Cirkulæreskrivelse om overenskomst af 20. juni 1985 samt forlængelse af samme overenskomst i henhold til lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. vedrørende bygningskonstruktørers (BtH) ansættelse i statens tjeneste (* 1)

§ 1. Ansættelse.

Bygningskonstruktører, som har bestået eksamen fra en Byggeteknisk Højskole i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 307 af 31. august 1966 med senere ændringer og som ansættes i statens tjeneste, aflønnes i overensstemmelse med de i nærværende overenskomst indeholdte regler.

Undtaget herfra er tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra stat, kommuner og koncessionerede virksomheder samt andre, der oppebærer pension fra en pensionsordning, til hvilken stat, kommuner eller koncessionerede virksomheder har ydet bidrag, og bygningskonstruktører, der er fyldt 70 år. Endvidere er undtaget bygningskonstruktører, der er ansat i Grønland.

Stk. 2. Ved ansættelse i en stilling, der i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for nedenstående lønninger m.v., træffes der mellem finansministeriet og Dansk Bygningskonstruktørforening speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.

Stk. 3. Der kan i overenskomstperioden ikke ydes nye tillæg eller ske forhøjelse af bestående tillæg i henhold til overenskomstens § 1, stk. 2. Dog vil der fortsat kunne indgås aftaler om ydelse af nye tillæg i tilfælde af nyansættelser og om ydelse af nye tillæg eller forhøjelse af bestående tillæg i tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til finansministeriet senest 1/2 år efter ansættelsen.

Stk. 4. Enhver ansættelse i henhold til nærværende overenskomst skal meddeles Dansk Bygningskonstruktørforening.

§ 2. Løn.

For overenskomstmæssigt antagne bygningskonstruktører udgør den normale løn i forhold til ancienniteten, jfr. den i § 20 anførte indplaceringsnøgle følgende årlige beløb

Trin/år 1. september 1984 1. oktober 1984 kr. kr. 1. 114.275 116.894 2. 116.447 119.100 3. 118.906 121.580 4. 121.559 124.244 5. 124.099 126.809 6. 126.644 129.389 7. 129.220 132.000 8. 131.881 134.698 9. 137.272 140.164 10. 142.888 145.855 11. 145.853 148.861 12. 154.886 158.017

Stk. 2. Oprykning fra trin 10 til trin 11 forudsætter, at styrelsen/ministeriet i hvert enkelt tilfælde over for finansministeriet indstiller medarbejderen til oprykning hertil.

Stk. 3. Der ydes udover den i stk. 1, nævnte løn et ikke-pensionsgivende tillæg, der udgør følgende årlige beløb

Trin/år 1. september 1984 1. oktober 1984 kr. kr. 1. 3.484 3.520 2. 3.506 3.543 3. 3.322 3.372 4. 3.026 3.095 5. 2.929 3.005 6. 2.874 2.949 7. 2.842 2.916 8. 2.777 2.849 9. 2.739 2.810 10. 2.702 2.772 11. 2.617 2.685 12. 2.571 2.638

Stk. 4. Til teknikere, for hvem ansættelsesmyndigheden i henhold til § 5, stk. 1, tilbageholder 5 pct. af de pensionsgivende løndele som egetbidrag til de ansattes pensionering, ydes et almindeligt, ureguleret, ikke-pensionsgivende tillæg på 5 pct. årlig af de dyrtidsportioner, hvormed lønnen forhøjes fra og med 1. april 1979. Det samlede tillæg udgør i perioden indtil 30. september 1985 904,80 kr. årlig.

Stk. 5. Ancienniteten regnes normalt efter det antal år, den pågældende bygningskonstruktør efter bestået eksamen fra en byggeteknisk højskole i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 307 af 31. august 1966 med senere ændringer har været beskæftiget med bygningskonstruktørmæssigt arbejde, idet eventuel værnepligtstjeneste medtages ved beregningen, og således, at ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder.

Ancienniteten beregnes dog tidligst fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende har bestået eksamen.

