimer, svarende til 14 ugers arbejdsgiverrefusion for en deltidsbeskæftiget.

1.6. Funktion.

Funktion i højere lønramme registreres på forbrugssiden i den bevillingslønramme, der fungeres i.

1. 7. Statsansattes arbejde for andre styrelser. Der anvendes en af følgende fremgangsmåder: når en stats-ansat udfører arbejde for en anden styrelse som led i sit tjenstlige arbejde

- Arbejdet udføres som merarbejde i et omfang, der begrunder merarbejdsvederlag. Vederlagets størrelse fastsættes af »udlånsstyrelsen«. Den del- der vedrører arbejdet hos »hvervsstyrelsen«, betales af denne

- Der foretages en omklassificering af den pågældende stilling, så længe hvervet udføres. Udgiften afholdes af »hvervsstyrelsen«. Der medregnes ikke timetal i prsonaleforbrugsopgørelsen.

- Den ansatte frigøres for en del af sine normale arbejdsopgaver, så længe hvervet varetages, og »udlånsstyrelsen« ansætter kompnserende arbejdskraft. Det til den kompenserende arbejdskraft nødvendige timetal tilvejebringes af og konteres hos »hvervsstyrelsen«. Ligeledes afholder »hvervsstyrelsen« den tilhørende lønudgift.

II. Afgrænsning mellem lønudgifter og andre driftsudgifter.

11-1. Personaleforbrug.

Personaleforbrug og tilhørende lønudgift omfatter som udgangspunkt forbrug af og tilhørende pngeværdi for prsonlige arbejdsydelser fra konkrete enkeltprsoner udført som led i et tjeneste- eller ansættelsesforbold. Arbejdsydelser, der af udøveren præsteres som erhvervsmæssig (momsregistreret) virksomhed eller som af statsinstitutionen kan optages som særskilt vcdcrlæggelse, falder uden for lønsumsbegrebet og prsonalestyringen. ikkemomsbelage tjenesteydelser henføres til løn. sumsbegrebet og personalestyring, hvis tjenesteydelsen medfører ret til feriegodtgørelse. Andre tjenesteydelser henføres til standardkonto 12. Fremmede tjenesteydelser eller standardkonto 02. Særskilt vederlæggelse.

Regelmæssigt tilbagevendende og løbende opgaver, f.eks. konsulentopgaver, der udføres af(ikke-momsregistrerede) enkeltpersoner efter en fast aftale herøm, er omfattet af lønsumsbegrebet og personalestyringen

For Grønland og Færøerne anvendes tilsvarende afgrænsning, idet det afgørende er, om tjenesteydelsen i Danmark ville medføre ret til feriegodtgørelse.

11.2. Særskilt vederlæggelse.

Særskilt vederlæggelse omfatter alene betaling, herunder feriegodtgørelse til ikke-statsansatte og (undtagelsesvis) til statsansatte for sæde i kollegiale organer, udvalg, kommissioner, nævn og råd m.v. Andre hverv anses bevillingsmæssigt for omfattet af den almindelige personaleforbrugsstyring.

Angående statsansattes arbejde for andre styrelser henvises til afsnit 1.7.

11.3. Særlige ydelser.

Følgende løndele flyttes med virkning fra finansåret 1986 fra standardkonto 06. Særlige ydelser til standardkonto 01. Lønninger m.v.

- arbejdsbestemte tillæg til ansatte (tillæg der ydes som følge af arbejdets særlige beskaffenhed/særlige forhold, hvorunder arbejdet udføres)

- naturalydelser til ansatte (vederlag for arbejdsydelse i form af andet end penge, og for hvilke der ikke sker fradrag i lønnen).

Under standardkonto 06. Særlige ydelser konteres

- udgifts-/omkostningsdækkende tillæg til ansatte (tillæg til dækning af udgifter, den ansatte har måttet afholde som led i sin udførelse af arbejdsydelser),

- en række kontante ydelser til elever, alumner, patienter m.v. (kontante ydelser til prsonale, der er i statens »varetæg«, uden at der er tale om et tjeneste- eller ansættelsesforhold, og som ydes som led i denne »varetæg«).

11.4. Dagpengerefusion og bistandslov.

Arbejdsgiverrefusion i forbindelse med barsel og sygdom optages som en negativ lønudgift under standardkonto 01.03. Arbejdsgiverrefusion ud fra et optjeningsprincip. Ligeledes optages refusion over bistandslovens § 42, stk. 1, og § 91, stk. 1, som en negativ lønudgift.

11.5. Anlægsudgifter.

Lønudgifter, der afholdes af anlægsbevillinger i forbindelse med udførelse af bygge- og anlægsvirksomhed ved anvendelse af egen arbejdskraft, optages som en negativ lønudgift under standardkonto 01.04.

Ingen