DK
Specialnorm for have- og landskabsarbejder Landskabsarkitekter
Statutory Text (3 Articles)
Bilag
A. Omkostningsindeks for rådgivning
1. Vejledning
2. Aftaleformular
Bilag A
Bilag D
Vejledning til aftaleformular
3. Eksempler på bestemmelser af klassifikationsfaktor (K) i normalsituationer
1. Friarealer ved eksisterende og nyt byggeri
2. Park- og haveanlæg
3. Idræts- og fritidsanlæg
5. Stier, veje og pladser
6. Formning og beplantning af åbent landskab
7. Kulturtekniske anlæg
1. Alment
1.0. Grundlag
Denne specialnorm er gældende sammen med Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand (ABR 75).
1.1. Arbejdsområde
Normen omfatter følgende kategorier af arbejder
1. Friarealer ved eksisterende og nyt byggeri
2. Park- og haveanlæg
3. Idræts- og fritidsanlæg
4. Kirkegårde
5. Stier, veje og pladser
6. Formning og beplantning af åbent landskab
7. Kulturtekniske anlæg
/Kulturtekniske anlæg kan f.eks. være arbejder i forbindelse med vanding, afvanding, grundforbedring o.lign./
8. Renovering af eksisterende anlæg indenfor ovennævnte kategorier
9. Pleje af friarealer.
1.2. Afgrænsning
Den planlægning, der kan betegnes som overordnet i forhold til den enkelte landskabsarkitektsopgave, henhører under "Specialnorm for Planlægning". Analyser af et områdes landskabelige kvaliteter og udviklingsmuligheder samt udarbejdelse af bebyggelsesplaner og tilsvarende planer, hvorved forstås motiviret forslag til anvendelse af et større område, henhører ligeledes under "Specialnorm for Planlægning".
/ ad 1.2 /
/Afgrænsning af de engagerede rådgiveres arbejdsområde fastlægges i forståelse med klienten og projekteringslederen, jvf. ABR 2.4.2., femte afsnit. Præsteres ydelser under denne norm af flere rådgivere, skal afgrænsningerne mellem disse nøje fastlægges i den enkelte aftale./
Terrænregulering, anlæg af veje, pladser, idrætsanlæg m.v. hører under denne norm eller under "Specialform for Anlægsarbejder".
Såfremt opgaven har en sådan karakter og omfang, at det er rimeligt at udpege en projekteringsleder, jvf. ABR 2.4., påhviler det den af rådgiverne, der har den grundlæggende projektering, at drage omsorg for, at den for projekteringens gennemførelse nødvendige bistand etableres.
1.3. Aftalegrundlag
Der bør foretages en nøje fastlæggelse af forudsætningerne for den konkrete aftales indhold, herunder ydelsens omfang og honorargrundlag, således at parternes rettigheder belyses bedst muligt, jvf. ABR 2.1.1.
Endvidere bør det i den enkelte aftale angives, på hvilket økonomisk grundlag opgaven søges løst, og på hvilken måde dette sikres gennem de forskellige ydelsesfaser.
/ ad 1.3 /
/De overslag, der udarbejdes af landskabsarkitekten ved afslutningen af hver af ydelsesfaserne, er efter klientens godkendelse den økonomiske ramme for efterfølgende fase./
/Kravene til projektets omfang, kvalitet og udstyr, som med stigende detaljeringsgrad angives i de enkelte faser, afpasses efter fasens økonomiske ramme./
2. YDELSER
Nedenfor er beskrevet de ydelser, som landskabsarkitekten kan præstere gennem de forskellige faser fra program til udførelse, henholdsvis i afsnit 2.0. rådgivning incl. projektering og i afsnit 2.1. rådgivning ekscl. projektering.
Det må i den enkelte rådgivningsaftale fastlægges, om der skal udbydes på program, på hovedprojekt eller på en af de mellemliggende faser, samt om projekteringsledelse, jvf. ABR 2.4.2. henhører under landskabsarkitekten.
/Denne vurdering kan ofte først anlægges efter afslutning af programfasen, evt. dispositionsforslagsfasen. I så fald må rådgivningsaftalen udformes tilsvarende./
2.0 Rådgivning incl. projektering
Specialnormens ydelser kan på grundlag af programoplægget præsteres i nedenstående faser
Program
Dispositionsforslag
Projektforslag
Hovedprojekt
Udførelse.
Med denne faseopdeling tilsigtes en trinvis opbygning af projektet, således at klienten ved sin godkendelse af arbejdet i hver fase kan sikre sig, at grundlaget for det mere detaljerede arbejde i den efterfølgende fase er i overensstemmelse med alle fordringer til opgaven.
/ ad 2.0 /
/Programoplægget er klientens grundlæggende informationsoplæg i forbindelse med dennes ønske om gennemførelse af en opgave. Programoplægget, der normalt formuleres af klienten, bør indeholde de principielle forudsætninger for opgaven./
/Landskabsarkitekten kan i forbindelse med formuleringen af programoplægget bl.a. medvirke ved gennemgang af idegrundlaget og gennemførelse af foreløbige studier, herunder anlægs-, pleje- og vedligeholdelsesøkonomiske undersøgelser, som kombineret med klientens oplæg herefter kan sammenfattes i programoplægget./
/Såfremt de 5 ydelsesfaser sammenfattes til færre faser, skal det sikres, at der skabes et klart aftalegrundlag for godkendelse og sikring af opgavens styring./
2.0.1. Program
Programmet er en koordineret sammenfatning af klientens krav til opgaven. På grundlag af klientens programoplæg medvirker landskabsarkitekten sammen med klienten og eventuelle andre rådgivere ved programmets udarbejdelse.
I programmet indgår fastlæggelse af opgavens økonomiske og tidsmæssige rammer samt oplysninger om parternes organisation, beslutningsprocedure og oplysninger af principiel karakter i relation til de tekniske muligheder for at gennemføre opgaven.
/ ad 2.0.1 /
/Omfanget af programmet varierer, bl.a. afhængigt af opgavens art, og må derfor aftales i hvert enkelt tilfælde mellem klienten og landskabsarkitekten. Et program kan bestå af følgende punkter:/
/Kort orientering om baggrunden for klientens ønske om opgaven, kombineret med en oversigt over de krav og ønsker, der fra klientens side stilles til omfang, indhold og funktion af anlæggets enkelte dele./
/Principielle oplysninger vedrørende forhold til overordnet planlægning, til omgivende arealer og til eventuelle eksisterende bygninger./
/Oplysninger om grunden og dennes udnyttelsesmuligheder, herunder trafikale forhold, servitutbestemmelser, matrikelkort, koteplan, tilslutningsmuligheder for forsyning af afløb m.v./
/Oplysninger om evt. særlige krav vedrørende miljø, fredning eller lignende. Mulige oplysninger om primære myndighedskrav, deklarationer m.v./
/Rapporter fra evt. tidligere undersøgelser, f.eks. foreløbige jordbundsundersøgelser og forhold til omgivende anlæg. Oplysninger vedrørende krav til udvidelse og/eller ændringsmuligheder. I forbindelse med udarbejdelse af program bør indgå en vurdering af projektets drifts-, vedligeholdelses- og anlægsøkonomiske forhold i relation til den angivne beløbsramme og den dermed forbundne standard./
2.0.2. Dispositionsforslag
Dispositionsforslaget er et motiveret forslag til opgavens løsning, udarbejdet i samråd med klienten og i samarbejde med evt. øvrige rådgivere.
Dispositionsforslaget skal give et helhedsbillede af opgavens løsning og skal kunne danne grundlag for klientens videre beslutning.
Forslaget udarbejdes på grundlag af det godkendte program og udgør et motiveret forslag til en miljømæssig, æstetisk, funktionel, teknisk og økonomisk vurdering.
I motiveringen for forslaget indgår vurderingen af relevante alternative muligheder.
/Såfremt klienten ønsker alternative muligeheder gennemarbejdet, betales dette særsklilt./
Landskabsarkitekten udarbejder de første planskitser og eventuelle andre tegninger til illustration af forslagets hovedprincip. Der iværksættes undersøgelser til belysning af arealets udnyttelsesmuligheder, tilpasning til omgivelserne og til bygninger eller andre anlæg på arealet, etapedelinger og lignende.
Der tages initiativ til, at eventuelle nødvendige undersøgelser af jorden og andre specialundersøgelser udføres.
/Undersøgelsen af jorden kan bl.a. omfatte analyser af jordens fysiske sammensætning (teksturanalyse), strukturanalyse og næringsindhold, (gødskningsanalyse)./
Dispositionsforslaget anskueliggøres ved principbeskrivelse, som angiver de væsentlige data i forbindelse med arealets udnyttelse, summarisk overslag og foreløbig tidsplan for projektering og udførelse.
2.0.3. Projektforslag
Projektforslaget er en videre udbygning af det godkendte dispositionsforslag i en sådan grad, at alle for projektet afgørende beslutninger er truffet og indgår i forslaget.
Projektforslaget udgør et så gennemarbejdet forslag, at klienten kan træffe beslutninger om opgavens æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske løsning samt træffe bevillingsmæssige beslutninger.
Der udarbejdes tegninger til anskueliggørelse af forslaget samt en beskrivelse af opgavens hovedprincipper.
Den endelige indpasning af opgaven i en større helhed skal være fuldført. Forhold, der har indflydelse på evt. øvrige rådgiveres udformning af projektet, afklares.
Alle nødvendige undersøgelser, der sikrer, at den foreslåede løsning af opgaven kan gennemføres, skal være afsluttet.
Der udarbejdes overslag på grundlag af en opmåling af de enkelte anlægskomponenter.
Klientens godkendelse af projektforslaget er grundlag for de bevillingsmæssige beslutninger.
Såfremt der ikke udarbejdes forprojekt, danner projektforslaget grundlag for principiel myndighedsbehandling.
/ ad 2.0.3. /
/Landskabsarkitektens projektforslag består - afhængig af opgavens art og omfang - og evt. andre rådgiveresydelser, af:/
/- Plan der angiver omfang of karakter af terrænreguleringer, belægningsarbejder og planlagt bebyggelse, veje og pladser, relationer til omgivelserne m.v. Planen udarbejdes på grundlag af landinspektørplan, i et målforhold afpasset efter opgavens karakter og indeholdende de væsentligste koter på eksisterende og fremtidige terræn./
/- Evt. snit i planens målforhold/
/- Oversigt over arealstørrelser og - udnyttelse, herunder lege- og opholdsarealer, parkeringspladser m.v./
/- Forslag til materialvalg./
/- Tidsplan for projektering og foreløbig tidsplan for udførelse og ibrugtagning./
/- Fremsættelse af forslag til udbudsform og evt. tillige forslag til tilbudsgivere./
/Der skal i det enkelte overslag være taget stilling til, om projektforslagets overslag skal inkludere tillæg for usikkerhed i licitationssituationen, eller om denne først skal inddrages ved sammenligning af de indkomne tilbud med overslaget. Der skal ligeledes i aftalen defineres, om overslaget skal baseres på dagpriser eller skal indeholde et skøn over prisudviklingen frem til et senere tidspunkt./
2.0.4 Forprojekt
Udarbejdelse af et forprojekt indgår mormalt ikke i landskabsarkitektens ydelse. Såfremt forprojekt skal udføres, honoreres dette særskilt, som anført under 2.2.14.
2.0.5 Hovedprojekt
Hovedprojektet fastlægger opgaven eentydigt og med en sådan detaljeringsgrad at det danner grundlag for endelig myndighedsbehandling, indhentning af tilbud og for kontrakt og udførelse.
Hovedprojektet består af hovedtegninger, detailtegninger og arbejdsbeskrivelser, der fastlægger opgavens art og omfang samt krav til materialer og udførelse - herunder specielt krav til jord- og kultiveringsarbejder med henblik på at sikre de bedst mulige vækstbetingelser for plantematerialet.
/ ad 2.0.5 /
/Landskabsarkitektens hovedprojekt kan bestå af:/
/- Oversigtsplan for hele opgaven, der viser grundens placering i forhold til omgivelserne og de enkelte anlægsdeles indpasning i helheden./
/- Jordarbejdsplan med oplysning om afgravnings- og påfylningsområder, muld- og råjordsdepoters placering og størrelse og evt. områder med vanskelige jordbundsforhold./
/- Planer af de enkelte delområder, der viser placering, art og omfang af samtlige anlægskomponenter./
I tilknytning til hovedprojektet udarbejder landskabsarkitekten en idebeskrivelse (intentionsbeskrivelse) for anlægget, hvori angives den ønskede fremtidige udvikling af plantematerialer o.lign.
Landskabsarkitekten medvirker ved udarbejdelsen af de til supplering af Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer af 1972, nødvendige særlige betingelser for arbejdet incl. tilbudsformularer og skitsetidsplan, der angiver entreprisens begyndelses- og sluttidspunkt.
/- Detailtegninger og -snit, der angiver konstruktion, opbygning og sammensætning af de enkelte anlægskomponenter./
/- Planteplaner og -lister, der angiver placering, antal, art, størrelse og kvalitet af det plantemateriale, der indgår i anlægget./
/- Arbejdsbeskrivelse, der supplerer det øvrige materiale med hensyn til materialet og udførelse./
Ved bunden licitation fremsættes forslag til tulbudsgivere.
Der ydes bistand til tilbudsfasen.
Indkomne tilbud vurderes, og der indstilles på grundlag af ajourført overslag omfattende samtlige udgifter og leverancer indenfor eget regie.
Der ydes teknisk bistand ved forhandlinger om arbejdets overdragelse til entreprenører.
Hvis projektforslagets overslag på grund af forhold, som var eller burde være kendt på overslagstidspunktets efter indhentning af alle priser på samme tidspunkt, viser sig at være overskredet, revideres projektet i samarbejde med klienten og landskabsarkitekten uden vederlag.
/- Deltagelse i licitationsforretning. Vurdering af indkomne tilbud og deltagelse i acceptforhandlinger med entreprenører samt udarbejdelse af acceptindstilling(er) og udarbejdelse af samlede økonomiske oversigter over anlægsudgifter./
2.0.6 Udførelse
Landskabsarkitektens ydelser under denne fase omfatter
Projektopfølgning
Byggeledelse og fagtilsyn - herunder evt. udvidet fagtilsyn med landskabsarkitektarbejder.
Klienten er forpligtet til af lade samtlige direktiver til entreprenører vedrørende de af landskabsarkitekten projekterede arbejder meddele gennem landskabsarkitikten.
/ ad 2.0.6 /
/Hvis fagtilsynet overdrages til en anden rådgiver, må kompetance- og ansvarsforholdene mellem landskabsakitektens projektopfølgning og fagtilsynet mærmere fastlægges./
2.0.6.1 Projektopfølgning.
Landskabsarkitekten rådgiver sammen med projekteringslederen klienten med hensyn til omfanget og arten af byggeledelse og fagtilsyn. Landskabsarkitekten administrerer pågældende ydelser udført i hans regie.
Landskabsarkitekten foretager periodisk den fornødne projektopfølgning, herunder deltagelse i byggemøder og evt. andre koordineringsmøder for at sikre at intentionerne, spledes som disse er fastlagt i tegninger og beskrivelse, bliver tilgodeset.
/Landskabsarkitekten har nomalt kun pligt til at deltage i byggemøder og andre koordineringsmøder i perioder hvor det af landskabsarkitekten projekterede arbejde udføres, eller når spørgsmål vedrørende hans del af opgaven skal drøftes./
Der medvirkes ved udarbejdelse af og kontrol med budgetter, vurderes regningskrav, anvises a conto-begæringer på grundlag af byggeledelsens og fagtilsynets kontrol og medvirkes ved udarbejdelse af endeligt anlægsregnskab.
Landskabsarkitekten deltager i afleveringsforretning og det endelige eftersyn, forinden frigivelse af sikkerhedstillelsen.
2.0.6.2 Byggeledelse
Byggeledelsen varetager under projekteringslederens ledelse styringen af opgaven under udførelsen.
/ad 2.0.6.2/
/Omfanget af byggeledelsens arbejdsopgaver, kompetance og ansvarsforhold aftales i det enkelte tilfælde./
Hvor opgavens omfang, udbudsform eller andre forhold gør det nødvendigt, kan koordinering af produktionen under denne og øvrige specialnormer, udføres af en til opgaven udpeget byggeleder.
/Byggeledelsen forudsætter etableret senest samtidig med fagtilsynet./
Hvis der ikke udpeges en byggeleder udføres denne funktion af fagtilsynet under den rådgiver, der har projekteringsledelsen.
Byggeledelsen skal orienteres om alle meddelelser til og fra entreprenører.
Byggelederen repræsenterer klienten overfor entreprenørerne med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse og har under projekteringslederens ledelse de beføjelser og forpligtigelser, som er omhandlet i §§ 10 og 11 i "Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer af 1972".
Byggeledelsens opgaver omfatter, hvor ikke andet er aftalt, følgende
a) Koordinering
Koordinering af rådgivernes samlede tilsynsvirksomhed, og evt. specialkontrol.
b) Tidsmæssig styring
Styring af den tidsmæssige og fysiske udførelse af opgaven ved koordinering af de forskellige entrepriser og leverancer. Opgaven omfatter ikke koordinering af underentrepriser.
Koordinering af tidsplaner samt udarbejdelse af supplementer og revisioner hertil.
Indkaldelse til og ledelse af byggemøder og andre koordineringsmøder samt udarbejdelse og udsendelse af referater herfra.
/Bestemmelserne om byggeledelse omfatter 3 forhold, i 2.0.6.2. benævnt a), b) og c)./
/a) drejer sig om rådgivernes fagtilsyn, som byggelederen skal koordinere, b) er den tidsmæssige og fysiske styring af opgaven, og c) vedrører den økonomiske kontrol, a) og c) vil der være behov for i samme omfang, som der er behov for fagtilsyn, d.v.s. som hovedregel ved alle opgaver, bortset fra mindre opgaver. Derimod bortfalder b) delvis ved een samlet hovedenterprise./
/Byggeledelsens nærmere indhold og omfang og dermed tidsforbruget vil variere efter opgavernes art. Eksempelvis kan forhold som mange fagentrepriser, stort byggevolumen, komplicerede udførelsesforhold eller betydeligt tidspres give behov for en udbygget byggeledelse. I andre tilfælde kan byggeledelsen varetages af fagtilsynet, således som bestemmelserne åbner mulighed for./
/Der kan være behov for at aftale flere eller færre ydelser end angivet i bestemmelserne. Som eksempel på en opgave, det kan være naturligt at overdrage til byggeledelsen, kan nævnes samordningen af sikkerhedsarbejdet på byggepladsen./
Registrering af arbejdsforløbet i relation til tidsplaner og aftaler samt registrering af spilddage og forsinkelser.
Udarbejdelse af vejrrapporter med henblik på registrering af spilddage.
Ledelse af afleveringsforretninger og kontrol med afhjælpning af mangler.
c) Økonomisk styring.
Udarbejdelse og udsendelse af supplerende økonomiske aftaler med entreprenører på baggrund af de af fagtilsynet udarbejdede koncepter hertil.
Budgetkontrol med afsatte beløb til supplerende arbejder.
Føring af byggeregnskab i form af dispositions- og anvisningsregnskab.
Påtegner af a contobegæringer og regninger.
Udarbejdelse af endeligt byggeregnskab.
Kontrol med frigivelse af sikkerhedsstillelsen.
2.0.6.3 Fagtilsyn
Fagtilsynet fører stikprøvevis kontrol med arbejdets udførelse.
/ ad 2.0.6.3/
/Fagtilsynet skal bl.a. foretage kontrol af planternes art, størrelse og kvalitet samt af udførelsen af kultiveringsarbejder, som foretages inden plantning og såning./
Der føres kontrol med, at arbejdet og evt. ekstraarbejder udføres i overensstemmelse med entrepriseaftalen, hvad angår bl.a. omfang, kvalitet, tid og økonomi.
Fagtilsynet varetager endvidere forholdet til lodsejere, myndigheder, koncessionerede selskaber og andre, der berøres af arbejdet. Hvor dette er pålagt entreprenøren skal fagtilsynet påse, at det sker i overensstemmelse med entrepriseaftalen. Fagtilsynet deltager i påkrævede møder og udarbejder mødereferater.
Fagtilsynet registrerer projektændringer som baggrund for eventuel udførelse af rettede tegninger efter anlæggets udførelse.
A conto-begæringer og regninger med tilhørende bilag kontrolleres og vurderes. Endvidere forvaltes budgettet for evt. ekstraarbejder, f.eks. vinterforanstaltninger og lignende.
Fagtilsynet forbereder og deltager i afleveringsforretninger. Der foretages eftersyn ved udløbet af afhjælpningsperioden.
2.0.6.4 Udvidet fagtilsyn
I særlige tilfælde kan aftales udvidet fagtilsyn.
Omfanget af et udvidet fagtilsyn aftales i det enkelte tilfælde.
/ ad 2.0.6.4 /
/Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, ud fra projektets art og entreprenørens forudsætninger for at gennemføre en forsvarlig produktionskontrol, om der er behov for udvidet fagtilsyn. Et sådant udvidet fagtilsyn henhører under 2.2. Ydelser iøvrigt./
2.1 Rådgivning ekscl. projektering
Ved udbud i totalentreprise på grundlag af program, dispositionsforslag eller projektforslag kan landskabsarkitekten supplere ydelserne i disse faser med nødvendige tillægsydelser for entreprisens udbydelse og kontrahering, herunder
- Udarbejdelse af teknisk beskrivelse, der belyser krav til udførelse og muligheden for alternativer. Beskrivelse skal, hvor det er muligt, udformes som funktionskrav.
- Udarbejdelse af særlige betingelser, herunder krav til tilbudsmaterialets omfang, terminer for tilbud, accept, projektering og udførelse samt retningslinier for, hvordan tilbuddene vil blive bedømt.
- Bistand ved indhentning af tilbud og vurdering af kvalitet, funktion og pris. Der foretages indstilling til klient og ydes bistand ved kontrahering.
- Kontrol af at entreprenørens hovedprojekt er i overensstemmelse med udbudsmaterialets krav.
/ ad 2.1 /
/Omfanget af landskabsarkitektens bistand i forbindelse med rådgivning ekscl. projektering bør fastlægges i den enkelte aftale./
Der ydes assistance under udførelsen principielt svarende til den i 2.0.6.1. Projektopfølgning, 2.0.6.2. Byggeledelse og 2.0.6.3. Fagtilsyn beskrevne.
/Landskabsarkitektens tilsyn i forbindelse med udførelsen kan evt. aftales som reduceret fagtilsyn i henhold til det i 2.0.6.3. beskrevne. Omfanget af et reduceret fagtilsyn fastlægges i den enkelte aftale, men kan ekspempelvis omfatte stikprøvevis materiale- og udfærelseskontrol samt kontrol med den tidsmæssige afvikling af udførelsen./
2.2 Ydelser iøvrigt
Som tillægsydelser kan landskabsarkitekten efter aftale med klienten præstere efterfølgende ydelser, eller på klientens vegne foranledige, at de præsteres af andre
2.2.1 Assistance ved programoplæg og analyse, se 2.0. Bemærkninger.
2.2.2 Undersøgelse, opmåling, nivellement og optegning af eksisterende terræn, anlæg og bygninger. Registrering af eksisterende beplantninger og udtagning af prøver til tekstur- og gødningsanalyser. Udførelse af afsætning.
2.2.3 Udarbejdelse af overslag specificeret og beregnet efter klientens særlige fordringer.
2.2.4 Udarbejdelse af materiale til, samt deltagelse i evt. forretninger, eksempelvis besigtigelses- og ekspropriationsforretninger, samt herunder forberedelse til og forhandling med myndigheder.
2.2.5 Udarbejdelse af modeller, Bistand ved laboratiorie- og modelforsøg.
2.2.6 Udarbejdelse af beskrivende mængdefortegnelse og opmåling af udført arbejde.
2.2.7 Udarbejdelse af detaljerede tidsplaner udover det i 2.0 og 2.1 nævnte.
2.2.8 Udarbejdelse af alternative projekter og gennemgang af projekter udarbejdet af andre. Udarbejdelse af ændringer i projektet, der skyldes krav fra klienten, uforudseelige krav fra myndigheder eller uforudseelige forhold iøvrigt, samt rettede tegninger efter anlæggets udførelse.
/ ad 2.2.8 /
/Om ændring af opgaven eller grundlaget for denne, se ABR 2.1.6./
2.2.9 Byggeledelse som omtalt i 2.0.6.2.
2.2.10 Fagtilsyn som omtalt i 2.0.6.3.
2.2.11 Udvidet fagtilsyn som omtalt i 2.0.6.4.
2.2.12 Bistand for opfyldelse af specielle love, bestemmelser, cirkulærer, retningslinier m.v.
2.2.13 Assistance ved retslig strid mellem klient og entreprenører, ved vurdering, syn og skøn samt ved entreprenørens eller leverandørens konkurs eller ved likvidation.
2.2.14 Ydelser i forbindelse med udførelse af forprojekt og forelæggelse af dette for bygherren og myndigheder.
/ ad 2.2.14 /
/Ved forprojekt forstås en gennemarbejdning af det godkendte projektforslag i et sådant omfang, at det kan danne grundlag for en principiel myndighedsbehandling./
/I forprojektfasen kan endvidere indgå andre ydelser, som defineres i aftalen./
2.2.15 Landskabsæstetisk, biologisk eller teknisk rådgivning vedrørende opgaver, hvor der ikke udarbejdes egentligt projektmateriale, eller hvor projekteringen udføres af anden rådgivning.
2.2.16 Udarbejdelse af pleje- og vedligeholdelsesvejledning.
/ 2.2.16 /
/Pleje- og vedligeholdelsesvejledningen omfatter en metodebeskrivelse, der angiver, hvorledes det ønskede resultat kan nås./
2.2.17 Rådgivning og bistand med hensyn til bevarelse af eksisterende bevoksning, træpleje, indkøb af pleje- og vedligeholdelsesmateriel samt vejledning af det personale, som skal udføre pleje- og vedligeholdelsesarbejdet.
2.2.18 Æstetisk og teknisk vurdering af omfang, placering og art af f.eks.
- Terrænbelysning
- Vandingsanlæg
- Udvendig skiltning.
2.2.19 Rådgivning og evt. projektering vedrørende møblering og udstyr til legepladser, idrætsanlæg, fritids- og opholdsarealer.
2.2.20 Rådgivning i forbindelse med kunstnerisk udsmykning.
2.2.21 Projekteringsledelse, jvf. ABR 2.4.2.
3. HONORERING
3.0 Honoraformer
Beregning af landskabsarkitekthonorar sker ved anvendelse af nedennævnte honorarformer, der er beskrevet i ABR 3.1
- Fast honorar.
- Honorar baseret på fysiske enheder.
- Honorar efter regning.
- Honorar efter anlægsudgift.
- Skønsmæssigt fastsat honorar.
- Blandingshonorar.
- Delt honorar.
3.1. Honorarformernes anvendelse
Valget af honorarformen er afhængig dels af opgavens karakterm dels af hvor nøjagtig man kan definere landskabsarkitektens opgave på det tidspunkt, hvor rådgivningsaftalen indgås.
Ydelser i forbindelse med formulering af program, jvf. 2.0.1., samt de under 2.2. nævnte ydelser iøvrigt honoreres efter regning, hvor ikke andet er aftalt.
Honorering af landskabsarkitektens ydelser i forslags-, projekterings- og udførelsesfasen, som defineret under 2.0.2., 2.0.3., 2.0.5. og 2.0.6.1., baseres på den honorarform, jvf. nedenfor 3.2.1. til 3.2.7., som skønnes mest hensigtsmæssig til løsning af den foreliggende opgave.
/Når ingen anden aftale er truffet honoreres bistanden vedrørende ydelserne 2.0.2., 2.0.3., 2.0.5. og 2.0.6.1. efter anlægsudgift./
/Vedrørende evt. forprojekt, se pkt. 2.0.4. Ydelsen honoreres i regning med mindre andet er aftalt./
Landskabsarkitektens byggeledelse, jvf. 2.0.6.2. og fagtilsyn, jvf. 2.0.6.3. honoreres normalt efter regning, jvf. 3.2.3., men kan under nærmere omstændigheder aftales som et procenttillæg til f.eks. honorar efter anlægsudgift.
Udvidet fagtilsyn honoreres efter regning. Såfremt der er behov for udvidet fagtilsyn, må også fagtilsynet honoreres efter regning.
Ved udbud i totalentreprise, jvf. 2.1. honoreres landskabsarkitekten efter den af de i det efterfølgende anførte honorarformer, som skønnes mest hensigtsmæssig på den foreliggende opgave. Ved anvendelse af honorarformen: Honorar efter anlægsudgift baseres aftalen på den i 3.3. anførte fordeling med tillæg for de nødvendige ydelser for entreprisens udbydelse og kontrahering.
For opgaver af særlig karakter som f.eks. forsknings- og udviklingsopgaver, og for opgaver iøvrigt, som ikke kan defineres på forhånd, gælder at landskabsarkitektens ydelser i alle faser normalt honoreres i regning, jvf. 3.2.3.
3.2 Honorarets beregning
3.2.1 Fast honorar
Ved fast honorar forstås en mellem klienten og landskabsarkitekten aftalt fast sum som honorar.
Honoraret kan kun forlanges revideret, såfremt der sker ændringer i aftalens forudsætninger.
/ ad 3.2.1 /
/Ved aftale om fast honorar er det en forudsætning, at omfanget og indholdet af, samt tidsplan for landskabsarkitektens opgave er defineret. I tilfælde, hvor honoraret for landskabsarkitekt ønskes fastlagt som et fast honorar, men hvor der ved aftalens indgåelse ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte størrelsen af et sådant fast honorar, kan der i aftalen optages bestemmelser om, at honoraret beregnes ud fra principperne angivet i 3.2.4., når det fornødne grundlag for udarbejdelse af detaljeret overslag over den faktiske anlægsudgift foreligger, og der mellem klient og landskabsarkitekt er opnået enighed om dette overslag. Overslaget kan i almindelighed først fastlægges efter forslagsfasens afslutning./
3.2.2 Honorar baseret på fysiske enheder
Herved forstås et honorar, der fremkommer som et produkt af et enhedsbeløb og et antal fysiske enheder.
/ ad 3.2.2 /
/Ved aftale om honorar baseret på fysiske enheder er det en forudsætning, at omfanget og indholdet af samt tidsplan for landskabsarkitektens opgave er defineret./
/Fysiske enheder som lægges til grund for aftalen, kan f.eks. være M2-areal, antal ensartede enheder eller lignende./
3.2.3 Honorar efter regning
Honoraret beregnes som lønudgiften til medarbejdere og indehavere, som har arbejdet med opgaven, med tillæg af et dækningsbidrag.
/ ad 3.2.2 /
/Efter anmodning fra klienten skal landskabsarkitekten fase for fase opstille budget for bistanden. Landskabsarkitekten skal skriftligt underrette klienten om ændringer til budgettet, så snart det kan forudses, at en ændring vil være nødvendig./
Landskabsarkitekten har overfor klienten ansvaret for, at de der arbejder på opgaven, har de tilstrækkelige kvalifikationer, og at deres antal og kvalifikationer er afpasset efter opgavens krav.
Ved beregning af honoraret må der ikke regnes med en normeret timeløn, der er urimelig i forhold til den aflønning, der er sædvanlig for rådgivere med nødvendige kvalifikationer for udførelsen af opgaven.
Dækningsbedraget omfatter den forholdsvise andel af landskabsarkitektens kapacitetsomkostninger, renter, afskrivninger samt avance.
/Ved kapacitetsomkostninger forstås normalt kontor- og administrationsomkostninger samt EDB-udgifter ved den del af driften af landskabsarkitektvirksomhed, som ikke kan henføres til konkrete opgaver, f.eks. lønudgifter i forbindelse med virksomhedens administration, løn og EDB-udgifter til udviklingsarbejde, udgifter til uddannelse, tillægsbetaling for overtid, udgifter til lønmodtagernes garantifond, lønudgifter ved deltagelse i konkurrencer o.lign./
Dækningsbidraget er et procenttillæg til lønudgiften og aftales indenfor intervallet 150-100%.
/Ved aftalen om dækningsbidraget for en given opgave skal der tages hensyn til opgavens karakter, herunder større eller mindre krav til landskabsarkitektens ekspertise. Der skal desuden tages hensyn til landskabsarkitektens ansvar og kontinuitet i landskabsarkitektens arbejde samt opgavens størrelse og varighed./
/Ved bistand i forbindelse med særlige opgaver kan der aftales et højere eller lavere dækningsbidrag end angivet f.eks. hvor ansvaret forbundet med rådgivningen er usædvanligt stort./
Lønudgiften til medarbejdere og indehavere fremkommer ved, at det antal timer, som hver person i henhold til førte timelister har arbejdet med opgaven, multipliceret med den normerede timeløn for den pågældende.
Der skal dagligt føres timelister, der specificerer, hvor mange timer den pågældende har
a. beskæftiget sig med hver enkelt af virksomhedens opgaver,
b. holdt ferie,
c. været syg,
d. beskæftiget sig med arbejde, som ikke kan henføres til konkrete klientforhold.
/ ad 3.2.3.d /
/Sådant arbejde kan f.eks. være indehaverens og ledende medarbejderes tid medgået til virksomhedsledelse./
Rejsetid indenfor normal arbejdstid føres på opgaven.
/Vedrørende rejsetid udenfor normal arbejdstid, se ABR 3.2.2.a./
Den normerede timeløn bestemmes som 12 gange den pågældendes månedsløn divideret med et normeret årligt antal arbejdstimer, pr. 1.10.1974 fastsat til 1845. (Fra 1.9.1979 er timetallet fastsat til 1805). For deltidsbeskæftigelse regnes ud fra vedkommendes forholdsvise andel i virksomhedens faktiske årlige antal arbejdstimer.
/Det normerede antal arbejdstimer tages op til revision, bl.a. under hensyntagen til ændringer i arbejdstid, ferietid m.v. Revision af det normerede timetal kan dog kun ske ved ændringer i den årlige arbejdstid på mindst 12 timer./
/Det angivne årlige normerede antal arbejdstimer kan afvige fra den enkelte virksomheds faktiske årlige antal arbejdstimer./
/Landskabsarkitekten skal på anmodning fremlægge en liste over de medarbejdere, som påtænkes sat på opgaven med angivelse af deres kvalifikationer (uddannelse og anciennitet), jvf. 3.2.3, andet afsnit, og normerede timeløn. Såfremt klienten måtte ønske det, angives endvidere forholdet mellem den oplyste normerede timeløn og en timeløn opgjort som den normerede, men under forudsætning af overenskomstmæssig aflønning efter statens respektive overenskomst uden kvalifikationstillæg (§ 1, stk. 2-tillæg)./
Ved månedsløn forstås det beløb, den pågældende får udbetalt pr. måned med tillæg af indeholdt skat samt sådanne beløb, der af virksomheden indbetales til pensionsordning for den pågældende og incl. lovbestemte ydelse som ATP, ferielønstillæg o.l. og med tillæg, som den pågældende måtte få for året som helhed.
/Såfremt indehaveren deltager aktivt ved opgaven, kan hans normerede timeløn maksimalt opgøres til højeste løntrin efter statens respektive overenskomster tillagt pensionsbedrag m.v. og med et kvalifikationstillæg på højst 25% af dette, medmindre andet aftales./
/Det samme gælder for en medarbejder, hvis løn indeholder en på forhånd aftalt del af virksomhedens overskud./
Dersom den nøjagtige størrelse af løntillægget først kan beregnes ved årets udgang, regnes der med et beløb, som fastsættes ud fra forholdene i det forrige regnskabsår.
For overarbejde beregnes samme timeløn som normalt, idet evt. tillæg, der måtte blive ydet af virksomheden, kun medregnes i den bogførte udgift, såfremt det forud er aftalt med klienten.
/Aftale kan eksempelvis træffes ved ønsket forcering af opgaven, eller hvor opgavens art kræver arbejde udenfor normal arbejdstid./
Anvendes på opgaven elektronisk databehandling (EDB), afregnes lønudgiften til medarbejdere og indehavere som ovenfor angivet, mens brug af EDB-anlæg og EDB-programmer godtgøres efter nærmere aftale.
Anvendes på opgaven efter aftale andet specialudstyr, afregnes dette som for elektronisk databehandling (EDB).
3.2.4 Honorar efter anlægsudgift
Herved forstås et honorar, der fremkommer som en procentdel af anlægsudgiften.
Ved beregning af honoraret anvendes den i ABR 3.1.1.4. angivne beregningsformel: E x S x K x B
H = ------------- hvor 100
H = Honorar.
E = Honorararberettiget anlægsudgift.
S = Størrelsesfaktor.
K = Klassifikationsfaktor.
B = Basisprocent.
Det således beregnede honorar dækker ydelserne som beskrevet i faserne 2.0.2., 2.0.3., 2.0.5. og 2.0.6.1.
3.2.4.1. Honorarberettiget anlægsudgift. (E)
De honorarberettigede anlægsudgifter fremkommer ved tilbageføring af den faktiske anlægsudgift som nærmere angivet nedenfor.
Den faktiske anlægsudgift opgøres som summen af entreprenørudgifterne i henhold til slutopgørelser for de arbejder, der forestås af landskabsarkitekten, og udgifter til bygherreleverancer (normal handelsværdi) men ekscl. merværdiafgift.
Ved udbud på hovedprojekt er den honorarberettigede anlægsudgift til brug ved beregning af honorar for ydelserne under 2.0.2. Dispositionsforslag, 2.0.3. Projektforslag og 2.0.5. Hovedprojekt summen af licitationsresultater og supplerende tilbud og leverancer ekscl. prisstigninger efter tilbudstidspunktet (licitationstidspunktet).
/ ad 3.2.4.1 /
/Den faktiske anlægsudgift omfatter ikke grundkøbesum og omkostninger til administration, honorar attester etc./
/Hvor en anlægsdel projekteres under to eller flere specialnormer, foretages der en passende deling af anlægsudgiften mellem specialerne. Delingen fastsættes i forhold til de enkelte specialers arbejdsmæssige indsats og det dermed forbudne ansvar./
/Delingen af udgiften kan eksempelvis forekomme i forbindelse med jordarbejde, belægningsarbejde, terrænafvanding og -belysning./
/Summen af specialernes delanlægsudgifter kan normalt ikke overstige den samlede udgift til anlægsdelen. Hvor honoreringen af en specialnorms ydelser ikke kan baseres på en anlægsudgift, foretages en forhøjelse af normens honorarberettigede anlægsudgift./
/I den enkelte aftale skal der træffes bestemmelse om evt. deling af anlægsudgiften, jvf. specialnormens pkt. 1.2./
/Den forholdsvise deling mellem det beregnede honorar for ydelserne 2.0.2. Dispositionsforslag, 2.0.3. Projektforslag og 2.0.5. Hovedprojekt, og det beregnede honorar for 2.0.6.1. Projektopfølgning, fastlægges i den enkelte aftale, se iøvrigt 3.3./
Tilsvarende er den honorarberettigede anlægsudgift ved beregning af honoraret for 2.0.6.1. Projektopfølgning den faktiske anlægsudgift.
/Er licitationsresultatet baseret på fast pris, beregnes den honorarberettigede anlægsudgift ved en tilbageføring af den faktiske anlægsudgift fra et tilnærmet tyngdepunkt beregnes på grundlag af den på licitationstidspunktet godkendte tidsplan./
/Tilbageføring sker ved simpel proportionering under anvendelse af et byggeindex. Som byggeindex anvendes indtil videre Index for Montagebyggeri (pr. oktober 1974: 184) Evt. kan i aftalen fastlægges et andet index for tilbageføringen./
/Beregningen sker på grundlag af:/
/1. Månedsindex gældende umiddelbart før dato for afholdelse af licitation./
/2. Månedsindex gældende umiddelbart før forløbet af halvdelen af tidsrummet fra arbejdets overdragelse til entreprenør til arbejdets aflevering i henhold til AB 72.9a 17./
/For opgaver, udbudt på hovedprojekt til fast pris og med en samlet anlægstid på mindre end 2 år, kan der træffes aftale om at tilbageføre den faktiske anlægsudgift fra et fælles tyngdepunkt beliggende midt i anlægsperioden./
Ved "normalt sagsforløb" (et sagsforløb, hvor udførelse følger umiddelbart efter projektets færdiggørelse) er den honorarberettigede anlægsudgift ved beregning af honoraret for 2.0.2.
Dispositionsforslag, 2.0.3. Projektforslag og 2.0.5. Hovedprojekt den faktiske anlægsudgift tilbageført til licitationstidspunktet.
/Den anførte metode for tilbageføring vedrørende licitationsresultat baseret på fast pris har som forudsætning, at projektering og udførelse har et normalt forløb, d.v.s., at de ikke ved indgreb fra det offentlige eller ved klientens egne dispositioner gribes ind i den sædvanlige fortløbende projektering og udførelse. Det forudsættes ligeledes, at licitationen afholdes umiddelbart efter hovedprojektets udarbejdelse, og at anlægsarbejdet påbegyndes umiddelbart efter licitationen./
Ved "unormalt sagsforløb" (et sagsforløb, hvor udførelse ikke følger umiddelbart efter projektets færdiggørelse) er den honorarberettigede anlægsudgift ved beregning af honorart for 2.0.2. Dispositionsforslag, 2.0.3. Projektforslag og 2.0.5. Hovedprojekt, den faktiske anlægsudgift tilbageført til 2 måneder efter, at det samlede hovedprojekt er afsluttet.
Såfremt udbud ikke finder sted på hovedprojekt, træffes der særlig aftale om fastlæggelse af honorarberettiget anlægsudgift.
Grundlaget for fastlæggelsen skal være, at det giver begge parter samme stilling som ved udbud på 2.0.5. Hovedprojekt, jvf. ovenstående.
Benyttes honorarformen honorar efter anlægsudgift som grundlag for aftalen om honorering af færre faser end de, som dækkes af basisprocenten (jvf. 3.3.) vil, alt efter hvilke faser rådgivningen omfatter, det i opgavens sidste fase opstillede overslag (baseret på dagspriser) eller licitationsresusltat være grundlaget for honorarberegningen.
Benyttes honorarformen "honorar efter anlægsudgift" alene til honorering af fase 2.0.6.1. Projektopfølgning, er den honorarberettigede anlægsudgift lig den faktiske anlægsudgift.
Standes en opgave, jvf. ABR, afsnit 7, og der mellem klient og landskabsarkitekt er truffet aftale om honorering efter honorarformen honorar efteranlægsudgift, beregnes honoraret for det af landskabsarkitekten indtil standsningen udførte arbejde af det i opgavens sidste fase opstillede overslag (baseret på dagspriser) eller licitationsresultatet.
/Hvis omfanget og indholdet af samt tidsplan for landskabsarkitektens opgave er defineret, kan der som honorarberettiget anlægsudgift eventuelt benyttes en parterne godkendt overslagssum, baseret på de forventede priser på licitationstidspunktet. En sådan overslagssum vil normalt først kunne fastlægges efter forslagsfasens afslutning./
3.2.4.2 Størrelsesfaktor (S)
Størrelsesfaktoren fastsættes således
Honorarberettiget Størrelses anlægsudgift (E): faktor (S): Kr. 50.000 1,800 Kr. 100.000 1,500 Kr. 200.000 1,300 Kr. 300.000 1,200 Kr. 500.000 1,100 Kr. 1.000.000 1,000 Kr. 2.000.000 og over 0,900
/ ad 3.2.4.2 /
/Nærværende tabel har som forudsætning prisniveau pr. 1. oktober 1974./
/Ved indgang i tabellen skal den honorarberettigede anlægsudgift reguleres til nævnte prisniveau ved anvendelse af prisindex./
/Som prisindex anvendes indtil videre Index for Montagebyggeri. Pr. 1. oktober 1974 var indexet 184./
Eventuelt kan der i aftalen fastlægges andet index for reguleringen.
Ved anlægsudgifter, der ligger mellem de anførte intervaller, interpoleres retlinet. Ved anlægsudgifter mindre end kr. 50.000 sker honoreringen, hvor andet ikke er aftalt, efter regning, jvf. 3.2.3. se iøvrigt 3.2.4.5.
3.2.4.3 Klassifikationsfaktor (K)
Klassifikationsfaktoren angiver opgavens sværhedsgrad og fastlægges særskilt for hver af de nævnte arbejdsområder. Klassifikationsfaktoren er et mål for de krav, udarbejdelsen af projektet stiller til landskabsarkitektens faglige kvalifikationer indenfor området, for den nødvendige arbejdsmængde til udarbejdelsen af projektet og for det med opgaven forbudne ansvar.
Klassifikationsfaktoren består af en grundværdi og 2 delværdier. Den resulterende klassifikationsfaktor fremkommer ved summation af grundværdien og de nævnte 2 delværdier.
A. Grundværdi
Grundværdien for de forskellige kategorier af arbejder er
/ ad 3.2.4.3 /
/Består en opgave af forskellige kategorier, der projekteres og udføres samtidigt, udregnes opgavens grundværdi som et vejet gennemsnit af de enkelte anlægsdeles grundværdier. Som vægte anvendes, hvor ikke andet er aftalt de respektive anlægskategoriers honorarberettigede anlægsudgift, henført til samme tidspunkt./
1. Friarealer ved eks. og nyt byggeri: 0,900
/Grundværdien for friarealer ved eksisterende og nyt byggeri omfatter alle de arealer og elementer, der indgår i landskabsarkitektens projekt, herunder også adgangs- og parkeringsarealer, legepladser og andre befæstede arealer./
Grundværdien anvendes ved nyanlæg, men ikke ved renoveringsarbejder.
2. Park- og haveanlæg: 0,900
3. Idræts- og fritidsanlæg: 0,800
5. Stier, veje og pladser: 0,800
/Grundværdien for stier, veje og pladser anvendes, hvor disse er selvstændige anlæg og ikke udgør en del af en opgave, som hører under en eller flere af de øvrige kategorier./
6. Formning og beplantning af åbent landskab: 0,900 7. Kulturtekniske anlæg: 0,900
For opgavekategorierne
4. Kirkegårde
8. Renovering af eks. anlæg og
9. Pleje af friarealer skal der træffes særlig aftale om grundværdien, eller om anvendelse af en af de andre honorarformer.
/Renovering af eks. anlæg er en omlægning og istandsættelse, hvor en betydelig del af det eks. anlægs elementer (terræn, belægninger, planter m.v.) genanvendes i det renoverede anlæg./
Delværdier
Delværdien vurderes selvstændigt for hver af de 2 anførte grupper og på grundlag af forhold, som er gældende for den pågældende opgave.
/Hvor opgaven medfører en nærmere vurdering, optages forhandling herom mellem klient og rådgiver efter nedenstående retningslinier./
For hver gruppe er anført et interval, indenfor hvilket den pågældende delværdi kan aftales. Der er endvidere anført den delværdi som indgår i K-faktoren, med mindre andet aftales.
/En sådan vurdering kan resultere i en interpolation, d.v.s. fastsættelse af en værdi, som ligger imellem de angivne underpunkter a til d. Værdien angives med højst 3 decimaler./
For hver af grupperne kan maksimalt anvendes vurderingsintervallets højeste værdi, uanset om en vurdering af gruppens enkelte punkter giver en højere samlet sum.
B. Program og funktionsbestemte forhold
Idenne gruppe vurderes graden af komplikation som følge af forhold, der vedrører omfang, karakter og funktion af det anlæg, opgaven omhandler.
Endvidere vurderes graden af komplikation som følge af krav fra offentlige myndigheder, eller krav fra til udformning af projektmaterialet. Vurderingsintervallet for gruppe B er
0,000 - 0,340 Hvor der ikke er truffet anden aftale, indgår delværdi B med 0,150. / ad B / / Forhold ved projektet, som har indflydelse på vurderingen: / / B.1. Samordning mellem anlægget og nye bygninger, som opføres på arealet: 0,000 - 0,120 / /a. Ingen bygninger: 0,000/ /b. Få og regelmæssigt udformede bygninger med enkle kote- og adgangsforhold: 0,040/ /c. Flere, varierede bygninger eller bygninger med uensartede kote- og adgangsforhold: 0,080/ /d. Mange eller stærkt varierede bygninger med meget uensartede kote- og adgangsforhold: 0,120/ / B.2. Samordning mellem anlægget og nye veje, ledninger eller lignende anlæg, som udføres på arealet, men ikke indgår i landskabsarkitektens honorarberettigede anlægsudgift: 0,000 - 0,120/ /a. Ingen andre anlæg på arealet: 0,000/ /b. Få og indbyrdes uafhængige andre anlæg: 0,040/ /c. Flere og indbyrdes afhængige andre anlæg med betydning for projektets udformning: 0,080/ /d. Mange forskellige andre anlæg med stor indbyrdes afhængighed og med væsentlig betydning for projektets udformning: 0,120/ / B.3. Komplikation i form af flere forskellige anlægstyper, indenfor den samme opgave, eller krav om opfyldelse af forskellige funktioner indenfor samme arealenhed: 0,000 - 0,120/ /a. Kun 1 enkelt anlægstype eller funktion i opgaven: 0.000/ /b. 2-3 anlægstyper eller funktioner i opgaven: 0,040/ /c. 4-5 anlægstyper eller funktioner i opgaven: 0,080/ /d. Mere end 5 anlægstyper i opgaven, krav om stor variation eller opfyldelse af mange forskellige funktioner i opgaven: 0,120/ / B.4. Forhold til planlægning og andre myndighedsbestemmelser for arealet samt krav til udformning af projektmaterialet: 0.000 - 0,100 / /Herunder vurderes betydningen af kommune- og lokalplaner, fredninger, servitutter, deklarationer og andre bestemmelser for arealets anvendelse og udformning eller bestemmelser, som forudsætter særlig godkendelse af anlægget eller dele af dette. Bestemmelserne kan f.eks. omfatte krav vedrørende omfang og karakter af veje, stier, adgangsforhold o.lign./ /Endvidere vurderes betydningen af krav til detaljeringsgrad eller krav til udformning og godkendelse af projektmaterialet, som f.eks. ekstraordinær opdeling i entrepriser og/eller udbydelse på flere forskellige tidspunkter, udførelse under specielle forhold eller med usædvanligt entrepriseforløb./ /Hvor hensyntagen til de i punktet nævnte forhold har et omfang, som er normalt for opgavens løsning indgør B.4. med: 0,030/ /Hvis disse forhold har et omfang, som er mindre end normalt, kan der aftales en lavere værdi for B.4./ /Tilsvarende kan der aftales en højere værdi, hvis forholdene har et omfang, som er større end normalt./ C. Arealforhold I denne gruppe vurderes graden af komplikation som følge af eksisterende forhold på arealet og dets nærmeste omgivelser. Vurderingsintervallet for gruppe C er: 0,060 - 0,360 Hvor der ikke er truffet aftale om andet, indgår delværdi C med: 0,150 / ad C / /Følgende forhold vedrørende arealet har indflydelse på vurderingen:/ / C.1. Arealets topografi, orientering, beliggenhed og form: / / 0,040 - 0,200 / /a. Regelmæssigt og velbeliggende areal med ubetydeligt jævnt fald: / / 0,040/ /b. Areal med rimelig god form og beliggenhed samt nogenlunde ensartet og regelmæssigt fald: 0,090/ /c. Areal med uhensigtsmæssig form og beliggenhed eller med kraftige fald og uregelmæssige terrænformer: 0,140/ /d. Uregelmæssigt areal med dårlig beliggenhed eller med stærkt kuperet terræn og store højdeforskellen: 0,200/ / C.2. Arealets jordbundsforhold 0,020 - 0,120/ /Ved klassifikation af jordbundsforhold indgår jordens egnethed som vækstmedium, dens geotekniske egenskaber og grundvandsforholdene i vurderingen./ /a. Ensartet og velegnet jordbund på størstedelen af arealet: / 0,020/ /b. Vanskelige jordbundsforhold på dele af arealet: 0,050/ /c. Uensartede og vanskelige jordbundsforhold på væsentlige dele af arealet: 0,080/ /d. Stærkt vekslende og komplicerede jordbundsforhold på væsentlige dele af arealet: 0,120/ / C.3. Eksisterende bevoksninger på arealet eller i dettes grænser: / / 0,000 - 0,200/ /a. Ingen bevoksning på arealet: 0,000/ /b. Bevaringsværdige bevoksninger på mindre dele af arealet: 0,060/ /c. Bevaringsværdige på væsentlige dele af arealet: 0,120/ /d. Varierende og meget bevaringsværdige bevoksninger på meget væsentlige dele af arealet: 0,200/ / C.4. Eksisterende bygninger eller andre anlæg på arealet, som helt eller delvist skal bevares, og hvortil anlægget skal tilpasses: 0,000 - 0,120/ /a. Ingen eksisterende bygninger eller andre anlæg: 0,000/ /b. Enkelte sksisterende bygninger eller andre anlæg uden større indflydelse på opgavens løsning: 0,040/ /c. Flere, større eller varierede bygninger og/eller andre anlæg som har nogen indflydelse på opgavens løsning: 0,080/ /d. Mange eller stærkt varierede bygninger og/eller andre anlæg, som har væsentlig betydning for opgavens løsning: 0,120/
/Ved andre anlæg menes f.eks. veje, pladser, stier og ledningsanlæg enten i, på eller over jorden./
3.2.4.4. Basisprocent. (B)
For ydelserne i forslags-, projekterings- og udførelsesfasen som defineret under 2.0.2., 2.0.3., 2.0.5. og 2.0.6.1. er basisprocenten (B) = 6,50.
/ ad 3.2.4.4 /
/Basisprocenten (B), der er fastsat pr. oktober 1974, reguleres i henhold til udviklingen af brøken
Omkostningsindex for rådgivning ------------------------------ Byggeindex
Som byggeindex anvendes indtil videre Index for Montagebyggeri./
/Som omkostningsindex for Rådgivning anvendes indtil videre det i bilag A anførte index./
Pr. 1. april 1983 er basisprocenten (B) = 5,68
/Der foretages kun regulering, såfremt ændringen af ovennævnte brøk i forhold til værdien ved sidst foretagen regulering er større end 2%./
/Honoraret beregnes ved anvendelse af den basisprocent, der er gældende på det til den honorarberettigede anlægsudgift svarende tidspunkt, sædvanligvis licitationstidspunktet, jvf. 3.2.4.1./
/I aftalen kan der træffes bestemmelse om, at en mere nøjagtig beregning skal foretages, såfremt regulering af basisprocenten finder sted i aftaleperioden. En sådan beregning kan foretages ved opdeling af ydelsen i intervaller, svarende til reguleringstidspunkterne og beregning af forholdsvist honorar for den enkelte periode./
3.2.4.5. Særlige forhold
De anførte faktorer er ansat ud fra forudsætningen om normale organisatoriske og administrative forhold.
Ved opgaver med unormale organisatoriske og administrative og/eller administrative forhold, som f.eks. ønsket forcering af projekteringen, usædvanlig udbudsform og/eller organisation af udførelsen og tilsvarende, kan der aftales en korrektion af honoraret.
/ ad 3.2.4.5 /
/Beskæftigelsesforholdene i anlægsfagene og/eller arbejdspladsens geografiske beliggenhed kan hver for sig påvirke licitationsresultatet, således at entreprisesummen bliver væsentlig afvigende fra et af klienten og landskabsarkitekten fastsat overslag. Hvor sådanne forhold, eller andre forhold, der forventes i væsentlig grad at påvirke licitationsresultatet - kan påregne at foreligge, kan der mellem klienten og landskabsarkitekten indgås aftale om korrektion af den faktiske anlægsudgift, der imødegår disse forhold./
Hvor man fra anlæg med honorarberettiget anlægsudgift under den i 3.2.4.2. nævnte undergrænse ønsker at anvende honorar efter anlægsudgift i stedet for honorar efter regning, må procenter aftales i den enkelte opgave på grundlag af de for opgaven nødvendige ydelser.
/Vedrørende grundlag for aftale om budgetansvar, se 2.0.3. bemærkninger. Om ansvar for overskridelser, se 2.05./
I de specielle tilfælde, hvor det forekommer uhensigtsmæssigt at aftale budgetansvar, jvf, 2.0.5., eksempelvis for store og langvarige opgaver med samtidig projektering og udførelse, kan der ved aftalens indgåelse træffes bestemmelse om udeladelse af budgetansvaret samt reduktion af procenthonoraret.
Reduktionen aftales normalt indenfor intervallet 2-4% af det honorar, der beregnes for ydelserne, der præsteres under basisprocenten.
3.2.4.6 Projekteringsledelse
Honorar for projekteringsledelse, jvf. ABR 3.2.1. er ikke indeholdt i honorar efter anlægsudgift, beregnet efter denne norm, se afsnit 3.2.4.
/ ad 3.2.4.6 /
/Ved opgaver hvor en anden rådgiver udpeges som projekteringsleder, kan honoreringen af projekteringsledelsen ikke ske som et fradrag i honorar beregnet efter denne norm./
/Honorar for projekteringsledelse udbetales af klienten direkte til den udpegede projekteringsleder./
3.2.5. Skønsmæssigt fastsat honorar
Herved forstås et honorar, der efter aftale mellem klient og landskabsarkitekt fastsættes af landskabsarkitekten under hensyn til arbejdets art og økonomiske betydning.
/ ad 3.2.5 /
/Honorarformen kan f.eks. anvendes ved honorarberegning for udviklingsarbejder, syns- og skønsforretninger, konsultationer o.l./
3.2.6 Blandingshonorar
Ved blandingshonorar forstås et honoreringsform, hvor den eller de enkelte bistandsydelser honoreres efter en kombintion af forskellige honorarformer.
/ ad 3.2.6 /
/Som et eksempel på et blandingshonorar kan anføres den honorarform, der fremkommer ved kombination af honorarformerne honorar efter regning samt honorar efter anlægsudgift./
3.2.7 Delt honorar
Ved delt honorar forstås en honoreringsform, hvorefter forskellige dele af landskabsarkitektens samlede bistand honoreres efter forskellige honorarformer.
/ ad 3.2.7 /
3.3 Honorarets opdeling
For de ydelser, der præsteres indenfor denne specialnorm som defineret under 2.0.2.,2.0.3., 2.0.5. og 2.0.6.1., vil fordelingen i almindelighed være
Dispositionsforslag 10% Projektforslag 15% Hovedprojekt 60% Projektopfølgning 15%
Fordelingen er vejledende og kan variere fra opgave til opgave.
/ ad 3.3 /
/Fordelingen har bl.a. til formål at fastlægge størrelsen af landskabsarkitektens acontoudbetalinger, jvf. ABR 3.4., samt at fastlægge størrelsen af landskabsarkitektens honorar ved udskydelse og standsning af opgaven, jvf. ABR afsnit 7./
/Dersom landskabsarkitekten indtræder i en senere fase end dispositionsforslagsfasen, og det aftales at honorere landskabsarkitektens bistand efter honorarformen honorar efter anlægsudgift, skal der i aftalen træffes bestemmelse om forøgelse af honoraret for den første fase på grund af det hermed forbunden merarbejde ved bl.a. indførelse i opgaven./
BILAG A
OMKOSTNINGSINDEKS FOR RÅDGIVNING
Indekset sammensættes af 2 delendeks, eet lønindeks (L), der indgår med 80% og reguleringspristallet (R) der indgår med 20%.
Lønindekset beregnes som følger på grundlag af overenskomtsbruttolønnen for de 5 yngste ågange af arkitekter
summa 1-5 Årlig bruttoløn
------------------------ Årlig effektiv timeantal
Den årlige bruttoløn udregnes efter den af Statens centrale lønanvisning anvendte formel som pr. 1. oktober 1974 lyder
(Årlig grundløn X d + t) X f + ATP + LG
(360 - 24 - 0,05) hvor f = 1.11325 = 1 + 0.1 + ----------------- X 0,015 360
Det årlige effektive timeantal T er det i pkt. 3.2.3. anførte og reguleres som anført der.
Pr. 1. oktober 1974 andrager ovennævnte størrelser
d = Dyrtidsreguleringsfaktor : 1,36 t = Ureguleret tillæg : 3720 kr. f = Pensions- og særlige feriegodtgørelsesfaktor : 1,11325 ATP = Arbejdsgiverens bidrag til ATP : 288 kr. LG = Arbejdsgiverens bidrag til Lønmodtagernes Garantifond: 15 kr. T = Årligt effektivt timeantal = 1845 Lønindekst (L) bliver cpr. 1. oktober 1974 i.h.t. ovenstående : 233,28 Reguleringspristallet (R) er pr. 1. oktober 1974 : 141,9 L R Omkostningsindeks = 80 X ------ + 20 ----- 239.35 141,9 dvs. pr. 1. oktober 1974 = 100
Bilag I
ABR
ABR indeholder de juridiske og organisatoriske regler for rådgivningsforhold.
ABR skal på rådgivningsområdet fungere som et sidestykke til "Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer" på entrepriseområdet.
ABR var ved sin ikrafttræden i 1979 en nydannelse, idet der ikke tidligere i et sådant omfang har været knyttet almindelige bestemmelser til teknisk rådgivning. ABR regulerer forholdet mellem klient og rådgiver og i et vist omfang også forholdet mellem rådgiverne indbyrdes. ABR er fælles for al teknisk rådgivning.
I ABR findes også bestemmelserne om rådgivernes ansvar. Rådgivningsansvaret deles op i ansvar for tidsfristoverskridelser og ansvar for fejl og forsømmelser.
Det kan aftales at tidsfristoverskridelser skal medføre dagbøder for rådgiveren. Ellers gælder dansk rets almindelige regler om forsinkelse for rådgiveren.
Rådgiveren har ansvar for fejl og forsømmelser efter dansk rets almindelige regler.
Der er ikke nogen beløbsmæssig begrænsning i ansvaret, men ansvaret for den enkelte opgave er tidsmæssigt begrænset til 5 år. Begge disse regler kan - som det øvrige regelsæt - fraviges ved aftale.
Forskiringsdækning af rådgiveransvaret må fastlægges i aftalen mellem klienten og rådgiveren. Hvor der er kollektiv rådgiverforsikring, vil denne normalt blive lagt til grund.
Endvidere indeholder ABR generelle bestemmelser om honorering - herunder bestemmelser om udbetaling og udlæg - samt bestemmelser om samordning af rådgivernes ydelser og om kontakten med klienten, herunder om projekteringsledelse.
I ABR er der bestemmelser om misligeholdelse af aftalen og detaljerede regler om udskydelse og standsning af opgaver. Endelige er der fastsat regler for behandling af tvister.
HONORERING
Følgende honorarformer er omtalt i specialnormen
fast honorar
honorar baseret på fysiske enheder
honorar efter regning
honorar efter anlægsudgift
skønsmæssigt fastsat honorar
blandingshonorar
delt honorar
Af de nøvnte honorarformer er der fastsat specificerede regler for honorar efter regning og honorar efter anlægsudgift. For de andre honorarformer gælder principielt den frie aftaleret, med reglerne for honorar efter anlægsudgift vil formentlig kunne være vejledende.
Honorar efter anlægsudgift fastsættes som en procentdel af anlægsudgiften på grundlag af anlægsudgift, størrelsesfaktor, basisprocent samt opgavens sværhedsgrad. Denne beregningsmåde sigter på, at honoraret i den enkelte sag skal tilpasse den præsterede rådgiverindsats. Endvidere er der indført en "tilbageføringsregel", der sikrer, at honoraret ikke følger prisstigningerne i udførelsesperioden, men i princippet knyttes til rådgivningstidspunktet (sædvanligvis tidspunktet for prisindhentning).
Honorar efter anlægsudgift vil være hovedreglen for ydelserne: Dispositionsforslag, projektforslag og hovedprojekt.
Fast honorar er et fast beløb, som på forhånd er aftalt som honorar mellem klient og rådgiver.
Honoraret kan kun revideres, hvis der sker ændringer i aftalens forudsætninger.
Honorar efter regning ydes efter den medgåede rådgivertid med tillæg af et dækningsbidrag.
Ad 1.3 Aftalegrundlag
Aftaler om rådgiverydelser som omtalt i Specialnormen 2.0.2.-2.0.6.1., honoreret efter anlægsudgift, forudsætter, at opgavens sværhedsgrad bestemmes som nærmere anført i denne vejledning. En generel henvisning til, at rådgivning honoreres efter normerne, er således ikke fyldestegørende.
I ABR 2.1 er omtalt de forhold, der skal iagttages ved indgåelse af en rådgivningsaftale.
Endvidere fremhæver punkt 1.3 i Specialnormen betydningen af, at forudsætningerne for aftalen nøje fastlægges.
Ved indgåelse af aftaler om teknisk rådgivning og bistand for have- og landskabsarbejder anvendes en udarbejdet aftaleformular med tilhørende bilag og vejledning, optrykt som bilag 2.
Hvor honorering aftales efter anlægsudgift, benyttes de til aftaleformularen hørende skemabilag (A og D) til fastlæggelse af honorarfaktorerne og ydelsesfordeling på rådgivningsfaserne.
Normen omtaler i pkt. 2.05 en omprojekteringsklausul, der er knyttet til projektforslagets overslag. Klienter, der er bygherrer for opgaver, hvor for eksempel det offentlige har fastsat rammebeløb (f.eks. statstøttet boligbyggeri), har behov for at kunne opnå budgetsikkerhed efter afslutning af programmeringsarbejdet - allersenest efter at dispositionsforslaget er udarbejdet. Rådgiverne må derfor ved opgaver, hvor parterne sædvanemæssigt kan overskue opgavens omfang, være villige til på dette tidlige tidspunkt efter en vurdering af foreliggende muligheder og behov at påtage sig omprojekteringsklausulen i relation til det for anlægget i programmet definerede dispositionsbeløb.
Det anbefales, at man ved aftalens indgåelse i videst muligt omfang fastsætter, hvilke ydelser i øvrigt jvf. pkt. 2.2 landskabsarkitekten skal udføre.
Ad 3.2.1 Fast honorar
Det faste honorar løsner forbindelsen mellem anlægsudgift og honorering. Det aftalte honorars størrelse er upåvirkelig af, om anlægsudgiften bliver større eller mindre end påregnet af parterne.
Måden, hvorpå honoraret er fastsat, fremgår normalt ikke af aftalen, men vil bero på klientens og rådgiverens interne overvejelser og på deres indbyrdes forhandlinger.
Fast honorar kan fastsættes ud fra en samlet bedømmelse af opgavens størrelse, rådgiverens indsats og forretningsmæssige bedømmelse af udbud og efterspørgsel.
Rådgiveren kan herunder søge sine særlige kvalifikationer afspejlet i honoraret. Det samme gælder, hvis rådgiveren finder, at hans ansvar i sagen er særligt byrdefuldt. Omvendt kan klienten søge honoraret fastsat under hensyn til sine muligheder for at lette og forenkle rådgiverens arbejde.
Honorarformen kan være særligt egnet ved opgaver, der kræver en meget stor arbejdsindsats uden tilsvarende anlægsudgift. Ligeledes kan fast honorar være naturligt, hvor der er tale om en stor anlægsudgift, hvortil der ikke er knyttet en tilsvarende stor rådgiverindsats.
Fast honorar rummer et incitament for rådgiveren til at fremme projekteringen, idet en eventuel afkortning af projekteringstiden kommer rådgiveren til gode.
Ad 3.2.2 Honorar baseret på fysiske enheder
Der er ikke mange erfaringer med denne honorarform, men efterhånden som et erfaringsmateriale fremkommer, vil der tegne sig et billede af honorarstørrelsen for de nævnte fysiske enheder inden for de forskellige anlægskategorier.
Ved de hyppigst fremkommende ensartede opgaver vil det være naturligt at skønne over honorarstørrelsen baseret på enhedsbeløb for fysiske enheder.
Ad 3.2.3 Honorar efter regning
Honorarformen kan især anvendes ved afregning af honorar for
Programarbejder
Byggeledelse og fagtilsyn, når dette ikke aftales som et procenttillæg til honoraret efter anlægsudgift eller lignende
udvidet fagtilsyn
Øvrige ydelser i henhold til punkt 2.2
Opgaver af særlig karakter som omtalt i punkt 3.1
I specialformen er der anført, at det årlige timetal pr. 1. oktober 1974 er fastsat til 1.845. I parentes er endvidere angivet, at timetallet fra 1. september 1979 er ændret til 1.805 timer. Byggestyrelsen har med cirkulæreskrivelse af 12. oktober 1979, journ.nr. BY.2.j.nr.1-58-79, bekræftet ændringen af timetallet.
Beregningen af den normerede timeløn sker i henhold til specialnormen, der foreskriver tillæg af lovbestemte ydelser såsom ATP, ferielønstillæg og lignende til månedslønnen.
I månedslønnen kan herefter umiddelbart indregnes det til enhver tid gældende bidrag til ATP og ferielønstillæg.
Udtrykket "og lignende" i specialnorm dækker forskellige lovbestemte ydelser, som arbejdsgiverne skal bidrage med til sociale ordninger. For tiden er det arbejdsløshedsforsikring, Arbejdsmiljøfond, Arbejdsgivernes Elevrefusion og Arbejdsmarkedets Uddannelsesfond.
Det samlede beløb til disse ordninger - kaldet socialbidragsbeløbet - kan indregnes i fakturering af ydelser. Beløbet udregnes og offentliggøres hvert år pr. 1. april og 1. oktober. (Uddrag af Byggestyrelsens cirkulæreskrivelse om lovbestemte ydelser af 21. juni 1982, BY.1.jr.nr.8-64. Til orientering kan oplyses, at beløbet pr. 1. oktober 1984 udgør kr. 3.473,26 pr. ansat pr. år).
Ændringer i beløbet offentliggøres halvårligt i diverse fagblade.
Anvendelse af EDB og andet nødvendigt specialudstyr er uden for normens ydelsesbeskrivelser, bortset fra brug af EDB i ydelser, der betales efter normens regler for honorar efter anlægsudgift.
Ad 3.2.4 Honorar efter anlægsudgift
Honorar efter anlægsudgift er opbygget efter det princip, at alle opgaver såvidt muligt skal være lige lønsomme. Det har derfor været nødvendigt at indføre faktorer for opgavens størrelse (S) og for sværhedsgrad (K).
Når faktor (S) er fastlagt, og opgaverne ved hjælp af faktor (K) er klassificerede, og (E), den honorarberettigede anlægsudgift, er fastsat, kan honoraret beregnes med basisprocent (B), som er en kendt størrelse.
Ad 3.2.4.1 Honorarberettiget anlægsudgift (E)
Efter tilbageføringsreglen må projekterinshonorar efter anlægsudgift ikke beregnes af prisstigning i udførelsesperioden.
Dette betyder, at den honorarberettigede anlægsudgift for ydelserne 2.0.2, 2.0.3 og 2.0.5 er dagspris på licitationstidspunktet eller tilbud til fast pris, tilbageført til tilbudspunktet.
Det er et grundlæggende princip i normen at undgå honorar af prisstigninger. Man anvender derfor 2 begreber, den faktiske anlægsudgift og den honorarberettigede anlægsudgift.
Den faktiske anlægsudgift opgøres i henhold til Specialnormens punkt 3.2.4.1. og fordeles på de respektive specialer, idet summen af arkitektens E2 + konstruktions-, vvs-, elingeniørernes og landskabsarkitektens andel af den honorarberettigede anlægsudgift normalt ikke må overstige den samlede honorarberettigede anlægsudgift.
Tilbageføringsproceduren
A. Udbud på hovedprojekt - arbejder udført til fast pris.
Montagebyggeindekset er et kvartalsindeks. Falder reguleringstidspunktet mellem kvartalerne, interpoleres retlinet.
Ved opgaver med en udførelsestid på 2 år eller derunder foretages tilbageføring af den honorarberettigede anlægsudgift fra udførelsens middeltidspunkt til licitationstidspunktet.
Ved opgaver med en udførelsestid på mere end 2 år skal der i hver enkelt aftale fastlægges, hvorledes tilbageføring skal foretages.
Ved opgaver, der udbydes efter Boligministeriets cirkulære om pris og tid, hvor prisen er fast i en periode og derefter bliver reguleret for prisstigninger, udregnes den honorarberettigede anlægsudgift ved at tilbageføre summen af tilbudsprisen og prisstigninger efter periodens udløb.
B. Udbud på hovedprojekt - arbejderne udføres til regulerbar pris.
Hovedprojektet er færdigbehandlet på licitationstidspunktet (eller på tidspunktet for bindende underhåndsbud), således at forudsætningerne i specialnormens punkt 3.2.4.1 er opfyldt.
Priserne er baseret på det på prisindhentningstidspunktet gældende prisniveau, hvorfor en tilbageføring af anlægsudgiften ikke skal foretages.
Honoraret for projektopfølgning beregnes på grundlag af endelige anlægsudgift.
C. Flere licitationstidspunkter.
Udbudet er ikke sket på et samlet hovedprojekt, og der skal derfor træffes særlig aftale om fastlæggelse af tidspunktet for tilbageføring af anlægsudgiften.
Under nævnte udbudsformer projekteres der efter, at anlægsarbejder er påbegyndt.
I et sådant tilfælde kan det eventuelt aftales, at der foretages tilbageføring af anlæggets middeltidspunkt til et gennemsnitligt licitationstidspunkt.
SAGSFORLØB
Tilbageføringsreglen er nøje knyttet til sagsforløbet.
Normteksten omtaler normalt og unormalt sagsforløb.
Hvor udførelse af et anlæg følger umiddelbart efter projekteringens færdiggørelse, har man et normalt sagsforløb, og tilbageføringsproceduren er som anført i det foregående.
Det vil ofte forekomme, at der går nogen tid fra projektets færdiggørelse til den endelige tilbudspris foreligger. I så fald er der tale om et unormalt sagsforløb. Den honorarberettigede anlægsudgift findes i denne situation ved tilbageføring af den faktiske anlægsudgift til 2 måneder efter, at det samlede hovedprojekt er afsluttet. Denne regel gælder også, hvor indgreb fra offentlige myndigheder eller klientens dispositioner forrykker et normalt sagsforløb.
Medfører tidsforskydning og omtalte indgreb i sagsforløbet ekstraydelser, gælder 2.2.8.
Ad 3.2.4.2 Størrelsesfaktor (S)
Den retliniede interpolation udføres med maksimalt 3 decimaler.
Ad 3.2.4.3 Klassifikationsfaktoren (K)
Normen omfatter et sæt vurderinsfaktorer bestående af en grundværdi og 2 delværdier, som anvendes til systematisk analyse af opgavens sværhedsgrad. En opgaves resulterende klassifikationsfaktor angiver således opgavens sværhedsgrad og er en målestok for de krav, udarbejdelsen af projektet stiller til rådgiverens faglige kvalifikationer, for den nødvendige arbejdsmængde og for det med opgavens løsning forbundne ansvar.
Klassifikationsfaktoren indgår som en faktor i honorarformlen.
For opgaver, hvor det udarbejdede program indeholder alle projekteringsforudsætninger suppleret med nødvendige oplysninger om arealforholdene, kan klassifikationsvurderingen foretages på programstadiet. For andre opgaver bør klassifikationsvurderingen foretages senest ved forslagsfasens afslutning.
Den resulterende klassifikationsfaktor fremkommer ved sammenlægning af delfaktorerne A, B og C.
DELFAKTOR A - GRUNDVÆRDI
Grundværdien er et mål for den sværhedsgrad og de komplikationer, som normalt er gældende for opgaver af den pågældende kategori.
Grundværdien, som udgør den største del af klassifikationsfaktoren, fastsættes ved placering af opgaven i en eller flere af de nævnte kategorier. Består opgaven af flere forskellige kategorier af arbejder med hver sin grundværdi, må der fastsættes en gennemsnitlig grundværdi for opgaven. Dette sker ved bestemmelse af, hvor stor en andel den pågældende kategori udgør af opgavens samlede, honorarberettigede anlægsudgift. På grundlag af denne fordeling beregnes opgavens grundværdi som en vejet gennemsnitsværdi.
Grundværdien for friarealer ved eksisterende og nyt byggeri anvendes ved opgaver, som udføres i forbindelse med nye byggeopgaver f.eks. boligbyggeri, skoler, institutioner, administrationsbygninger og erhvervsbygninger.
Alle sti-, vej- og pladsanlæg, som indgår i opgaven og hører til det pågældende bygningsanlæg, medregnes.
Grundværdien for kategori 1 anvendes også, hvor opgaven omfatter helt nye anlæg ved eksisterende bygninger.
Grundværdien for idræts- og fritidsanlæg anvendes ved sportspladser som f.eks. boldbaner, løbe- og springbaner og lignende anlæg til idrætsformål. En sportsplads ved en skole er et typisk eksempel på en opgave under denne kategori, ligesom campingpladser også hører herunder. Selv om der inden for det af opgaven omfattede areal placeres mindre bygninger til betjening af det pågældende anlæg, vil dette normalt ikke ændre på opgavens grundværdi. Består opgaven derimod i projektering af friarealer ved bygninger til idrætsformål (gymnastiksale, svømmehaller, sportshaller og lignende), henføres opgaven til kategori 1.
Grundværdien for stier, veje og pladser anvendes ved opgaver, der fortinsvis omfatter anlæg af befæstede arealer som f.eks. cykel- og gangstier, veje, torve, parkeringspladser m.v., og hvor disse projekteres og udføres som selvstændige anlæg og ikke er en del af en anden opgave. Stier, veje, parkeringsarealer, legepladser og lignende, der udføres sammen med andre arealer under en anden kategori, medregnes således under denne anden kategori.
DELVÆRDIER
Delværdierne giver mulighed for en vurdering af den enkelte opgavers sværhedsgrad og komplikationer opdelt i en række punkter, som er samlede i 2 gruppe (delværdierne B og C).
Delværdierne kan for hver af grupperne vurderes og fastsættes inden for et bestemt interval, eller man kan vælge at anvende den delværdi, som er angivet for hver gruppe, hvor der ikke er truffet anden aftale. Disse delværdier er fastsat således, at deres samlede sum vil være direkte anvendelig for et stort antal opgaver, som kun afviger lidt fra den gennemsnitlige sværhedsgrad.
Er opgaven enkel, vil en vurdering føre til en lavere delværdi, mens vurderingen af en kompliceret opgave fører til en højere delværdi. Såfremt man vælger at foretage en vurdering af en eller begge delværdier, skal alle 4 punkter i delværdien bestemmes.
Inden den endelige fastsættelse af K-faktoren må parterne således gøre sig klart, om man ønsker foretaget en nærmere vurdering af opgaven, eller om man vil anvende de angivne delværdier.
Under de fleste punkter er angivet en graduering af klassifikationen. Gradueringen angiver nogle få, typiske situationer og danner derved grundlag for vurderingen af den konkrete opgave. En vurdering kan resultere i en interpolation, dvs. fastsættelse af en værdi, som ligger imellem de angivne underpunkter. Værdierne angives med højst 3 dicimaler.
Ad 3.2.4.6 Projekteringsledelse
Som beskrevet i ABR 2.4.1-2.4.3. og i normen under bestemmelserne for honorering efter anlægsudgift er det projekteringslederens primære opgave at forestå den interne koordinering og ledelse af rådgiverholdets arbejde, herunder overvågning af opgavens økonomi og projekteringens tidsmæssige forløb.
Projekteringslederens indflydelse på de enkelte rådgiveres dispositioner gør det naturligt, at rådgiverne selv vælger projekteringsleder.
Såfremt landskabsarkitekten udpeges som projekteringsleder jvf. 2.2.2.1 sker honoreringen af projekteringsledelsen efter særlig aftale.
AFTALEFORMULAR
Uarbejdet 1986 af Foreningen af Danske Landskabsarkitekter og Praktiserende Arkitekters Råd/Danske Arkitekters Landsforbund i samarbejde med Boligministeriets udvalg om teknikerregler, der repræsenterer Staten, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, København Kommune, Frederiksberg Kommune og Boligselskabernes Landsforening for
Aftale om teknisk rådgivning og bistand ved have- og landskabsarbejder
i forbindelse med specialnorm for have- og landskabsarbejder og almindelig bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand (ABR 75)
1. Parterne
1.1 Undertegnede
i det følgende kaldet klienten,
1.2 og medundertegnede
I det følgende kaldet rådgiveren, har indgået nedenstående aftale.
2. Opgaven
2.1 Aftalen omfatter rådgivning og bistand vedrørende
2.2 Til opgaven er knyttet følgende rådgivere (firmaer)
2.3 Som projekteringsleder, er udpeget
3. Aftalegrundlag
3.1 Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og Bistand (ABR 75)
3.2 Specialnorm for have- og landskabsarbejder med de tilføjelser og ændringer, som fremgår af nærværende aftale
3.3 Følgende klientmateriale
3.4 Andet
4. Rådgiverens ydelser
5. Klientens ydelser
6. Tidsfrister
6.1 Tidsfrister for opgavens løsning
6.2 Sanktioner
7. Økonomisk grundlag for opgavens løsning
7.1 Økonomisk ramme
7.2 Overslag
8 Honorar
9. Udlæg
10. Udbetaling af honorar og udlæg
10.1 Eventuelt sikkerhedsstillelse
11. Ansvar
12 Forsikring
13 Tvister
14. Særlige bestemmelser
til aftalen hører følgende bilag
------ --------------- ------ --------------
dato klient dato rådgiver Skema for BEREGNING AF HONORAR EFTER BYGGEUDGIFT BILAG A Bilag til aftale af om teknisk rådgivning BILAG NR.: vedrørende Figur BILAG A Figur Skema for BEREGNING AF HONORAR EFTER ANLÆGSUDGIFT BILAG D Bilag til aftale af om teknisk rådgivning LANDSKABS ARKITEKT vedrørende BILAG NR.: 1. STØRRELSESFAKTOR Licitationstidspunktet ........ d. /19 Indeks på 184 ................. Kr. Størrelsesfaktor ..............................S....... 2. BASISPROCENT Basisprocent ..................................B....... % YDELSESFORDELING For de ydelsesfaser, der honoreres efter anlægsudgift, er der aftalt følgende procentuelle fordeling: Dispositionsforslag % Projektforslag % Hovedprojekt % Projektopfølgning % Ialt % 4. KLASSIFIKATIONSFAKTOR DELVÆRDIER GRUNDVÆRDIER A: KATEGORIER : % KATEGORIER : % KATEGORIER : % IALT A DELVÆRDI B: B1 NYE BYGNINGER (0,000-0,120) B2 NYE ANLÆG (0,000-0,120) B3 ANLÆGSTYPER M.M. (0,000-0,120) B4 MYNDIGHEDER M.M. (0,000-0,120) IALT B DELVÆRDI C: C1 TOPOGRAFI M.M. (0,040-0,200) C2 JORDBUNDSFORHOLD (0,020-0,120) C3 EKSIST. BEVOKSNINGER (0,000-0,200) C4 EKSIST. BYGNINGER (0,000-0,120)
IALT C
RESULTERENDE KLASSIFIKATIONSFAKTOR
Vejledning til aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand ved have- og landskabsarbejder
Udarbejdet 1986 af Foreningen af Danske Landskabsarkitekter og Praktiserende Arkitekters Råd/Danske Arkitekters Landsforbund i samarbejde med Boligministeriets udvalg om teknikerregler, der repræsenterer Staten, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Boligselskabernes Landsforening.
Generelt
Aftaleformularen og følgende vejledning er udformet med henblik på aftaler om rådgivning i henhold til specialnorm for have- og landskabsarbejder.
ad 1.1
Om udpegning af person, der kan disponere på klientens vegne, se ABR 1.2.2. Den udpegede person angives i givet fald.
ad 1.2
Ved totalrådgivning, jvf. ABR 2.2.2, anføres navn og adresse på de deltagende firmaer, gruppens eventuelle navn og adresse samt gruppens leder, jf. ABR 6.2.8.
ad 2.1
Oplysninger til individualisering af opgaven f.eks. dens navn og adresse samt art anføres.
Afgrænsning af rådgivningens faglige omfang, jf. specialnormens pkt. 1.1, anføres.
Opstillingen bør udformes således, at det i forbindelse med aftalens pkt. 3.2 for de forskellige dele af opgaven let lader sig præcisere, under hvilken specialnorm disse henhører, jf. specialnromernes pkt. 1.2.
ad 2.2
Her nævnes de øvrige tekniske eller andre rådgivere, der er knyttet til opgaven, jf. ABR 2.4.1.
ad 2.3
Om udpegning af projekteringsleder, se ABR 2.4.1, 2.4.2 og 2.4.3.
ad 3.1
Hvis bestemmelser i ABR af særlige grunde ikke skal gælde, skal det fremgå af aftalen, jf. ABR 1.0.3.
ad 3.2
Her anføres den eller de specialnormer, som er gældende for rådgiverens løsning af opgavens forskellige dele, jf. aftalens pkt. 2.1.
Hvis bestemmelser i specialnormerne af særlige grunde ikke skal gælde, skal det fremgå af aftalen, jfr. ABR 1.0.3.
ad 3.3
Her anføres det grundlag for opgaven, som klienten giver rådgiveren samtidig med aftalen, f.eks. programoplæg eller program. Grundlaget må være individualiseret i bestemmelsens tekst.
Såfremt klienten skal tilvejebringe yderligere materiale anføres dette under pkt. 5.
ad 4
Her anføres de ydelser, som rådgiveren skal præstere, jf. ABR 2.3.1 og specialnromens afsnit 2. ydelser.
Honoreres rådgiverens bistand efter to eller flere forskellige honorarberegningsprincipper, jf. pkt. 8, anføres de ydelser, der honoreres efter samme honorarform, samlet. For ydelser, der ikke er defineret i specialnormens ydelsesbeskrivelse, skal der om nødvendigt foretages en nærmere præcisering for fastlæggelse af ydelsesomfanget.
Såfremt klienten kan forudse, men endnu ikke har afklaret et behov for en udvidelse af rådgiverens bistand, kan der medtages bestemmelse om en eventuel udvidelse af bistanden. I bestemmelsen anføres tillige, om udvidelsen skal ske ved påtegning på nærværende aftale eller kan ske ved anden skriftlig tilkendegivelse.
Om bistand i ide-, planlægning-, studie- og driftsfaserne, se ABR 2.3.1.
Om bistand til program samt forslag,- projekterings- og udførelsesfaserne, se specialnormernes pkt. 2.0.1 - 2.0.6.1 inkl.
Omfatter aftalen udbud, må det anføres, om dette skal ske på hovedprojekt eller hvilken anden rådgivningsfase der skal danne grundlag for udbudet, jf. specialnormernes pkt. 2.0 og 2.1.
Om byggeledelse, se specialnormernes pkt. 2.0.6.2.
Om fagtilsyn, se specialnormernes pkt. 2.0.6.3.
Om udvidet fagtilsyn, se specialnormernes pkt. 2.0.6.4.
Om eventuelt reduceret fagtilsyn i forbindelse med totalleverance, se specialnormernes pkt. 2.1.
Om kompetence- og ansvarsforhold ved evt. overdragelse af fagtilsyn til anden rådgiver, se specialnormernes pkt. 2.0.6.
Om ydelser i øvrigt, se specialnormernes pkt. 2.2.
Omfang eller begrænsninger af disse ydelser kan om fornødent nærmere specificeres ved henvisning til de relevante punkter i specialnormerne.
Aftale om bygningsdelsoverslag, jv. specialnormernes pkt. 2.2.3, behøver ikke at træffes af hensyn til den økonomiske styring af byggeopgaven og berører således ikke bestemmelserne om overslag, jf. specialnormernes pkt. 2.0.5, sidste stk.
ad 5
Her anføres eventuelle ydelser og materiale, som klienten skal præstere som grundlag for rådgiverens arbejde, f.eks. fremskaffelse, gennemgang og vurdering af byplaner, servitutter m.v., gennemgang af rådgiverens udkast til juridiske dokumenter m.v. Ydelserne individualiseres i bestemmelsernes tekst.
ad 6.1
Eventuelle aftalte tidsfrister for rådgiverens ydelser og for de klientoplysninger, der er en forudsætning herfor, anføres her.
Tidsfrister for forslagsfasen vil ofte være vanskelige at fastlægge præcist forud, med mindre opgaven er entydigt defineret og ikke kræver specielle myndighedsgodkendelser.
Eventuelt kan tidsfrister fremgå af den projekteringsplan, som projekteringslederen, jf. ABR 2.4.2, skal udarbejde. Der angives i så fald, at tidsfrister bliver nærmere fastlagt i projekteringstidsplanen, udarbejdet i samarbejde med rådgiveren, og planen er gældende for aftalen.
Aftales der tidsfrister, må disse også omfatte frister for og nærmere angivelse af klientens beslutninger, klientens afgivelse af materiale og egne ydelser fra klienten, jf. ABR 5.1. Kan sådanne frister ikke fastlægges kan det evt. aftales, at klienten skal præstere beslutninger m.v. umiddelbart på rådgiverens anmodning eller i løbet af en nærmere fastsat tid.
Såfremt aftalen udformes med henblik på eventuel udvidelse af bistande bør om muligt indgå aftale om tidsfrist.
ad 6.2
For aftalte tidsfrister vedrørende såvel rådgiverens som klientens ydelser gælder, hvis intet anføres under dette punkt, dansk rets almindelige regler om ansvar og forsinkelse. For rådgiverens ansvar for tidsfrister kan der, hvis det ønskes, i stedet aftales en dagbod, jf. ABR 6.1.1. En bestemmelse om eventuelt dagbødeansvar kan formuleres således: "Ved rådgiverens overskridelse af tidsfristen for .... i pkt. 6.1 er fastsat en dagbod på .... kr. pr. arbejdsdag."
Hvis der aftales dagbod, skal aftalen omfatte en udbetalingsplan, jf. ABR 3.4.
ad 7.1
Her anføres den eventuelle forud aftalte økonomiske ramme, på hvilken opgaven søges løst, jf. specialnormernes pkt. 1.3.
ad 7.2
I overensstemmelse med specialnormerne 2.0.2-2.0.5 angiver rådgiveren efter hver fase overslag over udgifterne ved gennemførelsen af den del at anlægget som hans opgave omfatter.
Der bør ved det enkelte overslag anføres oplysninger om, hvad overslaget omfatter, samt oplysninger om, hvilket index oveslaget skal reguleres med i tiden, samt om overslaget er en dags dato pris eller indeholder et skøn over prisudviklingen frem til et givet tidspunkt.
I forbindelse med specialnormernes pkt. 2.0.5, der angiver rådgiverens forpligtelser i forbindelse med projektforslagets overslag, bør i aftalen fastsættes en variationsgrænse for overslaget, for hvilken rådgiveren er ansvarlig. Der kan endvidere træffes aftale om, hvorvidt resultatet før samm3nligningen skal korrigeres, såfremt særlige beskæftigelsesforhold og geografiske forhold kan have afgørende indflydelse analogt med, hvad der er anført i specialnromernes pkt. 3.2.4.5.
Ved statstøttet boligbyggeri af velkendt art, kan det aftales at det til byggeriet knyttede rammebeløb, som fastlagt og defineret i byggeprogrammet, skal overholdes med samme forpligtelser som anført i specialnormernes pkt. 2.0.4.5.
Ved totalrådgivning kan der også være andre opgaver, hvor parterne kan aftale tilsvarende bestemmelser, såfremt der fastlægges et rammebeløb i forbindelse med byggeprogrammet i samarbejde med rådgiveren.
Hvor tilsvarende forudsætninger er til stede kan lignende aftale træffes.
Ved ovennævnte rammebeløb skal i givet fald anføres, hvilket index dette reguleres med i tiden.
En bestemmelse i aftalen vedrørende ovennævnte kan eksempelvis udformes således
"Rådgiverens forpligtelse som anført i specialnormens pkr. 2.0.5 er også gældende for den økonomiske ramme pr. .... over anlægsudgifterne kr. .... for den del af opgaven, som falder ind under aftalen.
Såfremt den økonomiske ramme ved prisindhentning afviger med mere end .... %, og såfremt der ikke råder særlige beskæftigelsesforhold eller geografiske forhold, jf. specialnormen 3.2.4.5, er rådgiveren ansvarlig efter regler i specialnormens pkt. 2.0.5"
ad 8
Honorarformerne og deres anvendelse er beskrevet i specialnormernes afsnit 3. I aftalen henvises til de pågældende bestemmelser i specialnormerne.
For hver af de under 4 anførte ydelsesgrupperinger anføres den aftalte honorarform. Såfremt aftalen udformes med henblik på en eventuel udvidelse af bistanden, bør om nuligt indgå aftale om honoreringsform.
Aftales honorar efter regning for rådgiverens ydelser vedrørende een eller flere af de under 4 grupperinger angives dækningsbidrag for de forskellige grupper. Anvendes der til ydelserne EDB eller andet specialudstyr, skal aftale om godtgørelse herfor træffes, jf. specialnormernes pkt. 3.2.3.
I aftalen skal fastsættes timelønsgrundlag for indehaverløn og tantiemelønnede.
Eventuel aftale om betaling af overtid kan træffes.
Aftales der honorar efter anlægsudgift , skal der som bilag til aftalen udfyldes "skema for beregning af honorar efter anlægsudgift". Der findes forskellige skemaer, mærket Bilag A, B, C og D.
Bilag A.
Skemaet er fælles for arkitekt, ingeniør og landskabsarkitekt og anvendes ved fordeling af bygge- og anlægsudgifterne.
For dele af opgaven hvis projektering henhører under to eller flere specialnormer, foretages der i skemaet en passende deling af udgiften mellem specialerne, jf. specialnromernes pkt. 1.2. Ved aftale om foreløbig fordeling af udgiften fastsættes tidspunktet for den endelige fordeling i aftalen.
Den endelige fordeling af udgifterne kan, afhængigt af fordelingstidspunktet, foretages som en procentfordeling, eller en fordeling baseret på beløb, fra f.eks. endeligt regnskab.
Bilag B, C og D.
Skema B er gældende for arkitekten.
Skema C er gældende for ingeniøren.
Skema D er gældende for landskabsarkitekten.
For skemaerne gælder
Størrelsesfaktoren angives i pkt. 1
Basisprocenten angives i skemaets pkt. 2.
Den procentvise ydelsesfordeling pr. fase fastlægges i skemaets pkt. 3, jfr. i øvrigt ABR 3.4 og specialnormernes pkt. 3.3.
Klassifikationsvurderingerne angives i skemaets pkt. 4. For opgaver, hvor det udarbejdede program indeholder de projekteringsforudsætninger og arealoplysninger, der nødvendige for en klassificering af opgaven, foretages klassifikationen på programstadiet.
For andre opgaver foretages der en klassifikation ved aftalens indgåelse. Såfremt der sker ændringer, der har indflydelse på K-faktorens størrelse, foretages så tidligt som muligt i forslagsfasen og senest ved denne fases afslutning en revision med henblik på endelig klassifikation.
I fastpriskontrakter kan tilbageføring, jf. specialnormernes pkt. 3.2.4.1, ske på grundlag af oplysning om licitationstidspunkt og det tilsvarende indeks.
Såfremt rådgiveren ikke præsterer samtlige faser, som beskrevet under specialnormernes pkt. 3.3, bør aftalen, hvor honorar efter anlægsudgift anvendes, angive, hvilken procentdel af normalhonoraret rådgiveren kan oppebære for den aftalte ydelse.
Dersom rådgiveren indtræder i en senere fase end dispositionsforslagsfasen, skal der i aftalen træffes bestemmelser om forøgelse af normalhonoraret for den første fase, jf. specialnormerne pkt. 3.3.
Hvis der i opgaven indgår selvstændig delopgaver under det enkelte arbejdsområde, beregnes det samlede honorar som en summation af honoraret for hver gruppe. Opdelingen i delopgaver skal fastlægges i aftalen.
Ønskes der en mere nøjagtig beregning af basisopgaven, såfremt regulering finder sted i aftaleperioden, anføres dette, jf. specialnormernes pkt. 3.2.4.4.
En sådan beregning kan foretages ved opdeling af ydelsen i intervaller svarende til reguleringstidspunkterne og beregning af forholdsvist honorar for den enkelte periode.
Såfremt landskabsarkitekten udpeges som projekteringsleder anføres honoreringen af denne ydelse jf.pkt. 3.2.4.
ad. 9
Hvis der alene bliver tale om at godtgøre rådgiverens udgifter til reproduktion af tegningsmateriale, materiale, materiale til gensidig orientering af rådgiverne ved delt rådgivning, mangforldiggørelse og attestudgifter i et omfang, der er sædvanligt i forbindelse med en opgave af den pågældende art og inden for grænserne i ABR, behøver der ikke aftales særlige udlægningsbestemmelser, jf. ABR 3.2.
I modsat fald skal der træffes aftale om udlæg eksempelvis om kørselsgodtgørelse, fraværgodtgørelse, udstationeringsudgifter osv.
Aftale om, at rådgiveren udlægger beløb for visse udlæg, som nævnt i ABR 3.2.3, kan træffes.
Jf. ABR 3.2.4 kan træffes aftale om betaling af andre udgifter som udlæg.
ad 10
Såfremt betaling, jf. ABR 3.4, skal ske efter en udbetalingsplan i stedet for månedlige acountudbetalinger i forhold til præsteret ydelse, anføres udbetalingsplanen her. Udbetalingsplan er nødvendig, hvis aftalen omfatter dagbodsansvar, jf. ABR 3.4.
Rådgiverens udlæg udbetales også i dette tilfælde månedsvis bagud, jf. ABR 3.4.
Såfremt rådgiveren efter aftale med klienten udlægger beløbet, refunderes dette med et tillæg på 5%, jf. ABR 3.3.3.
ad 10.2
Som anført i ABR's pkt. 3.4 kan klient og rådgiver overveje, om der skal stilles sikkerhed for klientens betaling og/eller rådgiverens ydelse.
Aftales sikkerhedsstillelse, må tidsfrister for dennes frigivelse fastsættes.
Sikkerhedsstillelse kan f.eks. ske i form af forsikrings- eller bankgaranti, eller eventuelt af rådgiveren, ved tilbageholdelse i honoraret.
Om forrentning af eventuel sikkerhedsstillelse ved tilbageholdelse, se ABR 3.4.
Eventuelle bestemmelser om sikkerhedsstillelse kan formuleres således
"Klienten/rådgiveren stiller sikkerhed for rigtig opfyldelse af betalingen/ydelsen i form af
........................................Sikkerhedsstillelsen frigives i forbindelse med slutafregning mellem klient og rådgiver".
ad 11
Når ansvarsreglerne om fejl og forsømmelse i ABR lægges til grund for opgavens løsning, er det unødvendigt at indføje ansvarsbestemmelser i aftalen.
Ønsker rådgiveren at begrænse sit ansvar, og er klienten enig heri, må bestemmelser herom indføjes her. Ansvarsbegrænsninger kan eksempelvis omfatte beløbsmæssige begrænsninger.
Beløbsmæssige begrænsninger er nødvendige i forbindelse med totalrådgivning præsteret af en gruppe, der er midlertidig nedsat med henblik på løsning af en opgave.
ad 12
Klienten bør i aftalen sikre sig, at opgaven er dækket af ansvarsforsikring, jf. ABR 6.2.2. Som eksempler på formulering, der kan indføjes, kan angives følgende
"Rådgiveren har tegnet nedenstående ansvarsforsikring......."
ad 13
Der træffes særlig aftale om behandling af rene honorartvister, jf. ABR 9.0.
ad 14
Her kan indføjes bestemmelser, der er behov for i den enkelte opgave. Som eksempeler kan nævnes
Præcisering af tilbageføringsregel ved unormalt sagsforløb.
Tilknytningsforhold, jf. ABR 1.1.3.
Licens , jf. ABR 1.1.4.
Særlige fuldmagtsaftaler, jf. ABR 1.2.2.
Bestemte personer hos rådgiveren, der knyttes til opgaven. Behov for specialrådgivning, der måtte anses for nødvendig, fastlægges jf. ABR 2.1.5 og 2.4.5. Endvidere træffes aftale om denne bistand betales direkte af klienten eller som udlæg jf. ABR pkt. 3.2.2.e).
Tilknytning af bestemte underrådgivere, jf. ABR 2.4.5.
Særlige aftaler om genanvendelse, jf. ABR 4.1 og honorar herfor, jf. specialnormernes pkt. 3.4.
Ved honorar efter anlægsudgift kan i aftalen fastsættes bestemmelse om, at licitationsresultatet skal korrigeres for at fastlægge den faktiske anlægsudgift, spfremt beskæftigelsesmæssige og geografiske forhold har afgørende indflydelse på licitationsresultat, jf. specialnormens pkt. 3.2.4.5.
Transport på honorar.
Inventar. Bilag 3
Eksempler på bestemmelse af klassifikationsfaktor (K) i normalsituationer
1. Friarealer ved eksisterende og nyt byggeri
A. Grundværdi: 0,900 B. Program- og funktionsbestemte forhold: B.1 Få og regelmæssigt udformede bygninger med enkle kote- og adgangsforhold 0,040 B.2 Få og indbyrdes uafhængige andre anlæg 0,040 B.3 2-3 anlægstyper i opgaven 0,040 B.4 Hensynstagen til kommune- og lokalplaner, fredningsforhold, servitutter og deklarationer i et omfang, som er normalt for opgavens løsning 0,030 0,150 C. Arealforhold: C.1 Regelmæssigt og velbeliggende areal med jævnt fald 0,050 C.2 Velegnet jordbund på størstedelen af arealet 0,030 C.3 Få bevaringsværdige bevoksninger på arealet 0,040 C.4 Få eksisterende bygninger eller anlæg uden større indflydelse på opgavens løsning 0,030 0,150 Resulterende klassifikationsfaktor (K) 1,200 2. Park. og haveanlæg A. Grundværdi: 0,900 B. Program- og funktionsbestemte forhold: B.1 Ingen nye bygninger på arealet 0,000 B.2 Få og indbyrdes uafhængige andre anlæg på arealet 0,040 B.3 2-3 anlægstyper i opgaven 0,040 B.4 Hensyntagen til kommune- og lokalplaner, fredningsforhold, servitutter og deklarationer i et omfang, som er normalt for opgavens løsning 0,030 0,110 C. Arealforhold: C.1 Regelmæssigt og velbeliggende areal med nogenlunde jævnt fald 0,060 C.2 Ensartet og velegnet jordbund på størstedelen af arealet 0,020 C.3 Bevaringsværdige bevoksninger på mindre dele af arealet 0,060 C. 4 Ingen eksisterende bygninger eller anlæg på arealet 0,000 0,140 Resulterende klassifikationsfaktor (K) 0,050 3. Idræts- og fritidsanlæg A. Grundværdi: 0,800 B. Program- og funktionsbestemte forhold: B.1 Ingen nye bygninger på arealet 0,000 B.2 Enkelte og indbyrdes uafhængige andre anlæg på arealet 0,020 B.3 2-3 anlægstyper i opgaven 0,040 B.4 Hensyntagen til kommune- og lokalplaner, fredningsforhold, servittuer og deklarationer i et omfang, som er normalt for opgavens løsning 0,030 0,090 C. Arealforhold: C.1 Regelmæssigt og velbeliggende areal med ubetydeligt, jævnt fald 0,040 C.2 Vanskelige jordbundsforhold på dele af arealet 0,050 C.3 Enkelte bevaringsværdier bevoksninger på mindre dele af arealet 0,030 C.4 Enkelte eksisterende anlæg uden større indflydelse på opgavens løsninge 0,040 0,160 Resulterende klassifikationsfaktor (K) 1,050 5. Stier, veje og pladser A. Grundværdi: 0,800 B. Program- og funktionsbestemte forhold: B.1 Ingen nye bygninger på arealet 0,000 B.2 Få indbyrdes uafhængige andre anlæg 0,040 B.3 Kun en enkelt anlægstyper i opgaven 0,000 B.4 Hensyntagen til kommune- og lokalplaner, fredsningsforhold, servitutter og deklarationer i et omfang, som er normalt for opgavens løsning 0,030 0,070 C. Arealforhold: C.1 Regelmæssigt og velbeliggende areal med nogenlunde jævnt fald 0,060 C.2 Vanskelige jordbundsforhold på dele af arealet 0,050 C.3 Enkelte bevaringsværdige bevoksninger på mindre dele af arealet 0,030 C.4 Enkelte eksisterende bygninger eller anlæg uden større indflydelse på opgavens løsning 0,040 0,180 Resulterende klassifikationsfaktor (K) 1,050 6. Formning og beplantning af åbent landskab A. Grundværdi: 0,900 B. Program- og funktionsbestemte forhold: B.1 Ingen nye bygninger på arealet 0,000 B.2 Ingen andre anlæg på arealet 0,000 B.3 En enkelt anlægstyper i opgaven 0,000 B.4 Hensynstagen til kommune- og lokalplaner, fredningsforhold, servitutter og deklarationer i et omfang, som er normalt for opgavens løsning 0,030 0,030 C. Arealforhold: C.1 Areal med rimelig god form og beliggenhed samt nogenlunde ensartet og jævnt fald 0,090 C.2 Ensartet og nogenlunde velegnet jordbund på størstedelen af arealet 0,030 C.3 Bevaringsværdige bevoksninger på mindre dele af arealet 0,030 C.4 Enkelte eksisterende bygninger eller anlæg uden større indflydelse på opgavens løsning 0,040 0,220 Resulterende klassifikationsfaktor (K) 1,150 7. Kulturtekniske anlæg A. Grundværdi: 0,900 B. Program- og funktionsbestemte forhold: B.1 Ingen nye bygninger på arealet 0,000 B.2 Få og indbyrdes uafhængige andre anlæg 0,040 B.3 Kun en enkelt anlægstype i opgaven 0,000 B.4 Hensyntagen til kommune- og lokalplaner, fredningsforhold, servitutter og deklarationer i et omfang, som er normalt for opgavens løsning 0,030 0,070 C. Arealforhold: C.1 Areal med rimeligt god form og beliggenhed samt nogenlunde ensartet og jævnt fald 0,090 C.2 Vanskelige jordbundsforhold på dele af arealet 0,050 C.3 Bevaringsværdige bevoksninger på mindre dele af arealet 0,040 C.4 Ingen eksisterende bygninger og anlæg på arealet 0,000 0,180 Resulterende klassifikationsfaktor (K) 1,150
Specialnorm for have- og landskabsarbejder Landskabsarkitekter
1. Alment
1.0. Grundlag
1.1. Arbejdsområde
1.2. Afgrænsning
1.3. Aftalegrundlag
2. Ydelser
2.0. Rådgivning incl. projektering
2.0.1. Program
2.0.2. Dispositionsforslag
2.0.3. Projektforslag
2.0.4. Forprojekt
2.0.5. Hovedprojekt
2.0.6. Udførelse
2.0.6.1. Projektfølgning
2.0.6.2. Byggeledelse
2.0.6.3. Fagtilsyn
2.0.6.4. Udvidet fagtilsyn
2.1. Rådgivning excl. projektering
2.2. Ydelser iøvrigt
3. Honorering
3.0. Honorarformer
3.1. Honorarformernes anvendelse
3.2. Honorarets beregning
3.2.1. Fast honorar
3.2.2. Honorar baseret på fysiske enheder
3.2.3. Honorar efter regning
3.2.4. Honorar efter anlægsudgift
3.2.4.1. Honorarberettiget anlægsudgift (E)
3.2.4.2. Størrelsesfaktor (S)
3.2.4.3. Klassifikationsfaktor (K)
3.2.4.4. Basisprocent (B)
3.2.4.5. Særlige forhold
3.2.4.6. Projekteringsledelse
3.2.5. Skønsmæssigt fastsat honorar
3.2.6. Blandingshonorar
3.2.7. Delt honorar
3.3. Honorarets opdeling
Ingen