Stk. 6. Hvis forholdene taler derfor, kan der mellem finansministeriet og Dansk Bygningskonstruktørforening træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

Stk. 7. For bygningskonstruktører med nedsat arbejdstid reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Ved ansættelse på deltid med en arbejdstid under halvdelen af fuld arbejdstid optjenes anciennitet i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Stk. 8. Til bygningskonstruktører, der er beskæftiget med undervisningsarbejde på de byggetekniske højskoler i København og Horsens, for så vidt angår bygningskonstruktøruddannelsen og byggeteknikeruddannelsen, ydes der af skolen et særligt tillæg på 6.124,05 kr. årligt (niveau 1. oktober 1984, incl. særlig regulering).

Til deltidsbeskæftigede ydes tillægget forholdsmæssigt.

Stk. 9. Det er aftalt, at der pr. 1. april 1983, 1. oktober 1983, 1. april 1984 og 1. oktober 1984 sker forhøjelse med 1,33 pct. af tillæg i henhold til overenskomstens § 1, stk. 2, hvori er indregnet det pr. 1. oktober 1982 ydede taktreguleringstillæg på 26,80 pct.. Regulering finder sted pr. 1. september 1984.

§ 3. Dyrtidsregulering.

For hver fulde tre points udsving i reguleringspristallet ud over 103 (januar 1980 = 100) forhøjes eller nedsættes lønningerne i henhold til § 2 med 1.872 kr. årlig. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

Stk. 2. Ved udsving i reguleringspristallet fra 103 til 100 nedsættes lønningerne med 1.248 kr..

Ved udsving i reguleringspristallet på fulde to points under 100 optages forhandling om reguleringens form.

Stk. 3. Regulering i henhold til stk. 1 sker på grundlag af reguleringspristallet for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts.

Stk. 4. For perioden 1. oktober 1975 - 1. januar 1980 er der på grundlag af reguleringspristallet for januar 1975 = 100 udløst ialt 11. dyrtidsportioner på kr. 1.248 årlig til udbetaling. Hertil kommer 1 dyrtidsportion på kr. 1.248 årlig pr. 1. oktober 1980 på grundlag af reguleringspristallet for januar 1980 = 100. I perioden 1. april 1981 - 1. oktober 1982 (incl.) er udløst i alt 7 dyrtidsportioner på kr. 1.872 årlig. Det samlede dyrtidstillæg udgør herefter i perioden indtil 30. september 1985 kr. 28.080 årlig.

§ 4. Særlig lønregulering.

Den i henhold til denne overenskomst m.v. gældende løn pr. 1. oktober 1984 forhøjes eventuelt pr. 1. oktober 1984 i overensstemmelse med reglerne i det protokollat, der er indgået i tilknytning til overenskomsten.

§ 5. Pension.

Som bidrag til bygningskonstruktørens pensionering betaler ansættelsesmyndigheden 10 pct. af de i § 2, stk. 1, nævnte lønninger samt 10 pct. af dyrtidstillægget og evt. særlig lønregulering af disse løndele. Endvidere tilbageholder ansættelsesmyndigheden i bygningskonstruktørens løn et beløb på 5 pct. af de samme løndele. Pensionsbidragene indbetales af ansættelsesmyndigheden til en pensionsordning, som kan godkendes af finansministeriet.

Stk. 2. Kan en bygningskonstruktør, der ansættes efter nærværende overenskomst, ikke opnå en under hensyn til sin alder tilfredsstillende pensionsordning, kan der træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode. Dette ekstraordinære bidrag indbetales i overensstemmelse med reglerne i stk. 1.

Stk. 3. Der tilkommer ud over det i stk. 1 nævnte pensionsbidrag ikke bygningskonstruktøren nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsesforholdet.

Stk. 4. I tilfælde, hvor en bygningskonstruktør ikke ønsker etableret den i stk. 1 omhandlede pensionsordning, kan der til bygningskonstruktøren alene udbetales løn i henhold til overenskomsten med fradrag af eget pensionsbidrag og uden det i § 2, stk. 4, nævnte tillæg.

§ 6. Lønudbetaling og pensionsbidragsindbetaling.

Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler ansættelsesmyndigheden såvel sit som bygningskonstruktørens pensionsbidrag til den anviste pensionsordning.

§ 7. Overtidsbetaling.

De i § 2, stk. 1 - 4 fastsatte lønninger er beregnet på grundlag af en ugentlig arbejdstid på 40 timer incl. spisepauser.

Stk. 2. Overarbejde bør så vidt muligt undgås. For beordret og

kontrollabelt overarbejde ydes der en timebetaling på 1/2080 af den pågældendes sædvanlige nettoårsløn med tillæg for 1. 2. og 3. overtime af 50 pct. og for 4. og følgende overtimer samt på søn- og helligdage af 100 pct. Ved opgørelse af overarbejde sker beregning pr. påbegyndt 1/2 time, dog således, at tilfældige meget kortvarige overskridelser af arbejdstiden ikke medregnes.

Stk. 3. Overarbejde skal dog så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til de i stk. 2 nævnte procentsatser.

Stk. 4. Undtaget fra bestemmelserne i stk. 2, 3 og 5 er bygningskonstruktører, som oppebærer tillæg i henhold til § 1, stk. 2, nar tillægget er begrundet i ledende stilling, eller når bygningskonstruktørens normale tjeneste unddrager sig kontrol.

Stk. 5. Ved overarbejde, eller for de deltidsansattes vedkommende merarbejde, der ikke er varskoet dagen før ved normal arbejdstids ophør, betales, for så vidt overarbejdet/merarbejdet udstrækkes udover 1 time efter almindelig arbejdstids ophør, 10,70 kr. pr. gang.

§ 8. Opsigelsesvarsel, løn under sygdom,

militærtjenestjeneste m.v.

De i funktionærloven omhandlede regler om opsigelse, løn under fravær på grund af sygdom og afskedigelse som følge af sygdom, indkaldelse til værnepligtstjeneste samt efterløn finder anvendelse for bygningskonstruktører, der er antaget efter nærværende overenskomst.

§ 9. Graviditet.

Med henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet skal den ansatte senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselsorlov.

Stk. 2. Til bygningskonstruktører, der har været ansat under 1 år, ydes der under fravær som følge af graviditet og fødsel halv løn i indtil 5 måneder i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 3 nåneder før fødslen, indtil 3 måneder efter fødslen.

Stk. 3. Såfremt bygningskonstruktøren ved arbejdsudygtighedens indtræden har været uafbrudt ansat i 1 år, ydes der fuld løn i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 8 uger før fødslen og indtil i alt 14 uger. Herudover tilstås der yderligere tjenestefrihed uden løn, dog længst indtil 14 uger efter fødslen.

Stk. 4. En bygningskonstruktør, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager tjenesten inden 14-ugers periodens udløb, har i tilknytning til barnets udskrivelse ret til fravær fra tjenesten i den del af perioden, der var tilbage ved genoptagelsen af tjenesten, såfremt udskrivelsen finder sted inden 6 maneder fra fødslen.

§ 10. Ferie m.v.

Bygningskonstruktører, der er ansat i henhold til nærværende overenskomst, er omfattet af lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.

Til bygningskonstruktører, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg på 1 pct.

Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret oppebårne indkomstskattepligtige beløb for tjenstligt arbejde, excl. ordinært pensionsbidrag, men der bortses fra løn, der er udbetalt

under ferie, og fra udbetalt feriegodtgørelse.

Til en bygningskonstruktør, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det foregående optjeningsår, ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående optjeningsår har andraget. Såfremt der i optjeningsåret har været periodevise ændringer i den faste arbejdstid, tages der ved ferielønnens beregning alene hensyn til arbejdstidsændringer af 1 måneds varighed og derover.

Stk. 2. Til deltidsbeskæftigede, som udover den aftalte arbejdstid udfører merarbejde, der ikke betragtes som overarbejde, ydes der for sådant merarbejde i stedet for særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., feriegodtgørelse på 12 1/2 pct.

§ 11. Rådighedsvagt.

Med hensyn til etablering af samt betaling for rådighedsvagt i hjemmet er de mellem overenskomstparterne aftalte regler gældende.

§ 12. Afskedigelse.

Det påhviler ansættelsesmyndigheden skriftligt at meddele enhver opsigelse til den pågældende bygningskonstruktør og Dansk Bygningskonstruktørforening. Når anmodning herom fremsættes, skal begrundelse for opsigelsen meddeles.

Stk. 2. Skønner Dansk Bygningskonstruktørforening, at en afskedigelse af en efter nærværende overenskomst ansat bygningskonstruktør ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan foreningen inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med ansættelsesmyndigheden. Opnås der ikke enighed ved forhandling, kan spørgsmålet inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af Dansk Bygningkonstruktørforening kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, der består af en repræsentant valgt af hver af parterne samt en af Østre Landsrets præsident blandt rettens dommere udpeget formand. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved ansættelsesmyndigheden. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 3. Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af en bygningskonstruktør, som ikke har været uafbrudt beskæftiget ved ansættelsesmyndigheden i mindst 1 år før afskedigelsen, eller ved opsigelse af en bygningskonstruktør, med hvem der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 2 år.

§ 13. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge.

Der tilkommer på tjenesterejser og ved udstationering bygningskonstruktører befordringsgodtgørelse m.v. efter de for tjenestemænd under ansættelsesmyndigheden til enhver tid gældende regler og satser.

Stk. 2. Bygningskonstruktører, der oppebærer time- og dagpenge efter de for statens tjenestemænd gældende regler, henføres til sats B. Dog henføres bygningskonstruktører på trin 11 og 12 - med virkning fra 1. april 1985 - til sats A.

§ 14. Flyttegodtgørelse.

Såfremt en bygningskonstruktør uden at overgå til anden ansættelsesmyndighed forflyttes til et andet tjenestested, uden at dette sker efter ansøgning, og i denne anledning er nødsaget til at foretage flytning af husstand og bohave, tilstås der den pågældende godtgørelse efter de for statens tjenestemænd gældende regler, idet det supplerende godtgørelsesbeløb, der reguleres og eventuelt forhøjes eller nedsættes som for tjenestemænd, udgør 1.660 kr. For bygningskonstruktører på trin 5 og derudover udgør beløbet dog 2.140 kr.

§ 15. Tjenestefrihed m.v.

Der tilkommer bygningskonstruktører fridage efter de for

tjenestemænd under ansættelsesmyndigheden gældende regler.

Stk. 2. Såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndighederne stiller krav om, at bygningskonstruktøren i forbindelse med adoption skal være ude af erhverv, kan der ydes tjenestefrihed uden løn

indtil 14 uger.

Stk. 3. Der kan gives bygningskonstruktører adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesse.

Tjenestefrihed kan gives i indtil 1 år ad gangen, dog længst i 3 år, og det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

§ 16. Arbejdstøj.

Specielt arbejdstøj, der efter arbejdets beskaffenhed er nødvendig, herunder ved opmåling, tilsyn i marken m.v., stilles efter institutionens skøn til rådighed til brug for bygningskonstruktøren.

§ 17. Funktionærbolig.

Såfremt der til en stilling er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af bygningskonstruktøren, er den pågældende pligtig at indflytte i boligen, idet lejevilkårene fastsættes ved aftale mellem ansættelsesmyndigheden og bygningskonstruktøren under hensyntagen til det almindelige lejeniveau for tilsvarende boliger på vedkommende sted.

Ved bygningskonstruktørens opsigelse eller død gælder funktionærlovens bestemmelser om fraflytning af boligen.

§ 18. Diskretionspligt.

Bygningskonstruktøren skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som den pågældende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver ham foreskrevet af hans foresatte.

Tavshedspligten ophører ikke ved udtrædelse af statens tjeneste.

§ 19. Tillidsmandsregler.

Som tillidsmandsregler gælder de mellem vedkommende part og Dansk Bygningskonstruktørforening aftalte bestemmelser.

§ 20. Indplacering i den nye lønskala.

Indplacering af bygningskonstruktører finder sted efter nedenstående regler pr. 1. september 1984

Indplacering af allerede ansatte.

Hidtidige lønskala Ny lønskala År Trin/år 1. 1. 2. 1. 3. 1. 4. 1. 5. 3. 6. 3. 7. 5. 8. 5. 9. 6. 10. 6. 11. 8. 12. 8. 13. 9. 14. 9. 15. 9.

Oprykning til næste trin i den nye lønskala sker 1 år efter overenskomstens ikrafttræden.

Stk. 2. Indplacering af nyansatte.

Indplacering af bygningskonstruktører, der ansættes den 11. marts 1985 eller senere, i den i § 2, stk. 1, nævnte skala, finder sted efter anciennitet, men dog ikke på et højere trin, end de ville have opnået, hvis de havde været ansat forud for den 11. marts 1985.

§ 21. Overenskomstens gyldighed.

Nærværende overenskomst har virkning fra 1. september 1984 og kan af såvel finansministeriet som af Dansk Bygningskonstruktørforening opsiges til en 1. april, dog tidligst 1. april 1985.

København, den 20. juni 1985

DANSK BYGNINGSKONSTRUKTØR-

FORENING

Jørgen Jørgensen

FINANSMINISTERIET

P. M. V.

E. B.

Niels Paludan

Protokollat

1. Med det formål at sikre en ligelig lønudvikling mellem den

private og den offentlige sektor aftales for aftaleperioden 1983-85

en tilpasningsklausul efter følgende retningslinier

Såfremt den gennemsnitlige timefortjeneste for samtlige arbejdere i hele landet som opgjort i Dansk Arbejdsgiverforenings arbejderlønstatistik for januar kvartal 1984 (kolonne 7) skulle være mere end 4 pct. højere end for samme tidsrum året før, vil det danne grundlag for en ekstraordinær forhøjelse af de offentligt ansattes løn.

En sådan lønforhøjelse vil finde sted med virkning fra 1. oktober 1984.

Der foretages modregning for den del af aftale- og overenskomstresultatet, der på det offentlige område kommer til udbetaling pr. 1. april og 1. oktober 1983, jfr. bilag.

De offentligt ansattes samlede faste løn forhøjes med 2/3 afden eventuelle stigningsprocent som opgjort ovenfor.

2. Der er enighed mellem parterne om, at lønudviklingen i det

andet overenskomstår for såvel arbejdere som funktionærer vil indgå i forhandlingerne om en fornyelse af overenskomsten pr. 1. april 1985.

København, den 20. juni 1985

Dansk Bygningskonstruktørforening

Jørgen Jørgensen

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Niels Paludan

Bilag

Opgørelse af eventuel ekstraordinær forhøjelse af

de offentligt ansattes løn pr. 1. oktober 1984.

1. Opgørelse af lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Gennemsnitlig timefortjeneste for samtlige arbejdere i hele landet

Januar kvartal 1984 a øre pr. time Januar kvartal 1983 b - - - Stigning c øre pr. time Stigning i pct.: c x 100 pct. = d pct. b 2. Modregning for den del af aftale- og overenskomstresultatet, der på det offentlige område kommer til udbetaling pr. 1. april og 1. oktober 1983: d - 4 = e pct. Justering under hensyn til lønstigning for offentligt ansatte fra 31. marts 1983 til og med 1. oktober 1984: e x 100 = f pct. 108 3. Procent til regulering af fast samlet løn: f x 2/3 = pct.

Cirkulæreskrivelse om overenskomst af 20. juni 1985 samt forlængelse af samme overenskomst i henhold til lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. vedrørende bygningskonstruktørers (BtH) ansættelse i statens tjeneste (* 1)

Fra 1. september 1984 til 31. marts 1985

Det meddeles herved, at finansministeriet med Dansk Bygningskonstruktørforening har indgået vedhæftede overenskomst af 20. juni 1985 vedrørende bygningskonstruktører uddannet på Byggetekniske Højskoler i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 307 af 31. august 1986 med senere ændringer.

Overenskomsten har virkning fra 1. september 1984 og afløser overenskomst af 9. november 1981.

Med den nye overenskomst er der bl.a. sket en ændring i lønskalaen og indplaceringsreglerne. Fastsættelse af anciennitet sker efter reglerne i § 20.

Indplacering i henhold til § 20 sker på grundlag af lønancienniteten i henhold til 1981-overenskomsten, jfr. også denne overenskomsts § 20.

Indplacering sker således

Placering efter 1981-overenskomst Ny lønskala

År Trin År/trin 1 1 1 2 2 1 3 3 1 4 3 1 5 4 3 6 4 3 7 5 5 8 5 5 9 6 6 10 6 6 11 7 8 12 7 8 13 8 9 14 8 9 15 9 9

Ovennævnte medfører, at samtlige ansatte efter indplacering i nærværende overenskomst får ny lønanciennitetsdato pr. 1. september, medmindre de har været omfattet af den af Dansk Bygningskonstruktørforening iværksatte konflikt i perioden 1. april 1984 - 11. marts 1985, jfr. herom nedenfor.

Opmærksomheden henledes på, at indplacering af bygningskonstruktører, der nyansættes den 11. marts 1985 eller senere, ikke kan finde sted på et højere trin end de ville have opnået, hvis de havde været ansat forud for nævnte dato, jfr. § 20, stk. 2. I den forbindelse skal finansministeriet minde om de i 1981-overenskomsten fastsatte indplaceringsregler, jfr. 1981-overenskomstens § 20.

Med hensyn til bygningskonstruktører, der var i konflikt i perioden 1. april 1984 - 11. marts 1985 bemærkes, at disse pr. 1. marts 1985 indplaceres i den ny lønskala i forhold til den lønmæssige placering, de havde ved konfliktens start, således at de opnår næste løntrin pr. 1. marts 1986, idet de ikke optjener anciennitet i strejkeperioden.

Fra 1. april 1985 til 31. marts 1987

Overenskomsten mellem finansministeriet og Dansk Bygningskonstruktørforening af 20. juni 1985 vedrørende bygningskonstruktørers (BtH) ansættelse i statens tjeneste er ved lov nr. 123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. og beslutning af det i henhold til loven oprettede paritetiske nævn er forlænget for en periode af 2 år fra den 1. april 1985 med følgende ændringer

1. Procentregulering

Den samlede faste løn i henhold til § 2 forhøjes pr. 1. april 1985 og pr. 1. april 1986 med henholdsvis 1,75 pct. og 1,25 pct. af de nævnte løndele tillagt den pr. 1. oktober 1984 udløste særlige regulering på 0,23 pct.

Pr. 1. oktober 1985 og pr. 1. oktober 1986 foretages eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler, jfr. § 16, stk. 2, i aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april 1985.

Tilsvarende regulering foretages af de i § 1, stk. 2 og § 2, stk. 8, nævnte tillæg, for det i § 2, stk. 8, nævnte tillæg dog ikke tillagt den pr. 1. oktober udløste særlige regulering på 0,23 pct.

2. Arbejdstid.

Den normale ugentlige arbejdstid nedsættes pr. 1. januar 1987 til 39 timer.

De i § 2 nævnte årslønninger ændres ikke som følge af arbejdstidsnedsættelsen.

3. Lønfradrag/beregning.

Med virkning fra overenskomstens udsendelse gælder de for tjenestemænd herom fastsatte regler, for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/beregning for tjenestemænd (LP.nr. 029/85).

Idet man i øvrigt henviser til overenskomstens bestemmelser, bemærkes følgende

1) Der henvises til finansministeriets cirkulæreskrivelse af 21. januar 1977 vedrørende deltidsbeskæftigelse af ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken, hvorefter anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion bør

imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomisk eller lignende hensyn taler derimod.

2) I § 2, stk. 2, er der indføjet en bestemmelse om oprykning på trin 11, der forudsætter godkendelse fra finansministeriets i hvert enkelt tilfælde.

3) Angående bestemmelsen i § 5, stk. 1, om indbetaling afpensionsbidrag, henledes opmærksomheden på, at finansministeriet har godkendt en mellem Dansk Bygningskonstruktørforening og Kommunernes Pensionsforsikring A/S aftalt pensionsordning, således at pensionsbidragene i henhold til overenskomstens pensionsordning indbetales til nævnte selskab.

For allerede ansatte bygningskonstruktører, der ansættes i henhold til denne overenskomst, og som måtte være omfattet af anden godkendt pensionsordning, vil pensionsbidragene kunne indbetales til denne anden pensionsordning.

4) For så vidt angår bestemmelsen i § 7, stk. 4, om overtidsbetaling til bygningskonstruktører, der oppebærer tillæg i henhold til overenskomstens § 1, stk. 2, bemærkes, at der i særlige tilfælde og efter forelæggelse for finansministeriet for hver enkelt bygningskonstruktørs vedkommende vil kunne ydes overtidsbetaling til de omhandlede bygningskonstruktører, såfremt tillægget ikke er begrundet i ledende stilling. I sådanne tilfælde vil der også i størst muligt omfang skulle ske afspadsering fremfor ydelse af kontant vederlag.

For så vidt angår bygningskonstruktører i ledende stilling følges regler svarende til de for tjenestemænd i staten gældende, jfr. økonomi- og budgetministeriets cirkulære nr. 206 af 10. november 1971 om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd i staten, for hvem der ikke gælder en højeste tjenestetid, samt finansministeriets skrivelse af 21. november 1977 - j.nr. 1.kt. 760/77 - til samtlige departementer m.v. vedrørende anvendelse af gældende regler for merarbejde.

5) Ansatte, der har tjenestefrihed uden løn i henhold til overenskomstens § 9, stk. 3, 2. pkt., fra udløbet af 14 ugers barselorlov indtil 14 uger efter fødslen, optjener lønanciennitet i det nævnte tidsrum, men ikke ret til ferie med løn.

Ansatte, der har tjenestefrihed uden løn i indtil 14 uger i forbindelse med adoption, jfr. overenskomstens § 15, stk. 2, optjener i dette tidsrum lønanciennitet. Det er aftalt mellem overenskomstens parter, at ansættelsesmyndigheden i indtil 3 måneder i overensstemmelse med reglerne i § 5, indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn under forudsætning af, at de pagældende selv betaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn. Der optjenes ikke ret til ferie med løn under tjenestefriheden.

Om fravær som følge af graviditet, barsel og adoption henvises i øvrigt til lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. februar 1984 af lov om barselorlov samt til finansministeriets cirkulære herom af 3. oktober 1984 (LP.nr. 115/84).

6) For så vidt angår bestemmelserne om fridage i § 15, stk. 1, skal man henlede opmærksomheden på, at bestemmelserne om frihed til varetagelse af borgerligt ombud er fastsat i finansministeriets bekendtgørelse af 25. november 1985, jfr. finansministeriets cirkulærer af samme dato om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten m.v., der varetager ombud o. lign.

7) Den ved økonomi- og budgetministeriets cirkulæreskrivelse af 2. marts 1973 - j.nr. 1.L. 192/73 - for tjenestemænd etablerede forsøgsordning med tjenestefrihed til pasning af et sygt, mindreårigt hjemmeværende barn bringes i anvendelse på tilsvarende vilkår for overenskomstansatte.

8) Det henstilles til de enkelte styrelser/institutioner, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse afdet til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.

Ved opslag af stillinger skal anvendes en sådan form for avertering, som findes bedst egnet til at bringe opslaget til offentlig kundskab. Alt efter stillingens art og tjenestestedets beliggenhed kan avertering ske gennem Statstidende, dagspressen eller fagblade eller på anden måde, som findes formålstjenlig.

9) Det henstilles til de enkelte styrelser/institutioner, at bygningskonstruktører, der er afskediget på grund af sygdom, genansættes, nar de pågældende pa ny er blevet tjenstdygtig og iorholdene i øvrigt tillader det.

10) Det henstilles til de enkelte styrelser/institutioner, at personalereduktioner, der agtes gennemført i forbindelse med større rationaliseringsforanstaltninger og omlægning af virksomheder/institutioner samt strukturrationaliseringer, der berører de ansatte, drøftes mellem vedkommende virksomhed/institution og repræsentanter for de berørte faglige organisationer, forinden d pågældende foranstaltninger besluttes og iværksættes, jfr. tillige finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt finansministeriet.

P. M. V.

E. B.

Oluf Emborg

OVERENSKOMST