Legislator Case Law & Legislation
C19860358309 DK

Cirkulære om manglende tilskudsberettigelse i henhold til AER-bekendtgørelsen for en indehaver af egen virksomhed, der ønsker at påbegynde eller færdiggøre en lærlinge- eller praktikuddannelse i egen virksomhed. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 3583 Valid

Cirkulære om manglende tilskudsberettigelse i henhold til AER-bekendtgørelsen for en indehaver af egen virksomhed, der ønsker at påbegynde eller færdiggøre en lærlinge- eller praktikuddannelse i egen virksomhed. (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne.

Et AF-kontor har forespurgt direktoratet for erhvervsuddannelserne om der kan ydes tilskud i henhold til AER-bekendtgørelsen til oprettelse af en lære- og praktikplads til indehaveren af virksomheden, som ønsker at færdiggøre sin uddannelse i egen virksomhed.

Direktoratet henviste i sit svar til § 11a, stk. 1 i lov nr. 248 om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Det bestemmes i denne regel, at Arbejdsgivernes Elevrefusion yder tilskud til virksomheder, der er bidragspligtige til Arbejdsgivernes Elevrefusion, og som opretter eller forøger deres samlede antal af lære- og praktikpladser.

Det er efter direktoratets opfattelse en forudsætning, at den pågældende plads oprettes ved et ansættelsesforhold, for hvilket sådan bidragspligt foreligger.

Der kan derfor ikke ydes tilskud til oprettelse af en praktikplads for en virksomhedsindehaver i egen virksomhed.

Direktoratet skal endvidere minde om, at pladsoprettelsen skal særligt godkendes af det faglige udvalg under hensyn til de særlige loyalitetsproblemer, der kan opstå for den ansatte i virksomheden, som skal oplære indehaveren.

P.D.V.

E.B.

Kirsten Larsen

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →