Rundskrivelse vedrørende forsøgsordningen med forhøjet tilskud til virksomheder, der ansætter kvindelige efg-elever eller lærlinge inden for jern- og metalområdet.
Statutory Text (2 Articles)
Rundskrivelse vedrørende forsøgsordningen med forhøjet tilskud til virksomheder, der ansætter kvindelige efg-elever eller lærlinge inden for jern- og metalområdet.
Arbejdsformidlingskontorerne.
RUNDSKRIVELSE
Vedrører afdelingen for uddannelsesaftaler.
Der skal hermed erindres om, at forsøgsordningen med forhøjet
tilskud til virksomheder, der, ansætter kvindelige efg-elever
eller lærlinge indenfor jern- og metalområdet ophører den 31. december 1986, således at uddannelsesaftaler indgået efter denne dato ikke kan få forhøjet tilskud, jfr. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 629 af 20. december 1985 om tilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion for opretholdelse eller forøgelse af antallet af lære- og praktikpladser m.v. § 25, stk. 1, 2. punktum.
Det skal dog bemærkes, at den almindelige tilskudsordning, samt forhøjet tilskud til
1) virksomheder, der ansætter ledige over 25 år, der har ret til en uddannelsesydelse efter § 9 i lov om arbejdstilbud til ledige, og
2) virksomheder, der i de forudgående 5 år, før ansættelse af eleven eller lærlingen ikke har beskæftiget elever eller lærlinge og virksomheden har bestået i denne periode,
fortsætter uændret for uddannelsesaftaler indgået indtil 31. december 1987, jf. § 25, stk. 1, 1. punktum.
Med henblik på en vurdering af forsøgsordningen bedes kontorerne oplyse, hvor mange forhøjede tilskud der er bevilget til ansættelse af kvindelige efg-elever og lærlinge indenfor jern- og metalområdet i 1986. Nævnte indrapportering bedes indsendt medio februar 1987 til direktoratet.
P.D.V.
E.B.
Dorte Møller
sekretær