Vejledning om indeklima (* 1) (* 2) (* 3) Nr nr 3553 af 01/09/1986 BKG i MT: 00/00/0000

Vejledning om indeklima (* 1) (* 2) (* 3) Nr nr 3553 af 01/09/1986 BKG i MT: 00/00/0000

Baggrund

×Bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse.

×Bekendtgørelse om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden (Ikraftholdelsesbekendtgørelsen).

Denne At-meddelelse giver en oversigt over de hyppigste årsager til indeklimagener og anviser løsninger.

Indeklimasyge er internationalt anerkendt, bl.a. af verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Symptomerne kan variere fra lette gener til så svære symptomer hos de enkelte, at de siger deres arbejde op.

WHO's beskrivelse af indeklimasygen (»De syge bygningers syndrom«)

»Ved ophold i nogle bygninger er der en overhyppighed af een eller flere af følgende symptoner: Irritation af øjne, næse og svælg, tørre slimhinder og hud, rødme af huden, træthed, hovedpine, luftvejsinfektioner, hoste, hæshed, hvæsende vejrtrækning, kløe, uspecifikke overfølsomhedsreaktioner, kvalme, svimmelhed.«

Indeklimagener kan fx vise sig ved, at mange ansatte klager over træk, kulde, for meget varme, dårlig belysning osv.

Dårligt indeklima kan skyldes bygningsmæssige eller vedligeholdelsesmæssige mangler. En udbedring af manglerne medfører, at symptomerne hos de ansatte forsvinder. Imidlertid er det ikke altid at der er nogen umiddelbart synlig eller målelig afvigelse fra forholdene i en bygning, hvor de ansatte har massive symptomer, til forholdene i lignende bygninger, hvor de ansatte ikke har symptomer

Temperatur og træk.

Temperatur og påklædning skal afpasses efter den fysiske aktivitet.

Som hovedregel anses en temperatur på 20-24 grader C for passende ved let fysisk aktivitet (fx i skoler, daginstitutioner og kontorer). Luftkvaliteten opleves dog ofte som bedst ved en temperatur på 21-22 grader C.

Temperaturændringer på mere end 4 grader C over en arbejdsdag i et opholdsrum føles ofte ubehagelig, og temperaturforskellen målt ved gulvet og i hovedhøjde bør være mindre end 4 grader C.

Det er derfor af stor betydning, at opvarmningssystemet kan reguleres inden for relativt snævre grænser, så at lokalerne om sommeren ikke bliver overopvarmet på grund af for stort solindfald gennem vinduerne, for dårlig isolation eller ringe ventilation af loftrum, specielt i bygninger med fladt tag.

Dårligt isolerede vægge, gulve og vinduer giver om vinteren ofte kuldenedfald eller kuldestråling, der føles som træk. Utætte døre og vinduer giver ofte trækgener, især i forbindelse med ventilationsanlæg.

Afgasninger

Mange stoffer (fx formaldehyd og visse organiske opløsningsmidler) har slimhindeirriterende effekt, når de forekommer i tilstrækkelige høje koncentrationer. Afgasningen fra byggematerialer og inventar aftager med tiden. Disse problemer er derfor størst i nybyggeri og i dårligt ventilerede lokaler.

Visse arbejdsprocesser, fx fotokopiering, kan give anledning til dannelse af stoffer med stærkt slimhindeirriterende effekt. Det vil derfor ofte være nødvendigt med en god mekanisk ventilation.

Ventilation

Luften i et lokale kan forurenes ved afgasning fra byggematerialer, inventar (formaldehyd, opløsningsmildler m.v.), og arbejdsprocesser samt afgivelse af lugt, kuldioxid og sved fra mennesker.

For at opnå et behageligt og sundt indeklima er det nødvendigt, at den forurenede luft udskiftes med ren udeluft. Størrelsen af luftfornyelsen angives ofte som luftskiftet, dvs. det antal gange, lokalets luft udskiftes pr. time. Luftfornyelsen kan ske ved enten naturlig eller mekansisk ventilation.

Ved naturlig ventilation tilføres lokalet luft udefra eller fra tilstødende lokaler gennem sprækker ved vinduer og døre, samt ved brugen af døre og vinduer.

I amindelige arbejdslokaler uden forurenende arbejdsprocesser er denne form for ventilation ofte tilstrækkelig.

For at spare udgifter til opvarmning og mindske trækgener foretages ofte tætning af døre og vinduer. Herved mindskes luftskiftet, og man må derfor udlufte ofte, fx ved at åbne vinduerne nogle minutter hver time.

Mennesket ændrer sammensætningen af den omgivende luft ved at forbruge ilt og afgive kuldioxid og sved. Derfor afhænger behovet for luftskiftet i et lokale af antallet af personer i lokalet. I nogle tilfælde vil mekanisk ventilation være nødvendig. Til vurdering af ventilationen kan anvendes luftens indhold af kuldioxid, som ikke bør være større end 0,1 (procent-tegn), og hvis det overstiger 0,2 (procent-tegn), må luftskiftet øges eller antallet af personer formindskes.

Tobaksrygning har stor betydning for størrelsen af luftskiftet, fx skal ventilationen i et lokale, hvor der ryges, være mere end 2,5 gange større, end det ellers er nødvendigt for at sikre en god luftkvalitet.

Hvor der er installeret et mekanisk ventilationsanlæg, er det vigtigt, at det jævnligt kontrolleres og vedligeholdes af personale med særligt kendskab til ventilationsanlæggets funktion.

Når et ventilationsanlæg har været i brug i nogen tid, vil filtre stoppe til, støv aflejres i kanaler m.v. Lufmængden vil derfor mindskes, idet strømningsmodstanden øges. Driftsvejledningen skal derfor angive metoder til kontrol, justering og rengøring af ventilationsanlægget, og dette arbejde må udføres regelmæssigt.

Det kan endelig være hensigtsmæssigt eller måske direkte nødvendigt at etablere en særskilt ventilation ved selve arbejdsprocessen for at hindre luftforurening og varmespredning til omgivelserne, fx ved limearbejde, og fotokopimaskiner.

I øvrigt henvises til At-meddelelse nr. 1.01.8 om ventilation.

Støv og mikroorganismer

Luften i bygninger indeholder altid en større eller mindre mængde partikler (støv og mikroorganismer). Mikroorganismer og støv, som stammer fra dyrisk materiale (fx hundehår) og plantemateriale (fx, pollen), kan give anledning til irritation og allergiske symptomer fra øjne, næse og lunger. Andre former for støv (fra uorganisk materiale (fx almindeligt husstøv) kan give anledning til irritationssymptomer, men sjældent allergi.

Det er vigtigt, at støvet fjernes ved en effektiv rengøring, da støvpartikler kan give anledning til indeklimaproblemer. Rengøringsmetode og hyppighed må nøje afpasses efter lokalernes indretning (møblering), overfladernes beskaffenhed (glatte, ru, tekstile) samt brugen af lokaler (personfærden udefra, personbelastninge, aktiviteten i lokalerne m.v.).

De fleste støvproblemer er på steder med tæppebelægninger, og det har vist sig, at forbedret rengøring, eventuelt i forbindelse med fjernelse af tæpperne, har bedret forholdene.

Fugtige forhold giver gode vækstbebetingelser for mikroorganismer, og fugtige tæppebelægninger, fx i indgangspartier der skal passeres af mange mennesker, bør så vidt muligt undgås. Kuldebroer skal undgås, da fugt, opstået i forbindelse hermed, kan give anledning til vækst af mikroorganismer.

Luftfugtighed

Luftfugtigheden giver normalt ikke gener, hvis den relative fugtighed ligger inden for området 25-60 (procent-tegn). Mikrosvampe og husstøvmider lever dog bedst ved høj fugtighed. Den relative fugtighed bør derfor i vinterperioden holdes under 40-45 (procent-tegn).

Statistik elektricitet

Det afhænger af kombinationen af påklædning, skosåler og gulvbelægninger, om personer bliver opladet på grund af statisk elektricitet. Hvis en af delene er isolerede, kan der opstå betydelig opladning af den enkelte person (op til flere tusinde volt). Det medfører, at det kan give anledning til ganske ubehagelige og mærkbare stød. En gnist fra en person opladet til 3000 volt kan tænde de fleste eksplosive dampe, fx opløsningsmiddeldampe. De fleste typer sko kan give store spændinger af gulvbelægningens isoleringsevne.

Dette kan udføres ved en jævnlig behandling af gulvet med et antistatisk middel, der virker ved, at der på belægningens overflade dannes et meget tyndt lag, der suger vanddamp til sig fra luften. Ladningen vil da kunne ledes bort i dette lag.

For faste belægningens vedkommende (linoleum, vinyl, asfalt, træ, beton m.v.) kan behandlingen foretages ved afvaskning af gulvet med en opløsning af det antistatiske middel. Behandlingen må normalt foretages ved hver vask af gulvet. Ved tekstile belægninger påføres antistatsmidlet ved påsprøjtning. Denne behandling kan, hvis den er rigtigt udført, virke i 2-3 måneder.

Endelig skal det anføres, at både faste og tekstile belægninger kan fås antistatiske, hvilket må anbefales ved nyanskaffelser.

Belysning

Dansk Standard 700 angiver vejledende retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler. Hvis disse retningslinier er fulgt, er der normlat ikke gener. Ændringer af belysningen, slitage og manglende rengøring kan dog medføre uheldige og generende påvirkninger. Hvis man ændrer på belysningen, skal man derfor være opmærksom på, at der fx ikke opstår ubehagsblænding. Endvidere er konstrastvirkningerne af stor betydning for at sikre godt synsforhold.

Slitage kan medføre, at fx lysstofrør begynder at flimre. Dette flimmer kan være årsag til forøget træthed.

Endelig medfører almindelig tilsmudsning, at lysudbyttet ofte nedsættes med 30-50(procent-tegn). Det er derfor nødvendigt, at rengøringen også omfatter diverse lyskilder.

Lyd

For at opnå et godt indeklima er det nødvendigt, at også lydforholdene er gode. Det er derfor af betydning, at rummet er passende lyddæmpet, og at det ikke belastes af støj og vibrationer fra naborum eller udefra. Endvidere kan enkelte støjende arbejdsprocesser virke meget generende for andre, fx i forbindelse med terminalarbejde.

For i øvrigt at opnå gode lydforhold (akustik) angiver Bygningsreglement 1982 fx gennemsnitsefterklangstiden i klasserum med forskellig anvendelse. Efterklangstiden i opholdsrum i daginsitutioner må ikke overstige 0,6 sekunder i frekvensområdet 125-2000 Kz.

Afslutning

Hvis ikke indeklimagenerne kan løses i afdelingen må sikkerhedsorgansiationen gennemgå arbejdspladsen og komme med forslag til forbedring af indeklimaet.

Sikkerhedsorganisatinen kan i forbindelse med gennemgangen af arbejdspladsen foretage visse simple undersøgelser, fx måling af temperaturen.

Til hjælp for sikkerhedsorganisationens undersøgelser har arbejdstilsynet udarbejdet spørgeskemaer til kortlægning af bygningsmæssige forhold og indeklimagener. Sikkerhedsorganisationen kan få skemaerne med vejledning hos arbejdstilsynet.

Hvis sikkerhedsorganisationen herefter ikke kan give forslag til løsningen og få dem accepteret af ledelse og bevilgende myndigheder, bør man inddrage sagkyndige udefra, fx rådgivende ingeniørfirmaer og teknologiske institutter. Man kan også henvende sig til arbejdstilsynet.

Erik Andersen