Legislator Case Law & Legislation
C19860362309 DK

Cirkulære om fortolkning af reglen i § 11, stk. 1, nr. 2 i AER-bekendtgørelse nr. 629 af 20. december 1985. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 3623 Valid

Cirkulære om fortolkning af reglen i § 11, stk. 1, nr. 2 i AER-bekendtgørelse nr. 629 af 20. december 1985. (* 1)

Til arbejdsformidlingskontorerne.

På given foranledning skal direktoratet gennemgå den praksis, der har udviklet sig vedrørende ovennævnte bekendtgørelses § 11, stk. 1, nr. 2 på grundlag af de afgørelser, som direktoratet for erhvervsuddannelserne hidtil har truffet i sager om forhøjet tilskud til virksomheder, der inden for de sidste 5 år ikke har beskæftiget lærlinge eller elever (med tilskud til uddannelses- eller ansættelsesforholdet), når virksomheden har bestået i den samme periode.

1. Tilskudsbetingelserne.

Alle tilskudsbetingelserne, som nævnt i bekendtgørelsens kap. 2 skal være opfyldt, når der søges om forhøjet tilskud.

2. Virksomhedsbegrebet.

Virksomheden skal have bestået i samme 5 års periode. Det er i denne forbindelse uden betydning, om virksomheden i 5 års perioden har ændret status fra enkeltmandsvirksomhed til en af selskabsformerne, f.eks. A/S eller ApS. Det, der i denne forbindelse er afgørende, er, at virksomheden udadtil (over for omverdenen) fremtræder som den samme virksomhed i hele 5 års perioden, d.v.s. producerer og/eller sælger samme kategori af produkter/varer/tjenesteydelser.

Det er ligeledes uden betydning, om virksomheden er blevet solgt eller fusioneret med en anden virksomhed i 5 års perioden, såfremt virksomhedens aktiviteter er blevet fortsat, idet den nye ejer i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser, som bestod på overdragelsestidspunktet.

Ved delvis overdragelse, eksempelvis opsplitning af en virksomhed i flere selvstændige virksomheder eller ved frasalg af visse aktiviteter i en virksomhed, gælder det ovenfor anførte ligeledes, for så vidt, at virksomheden har bestået i en 5 års periode, der tidsmæssigt kan omfatte såvel tiden efter som før opsplitningen eller frasalget.

Stopper en virksomhed sine aktiviteter, enten på grund af virksomhedens ophævelse eller på grund af konkurs eller anden årsag (undtaget herfra dog lock-out, strejke eller tvingende naturforhold), men genoptages aktiviteterne inden for et tidsrum af max. 2 mdr., så afbrydes 5 års perioden ikke i det tidsrum, hvor virksomheden har ligget stille af ovennævnte grunde.

3. Besatte lære- og praktikpladser med tilskud.

En virksomhed, der i 5 års perioden har beskæftiget lærlinge og elever og i denne anledning har modtaget tilskud

- efter reglerne om ekstraordinære lære- og praktikpladser,

- efter reglerne om opretholdelse eller forøgelse af antallet af lære- og praktikpladser,

- eller en del af et bevilget tilskud, idet uddannelsesaftalen efterfølgende er blevet ophævet og resttilskuddet er bortfaldet,

- eller at tilskud til lære- og praktikplads er bortfaldet på grund af udbetaling af beskæftigelsestilskud eller andet offentligt tilskud til samme uddannelses- eller ansættelsesforhold (vedr- dobbeltstøtte, jf. EMU 9-2, EMU cirk.nr. 71/86, s. 2 ad punkt II g),

kan ikke få bevilget forhøjet tilskud efter § 11, stk. 2, nr. 2, men kun det normale tilskud, for så vidt at tilskudsbetingelserne er opfyldt.

Direktoratet for erhvervsuddannelsernes ændrede fortolkning af § 11, stk. 1, nr. 2 indebærer således, at der kan ydes forhøjet tilskud - når tilskudsbetingelserne er opfyldt - selv om en virksomhed har beskæftiget lærlinge eller elever i 5 års perioden, når blot virksomheden ikke har fået udbetalt offentligt

til et uddannelses- eller ansættelsesforhold, der falder helt eller

delvis inden for 5 års perioden.

4. Starttidspunket for 5 års perioden.

5 års perioden vil normalt kun være opfyldt, når seneste lærling/elev er færdiguddannet eller fratrådt 5 år før den nye lærling/elev påbegynder uddannelsesforholdet.

Inden for fag med fast indtag vil reglen om 5 års perioden desuagtet blive anset for at være opfyldt, når den lærling/elev påbegynder uddannelsesforholdet, selv om der af 5 års perioden

- ved indtag 1 gang årligt mangler op til ca. 2 mdr. - ved indtag 2 gange årligt mangler op til ca. 1 mdr. - ved indtag 3 gange årligt mangler op til ca. 3 uger - ved indtag 4 gange årligt mangler op til ca. 2 uger.

5. Afsluttende bemærkninger.

Den ændrede fortolkning af 11, stk 1, nr. 2 som omtalt under punkt 3 og 4, er udsprunget af et ønske fra direktoratet for erhvervsuddannelserne om, at reglen administreres på en så fleksibel måde som muligt.

Såfremt kontorerne tidligere har givet afslag på ansøgninger i henhold til § 11, stk. 1, nr. 2 på grundlag af den tidligere gældende fortolkning, skal man, såfremt de pågældende virksomheder ikke allerede har anket kontorets afgørelse, ifølge aftale med direktoratet for erhvervsuddannelserne anmode kontoret om af eget drift at tage afgørelsen op til fornyet behandling i henhold til den ovennævnte ændrede fortolkning af bestemmelsen.

Såfremt kontorerne kan huske telefonisk at have orienteret bestemte virksomheder om tilskudsmulighederne efter § 11, stk. 1, nr. 2 før udsendelsen af nærværende EMU-cirkulære, skal man ligeledes opfordre kontorerne om at tage kontakt med de pågældende virksomheder og orientere dem om den ændrede fortolkning.

P.D.V.

E.B.

Kirsten Larsen

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →