Cirkulære vedrørende anvendelse af tillægsblanketten. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære vedrørende anvendelse af tillægsblanketten. (* 1)
Arbejdsformidlingskontorerne.
For at sikre en ensartet anvendelse af tillægsblanketter til allerede godkendte h.h.v. registrerede uddannelsesaftaler, anmodes kontorerne om at følge nedennævnte retningslinier
Ved følgende ændringer skal tillægsblanketten anvendes
A. Ændringer i uddannelsen: 1. Ved afkortning af uddannelsestiden (f.eks. i forbindelse med elevens/lærlingens videreuddannelse). Der skal dog ikke bruges tillægsblanket indenfor de HK-fag, hvor uddannelsestiden er fastlagt ved et minimum og et maximum, og hvor læremesteren afkorter uddannelsen indenfor den givne ramme ved at udstede lærebrev. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at lønnen muligvis skal reguleres. 2. Ved forlængelse af uddannelsestiden (f.eks. p.g.a. sygdom, graviditet o.lign.). Ved forlængelse af prøvetiden for lærlinge i visse fag er det tilstrækkeligt med en påtegning på uddannelsesaftalen under pkt. 7. 3. Ved skift i uddannelsesretning h.h.v. uddannelsestype (f.eks. fra kontor all round til kontor spedition, h.h.v. fra EFG-uddannelse til mesterlære). I tilfælde hvor uddannelsesaftalen er fejlagtig udfyldt (f.eks. ved forkert påtegning af uddannelsesretning eller -type), kan rettelsen ske ved påtegning på uddannelsesaftalen. En sådan fejl vil normalt opdages senest i forbindelse med første skoleophold. Ønskes ændringer i uddannelsesretningen h.h.v. -type efter første skoleophold og generelt, når ændringerne er af en sådan karakter, at det er indlysende, at det ikke drejer sig om fejlagtig udfyldt uddannelsesaftale, så skal der altid anvendes tillægsblanket.
B. Ændringer i virksomheden.
1. Ved ejerskifte. 2. Ved væsentlige ændringer i virksomhedens ejerforhold som medfører ændringer i ansvarskompetencen. Således vil en overgang fra enkeltmandsfirma til aktieselskab altid kræve oprettelse af et tillæg til uddannelsesaftalen, medmindre den oprindelige ejer fortsat er hovedansvarlig for virksomheden. Ændringer, der er foretaget af regnskabsmæssige årsager, vil normalt ikke kræve tillæg til aftalerne. Sådanne ændringer kan f.eks. være, at et aktieselskab opdeles i flere selskaber eller overgår til anpartsselskab e.lign.. I disse tilfælde vil det normalt være samme person, som er virksomhedens hovedansvarlige.
Generelt skal det endeligt understreges, så at uanset om der anvendes tillægsblanket eller påtegning på uddannelsesaftalen, kræves det:- at der foreligger skriftlig accept af ændringerne ved parternes underskrift,
- at såvel skole som det faglige udvalg altid bliver underrettet om ændringerne ved kopi af tillægsblanket eller uddannelsesaftalen med påtegning,
- at det faglige udvalg normalt skal godkende ændringerne.
P.D.V.
E.B.
Erik Hove
sekretær