Legislator Case Law & Legislation
C19860353909 DK

Cirkulære vedrørende ændring i blanketgang i tilknytning til A-lovens § 65. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 3539 Historic

Cirkulære vedrørende ændring i blanketgang i tilknytning til A-lovens § 65. (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne

Arbejdsløshedskasserne

Specielt fremstillet til administration af § 65 er følgende 3 blanketter: AR 231 (medlemmets regegørelse), AR 231A (kassens redegørelse), AR 233 (afgivelse af statistiske oplysninger til direktoratet).

En detaljeret beskrivelse af blanketgangen for ovennævnte blanketter er beskrevet i AF-cirkulære nr. 34/82 (AK-cirkulære nr. 9/82) samt tilhørende vejledning, dateret den 2. marts 1982.

Ifølge A-lovens tekst ad § 65 består der en forpligtigelse til

Jfr. stk. 1: At A-kasserne i samarbejde med AF bistår medlemmerne med at søge deres arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet bevaret ved at udnytte de foreliggende muligheder herfor.

Jfr. stk. 2: At kasserne over for tilsynet, jfr. § 88, dokumenterer, hvilke foreliggende foranstaltninger af optræningsmæssig art der er anvendt af medlemmer, som har haft 1 års ledighed.

Jfr. stk. 3: At kasserne over for de enkelte arbejdsmarkedsnævn redegør for årsagerne til ledigheden for medlemmer, der ikke inden for de sidste 2 år har haft en sammenlagt beskæftigelse af over 13 ugers varighed, med henblik på belysning af behovet for yderligere uddannelsesmuligheder m.v. inden for det pågældende faglige og geografiske område, jfr. § 8.

Jfr. stk. 4: At medlemmerne medvirker ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.

Den nuværende administrative praksis vedrørende administrationen af § 65 er nærmere beskrevet i AF-cirkulære nr. 141/81 og nr. 142/81, begge af 30. september 1981.

Herefter skal arbejdsløshedskassen, med de angivne ledighedsintervaller, kontakte sine medlemmer for at tilbyde den service, som er beskrevet i § 65, stk. 1.

Hertil anvendes blanketterne AR 231 (medlemmets redegørelse) og AR 231A (kassens redegørelse) i 2 omgange - til både 1. og 2. kontakt med medlemmet.

De angivne oplysninger videregives til AF i form af kopier af de nævnte blanketter.

Herved søges såvel samarbejdsrelationen i § 65, stk. 1 som paragraffens stk. 2 og 3 opfyldt.

Med baggrund i oplysninger, som direktoratet har modtaget fra såvel arbejdsløshedskasser som arbejdsformidlinger, har det vist sig, at anvendeligheden af blanketterne AR 231 (medlemmets redegørelse) og AR 231A (kassens redegørelse) har været yderst begrænset.

Der er dog for direktoratet ikke tvivl om, at A-kassernes kontakt til de længerevarende ledige medlemmer i medfør af § 65, konkret har gavnet disses beskæftigelses-/uddannelsessituation.

Idet den eksisterende blanketgang i tilknytning til § 65 således ikke har vist sig at være til særlig gavn for de intentioner der er lagt heri, finder direktoratet det uhensigtsmæssig fortsat at anvende ressourcer på at opretholde omhandlede blanketgang i dens nuværende form.

Direktoratet skal derfor meddele følgende ændrede administrationsgang angående § 65

1. Oversendelse af oplysninger fra arbejdsløshedskassen til AF med anvendelse af blanketterne AR 231 og AR 231A bortfalder ved den 1. kontakt til medlemmet.

2. Arbejdsløshedskassens forpligtelse til at tage kontakt til medlemmerne er fortsat gældende i henhold til bestemmelserne anført i cirkulærerne AF-cirkulære nr. 141/81 (AK-cirkulære nr. 45/81) og AF-cirkulrære nr. 142/81 (AK-cirkulære nr. 46/81), begge cirkulærer dateret den 30. september 1981.

3. Arbejdsløshedskassen er ved anden § 65-kontakt (indberetningstidspunktet) forpligtet til, samtidig med indberetningen til arbejdstilbud, at fremsende kassens og medlemmets redegørelse angående den forløbne ledighedsperiode.

De nye blanketter er sammensat som følger: AR 231 (medlemmets redegørelse).

Foreside: opbevares af A-kassen.

1. Kopi: til AF-hovedkontoret (2. § 65 redegørelse og indberetning).

2. kopi: medlemmets kopi.

Blankettens indhold er uændret.

AR 231A (kassens redegørelse).

Forside: opbevares af A-kassen.

1. kopi: til AF-hovedkontoret (2. § 65 redegørelse og indberetning).

2. kopi: medlemmets kopi.

Der er foretaget en enkelt korrektion til blankettens indhold (blok 4 nederst). Denne blanket vil først blive optrykt, når restlageret af den eksisterende blanket er opbrugt.

Restlageret af de eksisterende blanketter vil fortsat kunne anvendes.

Bestilling af ovennævnte blanketter kan foretages på sædvanlig vis.

Revision af AF-cirkulære nr. 141/81 og AF-cirkulære nr. 142/81 henholdsvis AK-cirkulære nr. 45/81 og AK-cirkulære nr. 46/81 vil ske senere.

P.D.V.

E.B.

Allan Mueller

fm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →