Vejledning om anvendelsen af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 685 af 8. oktober 1986 vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere

§ 2, stk. 1, fastslår, at man fremover ved 1. gangs-beregninger skal tage udgangspunkt i den seneste uafbrudte beskæftigelsesperiode af mindst 13 ugers/3 måneders varighed.

Der behøver ikke at være tale om kalenderuger/kalendermåneder.

Det skal understreges, at medlemmer, der har fået udbetalt løn ugevis eller hver 14. dag, skal have haft 13 ugers beskæftigelse for at opfylde § 2, stk. 1, 1. punktum. Hvis de har haft 3 måneders beskæftigelse - uden at dette svarer til mindst 13 ugers beskæftigelse - er betingelsen for at være omfattet af § 2, stk. 1, 1. punktum, ikke opfyldt.

Det samme gælder for så vidt angår betingelserne for at være omfattet af § 13, stk. 1, litra a.

Ved en 1. gangs-beregning forstås de tilfælde, hvor der skal beregnes en dagpengesats til et medlem af en arbejdsløshedskasse, som

a) ikke tidligere har fået udbetalt dagpenge fra en arbejdsløshedskasse, eller som

b) tidligere har fået udbetalt dagpenge, men hvor dette ligger mere end 5 år tilbage.

Det skal understreges, at der ved afgørelsen af, om der er tale om en uafbrudt beskæftigelsesperiode, ikke er forskel på, om det er en 1. gangs- eller en 2. gangs-beregning. (Se i øvrigt vejledningen til § 13, stk. 2).

Hvis medlemmet, før dagpengeberegningen skal ske (beregningstidspunktet), har afsluttet flere beskæftigelsesperioder, der opfylder betingelsen i § 2, stk. 1 - hvilket f.eks. kan forekomme i karensperioden, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 - skal den seneste af disse perioder lægges til grund ved beregningen.

Eksempel

1/1 31/5 1/8 31/10 31/12 Besk. Ldg. Besk. Ldg. Besk. Ldg. Besk. ---------------------------------------------------------------------

Medlemmet bliver optaget i arbejdsløshedskassen den 1. januar på grundlag af et påbegyndt beskæftigelsesforhold, som i alt varer 5 måneder. Den 31. maj samme år bliver den pågældende ledig. På grund af karenstidsbestemmelsen i § 53, stk. 1, kan den pågældende imidlertid ikke modtage dagpenge for den 1. januar i det følgende år. Efter 2 måneders ledighed påbegynder medlemmet den 1. august et nyt ansættelsesforhold, der varer indtil den 31. oktober (3 måneder), hvorefter han igen bliver ledig. I de følgende 2 måneder har medlemmet to kortvarige ansættelsesforhold af henholdsvis 1 uge og 3 ugers varighed. Det sidste beskæftigelsesforhold slutter den 31. december. Den 2. januar melder medlemmet sig ledig og anmoder om at få udbetalt dagpenge. I henhold til § 2, stk. 1, skal medlemmet have beregnet sin dagpengesats på grundlag af den seneste beskæftigelsesperiode af 13 ugers/3 måneders varighed, hvilket i dette tilfælde betyder, at medlemmet skal have beregnet sine dagpenge på grundlag af beskæftigelsesforholdet i perioden fra den 1. august til den 31. oktober.

Mens § 2, stk. 1, fastslår, hvilke(t) beskæftigelsesforhold der skal lægges til grund ved dagpengeberegningen, indeholder § 2, stk. 2, og stk. 3 retningslinier for, hvilke lønperioder der skal medtages ved beregningen. § 2, stk. 3, finder således anvendelse for alle, der har fået udbetalt løn månedsvis, uanset om de har været fastlønnede eller ej.

For at sikre, at der på beregningstidspunktet kan foreligge dokumentation for den hidtidige indtægt, ser man ved beregningen bort fra lønperioder, der ikke er udbetalt på beregningstidspunktet, Der vil i denne forbindelse typisk være tale om den seneste lønperiode i et beskæftigelsesforhold.

Ved beregningstidspunktet forstås i denne forbindelse det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen - på grundlag af medlemmets anmodning - faktisk skal beregne medlemmets hidtidige indtjening.

Hvis der for ugelønnede ikke foreligger 12 hele afsluttede (udbetalte) uger, foretages beregningen på grundlag af de seneste 11 afsluttede (udbetalte) uger. Den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste udgør 1/66 af lønindtægten.

Hvis der for 14-dages lønnede ikke foreligger 6 hele afsluttede (udbetalte) lønperioder (12 uger), foretages beregningen på grundlag af de seneste 5 hele afsluttede (udbetalte) lønperioder (10 uger). Den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste udgør 1/60 af lønindtægten.

Hvis der for månedslønnede ikke forekommer 3 hele afsluttede (udbetalte) måneder, foretages beregningen på grundlag af de seneste 2 hele afsluttede (udbetalte) måneder. Den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste udgør 1/52 af lønindtægten.

Eksempel

1/1 7/1 1/2 1/3 1/4 1/5 --------------------------------------------------------------------- Tiltræder fratræder

Et medlem påbegynder et ansættelsesforhold den 7. januar. Den pågældende modtager fast månedsløn. På grund af grov misligholdelse fra medlemmets side bortvises han medio april måned. Medlemmet henvender sig herefter i arbejdsløshedskassen for at få udbetalt dagpenge. Da der kun foreligger 2 hele afsluttede udbetalte) lønperioder - februar og marts måned - foretages beregningen på dette grundlag.

Når der for fastlønnede foreligger 3(2) lønsedler, og der på disse ikke forekommer fradrag for fravær, beregnes den hidtidige indtægt på baggrund heraf.

Det skal bemærkes, at der ved fast løn forstås, at medlemmet i sit ansættelsesforhold - uanset antallet af arbejdsdage i lønperioden og uanset forekomsten af søgnehelligdage, ferie og lignende - normalt modtager den samme løn i hver enkelt lønperiode, f.eks. hver måned.

I enkelte tilfælde kan det forekomme, at medlemmer, der i øvrigt har været aflønnet med fast månedsløn, på beregningstidspunktet fremlægger lønsedler, hvori der er foretaget et fradrag i lønnen. Det kan f.eks. forekomme, hvis et medlem, der har afholdt ferie, i optjeningsåret har været beskæftiget hos en anden arbejdsgiver og der optjent sine feriepenge.

Hvis fradraget i lønnen skyldes forhold, der i henhold til bekendtgørelsens § 16 opfylder betingelserne for at blive betragtet som dokumenteret fravær, skal medlemmets dagpengeberegning foretages, som om der på beregningstidspunktet forelå 3(2) fulde månedsudbetalinger.

Eksempel

31/8 1/1 1/7 30/9 Ledighed Ledighed Beskæftigelse ---------------------------------------------------------------------

Medlemmet har den 31. august fået beregnet en dagpengesats. Efter en periode med ledighed påbegynder medlemmet den 1. juli året efter et nyt beskæftigelsesforhold. Den 30. september bliver medlemmet imidlertid - på grund af egne forhold - afskediget. Medlemmet, der har været fast månedslønnet, har i ansættelsesforholdet holdt 1 uges ferie med egen optjent feriegodtgørelse. Af de lønsedler, der fremlægges for arbejdsløshedskassen, fremgår det, at der på grund af den afholdte ferie er foretaget fradrag i lønnen. Da ferie i henhold til bekendtgørelsens § 16 er dokumenteret fravær, skal arbejdsløshedskassen foretage beregningen, som om der forelå 3 fulde månedsudbetalinger. Det vil sige på grundlag af den løn, der ville være blevet udbetalt, hvis der ikke på grund af ferien var foretaget fradrag i lønnen.

Ikke kontrollerbar beskæftigelse

Ved beregningen af dagpengesatsen i tilfælde, hvor beskæftigelsens omfang ikke kan kontrolleres, omregnes indtægten til timer ved hjælp af omregningssatsen. Man kan herefter konstatere, hvor stor en del af indtægten, der kan medtages ved beregningen.

Som eksempler på områder, hvor arbejdstiden normalt ikke kan kontrolleres, kan nævnes hjemmearbejde, arbejde som taxichauffør og arbejde som langturschauffør.

9 måneders-beregning (undtagelse 1)

Ad § 3. Baggrunden for, at der i § 3 for enkelte lønmodtagere er fastsat en særlig beregningsregel, er, at indtjeningen i disse beskæftigelsesforhold kan variere meget - ligesom der op til et arbejdsophør inden for sådanne arbejdsområder ofte vil være tale om et fald i indtægten. Man har derfor fundet det rigtigt, at der var mulighed for at anvende en længere beregningsperiode.

Et medlem skal således for at få beregnet efter § 3 som udgangspunkt have haft mindst 13 ugers uafbrudt beskæftigelse inden for et af de i § 3, stk. 1, omhandlede beskæftigelsesområder.

Ved afgørelsen af, om beskæftigelsen har været uafbrudt, følges retningslinierne i § 13, stk. 2.

Hvis medlemmet har haft 13 ugers uafbrudt beskæftigelse, kan der ved beregningen medtages eventuel beskæftigelse af samme karakter, som ligger ud over 13 ugers perioden, men inden for en 9 måneders periode.

For så vidt angår beskæftigelsen ud over de 13 uger stilles der ikke krav om, at denne skal være uafbrudt.

Mulige arbejdsdage

Det fastslås i § 3, stk. 3, at man ved beregningen skal dividere med antallet af mulige - og ikke antallet af faktiske arbejdsdage - i beregningsperioden.

Det vil sige, at medlemmet, hvis der i beregningsperioden forekommer arbejdsfri/ledige dage, som ikke kan betragtes som dokumenteret fravær, ikke kan kompenseres herfor ved beregningen.

For medlemmer, der arbejder i en 5 dages uge, divideres indtægten med antallet af mulige arbejdsdage X 6/5.

For så vidt angår provisionsaflønning, som er nævnt i § 3, stk. 1, anvendes dette som oftest i forhold til salgspersonale, f.eks. repræsentanter.

Ved ren provision i § 3, stk. 1, forstås, at medlemmets aflønning i det pågældende ansættelsesforhold alene har bestået i en andel af f.eks. omsætningen. Medlemmet er således ikke garanteret en vis mindstebetaling (garantiløn). Er dette tilfældet, er der ikke tale om ren provision.

Såvel provisionsløn som akkordløn er en form for præstationsløn. Mens man som ovenfor nævnt ved provisionsløn typisk bliver aflønnet i forhold til den af medlemmet tilvejebragte omsætning, er akkordlønnen afhængig af den ydede produktionsindsats (arbejdsmængde).

Som et eksempel på et område, hvor akkordarbejde forekommer, kan nævnes bygningshåndværkerområdet.

Beregningsperiode ved 1. gangs-beregning (undtagelse 2)

Ad § 4. I § 4 redegøres der for, hvilken fremgangsmåde man skal anvende ved en 1. gangs-beregning i tilfælde, hvor medlemmet ikke har haft beskæftigelse i et omfang, som opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, eller § 3, stk. 1. Dette kan f.eks. være tilfældet ved beregningen af dagpengene til løsarbejdere, musikere og artister.

I disse tilfælde skal den hidtidige indtjening beregnes på grundlag af indtjeningen i de 10 uger, der ligger til grund for medlemmets optagelse i arbejdsløshedsforsikringen.

Hvis den beskæftigelsesperiode, der ligger til grund for medlemmets optagelse, er af over 10 - men under 13 ugers varighed, anvendes de 10 »ældste« uger ved dagpengeberegningen.

Denne fremgangsmåde indebærer, at man ved beregningen kan anvende indtægter, der er optjent forud for optagelsestidspunktet.

Ad § 5. Formålet med bestemmelsen i § 5, stk. 1, har været at undgå teknisk meget komplicerede beregninger.

Et medlem, der før beregningstidspunktet har afsluttet en beskæftigelsesperiode med f.eks. 1 1/2 måneds ren provisionsløn, og som forud herfor har haft 5 måneders timelønsarbejde, skal derfor i henhold til § 5, stk. 1, have beregnet sin dagpengesats på grundlag af de seneste 12 uger af det beskæftigelsesforhold, hvori den pågældende var timelønnet.

Forskellige lønformer

Der kan imidlertid alligevel opstå problemer ved beregningen af den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste i tilfælde, hvor medlemmet i beregningsperioden har været aflønnet med forskellige lønformer, f.eks. ugeløn kombineret med månedsløn.

Det kan i sådanne situationer være nødvendigt at anvende en individuel divisor ved beregningen af den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste.

Som eksempler herpå kan nævnes

1) I beregningsperioden forekommer der 8 ugelønninger og 1 månedsløn.

I disse situationer omregnes 1 måned til at være 4,33 uge. Den daglige arbejdsfortjeneste beregnes som

1 1 ------------- = -- af den samlede lønindtægt (8+4,33) x 6 74

2) I beregningsperioden forekommer der 2 månedlønninger og ugelønninger.

Den daglige arbejdsfortjeneste beregnes som

1 1 ------------- = -- af den samlede lønindtægt (8,66+4) x 6 76

3) Medlemmet har umiddelbart forud for ledigheden været aflønnet med ugeløn i 6 uger og før dette igen månedsløn.

Dagpengene beregnes på grundlag af indtægten i de 6 uger + 1 måned (ialt 10,33 uger), idet man derved kommer nærmest de 12 uger/3 måneder.

Den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste udgør herefter

1 1 ------------- = -- af den samlede lønindtægt (10,33) x 6 62

Problemerne opstår imidlertid ikke kun i tilfælde, hvor beskæftigelsesforholdene ligger i forlængelse af hinanden. De kan også opstå i situationer, hvor man i de samme lønperioder har modtaget løn efter flere aflønningsformer.

Eksempel: Medlemmet har før ledigheden været aflønnet med fast månedsløn for en arbejdstid på 20 timer pr. uge. I beregningsperioden forekommer dog enkelte dage eller uger, hvor medlemmet har været fuldtidsbeskæftiget. For disse »overskydende timer« er medlemmet blevet aflønnet med timeløn. Ved beregningen af den gennemsnitlige dagløn foretages en »dobbelt beregning«, således af der først beregnes på grundlag af månedslønnen (1/78 af lønindtægten), hvortil der tillægges 1/72 af indtægten fra de »overskydende timer«.

Blandede beregninger

I tilfælde, hvor bestemmelsen i § 5, stk. 1, ikke kan finde anvendelse, må man foretage en beregning i henhold til stk. 2.

Det fremgår heraf, at beregningen i disse tilfælde skal ske på grundlag af indtjeningen i de seneste 13 uger/3 måneder. Det vil sige, at beregningsperiodens længde vil være uafhængig af, om den pågældendes seneste ansættelsesforhold forud for ledighedens indtræden indebar time-/månedsløn eller provisionsaflønning.

Det vil i disse tilfælde være nødvendigt at foretage en beregning, hvori indtjeningen fra de enkelte beskæftigelsesforhold indgår forholdsmæssigt ved beregningen af den hidtidige daglige indtægt.

Eksempler

1) Medlemmet har i den seneste beskæftigelsesperiode før ledighedens indtræden været beskæftiget 10 uger med timeløn og 1 måned på provision.

10 uger timeløn 1 måned provision Ledig ---------------------------------------------------------------------

Medlemmet har i de 10 uger med timeløn været beskæftiget 39 timer om ugen a 70 kr. i timen. I det beskæftigelsesforhold, hvor medlemmet har været provisionslønnet, har den pågældende tjent 4.600 kr. Der har endvidere været 3 dage uden beskæftigelse, hvoraf dog kun 2 kan betragtes som dokumenteret fravær. Der kan ved beregningen medtages 8 uger af 10 ugers perioden, idet det (8 uger + 4,33 uger = 12,33 uge) er tættest på 12 uger. En skematisk beregning af den hidtidige indtjening pr. dag vil se ud som følger

Indtægt ved timeløn forholdsmæssige andel ------------------- x Indtjeningsperioden af beregningsperioden + Indtægt ved provision forholdsmæssige andel --------------------- x Mulige arbejdsdage af beregningsperioden

Beregningsperioden udgør 8 uger a 6 dage + 1 måned a 26 dage = 74 dage. Antal af mulige beskæftigede dage i provisionslønsforholdet: 26 dage - 2 dage = 24 dage.

21840 48 4600 26 ----- x -- + ---- x -- = 295,13 + 67,34 = 362,47 48 74 24 74

2) Medlemmet har i den seneste beskæftigelsesperiode forud for ledighedens indtræden været beskæftiget 2 måneder på provision og 7 uger med timeløn. 2 mdr. provision 7 ugers timeløn. Ledig Medlemmet har i det beskæftigelsesforhold, hvor den pågældende har været provisionslønnet, tjent 10.400 kr. (4.400 kr. i den 1. måned og 6.000 kr. i den 2. måned). I timelønsforholdet har medlemmet været beskæftiget 39 timer om ugen a 70 kr. i timen. Ved beregningen kan medtages 7 uger på timeløn plus 1 måneds provisionsløn, idet man herved kommer tættest på 12 uger. Beregningen af den hidtidige indtjening pr. dag

Indtægt ved timeløn forholdsmæssige andel ------------------- x Indtjeningsperioden af beregningsperioden + Indtægt ved provision forholdsmæssige andel --------------------- x Mulige arbejdsdage af beregningsperioden Beregningsperioden udgør 7 uger a 6 dage + 1 måned a 26 dage = 68 dage. 19110 42 6000 26 ----- x -- + ---- x -- = 281,02 + 88,24 = 369,26 42 68 26 68

Erhvervsmæssig uddannelse

Ad § 6. I § 6 regegøres der nærmere for, efter hvilke regler der skal udbetales dagpenge til medlemmer, hvis optagelse i arbejdsløshedskassen beror på gennemførelsen af en erhvervsmæssig uddannelse, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3. litra c.

Hvis medlemmet ikke efter uddannelsens afslutning og inden ledighedens indtræden har haft 13 ugers/3 måneders uafbrudt beskæftigelse, skal der udbetales dagpenge med dimittendsatsen.

Et medlem, der modtager dagpenge efter ovennævnte retningslinier, skal - uanset 1 årsreglen i bekendtgørelsens § 13, stk. 1, litra b - have beregnet en dagpengesats, første gang den pågældende afslutter et beskæftigelsesforhold af mindst 13 ugers/3 måneders varighed.

Værnepligtige

Ad § 7. Det fremgår af denne bestemmelse, at løn til værnepligtige ikke kan danne grundlag for en beregning.

Imidlertid kan konstabler få beregnet en dagpengesats efter de almindelige regler, hvis de gennemfører konstabeltjeneste. Baggrunden herfor er, at de i denne situation ikke betragtes som normale værnepligtige.

Ad kapitel 3

I kapitel 3 redegøres der nærmere for dagpengeberegningen i tilfælde, hvor medlemmet, før beregningen skal finde sted, har været beskæftiget i udlandet.

Spørgsmålet om, hvorvidt et medlem - der tidligere har fået foretaget en dagpengeberegning - kan få foretaget en ny satsberegning, afgøres efter almindelige regler herom i § 13.

Det skal i den forbindelse understreges, at kravet om, at der skal foreligge 13 ugers/3 måneders uafbrudt beskæftigelse, f.eks. kan opfyldes ved beskæftigelsesperioder i et andet EF-land.

Beskæftigelse i udlandet (bortset fra EF og Norden)

Ad § 9. Som udgangspunkt kan man ved beregningen af et medlems hidtidige indtjening ikke vælge, hvilken indtægt man vil have medtaget. I § 9 er der imidlertid åbnet op for en sådan valgfrihed. Årsagen hertil er, at aflønningen ved arbejde i udlandet kan have en sådan karakter, at det ikke er rimeligt at forlange, at den bliver lagt til grund ved en efterfølgende dagpengeberegning.

Det skal understreges, at der i denne situation er en afgørende forskel på de personer, der rejser til udlandet og er beskæftiget på lokale lønvilkår, og de, der udsendes af danske firmaer på danske lønvilkår. Sidstnævnte gruppe er ikke omfattet af § 9.

EF

Ad § 10. § 10, stk. 1, fastslår som den absolutte hovedregel, at en beregning, i tilfælde hvor medlemmet har været beskæftiget i et andet EF-land, skal baseres på den seneste lønindkomst i Danmark, uanset at beskæftigelsen ikke har varet 13 uger.

Da en betingelse for, at en EF-borger kan få udbetalt dagpenge fra den danske forsikring, er, at den pågældende er optaget i en dansk arbejdsløshedskasse i overensstemmelse med bestemmelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, vil dette fremover betyde, at beregningsperioden i disse tilfælde ofte vil variere fra 8 til 12 uger. Eksempel: En EF-borger er blevet optaget i en dansk arbejdsløshedskasse på grundlag af 11 ugers beskæftigelse med 39 timer om ugen. Da den pågældende, på grund af de særlige EF-regler, vil være berettiget til at modtage dagpenge, anmoder den pågældende om at få beregnet en dagpengesats. Da medlemmet har været ugelønnet, skulle man ved beregningen normalt have anvendt faktoren 72. Da beskæftigelsesperioden imidlertid kun er på 11 uger, skal arbejdsløshedskassen anvende faktoren 66.

Stk. 2 og 3 omhandler undtagelserne fra hovedreglen i stk. 1.

Af stk. 2 fremgår det, at medlemmer, der opfylder de gældende EF-regler for umiddelbart at genindtræde i dagpengeretten - hvis den seneste beskæftigelse i Danmark ikke har været af mindst 4 ugers varighed - skal have beregnet deres hidtidige daglige indtjening på grundlag af den løn, der i Danmark sædvanligvis ydes for en beskæftigelse, der svarer til eller kan sammenlignes med det arbejde, som medlemmet senest har haft i et andet EF-land.

Det vil sige, at det i disse tilfælde er beskæftigelsens art, der er afgørende for beregningen af ydelserne i Danmark.

Har medlemmet derimod haft beskæftigelse på 4 uger eller derover efter hjemkomsten til Danmark, skal beregningen foretages på grundlag af dette beskæftigelsesforhold.

Stk. 3 omhandler helt ledige grænsearbejdere, jfr. artikel 1, litra b, sammenholdt med artikel 71, stk. 1, litra a ii) i EF-forordning nr. 1408/71.

En grænsearbejder indtræder umiddelbart i dagpengeretten ved ledighed efter beskæftigelse i et andet EF-land, hvis arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge er opfyldt. (Det er alene arbejdsløshedsforsikringslovens optagelsesbetingelser i § 41, der fraviges).

Norden

Ad § 11. Ifølge Nordisk Overenskomst har arbejdsløshedsforsikrede personer, der flytter fra et nordisk land til et andet, mulighed for at få godkendt forsikrings- og arbejdsperioder, der er optjent i et nordisk land, til opfyldelse af reglerne for ret til dagpenge. I Danmark vil man være dagpengeberettiget, når §§ 53 og 55 i arbejdsløshedsforsikringsloven er opfyldt, og når man - som hovedregel - har opnået en vis arbejdsmæssig tilknytning til landet.

§ 11 indeholder reglerne om hvilket beregningsgrundlag, der skal benyttes til beregning af dagpengesatsen for medlemmer, der har haft beskæftigelse i et af de nordiske lande (Norge, Finland, Sverige og Island).

Foreligger der arbejde af 13 ugers varighed efter flytning til Danmark, benyttes disse som beregningsgrundlag. Ophører beskæftigelsen, før der foreligger 13 ugers arbejde efter flytning til Danmark, og er der kontinuitet mellem beskæftigelsen i fraflytterlandet og beskæftigelsen i Danmark, benyttes de seneste 13 uger som beregningsgrundlag, således at indtægten ved beskæftigelse i såvel Danmark som i fraflytterlandet udgør beregningsgrundlaget.

Foreligger der mindre end 13 ugers beskæftigelse, og er der ikke kontinuitet mellem beskæftigelsen i de 2 lande, benyttes indtægten fra de seneste 13 ugers beskæftigelse i fraflytterlandet.

Kurs

I tilfælde, hvor man skal anvende indtægt, der er optjent i udlandet ved beregningen af et medlems dagpengesats, skal kursen på tidspunktet for arbejdsophøret lægges til grund. Man kan ved beregningen medtage de lønandele, som ville have været indkomstskattepligtige, hvis beløbet havde været optjent her i landet.

Ad kapitel 4

Ny beregning

Når et medlem tidligere har fået beregnet en dagpengesats, er det en afgørende betingelse for, at en ny beregning kan finde sted, at den pågældende har haft en længere uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet (en eller flere arbejdsgivere) med et dertil hørende indtægtsniveau.

Uafbrudt

Ad § 13. Denne betingelse anses, jfr. § 13, stk. 1, litra a, for at være opfyldt, når en uafbrudt beskæftigelsesperiode har været af mindst 13 ugers/3 måneders varighed. Den pågældende beskæftigelsesperiode må således i princippet ikke være afbrudt.

5 dage

Af § 13, stk. 2, 2. punktum, fremgår det, at dage, hvor medlemmet ikke har været i beskæftigelse, f.eks. fordi den pågældende efter aftale med arbejdsgiveren har holdt fri for egen regning, den pågældende har haft fraværsdage, som arbejdsgiveren efterfølgende (stiltiende) har accepteret, eller fordi den pågældende har været egentlig ledig (afskediget), heller ikke afbryder 13-ugers perioden, hvis summen af dette fravær ikke overstiger 5 dage.

Fravær af denne art anses ikke for at være »dokumenteret fravær«, og medlemmets beregningsgrundlag kan derfor ikke forhøjes som følge af fraværet.

Det skal dog understreges, at hvis medlemmet har været tilmeldt arbejdsformidlingen, vil ansættelsesperioden under alle omstændigheder være at betragte som afbrudt, uanset summen af fraværet ikke overstiger 5 dage.

Samme arbejdsgiver

Det skal understreges, at bestemmelsen i § 13, stk. 2, 2. punktum, kun finder anvendelse, hvis der er tale om afbrydelser i beskæftigelsesforholdet hos den samme arbejdsgiver.

Hvis der imellem 2 beskæftigelsesforhold - hos 2 forskellige arbejdsgivere - forekommer ledige dage, anses beskæftigelsesperioden for afbrudt.

Flere arbejdsgivere

Er der derimod tale om, at medlemmet har haft sammenhængende beskæftigelse hos flere arbejdsgivere, anses perioden ikke for afbrudt.

Det vil sige, at et medlem, der er ophørt hos en arbejdsgiver om onsdagen, og som påbegynder beskæftigelse hos en ny arbejdsgiver om torsdagen, opfylder kravet om uafbrudt beskæftigelse.

Eksempel

1/8 3 fridage 1 uges sygdom 1 fridag 31/10 ---------------------------------------------------------------------

Medlemmet har i beregningsperioden fra den 1. august til den 31. oktober haft 72 fraværstimer i form af 4 dages frihed for egen regning og 1 uges sygdom. Da antallet af fraværsdage, der ikke kan betragtes som dokumenteret fravær, ikke overstiger 5 dage, anses perioden ikke for afbrudt. Da sygdom, jfr. bekendtgørelsens § 16, er dokumenteret fravær, skal medlemmet ved beregningen kompenseres herfor, ved at indtjeningen tillægges den gennemsnitlige timefortjeneste multipliceret med antallet af dokumenterede fraværstimer (her 39 timer). Da frihed for egen regning ikke er dokumenteret fravær, kan en tilsvarende kompensation for de sidste 31,2 timer ikke finde sted. Hvis medlemmet ud over de 4 dages frihed for egen regning f.eks havde haft 2 egentlige ledige dage, eller f.eks. havde haft 6 dages frihed for egen regning, kunne en ny beregning ikke have fundet sted, da arbejdsforholdet i givet fald måtte betragtes som afbrudt.

Baggrunden for bestemmelsen i § 13, stk. 2, 2. punktum, er de problemer, der i forbindelse med dokumentationsmaterialet kan opstå ved vurderingen af, om der måtte have forekommet dage uden beskæftigelse i et ansættelsesforhold.

En korrekt vurdering heraf ville uden ovennævnte bestemmelse meget ofte forudsætte en henvendelse til arbejdsgiveren, idet det ikke præcist kan kontrolleres ud fra oplysningerne på lønsedlerne. En sådan fremgangsmåde vil være administrativt belastende for såvel arbejdsløshedskasserne som arbejdsgiverne.

Ved indsættelsen af stk. 2, 2. punktum, er det sikret, at antallet af tilfælde, hvor en henvendelse til arbejdsgiveren vil være nødvendig - kortvarige perioder uden beskæftigelse hos samme arbejdsgiver - bliver væsentligt begrænset, uden at man derved slækker afgørende på betingelserne for, hvornår en ny beregning kan finde sted.

Herved sikres, at dokumentationsmaterialet - lønsedlerne - i langt flere tilfælde umiddelbart kan anvendes.

»Fravær« uden betydning for 5-dages reglen

Hvis årsagen til, at der forekommer dage uden beskæftigelse, er, at medlemmet har aftalt et beskæftigelsesforhold, hvor der ikke arbejdes på alle normale arbejdsdage, vil dette ikke betyde, at beskæftigelsesperioden i forhold til § 13 anses for afbrudt.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis et medlem, der arbejder på nedsat tid - 32 timer om ugen - ikke arbejder om onsdagen, eller hvor et medlem kun arbejder hver anden uge.

Reglerne i § 13, stk. 2, får ikke nogen betydning for fravær forårsaget af vejrlig og materialemangel.

Disse former for fravær behandles, jfr. § 16, fortsat som dokumenteret fravær, og de er altså ikke omfattet af begrænsningerne i § 13, stk. 2, 2. punktum.

Efter de hidtidige regler medførte søgnehelligdage, sygedage m.v. ikke, at beskæftigelsesperioden blev betragtet som afbrudt. Imidlertid kunne en ny beregning kun finde sted, hvis der i uafbrudt forlængelse af 13 ugers/3 måneders perioden var beskæftigelse svarende til antallet af fraværstimer på grund af søgnehelligdage, sygedage m.v.

Disse regler medførte en forskelsbehandling imellem fastlønnede og ikke fastlønnede og en administrativ belastning for arbejdsløshedskasserne, idet de for ikke fastlønnede kunne komme ud for at skulle undersøge beskæftigelsen ud over beregningsperioden (13 uger/3 måneder).

13 ugers/3 måneders varighed

For at undgå dette skal man - hvis de øvrige betingelser er opfyldt - fremover foretage en ny beregning, når der foreligger mindst 13 ugers/3 måneders beskæftigelse inclusiv fravær som omtalt i § 13, stk. 2.

Eksempel

6/1 6/4 --------------------------------------------------------------------- sygdom SH-dage

Et timelønnet medlem - der senest har fået beregnet en dagpengesats 2 år tidligere - har været beskæftiget i perioden fra den 6. januar til den 6. april, i alt 13 uger. I perioden forekommer 3 søgnehelligdage og 2 sygedage. Da søgnehelligdage og sygedage i henhold til § 16, stk. 1, er dokumenteret fravær, der i henhold til § 13, stk. 2, ikke afbryder ansættelsesforholdet, kan medlemmet få foretaget en ny dagpengeberegning.

Minimumskrav til beskæftigelsens omfang (2/3-reglen)

For at sikre, at der i beskæftigelsesperioden er et vist minimum af lønindkomst, har man i § 13, stk. 3, opstillet et mindstekrav til beskæftigelsens omfang for ikke fastlønnede medlemmer. Herved opnås, at der ved beregningen af en ny dagpengesats forekommer et vist minimum af løntimer. Fandtes et sådant mindstekrav ikke, kunne man i princippet foretage en ny beregning på grundlag af 1 arbejdsdag og 12 uger og 4 dages sygdom.

I tilfælde, hvor der er aftalt en fast ugentlig arbejdstid, vil man- ved at sammenholde antallet af faktisk beskæftigede timer i perioden med det aftalte timetal - umiddelbart kunne kontrollere, om betingelsen for en ny beregning er opfyldt.

Eksempel

6/1 6/4 --------------------------------------------------------------------- ferie sygdom SH-dage

Medlemmet har i beskæftigelsesforholdet fra den 6. januar til den 6. april haft 3 søgnehelligdage, 1 uges ferie og 3 ugers sygdom. Medlemmet, der er ugelønnet, har i ansættelsesforholdet normalt haft 39 timers beskæftigelse pr. uge. Det vil sige, at medlemmet på fraværsdagene ville have været beskæftiget 7,8 timer. Da antallet af faktisk beskæftigede timer i perioden på grund af fraværet udgør 327,6 timer, og dermed mindre end 2/3 af det timetal, som den pågældende ville have været i beskæftigelse, hvis ikke fraværet havde forekommet (2/3 af 507 timer er 338), kan en ny beregning ikke finde sted.

Hvis der ikke er aftalt en fast arbejdstid, må spørgsmålet om, hvorvidt en ny beregning kan finde sted, jfr. § 13, stk. 3, opgøres på følgende måde: - Omfanget af det dokumenterede fravær i perioden opgøres som beskrevet i vejledningen til § 16, stk. 4. - Summen af den faktiske beskæftigelse og det dokumenterede fravær viser, hvor megen beskæftigelse der kunne have været i perioden. - Hvis den faktiske beskæftigelse udgør mindst 2/3 af ovennævnte størrelse, kan der ske en ny beregning.

Eksempel

6/1 6/4 --------------------------------------------------------------------- sygdom ferie SH-dage

Et fuldtidsforsikret medlem har i en uafbrudt beskæftigelsesperiode fra den 6. januar til den 6. april haft 3 søgnehelligdage, 1 uges ferie og 3 sygedage. Da medlemmet i beskæftigelsesforholdet har haft varierende daglig arbejdstid, udgør det dokumenterede fravær 7,8 timer pr. dag. Det vil sige, at fraværet i perioden svarer til 85,8 timers fravær. Medlemmet har herudover været beskæftiget 350 timer i perioden. Det vil sige, at medlemmets samlede »beregnede beskæftigelse« er lig med 350 timer + 85,8 timer = 435,8 timer.

Da de faktisk beskæftigede timer - 350 - udgør mere end 2/3 af den »beregnede beskæftigelse«, (2/3 af 435,8 timer er 290,5 timer), kan en ny beregning finde sted.

Hvis der i beregningsperioden forekommer så meget dokumenteret fravær, at betingelsen i § 13, stk. 3, ikke er opfyldt, kan en beregning dog finde sted, hvis der i uafbrudt forlængelse af beregningsperioden forekommer beskæftigelse i et sådant omfang, at den samlede faktiske beskæftigelse overstiger eller er lig med 2/3 af den mulige arbejdstid.

Eksempel

6/1 6/4 --------------------------------------------------------------------- ferie sygdom SH-dage

Et timelønnet medlem, der i de sidste 2 år har været beskæftiget 39 timer pr. uge på den samme virksomhed, bliver afskediget på grund af ordremangel. Medlemmet har senest fået foretaget en dagpengeberegning for 2 1/2 år siden. I beregningsperioden fra den 6. januar til den 6. april har medlemmet haft 3 søgnehelligdage, 1 uges ferie og 3 ugers sygdom. Forud for beregningsperioden har medlemmet kun haft fravær på grund af søgnehelligdage og ferie. Antallet af faktisk beskæftigede timer i beregningsperioden (327,6 timer) udgør mindre end 2/3 af det timetal, som den pågældende ville have været i beskæftigelse, hvis fraværet ikke havde forekommet. Da der imidlertid i uafbrudt forlængelse af beregningsperioden forekommer beskæftigelse i et sådant omfang, at den samlede faktiske beskæftigelse overstiger 2/3 af den mulige arbejdstid, kan en ny beregning finde sted. Ved beregningen anvendes lønoplysningerne om perioden fra den 6. januar til den 6. april. Medlemmets hidtidige indtægt kan i de ovenfor omhandlede tilfælde beregnes på grundlag af den oprindelige beregningsperiode.

Free-lance, løsarbejdere m.v.

For medlemmer, der er beskæftiget ved free-lance-virksomhed, løsarbejdere og lignende, skal betingelsen om 13 ugers/3 måneders uafbrudt beskæftigelse også være opfyldt.

Inden for visse områder - f.eks. free-lance området - vil det imidlertid på grund af den måde, som arbejdet udføres på, være behæftet med visse vanskeligheder at dokumentere, at arbejdet har været af mindst 13 ugers/3 måneders varighed.

Ikke desto mindre må man også i disse tilfælde kræve sikkerhed for dette forhold, før ny beregning kan finde sted.

Det vil sige, at et medlem f.eks. ved hjælp af ansættelseskontrakter eller lignende skal kunne bevise, at beskæftigelsesforholdet(ene) har varet mindst 13 uger/3 måneder uden afbrydelse.

Hvis et medlem, f.eks. ved hjælp af en ansættelseskontrakt eller en erklæring fra arbejdsgiveren om tidspunktet for opgavens påbegyndelse og gennemførelse, kan »bevise«, at arbejdsperioden har været af den krævede varighed, og den pågældende ikke i det samme tidsrum har været tilmeldt arbejdsformidlingen, kan betingelsen i § 13, stk. 1, litra a, anses for opfyldt.

Tilmelding til arbejdsformidlingen

Der kan ved afgørelsen af, om et medlem skal have beregnet en ny dagpengesats, opstå tvivl om, hvilken betydning tilmelding til arbejdsformidlingen skal have.

Nedenfor belyses denne problemstilling ved hjælp af eksempler.

Det skal dog forinden understreges, at tilmeldingen som udgangspunkt fungerer som en beskyttelse, idet medlemmet på denne måde viser, at pågældende ønsker mere beskæftigelse.

Eksempel 1: Et medlem har stået tilmeldt arbejdsformidlingen uden at modtage dagpenge, idet den pågældende har haft 39 timers beskæftigelse. Årsagen til tilmeldingen må i dette tilfælde være, at den pågældende ønsker andet arbejde.

Eksempel 2: Et medlem har stået tilmeldt arbejdsformidlingen og modtaget dagpenge. Medlemmet har været beskæftiget 29 timer om ugen og har derved haft en større indtægt, end pågældende tidligere havde ved 39 timers beskæftigelse. Medlemmet kan derfor være interesseret i at få beregnet en ny dagpengesats.

Eksempel 3: Et medlem har stået tilmeldt arbejdsformidlingen uden at modtage dagpenge, idet han har haft 32 timers beskæftigelse (mindsteudbetalingsreglerne). Årsagen til tilmeldingen må i en sådan situation være, at den pågældende gerne vil have anden/mere beskæftigelse.

Ad eksempel 1: Det må være klart, at et medlem - der har været i fuld beskæftigelse - ikke gennem en tilmelding til arbejdsformidlingen kan beskytte sig mod at få beregnet en ny dagpengesats.

Ad eksempel 2: Det må ligeledes være klart, at et medlem, der har modtaget dagpenge og været ledig i dagpengemæssig forstand, ikke ved fuld ledighed kan få beregnet en ny sats. Ad eksempel 3: Da mindsteudbetalingsreglerne betyder, at en del medlemmer står tilmeldt arbejdsformidlingen uden at kunne få udbetalt dagpenge, vil det forekomme urimeligt, hvis man alene lod spørgsmålet om, hvorvidt der var sket dagpengeudbetalinger, være afgørende for, om en ny beregning skulle finde sted. Da tilmeldingen som nævnt ovenfor som udgangspunkt er en beskyttelse af medlemmet, skal der i sådanne tilfælde ikke ske en ny beregning.

Følgende hovedregel kan på baggrund af ovennævnte opstilles

1) Medlemmer, der har stået tilmeldt arbejdsformidlingen på trods af, at de er i fuld beskæftigelse (ved deltidsforsikrede beskæftigelse i mindst samme omfang som tidligere), skal have beregnet en ny sats.

2) Medlemmer, der har stået tilmeldt på et lavere timetal - herunder medlemmer som ikke har modtaget dagpenge på grund af mindsteudbetalingsreglerne - skal ikke have beregnet en ny sats.

1 års-reglen

Ved afgørelsen af, om der er forløbet mindst 1 år fra afslutningen af en tidligere arbejdsperiode, der har dannet grundlag for en beregning, tages udgangspunktet i det tidspunkt, hvor beskæftigelsesforholdene faktisk ophører.

Eksempel 1

Er et arbejdsforhold, der har dannet grundlag for den seneste beregning, afsluttet den 31. juli, må et nyt ansættelsesforhold, hvis det skal danne baggrund for en ny beregning, tidligst ophøre den 31. juli året efter.

Eksempel 2

militærtjeneste Ledig Arbejde --------------------------------------------------------------------- Nov. ---- minus 12 mdr. ---

1. Medlemmet ophører med et arbejdsforhold i november måned for at påbegynde militærtjeneste. 2. Efter endt militærtjeneste melder medlemmet sig ledig, og der sker en dagpengeberegning på grundlag af beskæftigelsen forud for militærtjenesten. 3. Efter en ledighedsperiode kommer medlemmet i arbejde, og dette arbejdsforhold er af mere end 13 ugers varighed. Ved afgørelsen af, om 1 års-reglen er opfyldt, skal man tage udgangspunkt i det arbejdsophør, der har dannet baggrund for den oprindelige beregning. I dette tilfælde ligger ophøret i november måned. Der kan derfor ske en ny beregning.

Det skal understreges, at kravet om, at der skal være forløbet 1 år, forudsætter, at der er sket en beregning af en dagpengesats ved et tidligere ophør. Men det forudsættes også, at den pågældende beregning faktisk har dannet grundlag for dagpengeudbetalinger. Er det sidste ikke tilfældet, er den pågældende beregning uden betydning i forhold til 1 års-reglen.

Afslutningstidspunkt

Hvis et medlem afslutter et ansættelsesforhold med f.eks. ferie eller sygdom, anses arbejdsforholdet først for afsluttet ved ansættelsesforholdets udløb.

Det vil sige, at det som hovedregel ikke er tidspunktet for det faktiske ophør, men derimod tidspunktet for ansættelsens ophør, der er afgørende.

Har et medlem, der er afskediget med 1 måneds varsel, f.eks. aftalt med arbejdsgiveren, at han holder ferie i de sidste 3 uger i opsigelsesperioden, vil ansættelsesforholdet først være ophørt ved udløbet af den afholdte ferie.

Hvis et medlem derimod er udeblevet fra sit arbejde og efterfølgende afskediges (bortvises), anses arbejdsforholdet for afsluttet på datoen for det faktiske ophør (udeblivelsen), med mindre der udbetales løn for perioden ud over udeblivelsen.

Det skal understreges, at det er den periode, der opfylder betingelserne for en ny beregning, der skal anvendes ved beregningen.

Hjemsendelse med løn

Ved beregningen af et medlems dagpengesats kan der bortses fra den periode, hvor medlemmet er hjemsendt med løn, hvis medlemmet har modtaget en højere løn, mens den pågældende var i faktisk beskæftigelse.

Dette kan forekomme, hvis medlemmet, da han var i arbejde, modtog f.eks. produktionstillæg. I disse tilfælde foretages beregning på grundlag af indtægten i den periode, hvor medlemmet var i faktisk beskæftigelse.

Ad § 14. I de tilfælde, der er omhandlet i § 14, stk. 2, anses kravet om 13 ugers/3 måneders beskæftigelse for at være opfyldt, selv om der i beskæftigelsesperioden forekommer såvel deltids- som fuldtidsbeskæftigelse, f.eks. 5 ugers deltidsarbejde og 8 ugers fuldtidsarbejde.

Ad kapitel 5

Dokumenteret fravær

I nogle situationer kan medlemmer i et beskæftigelsesforhold - på grund af udefra kommende omstændigheder, som de ikke selv er herre over, f.eks. sygdom - blive afskåret fra at udøve deres arbejde og derved tjene deres løn.

I sådanne tilfælde ville det forekomme urimeligt, hvis man ikke ved en efterfølgende dagpengeberegning kompenserede for sådanne indtægtstab.

Fravær af denne undskyldelige karakter betegnes som dokumenteret fravær.

Ad § 16. I § 16, stk. 1, er udtømmende angivet, hvad der kan betragtes som dokumenteret fravær. Her er bl.a. nævnt dage, hvor et medlem deltager i samfundsnyttige aktiviteter, for hvilke der modtages løn.

Der er her tænkt på aktiviteter - der ud fra en overordnet betragtning - må betragtes som værende i samfundets interesse, uden at der dog er tale om borgerligt ombud.

Det skal understreges, at anvendelse af denne formulering forudsættes kun at ske i begrænset omfang.

Som eksempel på aktiviteter, der tænkes omfattet af formuleringen, kan nævnes medlemmer, som deltager i redningsaktioner på havet, medlemmer, som går digevagt i situationer, hvor der er fare for digebrud, og frivillige brandfolk.

Indenfor medlemmets normale arbejdstid

Udøves sådanne aktiviteter indenfor medlemmets normale arbejdstid, betragtes det som dokumenteret fravær.

Begrebet dokumenteret fravær kan kun få betydning ved beregningen af den hidtidige indtægt for medlemmer, der ikke har fået udbetalt fast løn.

Dokumenteret fravær kan forekomme såvel ved 1.-gangsberegninger som ved senere beregninger.

Fraværets omfang.

I tilfælde af, at et medlems daglige arbejdstid er fastlagt således, at man ved fravær kan konstatere, hvor mange timer den pågældende ville have været i beskæftigelse, kompenseres medlemmet for dette mistede timetal ved beregningen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis medlemmet er beskæftiget fast 8 timer mandag til torsdag og 7 timer fredag.

Hvis medlemmets daglige arbejdstid ikke ligger fast, må man på anden vis fastlægge omfanget af det dokumenterede fravær.

Af administrative grunde fastsættes det dokumenterede fravær i disse tilfælde for fuldtidsforsikrede til 7,8 timer pr. dag, mens det for deltidsforsikrede er 6 timer.

Hvis der i beregningsperioden forekommer dage, hvor medlemmet har været delvis i beskæftigelse og haft delvist fravær, vil det dokumenterede fravær for disse dage udgøre forskellen imellem den faktiske beskæftigelse og omfanget af det dokumenterede fravær i henhold til § 16, stk. 4.

Har et fuldtidsforsikret medlem på grund af sygdom f.eks. kun været i beskæftigelse 2 timer en dag, udgør det dokumenterede fravær for denne dag 5,8 timer.

Det skal understreges, at der, hvis det er klart, at medlemmet ikke ville have været i beskæftigelse på en fraværsdag, ikke beregnes dokumenteret fravær for den pågældende dag.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 28. november 1986

Vejledning om anvendelsen af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 685 af 8. oktober 1986 vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere

Hovedformålet med reglerne i beregningsbekendtgørelsen er at redegøre for, hvilke former for indtægter der kan medtages ved beregningen af et medlems hidtidige indtjening, og at beskrive, hvorledes beregningen rent teknisk skal finde sted.

Ad kapitel 1

Ad § 1. Der er i denne bestemmelse givet retningslinier for, hvilke indtægter der kan medtages ved beregningen af dagpenge.

Egentlige lønandele

Det fremgår af § 1, stk. 1, at man som udgangspunkt kun kan medtage egentlige lønandele.

Det vil sige, at f.eks. udbetaling af godtgørelse, jfr. funktionærlovens § 2, litra b, feriepenge, søgnehelligdagsgodtgørelse, udbetalinger i henhold til bistandslovens § 42, sygedagpenge, pensioner og andre lignende ydelser ikke kan medtages ved beregningen.

For så vidt angår de udbetalinger, der finder sted i forbindelse med ordninger om overskudsdeling, må det også her være afgørende, om det udbetalte beløb kan anses for at være en egentlig lønandel.

I § 1, stk. 2, har man dog gjort enkelte undtagelser fra hovedreglen i stk. 1. Det skal bemærkes, at stk. 2 skal betragtes som udtømmende.

Hjemmearbejde

Hjemmearbejde kan som hovedregel kun danne grundlag for en dagpengeberegning, hvis der er indgået en faglig kollektiv overenskomst om vilkårene for arbejdets udførelse.

Sådanne overenskomster er bl.a. indgået for hjemmesyersker og kommunale dagplejemødre.

Der kan dog forekomme tilfælde, hvor arbejde, der er udført hjemme, kan danne grundlag for en beregning, uanset der ikke er indgået en overenskomst.

Som eksempel herpå kan nævnes oversættelsesarbejde.

Afgørende for, om beskæftigelse ved hjemmearbejde er omfattet af hovedreglen, er, om det pågældende arbejde normalt bliver udført på en arbejdsplads, og om den pågældende beskæftigelse normalt er overenskomstreguleret.

Fradragsberettigede udgifter

Hvis et medlem af et udbetalt vederlag skal afholde fradragsberettigede udgifter, skal lønnen, før beregningen finder sted, reduceres tilsvarende.

Overarbejde

I henhold til de tidligere beregningsregler kunne man ved beregningen af et medlems hidtidige indtjening ikke medtage løn eller tillæg hertil, som var ydet for overarbejde.

Denne regel gav imidlertid mange problemer, f.eks. fordi man inden for nogle faglige områder ifølge overenskomst udbetalte »overtidsbetaling« i situationer, hvor der reelt var tale om forskudt tid eller betaling for arbejde på søgnehelligdage.

Reglen gav endvidere væsentlige administrative problemer, idet det meget sjældent fremgår af de eksisterende lønsedler, f.eks. hvor mange timers overtid, der måtte have været i den pågældende lønperiode.

Det betød, at arbejdsløshedskasserne, før de kunne beregne en korrekt dagpengesats, i mange tilfælde måtte rette henvendelse til arbejdsgiveren for at få denne til at oplyse, hvor mange overarbejdstimer der havde været. Dette betød en væsentlig administrativ belastning af såvel arbejdsgivere som arbejdsløshedskasser.

For at undgå denne administrative belastning skal man ved dagpengeberegninger fremover medtage alle lønbestanddele, hvoraf medlemmet er indkomstskattepligtig her i landet. Dette gælder løn og tillæg hertil, som er ydet for overarbejde.

Dette betyder, at en større del af de eksisterende lønsedler umiddelbart kan bruges ved dagpengeberegningen.

Det skal dog understreges, at man ved beregningen maksimalt kan medtage indtægten for et antal timer, som svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i beregningsperioden. For deltidsforsikrede kan man maximalt medtage indtægten for 360 timer.

Eksempel

1/3 1/4 1/5 31/5 --------------------------------------------------------------------- 35 overtimer 2 uger med nedsat tid

Medlemmet bliver efter længere tids ansættelse - 39 timer pr. uge - ledig den 31. maj, og medlemmet anmoder i den forbindelse om at få udbetalt dagpenge. I marts måned havde medlemmet 35 overarbejdstimer. I maj måned har medlemmet på grund af svigtende ordretilgang i 2 af ugerne kun været beskæftiget 32 timer pr. uge. Da overtidsbetaling ifølge bekendtgørelsen kan medtages ved beregningen, kan medlemmet i dette tilfælde få dækket det »indtægtstab«, der har været på grund af den nedsatte arbejdstid i de 2 uger. Medlemmet har i alt været beskæftiget 489 timer i beregningsperioden og kan derfor medtage 468/489 af den samlede indtægt.

Udbetalingstidspunktet

De tidligere gældende beregningsregler indebar endvidere, at beregningen af arbejdsfortjenesten skulle ske på grundlag af den løn, der var indtjent i beregningsperioden.

Det vil sige, at indtægter, som rent faktisk var indtjent forud for beregningsperioden, men som først var kommet til udbetaling i beregningsperioden, ikke kunne medtages ved beregningen.

Det indebar, at arbejdsløshedskasserne, forinden en beregning fandt sted, måtte undersøge, hvor stor en del af indtægten, der hidrørte fra tidligere perioder. Dette medførte inden for nogle områder en væsentlig belastning af såvel arbejdsløshedskasser som arbejdsgivere.

Man har derfor fundet det hensigtsmæssigt fremover at anvende en fremgangsmåde, hvorefter det afgørende for, om en indtægt kan medtages ved beregningen, bliver udbetalingstidspunktet.

Det betyder, at indtægter, der er optjent forud for beregningsperioden,men som er udbetalt i denne, fremover skal medtages ved dagpengeberegningen, mens omvendt indtægter, som rent faktisk er optjent i beregningsperioden, ikke kan medtages, hvis de ikke også er udbetalt i perioden.

For så vidt angår det sidste betyder det, at et medlem ikke efterfølgende, når disse lønandele er kommet til udbetaling, har krav på at få foretaget en ny beregning.

Hvis en senere regulering af lønnen skyldes, at de hidtidige lønudbetalinger har været fejlbehæftede, eller at man først senere får færdigbehandlet lønaftalen, skal der ske en regulering af dagpengeberegningen.

Eksempel

1/8 31/10 ---------------------------------------------------------------------

Et medlem melder sig ledig og skal have foretaget en dagpengeberegning på grundlag af indtjeningen i perioden fra den 1. august til den 31. oktober. I henhold til den overenskomst, hvorunder medlemmet har været beskæftiget, skal beskæftigelse på søn- og helligdage så vidt muligt afspadseres. Hvis dette ikke kan ske inden for 3 måneder, kommer lønnen herfor til udbetaling. Medlemmet har såvel i beregningsperioden som i tiden forud herfor været beskæftiget på søn- og helligdage, og det har ikke været muligt at foretage afspadsering. Det vil sige, at medlemmet i perioden fra den 1. august til den 31. oktober har fået udbetalt løn for beskæftigelse, som er udført forud herfor. Disse lønandele kan medtages ved beregningen. For så vidt angår beskæftigelse på søn- og helligdage i perioden fra den 1. august til den 31. oktober vil disse komme til udbetaling på et senere tidspunkt. Disse lønindtægter kan ikke senere danne grundlag for en regulering af dagpengeberegningen.

Det skal understreges, at ovennævnte fremgangsmåde alene finder anvendelse, hvis den forskudte udbetaling af løn, tillæg m.v. skyldes overenskomstmæssigt aftalte regler om lønudbetalingen, kotume eller lignende.

Et medlem kan således ikke aftale med sin arbejdsgiver at udskyde lønudbetalingerne med den virkning, at den pågældende får et større indtægtsgrundlag i beregningsperioden.

Kost, logi, m.v.

I § 1, stk. 1, redegøres endvidere for, med hvilken værdi kost, logi m.v. skal indgå ved beregningen. Værdien beregnes på grundlag af de af ligningsrådet fastsatte satser.

Hvis værdien af skattemyndighederne i konkrete tilfælde er ansat til en højere eller lavere værdi, lægges denne til grund ved beregningen.

Bibeskæftigelse

I § 1, stk. 3, fastslås det, at man ved beregningen af et medlems dagpengesats ikke kan medtage indtægter, der stammer fra egentlig bibeskæftigelse. Der er i denne forbindelse tænkt på såvel bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse som lønmodtager.

Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om at sikre, at man ved beregningen af et medlems hidtidige indkomst så vidt muligt kun kan medtage løn m.v., der stammer fra beskæftigelsesforhold, som kan give den pågældende adgang til arbejdsløshedsforsikringen.

Bibeskæftigelse er i denne forbindelse karakteriseret ved, at der typisk er tale om beskæftigelse, som medlemmet har haft sideløbende med sit hovederhverv. Der vil således typisk være tale om beskæftigelse af et begrænset omfang og beskæftigelse, som ikke kan udbydes som hovedbeskæftigelse.

Som eksempel på bibeskæftigelse kan nævnes

Viceværter (fritids)

Kirkesangere

Kontrollører (fritids)

Frivillige brandmænd

Det skal understreges, at der ikke kan tales om bibeskæftigelse, hvis arbejdet har samme karakter som den pågældendes hovedbeskæftigelse.

For så vidt angår medlemmer, der er beskæftiget i flere ansættelsesforhold, kan de, hvis ingen af ansættelsesforholdene er at betragte som bibeskæftigelse, medtage indtægten fra samtlige ansættelsesforhold ved beregningen.

Som eksempel kan nævnes et medlem, som er beskæftiget 23 timer pr. uge med ekspedition i forretning, og som ligeledes har 22 timers rengøringsarbejde om ugen.

I dette eksempel kan man ved dagpengeberegningen medtage 468/540 af indtjeningen i beregningsperioden.

Hvis et medlem i et ansættelsesforhold er beskæftiget på fuld tid - f.eks. 39 timer om ugen - og herudover er beskæftiget et antal timer med et arbejde, der, hvis medlemmet havde været beskæftiget færre timer i sit hovederhverv, kunne have været medtaget ved beregningen, skal beregningen finde sted på grundlag af beskæftigelse i fuldtidsjobbet.

Ad kapitel 2

Formålet med reglerne om den egentlige beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere er at sikre, at beregningen af et ledigt medlems hidtidige daglige indtjening giver et præcist billede af den pågældendes indkomstniveau forud for ledighedens indtræden.

Ad § 2. For at opnå dette bør man ved beregningen tage udgangspunkt i et indtægtsniveau, der er rimeligt aktuelt. For at undgå, at tilfældige afvigelser får afgørende betydning for den lediges dagpengeniveau, bør man imidlertid også sikre, at den anvendte indkomst er udtryk for en stabil indtjening. Det vil sige, at beskæftigelsen og dermed indtjeningen har strakt sig over en længere periode.

I forbindelse med de tidligere gældende beregningsregler lagde man ved afgørelsen af, hvilke(t) beskæftigelsesforhold, der skulle lægges til grund for beregningen, afgørende vægt på tilmeldingen til arbejdsformidlingen. Dette kunne imidlertid få urimelige konsekvenser.

Beregningsperioder ved 1. gangs-beregninger (Hovedregel)

Ingen