Cirkulære vedrørende overgangspersoners ansøgning om uddannelses- /iværksætterydelse. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære vedrørende overgangspersoners ansøgning om uddannelses- /iværksætterydelse. (* 1)
Arbejdsformidlingskontorerne
Arbejdsløshedskasserne
I henhold til § 41, stk. 2 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 356 af 23. juli 1985 stilles de personer, der har valgt en uddannelses-/iværksætterydelse, med hensyn til længden af de perioder, hvor de kan få ydelserne, som om deres arbejdstilbud eller uddannelsesydelse var afsluttet den 1. juli 1985.
I vejledningen ad § 40-41 anføres, at de personer, som er omfattet af overgangsreglerne, stadig skal opfylde de almindelige betingelser i bekendtgørelsen. Det gælder navnlig reglerne i § 2.
En del overgangspersoner er imidlertid sådan stillet, at de forholdsvis kort tid efter den 1. juli 1985 ikke længere kan opfylde arbejdskravet efter § 55 eller § 72, jf. bekendtgørelsens § 2, pkt. 5, og derfor ved fornyet ansøgning ikke vil kunne få godkendt ansøgningen.
Direktoratet har fra departementet modtaget tilsagn om, at dette forhold ændres, således at udgangspunktet for en vurdering af en overgangspersons ydelsesperiode er bekendtgørelsens § 41, stk. 2, der ligestiller denne med andre ansøgere i henseende til længden af den mulige ydelsesperiode.
Direktoratet skal som følge heraf, med departementets godkendelse, meddele følgende tilføjelse til vejledningens tekst ad § 40-41
»Der stilles dog ikke krav om at overgangspersoner ved fornyet ansøgning om uddannelses-/iværksætterydelse skal opfylde bekendtgørelsens § 2, pkt. 5«.
I de tilfælde, hvor der forinden udsendelsen af dette cirkulære er opstået problemer af ovenstående karakter, vil anvendelsen af denne tilføjelse til vejledningen kunne ske tilbagevirkende.
P.D.V.
E.B.
M. Løyche
eksp.sekr.