Legislator Case Law & Legislation
C19860337954 DK

Rundskrivelse vedrørende forsøgsordning for vikarbureauvirksomhed for tekniske tegnere, laboranter uden for hospitalssektoren og klinikassistenter samt for barselsvikariater.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1986 3379 Historic

Rundskrivelse vedrørende forsøgsordning for vikarbureauvirksomhed for tekniske tegnere, laboranter uden for hospitalssektoren og klinikassistenter samt for barselsvikariater.

1. Direktoratet skal herved meddele, at adgangen til at få tilladelse til vikarvirksomhed efter § 24 a, stk. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. forsøgsvis udvides i 2 år.

I forsøgsperioden bliver det tilladt, at udleje tekniske tegnere, laboranter uden for hospitalssektoren og klinikassistenter .

Endvidere kan bureauerne få dispensation fra bestemmelsen i § 3, stk. 2, nr. 3, i arbejdsministeriets bekendtgørelse af 17. april 1970, hvorefter det enkelte ansættelsesforhold højst kan have en uafbrudt varighed på 3 måneder, i tilfælde hvor vikaren ansættes for at erstatte en fast ansat som er på barselsorlov.

2. Deltagere

Vikarbureauer, der er godkendt i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 163 af 17. april 1970.

3. Forsøgsperiode

1. juli 1986 til 30. juni 1988.

4. Betingelser for at deltage

Bureauerne skal blandt andet benytte særligt nummererede kontrakter og kopier af disse skal indsendes til direktoratet. Endvidere skal der indsendes talmæssige oplysninger om omfanget og beskaffenheden af forsøgsudlejningerne.

For så vidt angår barselsvikarer gælder barselslovgivningens regler. Et barselsvikariat kan efter de første 3 måneder bringes til ophør med 1 måneds varsel.

I øvrigt bemærkes, at en ansat i et barselsvikariat kan kontraktlig ikke have en ringere retstilling end den pågældende ville have haft, såfremt vikariatet var omfattet af funktionærloven.

5. De bureauer, der ønsker at deltage i forsøget, indsender ansøgning til direktoratet, der sammen med godkendelse fremsender standardkontrakter til brug ved forsøgsudlejningerne.

Direktoratet ser gerne en hurtig reaktion fra de bureauer, der måtte være interesseret i at deltage i forsøget.

P.D.V.

E.B.

Steen Nielsen

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →