Legislator Case Law & Legislation
C19860367709 DK

Cirkulære om forlængelse af uddannelsesaftale ved lærlings/efg-elevs fravær på grund af graviditetsorlov, barselsorlov eller adoption af barn. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 3677 Historic

Cirkulære om forlængelse af uddannelsesaftale ved lærlings/efg-elevs fravær på grund af graviditetsorlov, barselsorlov eller adoption af barn. (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne

Såvel en arbejdsgiver som en lærling/efg-elev eller parterne i forening kan forlange, at det faglige udvalg tager stilling til godkendelse af eventuel forlængelse af en uddannelsesaftale i følgende tilfælde

1. En kvindelig lærling/efg-elev er fraværende fra arbejde på grund af graviditet og fødsel.

2. En mandlig lærling/efg-elev er fraværende fra arbejde i forbindelse med udnyttelse af sin ret til barselsorlov.

3. En kvindelig eller mandlig lærling/efg-elev er fraværende fra arbejde i forbindelse med udnyttelse af sin ret til orlov ved modtagelse af adobtivbarn.

På lærlingeområdet kan det faglige udvalgs afgørelse ankes til lærlingerådet. På efg-området kan det faglige udvalgs afgørelse ankes til tvistighedsnævnet.

Særligt for handels- og kontorområdet. På handels- og kontorområdet er arbejdsformidlingskontorerne - senest ved fornyet aftale af 3. september 1986 mellem Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet og arbejdsdirektoratet - bemyndiget af de respektive faglige udvalg til at registrere forlængelse af uddannelsesaftaler foranlediget af fravær som nævnt ovenfor under punkt 1-3.

Forlængelse på grund af sygdom i forbindelse med graviditet skal dog fortsat forelægges for de respektive faglige udvalg til godkendelse.

Det er en forudsætning for bemyndigelsen, at parterne er enige om forlængelsen. Ved uenighed mellem parterne om forlængelse i forbindelse med graviditet, barselsorlov eller orlov med henblik på modtagelse af adoptivbarn, skal arbejdsformidlingskontorerne forelægge en parts anmodning om forlængelse for det pågældende faglige udvalg, som herefter træffer afgørelse.

En parts/parternes adgang til at anke over et fagligt udvalgs afgørelse er tidligere omtalt.

Reglerne om barselsorlov m.v.

Reglerne om barselsorlov m.v. er reguleret i lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. februar 1984. Og reglerne om oppebærelse af dagpenge i forbindelse med barselsorlov m.v. er reguleret i lovbekendtgørelse nr. 81 af 5. marts 1984 om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Nedenstående vil blive omtalt visse regler i lovbekendtgørelse om barselsorlov m.v., der i det følgende forkortes til BL. Der vil ligeledes blive henvist til regler i lovbekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som i det følgende forkortes til DL. Det skal dog bemærkes, at gennemgangen af dagpengereglerne er summarisk, og at der altid ved spørgsmål om retten til dagpenge bør henvises til socialforvaltningen. Der henvises endvidere til nedenstående grafiske tegning angående de forskellige orlovsperioder i forbindelse med graviditet, barsel og adoption af barn.

Fædre orlov ------- Graviditets orlov Barselorlov Forældreorlov ------------------------------------------------ 4 uger før fødsel Fødsel 2 uger efter 14 uger 20 uger 24 uger ----------------------------------------------------------- 4 uger før fødsel Fødsel 2 uger efter 14 uger 20 uger 24 uger ------------------------------------------------------------ Moderen Begge Moderen Enten faderen alene sammen alene eller moderen

Ad 1.

En kvindelig lærling/efg-elev har ubetinget ret til fravær fra arbejdet fra det tidspunkt, hvor der skønnes af være 4 uger til fødslen, jfr. BL's § 1, stk. 1 eller § 1, stk. 3. Sidstnævnte bestemmelse anvendes, hvor pågældende er berettiget til dagpenge under fravær.

Efter fødslen har den kvindelige lærling/efg-elev ret til fravær fra arbejdet i de 24 uger, som barselsorloven varer, medmindre forældrene vælger at dele fraværsperioden fra arbejdet mellem sig, BL's § 1, stk 1 eller § 1, stk. 3. Vedrørende sidstanførte henvises der til ad 2.

Retten til fravær efter BL's § 1, stk. 1 er uafhængig af, om pågældende har ret til dagpenge i henhold til DL eller ret til løn i barselsperioden.

En kvindelig lærling/efg-elev, der udnytter sin ret til fravær fra arbejdet i henhold til BL's § 1, stk. 3, d.v.s. med dagpengeret, har, hvor barnet på grund af for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt er indlagt på sygehus, ret til ekstraordinær fravær med dagpengeret i indtil 3 måneder under barnets indlæggelse, jfr. BL's § 4, stk. 6 og DL's § 33, stk. 4, 2. punkt. Retten til ordinær fravær (barselsorlovsperioden) med dagpenge suspenderes i den ekstraordinære fraværsperiode.

Denne regel gælder kun ved indæggelse af de 2 ovenfor anførte grunde. Ved barns indlæggelse af andre årsager må kvinden dele barselsperioden, således at hun genoptager arbejdet, mens barnet er indlagt på sygehus.

Såfremt kvinden vælger at genoptage arbejdet inden 24 ugers periodens udløb, mens barnet er indlagt på sygehus, så har hun ret til dagpenge for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, i det omfang kvinden i tilknytning til barnets udskrivelse fra sygehus på ny er fraværende fra arbejdet, såfremt udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra fødslen, jfr. DL's § 33, stk. 4, 1. punkt. Det anførte gælder den situation, hvor forældrene ikke deler barselsorlovsperioden mellem sig. Der henvises tillige til ad 2.

Genoptager kvinden arbejdet inden 14 ugers periodens udløb af årsager, der falder udenfor ovennævnte situation, jfr. DL's § 33, stk. 4, 1. punkt., så bortfalder hendes ret til dagpenge for resten af barselsperioden. Med arbejde sidestilles deltagelse i uddannelse og undervisning samt fravær fra hjemmet, som er uforenelig med barselslovens formål. Der kan dog ydes nedsatte dagpenge, når kvinden i begrænset omfang varetager borgerligt ombud i fraværsperioden.

Ad 2.

En mandlig lærling/efg-elev har ubetinget ret til fravær fra arbejdet i indtil 2 uger fra hans barns fødsel. Hvis barnet i forlængelse af fødslen er indlagt på sygehus, så begynder 2 ugers perioden at løbe fra barnets modtagelse i hjemmet efter udskrivelsen fra sygehuset, jfr. BL's § 1, stk. 2. Retten i henhold til denne bestemmelse er uafhængig af, om han har ret til dagpenge eller løn i 2 ugers perioden.

Begge forældre kan i 2 ugers perioden samtidigt oppebære dagpenge såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor, jfr. DL's § 34.

Som nævnt under ad 1 kan forældrene vælge at dele fraværsperioden fra arbejdet mellem sig.Denne deling kan dog først finde sted efter den 14. uge efter fødslen.

De resterende 10 uger af barselsorlovsperioden kan forældrene vælge at dele, således at de på skift. d.v.s. een af gangen, er henholdsvis fraværende fra arbejdet og henholdsvis har genoptaget arbejdet i kortere perioder. De kan også vælge, at faderen udnytter sin ret til fravær fra arbejdet i enten hele eller det meste af 10 ugers perioden, og at moderen i samme periode genoptager arbejdet.

Hvis faderen ønsker fravær fra arbejdet med dagpenge efter den 14. uge efter fødslen, så er det en betingelse, at begge forældre har dagpengegivende indtægt på det tidspunkt, hvor faderen påbegynder sin orlovsperiode samt i hele perioden, hvor der ydes dagpenge, jfr. DL's § 33, stk. 1 og § 34. Derimod er det ikke en betingelse, at begge forældre forud for fraværet skal opfylde indtægtsbetingelserne i § 34, det skal kun den af forældrene, som skal have udbetalt dagpenge. Der kan i denne periode kun udbetales dagpenge til en af forældrene ad gangen.

Faderens ret til barselsorlov er uafhængig af, om forældrene samlever, men derimod stilles der krav om, at faderen i orlovsperioden opholder sig hos barnet.

Såfremt faderen i forbindelse med barnets indlægelse på sygehus afbryder sin fraværsperiode - gælder såvel 2 ugers perioden som en periode efter den 14. uge efter fødslen, d.v.s. inden for 10 ugers perioden - og forudsat at der ydes dagpenge under fraværet, så har han ret til dagpenge i den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, dersom han i tilknytning til barnets udskrivelse fra sygehus på ny er fraværende fra arbejdet, såfremt udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra fødslen, jfr. DL's § 33, stk. 4, 1. punkt.

Det skal bemærkes, at faderens dagpengeret i indtil 10 uger efter den 14. uge efter fødslen er en selvstændig dagpengeret, som er uafhængig af, om moderen har afbrudt sin barselsdagpengeperiode ved at genoptage sit arbejde (eller det der sidestilles med arbejde) før det tidspunkt, hvor faderen kan afløse hende.

Faderen mister dog sin dagpengeret, hvis han i løbet af 10 ugers perioden genoptager sit arbejde, uden at moderen afløser ham og er dagpengeberettiget.

Ad 3.

En kvindelig eller mandlig (voksen) lærling/efg-elev, der er adoptionssøgende har i henhold til BL's § 1, stk. 3 og DL's § 33, stk. 3, 2. punkt ret til fravær fra arbejdet med dagpenge i indtil 2 uger fra det tidspunkt, hvor barnet modtages, såfremt de adoptionsundersøgende myndigheder har truffet beslutning om, at en af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Dagpengeretten efter denne bestemmelse (jfr. tillige § 34) er betinget af, at der ikke ydes dagpenge efter DL's § 33, stk. 2.

I henhold til BL's § 1, stk. 3 og DL's § 33, stk. 2 har adoptionssøgende ret til dagpenge i 24 uger fra modtagelsen af barnet, såfremt de adoptionssøgende myndigheder har truffet beslutning om, at den adoptionssøgende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med modtagelse af barnet.Til adoptionssøgende ægtefæller kan dagpenge efter denne bestemmelse kun ydes til een ægtefælle ad gangen og kun, hvis begge ægtefæller har dagpengegivende indtægt, jfr. DL's § 34.

Det skal bemærkes, at adoptionsorlov er betinget af, at den adoptionssøgende er dagpengeberettiget, jfr. BL's § 1, stk. 3 og DL's § 33, stk. 2 og § 34. For så vidt angår en adoptionssøgendes ret til fravær med dagpenge under barns indlæggelse på sygehus, såfremt de adoptionssøgende myndigheder har truffet beslutning om fravær, henvises der til det under 1 og 2 anførte. Afsluttende bemærkninger.

Opmærksomheden henledes på varslingsfristerne i forhold til arbejdsgiver, når en eller begge forældre eller en adoptionssøgende ønsker at gøre brug af retten til fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, jfr. BL's § 4.

Det skal endvidere bemærkes, at lovens bestemmelser ikke ved aftale mellem parterne kan fraviges til ugunst for forældre/adoptionssøgende, jfr. BL's § 5.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en ansat under henvisning til, at denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende efter BL's § 1, eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption, jfr. BL's § 3.

Efter lærlingelovens § 6 og efg-retsbekendtgørelsens § 12, stk. 3 er der for arbejdsgiver og lærling/efg-elev en gensidig prøvetid på henholdsvis 6 og 3 måneder inden for hvilken, hver af parterne kan hæve uddannelsesaftalen uden angivelse af årsag. Men skulle en uddannelsesaftale desuagtet blive ophævet inden for prøvetiden med henvisning til, at lærlingen/efg-eleven ønsker at gøre brug af/har gjort brug af sin ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption af barn, så vil det være en overtrædelse af BL's § 3.

Afskediges en ansat i strid med BL's § 3, skal arbejdsgiver betale en godtgørelse, der maksimalt kan udgøre 26 ugers løn. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, jfr. § 6.

P.D.V.

E.B.

Kirsten Larsen

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →