Vejledning til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 545 af 22. august 1986 af standardvedtægt for de statsanerkendte arbejdsløshedskasser i Danmark

§ 3. Bestemmelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 40 om formueanvendelse ved bortfald af en kasses anerkendelse er indføjet i standardvedtægten.

§ 4. Ifølge § 4, stk. 2, skal den enkelte kasse i sin vedtægt angive kassens faglige område. Kassen skal således oplyse, hvilke faglige organisationer, der danner grænserne for kassens faglige område, idet afgrænsning af den medlemskreds, der kan optages i en fagligt afgrænset arbejdsløshedskasse, som hovedregel beror på indgåede overenskomster, eventuelt aftaler mellem arbejdsgiver~ arbejdstagerregie - suppleret med grænseaftaler inden for sidstnævnte organisationsregie.

Som eksempel kan nævnes, at Reprofagets Arbejdsløshedskasses faglige område - ifølge kassens senest godkendte vedtægt - er den del af arbejdsmarkedet, der overenskomstmæssigt dækkes af Dansk Litografisk Forbund og Fotografisk Landsforbund.

I bilag til § 4 skal kassen specificere, hvilke faggrupper, der hører under kassens faglige område.

I det førnævnte eksempel er kassens faglige område (faggrupper) i reprofaget: Offsettrykkere, Reprokopister og Reprofotografer.

I fotograffaget er faggrupperne: Serigrafer, Tegnere, Grafikere, Reprografer og Fotografer.

I bilaget skal det endvidere markeres med X, hvis faggrupperne har ret til deltidsforsikring, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 66.

Hvis det faglige område ikke er klart afgrænset af faglige overenskomster som i de »traditionelle« fagkasser, skal de pågældende kasser anvende standardvedtægtens alternative formulering af § 4, stk. 2.

Dette betyder for eksempel, at kasser, der optager medlemmer på grundlag af uddannnelse, efter direktoratets bestemmelse skal anvende den alternative formulering, og at bilaget til § 4 i disse kassers vedtægt skal indeholde en oversigt over uddannelsesområderne.

Bilaget er en del af vedtægten, og ændringer heri får først gyldighed, når direktøren for arbejdsløshedsforsikringen har godkendt dem.

§ 5. Der er i denne § indføjet en bestemmelse om, at medlemskab af en kasse ophører ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 67 år, idet medlemmet fra dette tidspunkt ikke kan få udbetalt dagpenge m.v. Medlemskabet ophører således, uanset om medlemmet har udmeldt sig af kassen efter reglerne i § 8.

§ 7. I bestemmelsen er det blevet præciseret, hvornår optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse tidligst kan finde sted, nemlig fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget anmodningen om optagelse. Herved skulle man undgå tvivl om optagelsesdatoen, hvilken dato har afgørende betydnig for det enkelte medlems ret til dagpenge m.v. fra kassen. Der er ikke i bestemmelsen stillet særlige formkrav til optagelsesbegæringen. Optagelsen i kassen er som hditil først gyldig, når kassen har godkendt, at lovens betingelser for optagelse er opfyldt.

§ 12. Bestemmelsen om ret til at opkræve ekstrakontingent fra ikke organiserede medlemmer er ændret, således at det kun er kasser, hvis administration fuldt ud financieres af den/de faglige organisation(er), der kan opkræve ekstrakontingent.

Ekstrakontingent kan højst fastsættes til et årligt administrationsbidrag på 1,5 x højeste dagpengesats.

I kasser, hvor der opkræves særskilt administrationskontingent, skal alle kassemedlemmer betale samme kontingent.

§ 13. Bestemmelsen om indbetaling af medlemskontingent er ændret således, at medlemmerne altid med frigørende virkning kan betale kontingent gennem et pengeinstitut eller postvæsenet. Dette betyder, at kasserne ikke kan stille krav om personligt fremmøde for indbetaling af kontingent. Der er endvidere i bestemmelsen indsat hjemmel til at opkræve restancegebyr ved for sen indbetaling af kontingent. Gebyret skal være ens for alle medlemmer, og medlemmerne skal have besked om gebyrets størrelse samtidig med besked om, hvor stort kontingentet til kassen er. Bestemmelsen skulle medvirke til at lette kassernes administration, idet det må forventes, at flere medlemmer betaler medlemskontingent rettidigt.

§§ 18 og 19 indeholder udførlig oplysning om klageadgang, der svarer til de gældende regler herom i arbejdsløshedsforsikringsloven.

II Afsnit 7 og 7 a.

Mønsterafsnittet om kassernes administrative struktur er ændret væsentligt.

Afsnittet indeholder 2 alternative formuleringer, der bygger på udformningen af allerede godkendte og fungerende vedtægter.

Den ene tager sigte på kasser med decentral administration baseret på lokale afdelinger eller som nævnt suppleret med administrationsenheder uden valgt bestyrelse (afsnit 7). Den anden retter sig mod kasser uden lokal hjælpeadministration eller kasser med decentraliseret administration uden hovedledelsens ansvar uden valgt bestyrelse. (Afsnit 7 a).

I den enkelte kasses vedtægt skal afsnit 7 således opbygges enten efter modellen i afsnit 7 eller efter modellen i afsnit 7 a afhængig af kassens nuværende organisatoriske opbygning.

Specielt om kasser med lokalafdelinger.

For så vidt angår kasser med afdelingsstruktur indeholder vedtægtens afsnit 7 ikke længere detaljerede regler om afdelingernes administrative opbygning. I stedet er det fastsat, at den enkelte kasse kan udarbejde en mønstervedtægt for kassens afdelinger. I standardvedtægten er der dog fastsat nogle mindstekrav, som mønstervedtægten skal indeholde, ligesom mønstervedtægten - ud over at blive godkendt på kassens delegeretmøde - skal godkendes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, blandt andet af hensyn til direktoratets tilsyn med arbejdsløshedskasserne.

III Afsnit 8.

Ud over at bringe regnskabsafsnittet i overensstemmelse med de gældende regler på området, er der af praktiske årsager indføjet en bestemmelse om tegningsret § 32, stk. 4.

Endvidere er den tidligere standardvedtægts bestemmelse om, at formueanbringelse i værdipapirer kun kan ske efter de regler, der gælder for anbringelse af umyndiges midler, udgået af vedtægten. En eventuel formue vil således kunne anbringes bedst muligt efter kassens frie valg (men under ansvar for kassens medlemmer).

Ikrafttræden.

Standardvedtægten træder i kraft den 1. september 1986, og samtidig ophæves standardvedtægten fra 1978.

Dette indebærer, at standardafsnittene har virkning fra denne dato, og at kasserne skal revidere deres vedtægter. For så vidt angår afsnit 7 (eller 7 a) skal dette tilpasses hver enkelt kasses vedtægt, og vedtægten skal vedtages på førstkommende delegeretmøde, samt efterfølgende godkendes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 10. september 1986

Vejledning til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 545 af 22. august 1986 af standardvedtægt for de statsanerkendte arbejdsløshedskasser i Danmark

Indledning.

Den 30. august 1986 er der udsendt en ny standardvedtægt for danske statsanerkendte arbejdsløshedskassers virksomhed, jfr. direktoratets bekendtgørelse nr. 545 af 22. august 1986

Vedtægten er udarbejdet efter forhandling med Landsarbejdsnævnet og godkendt af arbejdsministeren i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 34.

Ud over at bringe vedtægten i overensstemmelse med gældende lov og regler udstedt i medfør heraf, er der i vedtægten medtaget nogle nye bestemmelser, der skal søge at løse nogle af de stridsspørgsmål mellem kasse og medlemmer, der erfaringsmæssigt har givet anledning til sager i direktoratet.

Af hensyn til ajourføring af de eksisterende vedtægter er den hidtidige systematik så vidt muligt fastholdt.

Standardafsnit og Mønsterafsnit.

Afsnit 1-6 og afsnit 8-9 er standardbestemmelser. Det vil sige, at de ikke kan fraviges i den enkelte kasses vedtægt, og at ingen vedtægtsbestemmelse må være i strid hermed. Bestemmelserne er umiddelbart gældende for kasserne fra standardvedtægtens ikrafttræden den 1. september 1986. Efterfølgende ændringer i disse afsnit vil ligeledes få umiddelbar virkning for de enkelte kassers vedtægter.

Afsnit 7 og afsnit 7 a - der vedrører kassernes administrative struktur - er mønsterafsnit. Det vil sige, at afsnittene indeholder rammebestemmelser, der angiver de elementer, som bør indgå i den enkelte kasses vedtægt. Mønsterbestemmelserne kan i modsætning til standardbestemmelserne fraviges i den enkelte kasses vedtægt.

Afsnit 7 og afsnit 7 a er opbygget som alternative afsnit, således at den enkelte kasse i sin vedtægt skal anvende enten afsnit 7 eller 7 a som mønsterafsnit. Kasserne kan dog ikke vælge frit, men skal benytte det af afsnittene, som retter sig mod den enkelte kasses struktur.

Nye bestemmelser i standardvedtægten.

Den nye standardvedtægt indeholder nogle væsentlige ændringer i forhold til den tidligere vedtægt fra 1978. Det gælder især følgende bestemmelser

I. Afsnit 1-6.

Ingen