Legislator Case Law & Legislation
C19860341509 DK

Cirkulære om ligestilling af medarbejdende ægtefæller med indehavere.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 3415 Historic

Cirkulære om ligestilling af medarbejdende ægtefæller med indehavere.

Arbejdsformidlingskontorerne.

De statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

Som led i direktoratets igangværende regelsaneringsarbejde er det blevet besluttet at ligestille medarbejdende ægtefæller med indehavere i forsikringsmæssig henseende.

Dette medfører følgende

1. Optagelse.

Medlemmer, der som hovedbeskæftigelse deltager i driften af en virksomhed, der helt eller delvis ejes/kontrolleres af medlemmets ægtefælle, skal optages i en arbejdsløshedskasse for selvstændige med forsikringsmæssig status som selvstændig.

Medlemmer, der er optaget efter de hidtidige regler som medarbejdende ægtefælle, skal have ændret denne status til status som selvstændig.

2. Ophør.

De særlige regler om ophør af selvstændig virksomhed for ægtefæller, der sammen udøver selvstændig virksomhed, påvirkes ikke af ændringen.

3. Beregning.

Som en konsekvens af ægtefællers ligestilling i arbejdsløshedsforsikringssystemet skal der ved beregning af dagpenge og efterløn ske en ligedeling af den samlede indkomst fra virksomheden, således at beregningsgrundlaget for hver af ægtefællerne udgør 50% af den samlede opgjorte årsindtægt.

Der henvises i øvrigt til direktoratets bekendtgørelse af 10. juni 1986 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

4.

Ændringerne får virkning fra og med den 30. juni 1986.

P.D.V.

Birger Stein

kontorchef

/K.Hellen Andersson

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →