Om tilsagns- og udbetalingsrammer for gårdrydning efter byggeloven Til Københavns kommune
Statutory Text (2 Articles)
Om tilsagns- og udbetalingsrammer for gårdrydning efter byggeloven Til Københavns kommune
Københavns kommune
Gårdrydningskontoret
Farvergade 27 A, st.
1463 København K.
Indberetning af ønsker om statsstøtte mv.
Under henvisning til Boligstyrelsens cirkulære af 3.7.1986 om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring mv. skal man anmode om, at indberetning af kommunens ønsker om statsstøtte til friarealforbedring efter byggeloven, jf. cirkulærets pkt. 5.5. i fremtiden foretages efter den i cirkulærets afsnit I angivne procedure.
Om anvendelse af skemaerne i gårdrydningssager efter byggeloven skal dog særligt anføres
Skema I
Skemaet anvendes ikke.
Skema II
Skemaet anvendes, når en del af den vejledende tilsagnsramme ønskes konverteret til en bindende tilsagnsramme til en enkelt ny gårdrydningsbeslutning.
Den statsstøtteberettigede udgift anføres under gruppe »A 3 gårdanlæg mv.« med tilføjelsen »§ 65, stk. 2«.
Hele den statsstøtteberettigede udgift anføres i kolonnen »ialt« og fordeles på de finansår, hvori udgifterne ventes afholdt og refusionsbegæring fremsendes.
Som bilag til skema II udfyldes altid den vedlagte økonomioversigt med de aktuelle oplysninger. Økonomioversigten dækker tillige indberetningsbehovet, jf. cirkulærets pkt. 1.2.2. og pkt. 1.4.
Skema III
Anvendes ikke.
Skema IV
De totale støtteberettigede udgifter for de igangværende gårdrydninger anføres under eet i en rubrik under »Beslutninger kap. II«, idet der som beslutningsbetegnelse alene anføres »Gårdrydninger, jf. § 65, stk. 2«. Udgifterne posteres i kolonnerne »refusion« for de enkelte år.
Såfremt der er behov for en regulering af udgiftsrammen, og reguleringen overstiger den tildelte bindende tilsagnsramme til de af beløbet omfattede (dvs. de igangværende) gårdrydninger under eet, må dette udtrykkeligt anføres på et medfølgende skema II med påtegning »Ansøgning om bindende mertilsagn til igangværende gårdrydninger, jf. § 65, stk. 2«. Mertilsagnsbehovet til disse gårdanlæg anføres på dette skema II som eet samlet beløb.
Skema V
Med betegnelsen »Gårdrydninger efter § 65, stk. 2,» anføres (under grupperingen »kap. VIII + eet-årige kap. III beslutninger«) behovet for tilsagnsramme og udgiftsramme for de samlede statsstøtteberettigede udgifter til samtlige nye gårdrydninger, hvortil der søges statsstøtte det pågældende år. Beløbet anføres i kolonnerne »refusion« for hvert år, således at tilsagnsbehovet anføres i det år, hvori der søges om bindende statsstøttetilsagn til gårdrydningen, og udgiftsbehovet anføres i de år, hvori udgifterne ventes afholdt og anmeldt til refusion.
Regnskabsafslutning
Efterhånden som de enkelte gårdrydninger afsluttes, fremsendes revideret økonomioversigt til Boligstyrelsen med de endelige regnskabstal og påtegningen: »Gårdrydningen afsluttet«.
Såfremt der i forbindelse med sagens afslutning er behov for et mertilsagn, som ikke tidligere er ansøgt i forbindelse med indsendelse af skema IV, må økonomioversigten ledsages af ansøgning om bindende mertilsagn på skema II (som anført ovenfor under skema IV).
Refusion
Refusionsbegæring fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i overensstemmelse med cirkulærets pkt. 2.5.a. Om revision henvises til pkt. 1.7.
Tilbagemelding
Med overholdelse af den ovenfor beskrevne procedure for ansøgning om statsstøtte til gårdrydninger efter byggeloven, vil Gårdrydningskontoret kunne gennemføre friarealforbedring fælles for flere ejendomme inden for rammebeløbsordningen, uden forelæggelse af yderligere materiale for Boligstyrelsen.
Man skal dog anmode om, at eventuel tvivl om fortolkningen af cirkulærets bestemmelser forelægges Boligstyrelsen.
Boligstyrelsen skal endvidere anmode om at blive underrettet om evt. behov for supplering og ændring af cirkulærets bestemmelser, herunder den ovenfor anførte procedure for ansøgning om tilsagns~ og udgiftsrammer mv. og det vedlagte udkast til økonomioversigt.
Pdv
Søren Kruse ØKONOMIOVERSIGT
FORUDSÆTNINGER
jf. Boligstyrelsens cirkulære af 3.7.1986 om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring mv., afsnit V, især punkterne 5.3.2., 5.3.3., 5.4.2., 5.4.3. og 5.4.4.
1. Tyngdepunkt for arbejdernes udførelse dato : 2. Skønnet montagehusindeks på angivne dato : 3. Friarealets størrelse i m2 : 4. Antal beboelser (lejligheder, værelser mv. excl. erhverv) : 5. Tilskud pr. areal 0-1500 m2 a 400 kr. indeks se pkt. 2 : 1500-2000 m2 a 300 kr. X ---------------- : over 2000 m2 a 100 kr. 396 : 6. Beboelsestilskud indeks se pkt. 2. stk. beboelser a 1.100 kr. X ----------------- : 396 7. TILSKUDSBEREGNING a. Arealtilskud: m2 a kr. = kr. m2 a kr. = kr. m2 a kr. = kr.----~ ialt = kr.----~ b. Beboelsestilskud: stk. a kr. = kr.----~ c. Rammebeløb ialt = kr.----~ Overslag/licitationspris/regnskabstal: 8. Rydningstilskud: Erstatning = kr. Nedrivning og bortkørsel = kr. 9. Bygningstilskud (max 30 % af rammebeløb 7 c) = kr. 10. Evt. tillæg til rammebeløbet: (stikord og litra anføres jf. pkt. 5.4.4. a-i): = kr. = kr. = kr.----~ 11. Tilskud ialt = kr.----~ 12. EVT: EJERBETALING UDOVER 10: Anlæg og møblering (udover 7c) = kr. Rydning (udover 8) = kr. Bygningsarbejder (udover 9) = kr.----~ ialt = kr.----~
Ingen