Legislator Case Law & Legislation
C19860605510 DK

Cirkulæreskrivelse om overenskomst vedrørende Løn- og arbejdsforhold for radiofysikassistenters beskæftigelse ved Rigshospitalet

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1986 6055 Historic

§ 2. Løn.

Radiofysikassistenter aflønnes med en årsløn, der svarer til lønnen efter den for perioden l. april l983 - 3l. marts l985 gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd, skalatrin 8, 9, l0, ll, l2, l3, l4 og l5 (stedtillægssats VI). Skalatrin 8 er 3-årigt, de øvrige skalatrin er etårige.

Stk. 2. I alle tilfælde, hvor den ansatte er fraværende fra tjenesten enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag, foretages sådant lønfradrag med l/2080 af årslønnen pr. fraværstime. Tilsvarende beregningsmåde anvendes i tilfælde, hvor der bliver tale om lønberegning for enkelte dage.

Stk. 3. Til een radiofysikassistent kan der ydes et tillæg på 300 kr. månedlig. Tillægget forhøjes pr. l. april l984 til 325 kr. pr. måned.

Forudsætninger for ydelse af tillægget kan være følgende: udførelse af selvstændigt arbejde på afdelingen, afholdelse af demonstrationer, oplæring af lærlinge eller endt uddannelse som specialist efter udstået læretid.

Stk. 4. Ancienniteten regnes fra tidspunktet for ansættelse som radiofysikassistent ved Rigshospitalet. Finansministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra dette vilkår.

Stk. 5. Ved ansættelse på deltid med mindst l5 arbejdstimer pr. uge ydes løn i henhold til § 2, stk. l, i forhold til den nedsatte tjenestetid. Ved ansættelse på deltid med mindre end l5 arbejdstimer pr. uge træffes forudgående aftale mellem overenskomstens parter. Anciennitet optjenes i forhold til den nedsatte tjenestetid, dog således at der optjenes fuld anciennitet ved ansættelse på mindst halvdelen af fuld tjenestetid.

Cirkulæreskrivelse 1986 6055 Historic

§ 3. Arbejdsløshedsforsikring.

Rigshospitalet forpligter sig til fortrinsvis kun at antage radiofysikassistenter, som er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.

Cirkulæreskrivelse 1986 6055 Historic

§ 4. Arbejdstid og overtidsbetaling.

Den daglige arbejdstid kan lægges mellem kl. 7 og kl. l7.30 efter aftale mellem den ansatte og Rigshospitalet.

Ændring af den aftalte arbejdstid skal fra begge parters side ske med mindst en måneds varsel.

Stk. 2. Timer udover 40 timer pr. uge betragtes som overarbejde, og der ydes frihed svarende til antallet af overarbejdstimer med tillæg af 50 pct. Er afspadsering ikke mulig, ydes for hver sådan overarbejdstime et løntillæg svarende til 50 pct. af den gennemsnitlige timeløn udregnet som l/2080 af årslønnen. For timetal, der overstiger den årlige norm på 2080 timer, betales den gennemsnitlige timeløn med tillæg af 50 pct., for så vidt afspadsering efter den ovenstående regel ikke er mulig. I de anførte lønninger og det årlige timetal er inkluderet betaling for søgnehelligdage og sommerferie.

Stk. 3. Overarbejde på fridage og søgnehelligdage betales med et tillæg på l00 pct.

Stk. 4. Placering af afspadsering aftales lokalt.

Cirkulæreskrivelse 1986 6055 Historic

§ 6. Natpenge.

Der ydes natpenge efter de for tjenestemænd gældende regler.

Cirkulæreskrivelse 1986 6055 Historic

§ 7. Ferie.

De efter nærværende overenskomst ansatte radiofysikassistenter er omfattet af ferieloven.

Cirkulæreskrivelse 1986 6055 Historic

§ 8. Opsigelse.

Arbejdsaftalerne kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående skriftligt varsel i henhold til stk. 2.

Stk. 2. De i funktionærloven omhandlede regler om opsigelsesvarsler finder anvendelse på ansatte efter nærværende overenskomst.

Stk. 3. Opsigelse i de første 3 måneder efter ansættelsen vil såvel fra Rigshospitalets som den ansattes side kunne ske fra dag til dag for ansatte, der er antaget til midlertidigt arbejde, og med l4 dages varsel fra Rigshospitalets side til en hvilken som helst dag for ansatte, der er antaget på prøve, såfremt der forud for ansættelsen er truffet skriftlig aftale herom med den pågældende.

Cirkulæreskrivelse 1986 6055 Historic

§ 9. Løn under sygdom m.v.

Bliver radiofysikassistenten på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende forsømmelse som lovligt forfald, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved arbejdets overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom.

Stk. 2. Radiofysikassistentens sygdom hindrer ikke nogen af parterne i at opsige kontraktforholdet efter reglerne i § 8.

Stk. 3. Har radiofysikassistenten inden for et tidsrum af l2 på hinanden følgende måneder oppebåret løn under sygdom i ialt l20 dage, kan den pågældende opsiges af Rigshospitalet med l måneds varsel til fratræden med udgangen af en måned, når opsigelsen afgives i umiddelbar tilknytning til udløbet af de l20 sygedage, mens radiofysikassistenten endnu er syg.

Stk. 4. Under barselsfravær er en radiofysikassistent berettiget til i op til 5 måneder fra arbejdsudygtighedens indtræden, (dog tidligst 3 måneder før fødslen og senest indtil 3 måneder efter fødslen) at oppebære halv løn, når meddelelse om graviditet gives Rigshospitalet senest 3 måneder før den forventede fødsel.

Efter anmodning fra den ansatte kan der tilstås indtil 3 måneders tjenestefrihed uden løn regnet fra barselsfraværsperiodens udløb.

Stk. 5. En radiofysikassistent, som ved arbejdsudygtighedens indtræden har været uafbrudt ansat i statens tjeneste i l år, kan, når anmodning herom fremsættes mindst 2 måneder før forventet fødsel, i stedet vælge at oppebære fuld løn i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog tidligst 8 uger før fødslen og indtil i alt l4 uger. Herudover tilstås der yderligere tjenestefrihed uden løn i 6 uger, dog længst indtil 3 måneder efter fødslen.

§ l0. Tjenestefrihed.

Såfremt det dokumenteres, at adoptionsmyndigheder stiller krav om, at radiofysikassistenten i forbindelse med adoption skal være ude af erhverv, kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil l4 uger.

§ ll. Tillidsrepræsentantregler.

I principperne følges tillidsmandsreglerne i overenskomsten mellem Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Jern- og Metalindustrien i Danmark og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark.

§ l2. Behandling af faglig strid.

Uoverensstemmelse mellem parterne angående dette overenskomstforhold behandles i henhold til de mellem hovedorganisationerne senest indgåede aftaler om behandling af faglig strid.

Stk. 2. I tilfælde af påstået brud på overenskomsten skal der, inden klage indbringes for Arbejdsretten, afholdes møde mellem parterne.

§ l3. Hovedaftale.

Den mellem hovedorganisationerne den 3l. oktober l973 vedtagne hovedaftale med senere ændringer finder tilsvarende anvendelse på nærværende overenskomstområde.

§ l4. Ikrafttræden og opsigelse.

Overenskomsten træder i kraft fra l. april l983 og er gældende, til den af en af parterne skriftligt opsiges med 3 måneders varsel til ophør en 3l. marts, dog tidligst den 3l. marts l985.

Stk. 2. Aflønningen af radiofysikassistenter sker - fra det tidspunkt, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil en ny overenskomst indgås - på grundlag af den på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd.

Stk. 3. Efter overenskomstperiodens udløb fortsætter dog dyrtidsreguleringen i overensstemmelse med de for tjenestemænd på skalatrin 8, 9, l0, ll, l2, l3, l4 og l5 herom gældende bestemmelser.

København, den 6. oktober l983

Dansk Funktionærforbund

Tommy Hansen

/ Ole Nielsen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Leo Lybæk Hansen

P R O T O K O L L A T

I forbindelse med indgåelsen af overenskomst af 6. oktober l983 mellem finansministeriet og Dansk Funktionærforbund vedrørende løn- og arbejdsforhold for radiofysikassistenters beskæftigelse ved Rigshospitalet er aftalt følgende

Radiofysikassistenter ansat før l. april l983 bevarer deres hidtidige anciennitet og aflønnes med virkning fra l. april l983 i henhold til stedtillægssats VI.

København, den 6. oktober 1983

Dansk Funktionærforbund

Tommy Hansen

/ Ole Nielsen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Leo Lybæk Hansen

Cirkulæreskrivelse 1986 6055 Historic

Cirkulæreskrivelse om overenskomst vedrørende Løn- og arbejdsforhold for radiofysikassistenters beskæftigelse ved Rigshospitalet

Det meddeles herved, at overenskomsten mellem finansministeriet og Dansk Funktionærforbund af 6. oktober l983 vedrørende løn- og arbejdsforhold for radiofysikassistenters beskæftigelse ved Rigshospitalet ved lov nr. l23 af 3l. marts l985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. og beslutning af de i henhold til loven oprettede paritetiske nævn er forlænget for en periode af 2 år fra den l. april l985 med nedenstående ændringer

Den hidtil gældende overenskomst er optaget som bilag til denne cirkulæreskrivelse.

l. Løn.

(ad § 2, stk. l)

Med virkning fra l. april l985 aflønnes radiofysikassistenter efter den for perioden l. april l985 til 3l. marts l987 gældende lønjusteringsaftale for statens tjenestemænd.

2. Lønberegning/-fradrag.

(ad § 2, stk. 2)

I forbindelse med arbejdet i det paritetiske nævn for den offentlige sektor i øvrigt er der opnået enighed om følgende ordning

Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse eller afslutning beregnes lønnen som l/2080 (fra l. januar l987 l/2028) af årslønnen for de timer, den ansatte er berettiget til løn.

I tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag, eller hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage, anvendes samme beregningsmåde som anført ovenfor.

Ved lønfradrag i forbindelse med l. hele fraværsdag i en sygeperiode (karensdag) finder bestemmelserne i finansministeriets cirkulære af 5. oktober l984 anvendelse.

Ordningen har virkning fra den l. august l985 og kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til den l. april l987.

3. Tillæg.

(ad § 2, stk. 3)

Tillægget forhøjes pr. l. april l985 til 330,69 kr. månedligt og pr. l. april l986 til 334,75 kr. månedligt.

4. Arbejdstid

(ad § 4, stk. 2)

Den ugentlige arbejdstid nedsættes med virkning fra l. januar l987 til 39 timer. Årstimetallet udgør dermed 2028.

3. Ferie.

(ad § 7)

Med virkning fra ferieåret l986/87 (optjeningsåret l985) ydes i stedet for ferietillæg på l pct. en særlig feriegodtgørelse på l l/2 pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår, beregnet efter reglerne i ferielovens §§ l5 og l6.

Idet man i øvrigt henviser til overenskomstens bestemmelser bemærkes følgende

Graviditet, barsel og adoption.

(ad § 9, stk. 4)

Om fravær som følge af graviditet, barsel og adoption henvises i øvrigt til lovbekendtgørelse nr. 63 af 2l. februar l984 om lov om barselorlov samt til finansministeriets cirkulære herom af 3. oktober l984 (LP.nr. ll5/84).

Barns l. sygedag.

Den ved økonomi- og budgetministeriets cirkulæreskrivlse af 2. marts l973 - j.nr. l.L l92/73 - for tjenestemænd etablerede forsøgsordning med tjenestefrihed til pasning af et sygt, mindreårigt hjemmeværende barn bringes i anvendelse på tilsvarende vilkår for radiofysikassistenter.

Eventuelle tvivlsspørgsmål forelægges for finansministeriet.

P. M. V.

E.B.

Else Medom Madsen

O V E R E N S K O M S T

mellem

finansministeriet og Dansk Funktionærforbund vedrørende løn- og arbejdsforhold for radiofysikassistenters beskæftigelse ved Rigshospitalet.

§ l. Ansættelse.

Ved ansættelse som radiofysikassistent er det en forudsætning, at den pågældende har en uddannelse som tandtekniker eller en anden relevant faglig uddannelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →