Legislator Case Law & Legislation
C19860352109 DK

Cirkulære vedrørende udbetaling af uddannelsesydelse i venteperioder mellem teori- og praktikdele i en uddannelse. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 3521 Historic

Cirkulære vedrørende udbetaling af uddannelsesydelse i venteperioder mellem teori- og praktikdele i en uddannelse. (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne

Arbejdsløshedskasserne.

I henhold til vejledningen ad § 12, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 356 af 23. juli 1985 kan arbejdsformidlingen forhåndsgodkende et sammenhængende uddannelsesforløb. Eksempelvis nævnes der et forløb med 1 års teori, praktik i 1/2 år og sluttelig teori i 1/2 år. Et sådant forløb vil kunne forhåndsgodkendes, hvis 1) den ledige godtgør at være optaget på begge teoridele og har fået praktikplads, og 2) at der imellem de enkelte dele ikke er pauser, der overstiger 1 måned udover sædvanlig ferie. Opfyldes disse betingelser ikke, skal der indgives ny ansøgning.

Direktoratet har modtaget en række henvendelser om, hvorvidt der kan udbetales uddannelsesydelse i venteperioder, der overstiger 1 måned udover sædvanlig ferie mellem teori- og praktikdele i en uddannelse, når den uddannelsessøgende har fået om en praktikplads.

Direktoratet skal som følge heraf, med departementets godkendelse, meddele følgende tilføjelse til vejledningens tekst ad § 12, stk. 1 og 2.

»Hvis den uddannelsessøgende har fået tilsagn om en praktikplads, kan arbejdsformidlingen godkende, at der udbetales uddannelsesydelse i venteperioder, der overstiger 1 måned udover sædvanlig ferie mellem teori- og praktikdele i en uddannelse.

Godkendelsen vil dog være betinget af, at den uddannelsessøgende afgiver en tro- og loveerklæring om at have fået tilsagn om en praktikplads«.

I de tilfælde hvor der forinden udsendelsen af dette cirkulære er opstået problemer af ovenstående karakter, vil arbejdsformidlingen kunne foretage den nævnte vurdering tilbagevirkende.

Til brug for arbejdsfordmidlingens godkendelse benyttes en tro- og loveerklæring som vedlagte blanket udviser.

P.D.V.

E.B.

M. Løyche

eksp. sekr.

AF stempel BILAG TIL ANSØGNING OM UDDANNELSESYDELSE FOR PERSONER OVER 25 ÅR I forbindelse med min ansøgning af / 19 om uddannelsesydelse, jf. lov om arbejdstilbud til ledige, erklærer jeg herved på tro og love, at jeg efter gennemførelse af den teoretiske del af min uddannelse har tilsagn om en praktikplads fra den / 19 til den / 19 hos --------------------------------------------------------------------- (Arbejdsgivers navn og adresse) Dato Ansøgerens underskrift Dato Arbejdsformidlingens stempel og underskrift

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →