Cirkulære vedrørende medlemskab m.v. for ansatte, der har aktier eller anparter i virksomheden.

Cirkulære vedrørende medlemskab m.v. for ansatte, der har aktier eller anparter i virksomheden.

Arbejdsformidlingskontorerne

De statsanerkendte arbejdsløshedskasser

I. Generelle bemærkninger.

Et medlem, der er beskæftiget i et aktieselskab eller anpartsselskab, hvor medlemmet selv og/eller ægtefællen er (med-) indehaver(e), vil ofte have en direkte eller indirekte afgørende indflydelse på virskomhedens drift og på sine egne ansættelsesforhold. En sådan ansættelse kan derfor - uanset en formel status som lønmodtager i selskabet - som hovedregel ikke betragtes som lønarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens betydning.

Det forhold, at et medlem i skattemæssig henseende anses for lønmodtager, medfører ikke i sig selv, at medlemmet også må anses for lønmodtager i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven. Hensynene bag indkomstskattereglerne er væsentligt forskellige fra de hensyn, der har begrundet reglerne om medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

En aktie-/anpartshaver eller dennes ægtefælle, der ved personligt arbejde som hovedbeskæftigelse deltager i driften af en selvstændig virksomhed, etableret i selskabsform, og hvis indtægter ved virksomheden i væsentlig grad skyldes pågældendes egen arbejdsindsats, anses for selvstændig erhvervsdrivende.

Det er således en forudsætning for anvendelsen af cirkulæret, at medlemmet er ansat i selskabet. Det forhold, at medlemmet alene er kapitalindehaver i et selskab, medfører ikke, at pågældende betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

Ved ansættelse i et selskab, hvor ægtefællen helt eller delvis er kapitalindehaver, anses medlemmet ofte for selvstændig erhvervsdrivende. Der henvises navnlig til cirkulærets afsnit II.2.B. Ægtefællens kapitalindehavelse har ligeledes betydning ved vurderinger efter cirkulærets afsnit III.

Spørgsmålet om medlemmets status som lønmodtager/selvstændig erhvervsdrivende skal dog altid bedømmes konkret i hvert enkelt tilfælde. Efter hidtidig praksis bør nedenstående lægges til grund ved bedømmelsen.

II. Mindst 50% af selskabskapitalen er koncentreret blandt nedenstående personkreds.

1: Personkredsen omfatter: a. Medlemmet. b. Medlemmets ægtefælle. c. Medlemmets børn. d. Medlemmets søskende. e. Medlemmets forældre. f. Ægtefællens forældre. c - f betegnes i det følgende som »nærmeste familie«. 2. Medlemmet bør som udgangspunkt anses for selvstændig erhvervsdrivende, hvis selskabskapitalen er koncentreret som følger: A. a. Medlemmet ejer selv mindst 50%. b. Medlemmet ejer sammen med sin ægtefælle mindst 50% c. Medlemmet ejer sammen med sin ægtefælle og en eller flere fra den »nærmeste familie« mindst 50%. d. Medlemmet ejer sammen med en eller flere fra den »nærmeste familie« mindst 50%. B. a. Medlemmets ægtefælle ejer mindst 50%. b. Medlemmets ægtefælle ejer sammen med en eller flere fra den »nærmeste familie« mindst 50%.

Det forudsættes herved, at medlemmets og/eller ægtefællens kapitalandel ikke er relativt uvæsentlig (normalt 5% eller mindre).

III. Medlemmet og/eller ægtefællen er sammen med nærmeste familie

indehaver(e) af mindre end 50% af selskabskapitalen.

1. Hvis medlemmet og/eller ægtefællen er indehaver(e) af mindre end 50% af selskabskapitalen, har det betydning, - om der er få eller mange kapitalindehavere, - og hvorledes kapitalen er fordelt på indehaverne.

I det følgende sondres imellem, om kapitalen i det væsentlige er fordelt forholdsvis ligeligt mellem indehaverne (ligedeling), eller om kapitalen i det væsentlige er fordelt mellem indehaverne med ulige andele (skævdeling).

Som nævnt i de generelle bemærkninger må spørgsmålet om et medlems status som selvstændig/lønmodtager bedømmes konkret i hvert enkelt tilfælde.

2. Praksis viser, at der specielt ved et større antal ligedelende kapitalindehavere og ved skævdeling ofte opstår behov for at inddrage flere konkrete omstændigher i bedømmelsen. a. Selskabskapitalen kan f.eks være opdelt således, at der til nogle aktier/anparter knytter sig særlige rettigheder, typisk vedrørende stemmeretten. Ved bedømmelsen tages i givet fald hensyn til, hvor mange stemmer - og dermed indflydelse - der faktisk er knyttet til den enkeltes kapitalindehavelse. b. Tilsvarende kan den enkelte kapitalindehaver have særlige rettigheder, typisk ved at pågældende er medlem af selskabets bestyrelse og/eller direktion. c. Omvendt kan der være knyttet forpligtelser til nogle aktier/anparter eller til nogle kapitalindehavere om ved indehaverens fratrædelse at afhænde kapitalen til ansatte i selskabet. Det således betingede medejerskab kan ses som et personalepolitisk middel til at knytte f.eks. ledende funktionærer nærmere til selskabet, uden at det dermed er hensigten at lade de pågældende få egentlig del i ledelsesretten. Kapitalindehavelsen er primært forbundet med medlemmets ansættelse i selskabet. Forholdet optræder som personalepolitisk middel typisk ved skævdeling og kan under hensyn til omstændighederne i øvrigt tale for at anerkende denne kapitalindehaver som lønmodtager. Begrænsninger i aktiernes/anparternes omsættelighed eller pligt til at lade disse indløse uden for tilfælde af selskabets opløsning er i øvrigt et almindeligt forekommende fænomen ved familieselskaber og andre selskaber med personligt samvirke (ligedeling), og det får i så tilfælde kun sjældent betydning. d. Endvidere kan det for bedømmelsen undertiden have betydning at danne sig et helhedsindtryk af virksomhedens størrelse og organisation, herunder navnlig i hvilket omfang selskabet har andre ansatte end kapitalindehaverne, og i givet fald hvor i organisationen og på hvilke vilkår sådanne ansatte er placerede.

3. Ad ligedeling.

Ved ligedeling må der som udgangspunkt foretages en vurdering af, om der foreligger et personligt samvirke mellem kapitalindehaverne om selskabets drift. Det personlige samvirke skal være etableret som alternativ til et interessentskab, (hvor den enkelte interessent altid er selvstændig erhvervsdrivende). Det vil derfor være hensynet til eksempelvis den begrænsede hæftelse, skattereglerne og/eller fælles administration, der har været afgørende for samvirkets form.

Ved et sådant personligt samvirke med op til og med 10 kapitalindehavere vil der efter hidtidig praksis som hovedregel foreligge selvstændig virksomhed.

Ved flere end 10 kapitalindehavere bliver der derimod som ovenfor under pkt. 2. nævnt oftere behov for at inddrage flere konkrete omstændigheder i bedømmelse.

På denne baggrund opstilles følgende retningslinier for ansatte kapitalindehavere og ansatte ægtefæller til kapitalindehavere

a) Selskaber med op til og med 10 De ansatte må som hovedregel an-

kapitalindehavere: ses for selstændige erhvervsdri- vende.

b) Selskaber med 11-19 kapitalinde- Som en direkte følge af det

havere: personlige samvirke må de ansatte ofte anses for selvstændige erhvervsdrivende, men de konkrete omstændigheder kan dog begrunde, at en eller flere af de ansatte kapitalindehavere anerkendes som lønmodtager(e).

c) Selskaber med 20 kapitalindeha- De ansatte må anses for

vere og derover: lønmodtagere med dagpengeret efter de for lønmodtagere gældende regler.

Det ovenfor under afsnit II fastsatte begreb »nærmeste familie« får normalt ikke selvstændig betydning ved ligedelende kapitalindehavere, idet det personlige samvirke er afgørende for vurderingen.

4. Ad skævdeling

Ved skævdeling må den ansatte hovedaktionær, uanset indehavelse af mindre end 50% af selskabskapitalen, som hovedregel anses for selvstændig erhvervsdrivende.

Begrebet »hovedaktionær« kan dække over flere kapitalindehavere med en forholdsvis ligelig fordeling af kapitalen.

Hovedaktionæren vil normalt have særlige rettigheder (bestyrelsesmedlem, direktion).

I øvrigt er det ikke muligt at opstille rimeligt afgrænsede generelle retningslinier for bedømmelsen af medlemmets status som selvstændig/lønmodtager.

Der må derfor i det enkelte tilfælde ske en vurdering under hensyntagen til antallet af kapitalindehavere, herunder samspillet mellem kapitalens fordeling, aktier/anparter eller kapitalindehavere med særlige rettigheder eller forpligtelser og eventuelt virksomhedens størrelse og organisation, jfr. ovenfor.

I modsætning til ligedeling må det ved bedømmelsen her tillige indgå, hvorvidt »nærmeste familie« er indehaver(e) af selskabskapital.

IV. Direktoratets cirkulære af 9. maj 1977(AF-cirkulære nr. 173/77, AK-cirkulære nr. 49/77) ophæves hermed.

P.D.V.

Birger Stein

kontorchef

/Lone Helder

fuldmægtig

Ingen