Legislator Case Law & Legislation
C19860361760 DK

Tillæg 1 til vejledning af 11. oktober 1985. Vejledning om anvendelse af reglerne i bekendtgørelse nr. 451 af 11. oktober 1985 om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. ('død periode').

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1986 3617 Historic

Tillæg 1 til vejledning af 11. oktober 1985. Vejledning om anvendelse af reglerne i bekendtgørelse nr. 451 af 11. oktober 1985 om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen) i henhold til § 55 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (»død periode«).

Indledning

Bonnerup-udvalget har i sin betænkning fremsat forslag til ændring af reglerne vedrørende forlængelse af den periode, inden for hvilken arbejdskravet i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 skal være opfyldt.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har på grundlag heraf fastsat ændrede regler om »døde perioder« i ændringsbekendtgørelse af 8. oktober 1986 om beregning af arbejdskravet (26-ugers-reglen).

Ændringen medfører, at kun »døde perioder« med en varighed over 4 uger kan forlænge den periode, hvori arbejdskravet skal være opfyldt, og at perioden højst kan forlænges med i alt 2 år på grund af »døde perioder«.

Som følge heraf ændres vejledningen af 11. oktober 1985 til § 3 til

Til § 3

1. En række forhold kan begrunde, at den periode, inden for hvilken arbejde skal være udført (3 år/18 måneder), forlænges. De forhold, der kan komme i betragtning, er angivet i § 3. Perioden forlænges med et til sygdommen, uarbejdsdygtigheden m.v. svarende tidsrum (»død periode«) - såfremt de under pkt. 2 og 3 nævnte tidsmæssige betingelser er opfyldt.

2. Forlængelse er betinget af, at hvert enkelt af de i § 3 omhandlede forhold har en individuel varighed på over 4 uger.

3. Perioden kan højst forlænges med i alt 2 år. Undtaget herfra er arbejdsfrihed i henhold til lov om barselorlov, jfr. § 3, stk. 2, der således fortsat ubegrænset forlænger perioden, forudsat fraværet har en varighed over 4 uger.

4. For så vidt angår § 3, litra j) henvises til Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982 om arbejdes og indtægters betydning for arbejdsløshedsdagpengenes størrelse, § 2 med tilhørende vejledning.

5. Andre forhold end arbejde og de i § 3 angivne forhold, som måtte forekomme i 3-års/18-måneders-perioden, medfører ikke forlængelse og sidestilles således med ledighed.

6. Eksempel

Ved medlemmets første ledighed den 1.9.84 foreligger 1.040 timers arbejde fra 1.12.81; falddato beregnes til: 1.12.81 + 3 år forlænget med maksimum 2 år = 1.12.86.

Ved medlemmets anden ledighed den 1.9.86 foreligger 1.040 timers arbejde ligeledes fra 1.12.81; falddato beregnes som ved 1. ledighed til den 1.12.86 og kan således ikke forlænges med medlemmets seneste sygeperiode på 1 1/2 år.

Ved medlemmets tredie ledighed den 1.2.87 foreligger 1.040 timers arbejde fra den 1.6.84; falddato beregnes til: 1.6.84 + 3 år forlænget med sygeperioden på 1 1/2 år til 1.12.88. Den »døde periode«, der ved ledighed den 1.9.86 ikke kunne benyttes på grund af maksimumreglen, kan nu forlænge falddatoen ved senere ledighed efter nyt arbejdsforhold.

Bemærk , at eksemplet alene skal illustrere »døde perioders« effekt på falddato. I eksemplet er således ikke taget hensyn til overgangsreglen i ændringsbekendtgørelsens § 2.

7. Overgangsbestemmelse

Overgangsreglen i ændringsbekendtgørelsens § 2 tilgodeser de medlemmer, der har en berettiget forventning om forlængelse på grundlag af hidtil gældende regler, hvorefter »døde perioder« i princippet har kunnet forlænge falddatoen ubegrænset.

Begrænsningerne omfatter derfor alene ~døde perioderû, der forekommer efter den 1. januar 1987, medens ~døde perioderû forud herfor ikke får betydning ved opsummering til 2 år eller ved udelukkelse på grund af mindstekravet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 8. oktober 1986

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →