Legislator Case Law & Legislation
C19860354310 DK

Cirkulæreskrivelse nr. 2 af 28. august 1986, om elevstøtte under deltagelse i erhvervsforberedende uddannelse for unge (EIFU-kurser).

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1986 3543 Historic

Cirkulæreskrivelse nr. 2 af 28. august 1986, om elevstøtte under deltagelse i erhvervsforberedende uddannelse for unge (EIFU-kurser).

Til samtlige selvejende specialarbejderskoler samt statens specialarbejderskoler.

Med virkning fra 19. juli 1986 er EIFU-støtten i henhold til § 13 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 455 af 8. juli 1986 om godtgørelse, støtte og tilskud m.m. til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser fastsat til kr. 663.- pr. uge for kursister over 18 år og under 25 år. For kursister under 18 år udgør støtten kr. 459.- pr. uge.

For kursister på deltidsundervisning nedsættes støtten i forhold til antallet af undervisningstimer.

EIFU-kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller bistandshjælp, dog bortset fra supplerende bistandshjælp, under kurset, har ikke ret til også at få udbetalt elevstøtte. Der henvises i øvrigt til vedlagte skrivelse af 6. maj 1980 vedrørende tilrettelæggelse af tilmeldingsprocedure, der kan hindre, at EIFU-kursister uretmæssigt oppebærer f.eks. elevstøtte og dagpenge samtidig.

Elevstøtten kan udbetales i såvel kursusperioden som i en eventuel praktikperiode.

Elevstøtte til kursister på EIFU-kurser administreres og udbetales som hidtil af skolen.

Skolen anmodes om at orientere sine lokale samarbejdspartnere om nærværende cirkulæreskrivelse.

Direktoratets skrivelse af 12. juli 1977, j. nr. 08-10-1, ophæves herved.

P.D.V.

E.B.

Med venlig hilsen

Birte Groes-Petersen

bilag nr. 1

direktoratet for

arbejdsmarkedsuddannelserne

nørre voldgade 16

1358 københavn k

tlf. (01) 13 14 11

Til samtlige selvejende special-

arbejderskoler og Statens special-

arbejderskoler. Vedrøreren~

de elevstøtte, dagpenge og bistandsydelse til

elever på EIFU-kurser.

På given foranledning skal man - ud fra et hensyn til kursusdeltagerne - henstille, at skolen i samarbejde med de lokale arbejdsformidlingskontorer drager omsorg for, at tilmeldingsproceduren i forbindelse med EIFU-kurserne tilrettelægges således, at der ikke opstår mulighed for, at en kursist uretmæssigt oppebærer både elevstøtte og dagpenge eller både elevstøtte og bistandsydelse bortset fra evt. supplerende bistandsydelse.

Man skal herved foreslå at deltagerne underskriver en erklæring som den vedlagte, samt at arbejdsformidlingskontorerne gennemgår oplysningerne vedrørende de enkelte elevers medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Der vedlægges et forslag til nævnte erklæring.

P. D. V.

M. Japsen Erklæ~

ring vedrørende arbejdsløshedsdagpenge og bistandsydelse.

Udfyldes af skolen

Elevens navn: ----------------------------------------------------- EIFU-kursus nr.: ------ Startdato: ------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Undertegnede erklærer herved på tro og love, at jeg under deltagelsen i det EIFU-kursus, som er nævnt oven for, ikke oppebærer arbejdsløshedsdagpenge eller bistandsydelse, bortset fra evt. bistandsydelse der af socialforvaltningen er beregnet som supplement til elevstøtten. --------------- ---------- ------------------------------------- Sted dato Elevens underskrift ---------------------------------------------------------------------

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →