Legislator Case Law & Legislation
C19860377754 DK

Rundskrivelse vedrørende beregningen af arbejdsfortjeneste jfr. direktoratets bekendtgørelse nr. 685 af 8. oktober 1986 (emnenr. 3.312). (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1986 3777 Historic

Rundskrivelse vedrørende beregningen af arbejdsfortjeneste jfr. direktoratets bekendtgørelse nr. 685 af 8. oktober 1986 (emnenr. 3.312). (* 1)

De statsanerkendte arbejdsløshedskasser

Arbejdsformidlingskontorerne

Den 8. oktober 1986 udsendte direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen en bekendtgørelse vedrørende beregningen af dagpenge for lønmodtagere. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987.

Foranlediget af at der i perioden efter bekendtgørelsens udsendelse er rejst en del spørgsmål vedrørende reglernes indhold og anvendelse, blev der den 17. december 1986 afholdt et møde imellem direktoratet og Arbejdsløshedskasserns Samvirke.

På denne baggrund skal direktoratet i det følgende redegøre nærmere for indholdet af de problemstillinger, der er blevet drøftet, samt de dertil knyttede løsninger.

1. I bekendtgørelsens § 17 stk. 1 er det fastslået, at den træder i kraft den 1. januar 1987.

Det skal i den forbindelse oplyses, at det afgørende for, om man er omfattet af bekendtgørelsen - når der bortses fra overgangsbestemmelsen i § 17 stk. 3 - vil være, om beregningstidspunktet ligger før eller efter den 1. januar 1987.

2. I bekendtgørelsen med dertil hørende vejledning er det fastslået, at fremmøde på arbejdsformidlingen i forbindelse med ledighed medfører, at beskæftigelsesforholdet, uanset reglen i § 13 stk. 2, anses for afbrudt.

Såfremt fremmøde i forbindelse med vejrlig eller materialemangel finder sted tidligere end på 4. dagen, anses beskæftigelsesperioden imidlertid ikke for afbrudt.

Hvis ledighedsperioder af ovennævnte karakter varer mere end 3 dage, vil beskæftigelsesperioden være at betragte som afbrudt, uanset om fremmødet har fundet sted tidligere end 4. dagen.

3. I § 13, stk. 3 er det fastslået, at ikke-fastlønnede kun kan få foretaget en ny beregning, såfremt det dokumenterede fravær i beregningsperioden ikke overstiger visse nærmere fastslåede grænser (2/3-reglen).

Det skal oplyses, at dette krav også gælder i forbindelse med beregninger i henhold til bekendtgørelsens § 2 og § 3.

For så vidt angår beregninger i henhold til § 4 skal det understreges, at for disse gælder hverken ovennævnte regel (2/3-reglen) eller reglen i § 13 stk. 2 (5-dages-reglen).

4. I § 13 stk. 2 er der fastsat nærmere regler for, hvornår en beskæftigelsesperiode anses for afbrudt. Den pågældende regel gælder såvel for ikke-fastlønnede som for fastlønnede.

Dette indebærer, at såfremt en fastlønnet person har haft f.eks. 6 dages fravær for egen regning - og den pågældende er trukket i løn herfor - da vil beskæftigelsesperioden være afbrudt. Er den pågældende imidlertid ikke trukket i løn, vil perioden ikke være at betragte som afbrudt.

5. I § 4 er det nærmere reguleret, hvorledes beregningen af et medlems dagpengesats skal finde sted, såfremt betingelserne i § 2 eller § 3 ikke er opfyldt.

I henhold til § 1 i direktoratets bekendtgørelse nr. 511 af 11. august 1986 om forlængelse af 10-ugers perioden ved optagelse kan optagelsesperioden forlænges, såfremt der forekommer ferie, søgne-helligdage eller overenskomstmæssige fridage.

I sådanne tilfælde indgår dette ved beregningen efter § 4 som dokumenteret fravær, og der finder således ikke en forlængelse af beregningsperioden sted.

6. I § 13 stk. 2 og stk. 3 er der fastsat nærmere regler for, hvornår en beskæftigelsesperiode kan danne grundlag for en beregning.

Eksempel

Et medlem bliver ledig efter et halvt års arbejde hos samme arbejdsgiver. I de sidste 13 uger forud for ledighedens indtræden har medlemmet haft 5 dages frihed for egen regning.

Da der i denne periode ikke forekommer andet fravær, som tæller med ved opgørelse af 5-dages-reglen, anses beskæftigelsesperioden for at være uafbrudt. På grund af sygdom opfylder perioden dog ikke betingelsen i § 13, stk. 3 (2/3-reglen).

Imidlertid forekommer der i umiddelbar forlængelse af 13-ugers-perioden tilstrækkelig beskæftigelse til at 2/3-reglen kan anses for opfyldt.

En beregning kan derfor finde sted, også selv om der i perioden forud for 13 ugers perioden forekommer 2 ledige dage.

7. I § 13, stk. 1 fastslås, at en ny beregning af dagpenge kun kan finde sted, såfremt der er forløbet mindst 1 år fra afslutningen af et tidligere ansættelsesforhold, som har dannet grundlag for en beregning, til afslutningen af det ansættelsesforhold, som skal danne grundlag for en ny beregning.

Eksempel 1

Medlemmet er optaget den 1. juli på grundlag af 8 ugers beskæftigelse.

Da medlemmet senere skal have beregnet dagpenge, konstateres det, at der ikke foreligger 13 ugers/3 måneders uafbrudt beskæftigelse, hvorfor dagpengeberegningen- jfr. § 4 - skal finde sted på grundlag af optagelsesperioden.

Ved beregningen indgår de 8 uger, som dannede grundlag for optagelsen, samt 1/2 uge af en senere påbegyndt beskæftigelsesperiode af 11 ugers varighed.

Ved »beregningen« af 1-års-reglen tages udgangspunkt i afslutningen af den 10 ugers periode, som dannede grundlag for beregningen.

Såfremt den 11 ugers beskæftigelsesperiode ikke havde forekommet, og beregningen alene skulle have fundet sted på grundlag af indtjeningen i den 8 ugers beskæftigelsesperiode, skulle man ved »beregningen« af 1-års-reglen tage udgangspunkt i tidspunktet for ophøret af 8 ugers perioden.

Eksempel 2

Et medlem bliver ledig efter 1 års beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.

I den 13 ugers periode, der ligger umiddelbart forud for ledighedens indtræden forekommer 6 dages frihed for egen regning, hvorfor beskæftigelsesperioden anses for afbrudt.

Forud herfor ligger imidlertid 13 ugers uafbrudt beskæftigelse, hvorfor en beregning kan finde sted.

Ved »beregningen« af 1-års-reglen tages der i ovennævnte situation udgangspunkt i afslutningen af den 13 ugers periode, der danner grundlag for den foretagne beregning.

8. I bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er det angivet, at beregningen kan finde sted på grundlag af hele den uafbrudte beskæftigelsesperiode, der opfylder betingelsen i stk. 1.

Det skal i den forbindelse understreges, at der i disse tilfælde ikke er tale om valgfrihed, hvilket indebærer, at der skal finde en beregning sted på grundlag af hele den uafbrudte beskæftigelsesperiode, der opfylder betingelsen i stk. 1.

P.D.V.

E.B.

Mogens Agathon Nielsen

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →