Legislator Case Law & Legislation
C19860500510 DK

Cirkulæreskrivelse vedrørende risikoen for kulilte fra oliefyringsanlæg

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1986 5005 Historic

Cirkulæreskrivelse vedrørende risikoen for kulilte fra oliefyringsanlæg

Til samtlige

OR-montører, OR-registrerede servicevirksomheder og skorstensfejere

Foranlediget af et uheld for nylig, som nær havde kostet en familie livet, skal byggestyrelsen herved henlede opmærksomheden på risikoen for, at oliefyringsanlæg med blåflammebrændere kan udvikle kulilte (CO eller kulmonoxid).

Det må generelt indskærpes, at reglerne i byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 223 af 14. maj 1984 om bl.a. måling af røggassens kulildteindhold skal overholdes.

Servicemontøren må derfor ikke justere en blåflammebrænder, skifte dyse eller mellemringe og pakninger, uden at måle kulilteprocenten bagefter.

Det bemærkes, at risikoen for kulilteafgivelse til det rum, hvori oliefyringsanlægget er opstillet, er størst for kondenserende kedler med overtryk i forbrændingskammeret. Den mindste utæthed i kedlen vil medføre røggasser og dermed risiko for kulilte i bygningen.

Oliefyrsmontører og skorstensfejere skal derfor være særligt omhyggelige med kontrol af sådanne anlæg. Der bør således foruden foretagelse af OR-fyrtest og kuliltemåling også foretages en undersøgelse af, om kedlen er tør, og om der fortsat er tilstrækkelig frisklufttilførsel til opstillingsrummet. Specielt bemærkes, at en enkelt kedeltype af fabrikatet Dancraft × tidligere solgt under betegnelsen Hadwick × i flere tilfælde har vist sig at blive udtæt som følge af korrosion. Utæthederne har bl.a. været koncentreret ved en renselem i kedlens topplade. Se vedlagte foto.

En oliefyrsmontør må ikke efterlade en tilsluttet blåflammebrænder, der udvikler 0,05% kulilte eller mere.

En skorstensfejer, der konstaterer, at kulilteudviklingen er større end 0,1% skal straks underrette ejeren/brugeren herom, og anmode denne om at få brænderen justeret. Samtidig skal ejeren/brugeren informeres om faren ved kulilte.

Til brug for information af kunder med blåflammebrændere har byggestyrelsen vedlagt et orienteringsbrev, som De venligst bedes fordele/fremsende til alle kunder med Dancraftkedler.

Yderligere eksemplarer af orienteringsbrevet kan fås hos OR-sekretariatet telf.: (02) 59 51 57 eller hos byggestyrelsens 5. kontor.

Pdv

Suzanne Mikkelsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →