Rundskrivelse vedrørende arbejdstidsnedsættelsen pr. 1. december 1986/1. januar 1987. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Rundskrivelse vedrørende arbejdstidsnedsættelsen pr. 1. december 1986/1. januar 1987. (* 1)
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser.
Arbejdsformidlingskontorerne.
10-timers reglen, jvf. arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 646 af 21. december 1983, § 9, 1.ste punktum, vil blive ændret således, at der fremover kommer til at gælde en mindsteudbetalingsregel på 9 timer. Dagpenge for en uge vil herefter bortfalde, hvis de for et fuldtidsforsikret medlem udgør et mindre beløb end svarende til dagpenge for 9 timer.
Denne nedsættelse er ikke et udtryk for en automatisk følge af arbejdstidsnedsættelsen. Det vil derfor ikke ved evt. kommende arbejdstidsnedsættelser kunne forventes, at mindsteudbetalingsreglen bliver berørt heraf.
Generelt gælder for arbejdstidsnedsættelse
For de dele af arbejdsmarkedet, hvor arbejdstidsnedsættelsen indføres pr. 1. december 1986, træder bestemmelsen i kraft på denne dato, og for de områder, hvor nedsættelsen sker pr. 1. januar 1987, træder bestemmelsen i kraft på denne dato.
Direktoratet vil senere udsende bekendtgørelse til ændring af bekendtgørelse nr. 646 af 21. december 1983.
P.D.V.
Ole Hammer Jensen
kontorchef
/Niels Heine
fuldmægtig