Rundskrivelse vedrørende udbetaling af refusion af uddannelsesydelse efter 1. januar 1987. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Rundskrivelse vedrørende udbetaling af refusion af uddannelsesydelse efter 1. januar 1987. (* 1)
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser.
Ved ikrafttrædelsen af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om udbetaling af forskud og acontorefusion, nr. 780 af 24. november 1986, skal direktoratet, under hensyntagen til at udbetaling af uddannelsesydelse ikke i alle kasser foregår via edb, meddele følgende
1) Arbejdsløshedskasser, der i øvrigt opfylder betingelserne for at få udbetalt forskud efter bekendtgørelsens §§ 2 - 4, skal anmode om refusion af manuelle udbetalte uddannelsesydelser via postgirokontoret, jfr. § 6, stk. 3.
2) Arbejdsløshedskasser, der ikke opfylder betingelserne for i øvrigt at få udbetalt forskud, skal fremsende anmodning om refusion til direktoratet, jfr. bekendtgørelsens § 6, stk. 1.
3) Første anmodning om refusion efter de nye regler kan tidligst forekomme den 10. februar 1987.
4) Blanketter til brug ved anmodning om refusion vil blive fremsendt til kasserne medio januar 1987.
P.D.V.
E.B.
Ivan Larsen
o.ass.