Cirkulære om arbejdsløshedsforsikringsforholdene for vandrende arbejdstagere i EF. (EF-forordning nr. 1408/71 og nr. 574/72)
Statutory Text (3 Articles)
Artikel 67 omhandler alene arbejdstagere. Heraf følger, at selvstændige erhvervsdrivende ikke kan medtage anciennitet optjent i Danmark til et andet EF-land.
Optagelse sker i øvrigt efter det pågældende lands regler. Hvis vedkommende bliver omfattet af EF-landets arbejdsløshedsforsikring, skal pågældende udmeldes af den danske arbejdsløshedskasse.
Ad 2. Arbejdstagere fra andre EF-lande, der overtager arbejde eller
påbegynder selvstændig virksomhed i Danmark.
Regler: EF-forordning nr. 1408/71, artiklerne 67-68 EF-forordning nr. 574/72, artiklerne 80-82
Blanket: Attest E 301 (bilag 1).
Arbejdstagere fra andre EF-lande kan ved optagelsen i en dansk arbejdsløshedskasse eller senere fremlægge attest E 301 som dokumentation for deres forsikrings- og beskæftigelsesperioder i de øvrige EF-lande.
Ved optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse er det de almindeligt gældende betingelser i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41 og § 67, der er bestemmende for, om optagelse kan ske.
Det er ingen betingelse for optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse, at attest E 301 foreligger fra det andet EF-lands myndigheder.
Den danske arbejdsløshedskasse er forpligtet til at medregne dokumenterede forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra de andre EF-lande ved beregningen af, om vedkommende opfylder kravet om 1 års medlemsskab af en arbejdsløshedskasse (arbejdsløshedsforsikringslovens § 53), og om vedkommende opfylder 26-ugers reglen for fuldtidsforsikrede (arbejdsløshedsforsikringslovens § 55) eller den tilsvarende regel for deltidsforsikrede (arbejdsløshedsforsikringslovens § 72).
Den danske arbejdsløshedskasse skal dog kun medregne forsikringsperioder, hvis pågældende inden udløbet af 8 uger efter, at forsikringsdækningen er ophørt i et andet EF-land (normalt 8 uger efter at vedkommende er ophørt med at arbejde), har påbegyndt beskæftigelse i Danmark i samme omfang, som kræves ved nyoptagelse.
For at få overført forsikringsperioder fra andre EF-lande, skal medlemmet derfor, inden 8 uger fra forsikrings dækningen ophørte i det andet EF-land, have påbegyndt arbejde af mere end 300 timers varighed inden for 10 uger (fultidsforsikrede) eller af mindst 150 og højst 300 timers varighed (deltidsforsikrede).
Hvis vedkommende først påbegynder beskæftigelsen efter udløbet af 8-ugers fristen, skal medlemmet opfylde kravet 1 års medlemskab i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, før ret til dagpenge opnås. Beskæftigelsesperioder optjent i et andet EF-land kan herefter medregnes ved beregningen af, om arbejdskravet er opfyldt.
Fremlægger pågældende ikke selv attest E 301, indhenter direktoratet (efter anmodning) denne hos det pågældende EF-lands attestudstedende myndighed.
Efterløn.
Da efterløn ikke omfattes af EF-forordning nr. 1408/71, indebærer dette, at efterløn ikke kan eksporteres, og at forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra andre EF-lande ikke kan medregnes for at opnå ret til efterløn.
Ad 3. Danske arbejdsløshedskassemedlemmer, der rejser til
andre EF-lande for at søge arbejde.
Regler: EF-forordning nr. 1408/71, artikel 69 EF-Forordning nr. 574/72, artikel 83
Blanket: Attest E 303/0-E 303/5 (bilag 2)
Ifølge forordning nr. 1408/71, artikel 69, kan et helt ledigt dagpengeberettiget medlem (såvel arbejdstager som selvstændig erhvervsdrivende), der rejser til en eller flere medlemsstater (EF-lande) for at søge arbejde, bevare retten til danske dagpenge i indtil 3 måneder på betingelse af, at pågældende har været tilmeldt arbejdsformidlingen (i Danmark) som ledig og arbejdssøgende i mindst 4 uger, efter at pågældende
blev arbejdsløs.
Disse 4 uger skal ifølge direktoratets praksis ligge umiddelbart før afrejsen, og der skal være tale om komplet ledighed. Det betyder,
at medlemmet ikke kan kombinere afrejsen med afholdelse af ferie, at arbejde (herunder også arbejdstimer, der anføres som bierhverv) - også af kort varighed - afbryder 4-ugers-perioden, og at en ny 4-ugers-periode med fuldstændig arbejdsløshed må påbegyndes, og
at mere end en enkelt sygdomsperiode af højst 3 dages varighed afbryder 4-ugers-perioden, og at en ny 4-ugers-periode må påbegyndes.
Endvidere er det ifølge direktoratets praksis en betingelse for at anvende artikel 69,
at medlemmet ikke har sagt et evt. tidligere arbejdsforhold op for at rejse til et andet EF-land og søge arbejde,
at medlemmet ikke har skabt tvivl om sin rådighed for arbejdsmarkedet,
at medlemmet er dagpengeberettiget på afrejsetidspunktet,
at medlemmet har passet sine fremmøder på arbejdsformidlingen i 4-ugersperioden.
at medlemmet søger fuldtidsarbejde i det andet EF-land, uanset den aktuelle danske forsikringsform, og
at medlemmet søger arbejde af længere varighed i det andet EF-land.
En forudsætning for at modtage dagpenge i hele 3-måneders-perioden er, at medlemmet inden 7 dage tilmelder sig som arbejdssøgende i hver af de medlemsstater (EF-lande) pågældende rejser til, og underkaster sig den der bestående kontrol. Hvis medlemmet tilmelder sig senere, vil der blive udbetalt dagpenge fra tilmeldingsdagen og i den resterende del af 3-månedersperioden. Udbetalingen foretages af det andet EF-lands arbejdsløshedsinstitution, jfr. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 70, stk. 1. For at bevare retten til at få udbetalt (danske) dagpenge fra andre EF-lande ifølge artikel 69 skal pågældende fremlægge attest E 303 for myndighederne på det sted, hvortil pågældende er rejst. Attesten udstedes af direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen på grundlag af en ansøgning. Af attesten fremgår det, i hvilket omfang medlemmet har ret til dagpenge, disse's størrelse samt sådanne særlige forhold, som vil kunne ændre pågældendes dagpengeret inden for 3-måneders-perioden.
Det er vigtigt, at medlemmet har planlagt sin afrejse i god tid.
Ansøgningsskema (bilag 3) kan fås på arbejdsformidlingskontorer, i arbejdsløshedskasser eller i direktoratet. Ansøgningen skal indsendes til direktoratet før afrejsen, og senest 6 uger før det beregnede afrejsetidspunkt, hvis attesten skal kunne udstedes i god tid, dvs. ca. 14 dage før afrejsen. Ansøgningen, der skal indsendes gennem arbejdsløshedskassen, skal ledsages af oplysninger fra arbejdsformidlingen (bilag 4) og arbejdsløshedskassen (bilag 5).
Direktoratet skal underrettes om alle ændringer i forhold, der kan ændre grundlaget for udstedelse af attest E 303. Medlemmet og arbejdsformidlingen skal give kassen alle oplysninger af betydning for attestudstedelsen, og kassen sender disse oplysninger videre til direktoratet. Denne fremgangsmåde fremgår af de skemaer, der skal udfyldes ved ansøgning om en attest E 303, jfr. iøvrigt nedenfor under afsnit V, 1. afsnit.
Vender medlemmet tilbage til Danmark og tilmelder sig arbejdsformidlingen inden udløbet af 3-måneders-perioden, har pågældende fortsat ret til dagpenge efter de almindelige regler. Hvis pågældende ikke vender tilbage inden udløbet af 3-måneders-perioden, fortabes retten til dagpenge, der herefter først indtræder efter beskæftigelse i samme omfang, som kræves ved nyoptagelse, jfr. de gældende regler herom. Direktoratet kan i undtagelsestilfælde forlænge denne frist.
Ifølge artikel 69, stk. 3 kan et medlem kun benytte reglen om overførelse af danske dagpengeydelser een gang mellem to beskæftigelsesperioder. Ifølge direktoratets praksis udstedes der ikke en ny attest E 303, før der er forløbet ca. 1/2 år fra medlemmets tilbagekomst til Danmark.
Attest E 119.
Attesten (bilag 6) fås ved henvendelse til kommunens social- og sundshedsforvaltning, når attest E 303 medbringes (i kopi).
Attesten skal forevises for den kompetente institution (der er nævnt i attest E 119, side 2) i det pågældende EF-land, hvis medlemmet eller eventuelle ledsagende familiemedlemmer får brug for sygesikringsydelser (lægehjælp, sygehusbehandling m.v.). Attest E 119 giver endvidere attestindehaveren ret til sygedagpenge.
Ad 4. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende fra andre
EF-lande, der søger arbejde i Danmark.
Regler: EF-forordning nr. 1408/71, artikel 69 EF-forordning nr. 574/72, artikel 83
Blanketter: Attest E 303/0 - E 303/5 (bilag 2)
Reglerne er de under pkt. 3 omtalte - blot set ud fra det andet EF-lands synsvinkel.
En arbejdstager eller en tidligere selvstændig erhvervsdrivende fra et af de andre EF-lande, der kommer til Danmark for at søge arbejde, skal, hvis pågældende ønsker at bevare retten til det attestudstedende EF-lands arbejdsløshedsydelser, aflevere attest E 303 til nærmeste danske arbejdsformidlingskontor og iøvrigt stille sig til rådighed som arbejdssøgende for det danske arbejdsmarked efter samme regler, som gælder for danske arbejdsløshedskassemedlemmer.
Det pågældende arbejdsformidlingskontor sender den indleverede attest E 303 til direktoratet, hvorfra der vil tilgå arbejdsformidlingskontoret meddelelse om udbetaling af dagpenge og i givet fald på hvilke betingelser.
Derefter foretages udbetalingen løbende af arbejdsformidlingen i overensstemmelse med de (af det andet EF-land) givne retningslinier.
Fremlægger den arbejdssøgende ikke attest E 303, retter arbejdsformidlingen henvendelse til direktoratet.
Det påhviler det danske arbejdsformidlingskontor at oplyse den arbejdssøgende (fra det andet EF-land) om hans forpligtelser og rettigheder efter de i dette cirkulære gældende regler.
Ad 5 a. Grænsearbejdere (arbejdstagere, der er beskæftigede i
eet EF-land, men har bopæl i et andet EF-land, hvortil vedkommende
som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst een gang
om ugen).
Regler: EF-forordning nr. 1408/71, artikel 71 EF-forordning nr. 574/72, artikel 84
Blanketter: Attest E 301 (bilag 2)
Ifølge forordning nr. 1408/71, artikel 71 modtager grænsearbejdere, der er delvis eller periodisk arbejdsløse i den virksomhed, hvor de er beskæftigede, ydelser efter lovgivningen i beskæftigelseslandet, og disse ydelser udbetales af beskæftigelseslandets arbejdsløshedsinstitution.
Ved delvis eller periodisk ledighed forstås, at et medlem fortsat er knyttet til virksomheden, enten således at medlemmet løbende er beskæftiget på nedsat tid, eller således at der foreligger skiftende arbejde og ledighed efter en fast plan, f.eks. ved en egentlig arbejdsfordeling.
Grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, modtager derimod ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, og ydelserne udbetales af bopælsstedets institution for denne institutions regning.
Disse regler får for Danmarks vedkommende hovedsageligt betydning for arbejdstagere, der er bosat ved den dansk-tyske grænse. Dette illustreres i det følgende
1. Arbejdstageren er bosat i Tyskland og arbejder i Danmark.
a) Ved delvis eller periodisk ledighed udbetales dagpenge af den danske arbejdsløshedskasse efter de her i landet gældende regler. Til dokumentation af pågældendes dagpengeret i et sådant tilfælde anvendes de sædvanlige blanketter (ledighedserklæring m.v.). Om fornødent - f.eks. hvis pågældende ikke har været medlem af den danske arbejdsløshedskasse i 1 år - må attest E 301 anvendes til dokumentation af forsikrings- og beskæftigelsesperioder i Tyskland.
b) Er pågældende helt ledig, påhviler det den tyske arbejdsløshedsinstitution at udbetale ydelser efter tysk lovgivning. Hvis den pågældende arbejdstager har brug for at dokumentere sine forsikrings- og beskæftigelsesperioder m.v. her i landet, må arbejdstageren eller den tyske arbejdsløshedsinstitution rette henvendelse til direktoratet om udstedelse af attest E 301 til brug for de tyske myndigheder.
Ved fuld ledighed skal medlemmet overføres til tysk forsikring, selv om vedkommende ikke har beskæftigelse i Tyskland.
2. Arbejdstageren er bosat i Danmark og arbejder i Tyskland.
a) Ved delvis eller periodisk ledighed, udbetales ydelserne efter tysk lovgivning af den tyske arbejdsløshedsinstitution. Til dokumentation af forsikrings- og arbejdsperioder m.v. i Danmark må arbejdstageren eller den tyske arbejdsløshedsinstitution rette henvendelse til direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen.
b) Er pågældende helt ledig, påhviler det den danske arbejdsløshedskasse at udbetale dagpenge efter de her i landet gældende regler. Overflytning skal finde sted til den danske arbejdsløshedskasse indenfor hvis faglige område, medlemmets hidtidige arbejdsområde har ligget. Til dokumentation af pågældende dagpengeret i et sådant tilfælde anvendes de sædvanlige blanketter (ledighedserklæring m.v.). Attest E 301 skal foreligge, før udbetaling af dagpenge kan finde sted. Beregningen af medlemmets dagpengesats sker efter reglerne i direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 685 af 8. oktober 1986.
Ad 5. Andre arbejdstagere end grænsearbejdere, jfr. EF-forordning
nr. 1408/71, artikel 71, stk. 1, b)-i og b) ii.
Der henvises til forordningens regler herom.
III. Særregler.
1. Genindtræden i dagpengeretten efter midlertidigt arbejde i et
andet EF-land.
Efter de gældende regler om overflytning af forsikringsrettigheder mellem EF-landene, jfr. EF-forordning nr. 1408/71, er det som hovedregel en betingelse for udbetaling af dagpenge, at den enkelte forsikrede senest har haft beskæftigese i det land, i hvilket ydelse ønskes udbetalt, jfr. artikel 67 i nævnte forordning.
Forordningens regler giver dog i særlige tilfælde mulighed for at opnå dagpengeret ved tilbagekomst, uden at beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jfr. forordningens artikel 71.
Medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser, der har fast bopæl i Danmark, og som overtager beskæftigelse i et andet EF-land af en varighed, der er bestemt på forhånd og ikke overstiger 9 måneder, vil herefter umiddelbart kunne genindtræde i dagpengeretten, hvis de pågældende rejser tilbage til Danmark straks efter arbejdsforholdets udløb.
Det er en forudsætning, at de pågældende har opretholdt den hidtidige bopæl i Danmark under det midlertidige ophold i udlandet. Dette vil normalt være tilfældet under ophold af den art, som ordningen omfatter.
Medlemmerne skal under det midlertidige arbejdsforhold i det andet EF-land overflyttes til landets arbejdsløshedsforsikring.
Reglen gælder kun for arbejdstagere.
2. Bevarelse af medlemsretten under beskæftigelse ved EF's
institutioner.
Personer, der i overensstemmelse med reglerne i EF-institutionernes personalestatutter betragtes som midlertidigt ansatte, jfr. statutternes afsnit II, og som bevarer medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, vil umiddelbart kunne indtræde i dagpengeretten ved tilbagekomsten til Danmark, idet sådanne ansatte ikke på anden måde har mulighed for at forsikre sig mod arbejdsløshed.
Personer, der ifølge personalestatutterne betragtes som hjælpeansatte, jfr. statutternes afsnit III, har, som det fremgår af EF-forordning nr. 1408/71, artikel 16, ved ansættelsen mulighed for at vælge, om de vil være omfattede af enten lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område de er beskæftigede, af den medlemsstats lovgivning, hvoraf de senest har været omfattede eller af lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er statsborgere.
Ved at vælge at være underkastet dansk lovgivning og derved opretholde medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse vil sådanne personer - ligesom »midlertidigt ansatte« - kunne indtræde umiddelbart i dagpengeretten ved tilbagekomsten til Danmark, det vil sige, uden at beskæftigelseskravet skal være opfyldt.
3. Obligatorisk dansk arbejdsløshedsforsikring for udlændinge, der
efter beskæftigelse og medlemskab af arbejdsløshedsforsikringen i
et andet EF-land opnår beskæftigelse i Danmark.
Der henvises til arbejdsministeriets bekendtgørelser af 2. maj 1973 og 13. oktober 1983 (bilagene 7 og 8).
Ifølge bekendtgørelserne har udlændinge som hovedregel pligt til at være medlem af en dansk statsanerkendt arbejdsløshedskasse i mindst 2 år.
De nærmere regler er omtalt i bekendtgørelserne.
IV. Overgangsregler for Grækenland, Spanien og Portugal.
Der er særlige overgangsregler for Grækenland, Spanien og Portugal. Disse regler betyder, at der kun kan udstedes attest E 303 til medlemmer, der kan dokumentere at ville få arbejdstilladelse i det pågældende EF-land.
Overgangsreglerne gælder til den 31. december 1987 for Grækenlands vedkommende og til den 31. december 1992 for Spaniens og Portugals vedkommende.
V. Den fremtidige procedure.
Som det fremgår nedenfor i afsnit VI, er de gamle cirkulærer på området ophævede. Herunder er der udarbejdet nye oplysningsskemaer til brug ved udstedelsen af attest E 303 samt en »paraply-pjece«.
1. Oplysningsskemaerne.
Som nævnt ovenfor under afsnit II, ad 3 er der udarbejdet et ansøgningsskema og 2 oplysningsskemaer til brug for direktoratets vurdering af, om betingelserne for udstedelse af attest E 303 er tilstede.
Skemaerne udleveres til medlemmerne ved henvendelse til
- arbejdsløshedskasserne,
- arbejdsformidlingskontorerne og
- direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen.
Hvert blanketsæt/skema består af 4 ens sider (original og 3 kopier). Efter udfyldelsen af skemaet skilles blanketsættet og kassen fordeler kopierne til kasse, medlem og arbejdsformidling.
Den nye procedure for udstedelse af attest E 303 forudsætter, at kassen indsender de 3 originale skemaer samlet til direktoratet. Dette forhindrer dog ikke, at skemaerne indsendes i flere omgange, men kan medføre en - i forhold til det forudsatte - længere sagsbehandlingstid.
Skemaerne indeholder stort set de samme oplysninger, som direktoratet hidtil - ved høringsskrivelser til arbejdsløshedskasserne og arbejdsformidlingen - har anmodet om. Det forudsættes, at ændringer i medlemmets forhold, der har betydning for attestudstedelsen - via kassen - meddeles direktoratet. Både arbejdsformidlingen og medlemmet skal således informere kassen om alle oplysninger af betydning for attestudstedelsen.
2. »Paraply-pjecen«.
Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen har udarbejdet vedlagte »paraply-pjece« til brug for eventuelle ansøgere (bilag 9).
Kasserne kan til eget brug udarbejde individuelle pjecer - dog under forudsætning af, at den af direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen fastsatte praksis indarbejdes heri.
VII. Ophævelser.
Følgende cirkulære m.v. ophæves
cirkulære af 27. februar 1986
cirkulære af 29. december 1983
cirkulære af 13. juni 1982
cirkulære af 8. juli 1981
cirkulære af 6. februar 1981 AF-cirkulære 25/81 AK-cirkulære 10/81
cirkulære af 16. oktober 1980 AF-cirkulære 189/80 AK-cirkulære 49/80
cirkulære af 30. november 1979 AF-cirkulære 316/79 AK-cirkulære 124/79
cirkulære af 19. september 1975 AF-cirkulære 233/75 AK-cirkulære 60/75
cirkulære af 7. marts 1973 AF-cirkulære 83/73 AK-cirkulære 11/73
cirkulære af 7. marts 1973 AF-cirkulære 84/73 AK-cirkulære 12/73
cirkulære af 13. november 1972 AK-cirkulære 70/72
F-rundskrivelse af 3. januar 1986 F-AF-NR. 2/86 F-AK-NR. 2/86
F-rundskrivelse af 25. juli 1986 F-AF-NR. 29/86 F-AK-NR. 35/86
F-rundskrivelse af 24. nov. 1986 F-AF-NR. 47/86 F-AK-NR. 54/86
VIII. Blanketter m.v.
Bestillinger på ansøgningsskemaer og oplysningsskemaer til arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne sendes til direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen.
IX. Tvivlstilfælde.
Er der tvivl om forståelsen eller fortolkningen af reglerne, kontaktes direktoratet.
P.D.V.
Tove Hunderup
kontorchef
/Ib Corvinius
fuldmægtig
Cirkulære om arbejdsløshedsforsikringsforholdene for vandrende arbejdstagere i EF. (EF-forordning nr. 1408/71 og nr. 574/72)
Arbejdsformidlingskontorerne
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser
I. Indledning og definitioner.
Definitioner.
Personkreds.
Reglerne finder anvendelse på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som er eller har været omfattede af (arbejdsløshedsforsikrings)-lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og som er statsborgere i en af disse stater eller er statsløse eller flygtninge bosat på en medlemsstats område, samt på deres familiemedlemmer og efterladte, jfr. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 2, stk. 1.
Det bemærkes, at alene reglerne i EF-forordning nr. 1408/71, artikel 69 kan benyttes af selvstændige. Forordningen skelner i de enkelte artikler (skarpt) mellem arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.
Anciennitet.
Ved anciennitet i dette cirkulære forstås: »forsikrings- og beskæftigelsesperioder«.
Almindelige forudsætninger.
Optagelse i dansk arbejdsløshedskasse.
I de situationer i cirkulæret, hvor medlemskab af dansk arbejdsløshedskasse kræves eller er relevant, er det de i arbejdsløshedsforsikringsloven almindeligt gældende optagelsesregler, der skal anvendes. For lønmodtageres vedkommende henvises til lovens § 41 (fuldtidsforsikrede) og § 67 (deltidsforsikrede). For selvstændiges vedkommende henvises til lovens § 41.
Optagelse efter beskæftigelse i et andet EF-land.
I situationer, hvor et medlem efter at have været omfattet af et andet EF-lands arbejdsløshedsforsiking ønsker forsikringsperioder overført til den danske arbejdsløshedsforsikring, er det en betingelse, at vedkommende, inden udløbet af 8 uger fra forsikringsdækningen er ophørt i det andet EF-land, har påbegyndt beskæftigelse i samme omfang, som kræves ved nyoptagelse, og at pågældende rent faktisk opnår beskæftigelse i det krævede omfang. Bemærk dog afsnit III, pkt. 1 om genindtræden i dagpengeretten, uden at beskæftigelseskravet skal være opfyldt.
Beregning af den hidtidige indtjening.
Beregningen af den hidtidige indtjening for medlemmer, der har været beskæftigede i et andet EF-land, foretages efter § 10 i direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 685 af 8. oktober 1986.
Cirkulæret vedrører forsikringsforholdene for følgende persongruppe
1. arbejdstagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse og overtager arbejde i et andet EF-land,
2. arbejdstagere fra andre EF-lande, der overtager arbejde eller påbegynder selvstændig virksomhed i Danmark,
3, danske arbejdsløshedskassemedlemmer (dvs. såvel arbejdstagere som selvstændige erhvervsdrivende), der rejser til andre EF-lande for at søge arbejde,
4. arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende fra andre EF-lande, der søger arbejde i Danmark, og
5. a. grænsearbejdere (dvs. arbejdstagere, der er beskæftigede i eet EF-land, men har bopæl i et andet EF-land, hvortil de som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst een gang om ugen), jfr. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 71, stk. 1 a) i) og a) ii), og
b. andre arbejdstagere end grænsearbejdere, jfr. EF-forordning nr. 1408/71, artikel 71, stk. 1, b) i) og b) ii).
Reglerne herom er fastsat i EF-forordning nr. 1408/71 og den tilhørende gennemførelsesforordning nr. 574/72 og skal bl.a. fremme arbejdskraftens frie bevægelighed.
Der er udarbejdet standardblanketter på EF-sprogene til brug ved administration af reglerne. Blanketterne på dansk vedlægges (bilagene 1 og 2). Forordning nr. 1408/71 hviler på den grundsætning, at den sociale sikring følger beskæftigelsesstatens lovgivning, dvs., at arbejdstagerens rettigheder og pligter som hovedregel bestemmes af lovgivningen i den medlemsstat, hvori den pågældende er beskæftiget (beskæftigelsesprincippet).
En arbejdstager fra andre medlemsstater må ikke udsættes for forskelsbehandling i forhold til beskæftigelsesstatens egne statsborgere (ligebehandlingsprincippet).
Ved afgørelsen af, om arbejdstageren opfylder betingelserne for ret til ydelser efter beskæftigelsesstatens lovgivning, skal samtlige forsikringsperioder og beskæftigelsesperioder, som den pågældende har tilbagelagt i de enkelte medlemsstater, lægges sammen, som om de i deres helhed var tilbagelagt i beskæftigelsesstaten (sammenlægningsprincippet).
II. Regler, der finder anvendelse for de i afsnit I, pkt. 1-5
nævnte persongrupper
Ad 1. Arbejdstagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse
og overtager arbejde i et andet EF-land.
Regler: EF-forordning nr. 1408/71, artiklerne 67-68 EF-forordning nr. 574/72, artiklerne 80-82
Blanket: Attest E 301 (bilag 1).
Forordning nr. 1408/71, artikel 67 fastslår, at anciennitet optjent i et EF-land skal medregnes i et andet EF-land, hvis erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser i dette EF-land er betinget af anciennitet beregnet på grundlag af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder. Denne anciennitet dokumenteres ved hjælp af attest E 301. Attesten udstedes af direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen.
Ingen