Tillæg 1 til vejledning til bekendtgørelse af 25. februar 1982 om udbetaling af dagpenge under ferie.
Statutory Text (2 Articles)
Tillæg 1 til vejledning til bekendtgørelse af 25. februar 1982 om udbetaling af dagpenge under ferie.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning af 30. september 1986.
6-dages-reglen (bekendtgørelsens § 4, stk. 2).
Feriedagpenge kan - bortset fra ferie i forbindelse med virksomhedslukning og restferiedage - ikke udbetales for mindre end 6 dage, jfr. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.
Pkt. 7 i vejledningen der knytter sig til denne bestemmelse, erstattes hermed af
7. Reglen om mindste udbetaling af dagpenge gælder ikke ved udbetaling af feriedagpenge.
Der kan som hovedregel ikke udbetales feriedagpenge for mindre end 6 dage.
Har et medlem i beskæftigelse aftalt individuel ferie på enkelte dage med arbejdsgiveren, vil der således kun kunne udbetales feriedagpenge for disse dage i forbindelse med afholdelse af den 6. feriedag.
Tilsvarende gælder for ledige medlemmer, som ønsker at afholde enkelte feriedage.
Er der i et arbejdsforhold aftalt ferie på halve dage, f.eks. 1. maj og 5. juni, kan feriedagpenge udbetales for disse 2 halve dage i forbindelse med mindst 5 feriedage efter 6-dages-reglen.
Reglen om, at der ikke kan udbetales feriedagpenge for mindre end 6 dage, er ikke til hinder for, at der udbetales for enkelte dage, når der er tale om
1) Kollektiv ferielukning. Ved lukning på halve dage udbetales feriedagpenge i forbindelse med lukningen den anden halve dag.
2) Afholdelse af restferie. Ved restferie forstås her, at medlemmet på tidspunktet for feriens afholdelse har ret til mindre end 6 feriedage med feriedagpenge. Feriedagpengene skal i så fald udbetales for hele restferien.
3) Feriedage i forbindelse med afholdelse af optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Har medlemmet eksempelvis optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn til 15 dage og holder individuel ferie i 18 dage, kan der udbetales feriedagpenge for 3 dage, selvom medlemmet har ret til mere end 3 dage med feriedagpenge.'
Ingen