Legislator Case Law & Legislation
C19860328709 DK

Cirkulære om dagpengeret for medlemmer, der driver selvstændig virksomhed ved fiskeri.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 3287 Historic

Cirkulære om dagpengeret for medlemmer, der driver selvstændig virksomhed ved fiskeri.

Til brug for kassernes behandling af sager vedrørende medlemmer, der driver selvstændig virksomhed ved fiskeri, fastsættes følgende vejledende retningslinier

Retten til dagpenge for medlemmer, der driver fiskeri, afhænger af, om det pågældende fiskeri drives som fritidsaktivitet eller som selvstændig virksomhed.

1. Fiskeri som fritidsaktivitet.

Fiskeri anses for at være fritidsaktivitet, såfremt det foregår under sådanne vilkår, at medlemmet kan anses for at stå til normal rådighed for arbejdsmarkedet og ikke foretager videresalg af fangsten.

Fiskeriet har i disse tilfælde ikke betydning for medlemmets dagpengeret.

2. Fiskeri som selvstændigt bierhverv.

Hvis fiskeriet har et sådant omfang, at det ikke kan anses for at være en fritidsaktivitet, må det betragtes som selvstændig virksomhed. Retten til dagpenge vil i så fald kunne bevares, såfremt medlemmet opfylder betingelserne i direktoratets bekendtgørelse om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Medlemmet skal i givet fald opfylde det i bekendtgørelsen fastsatte skærpede arbejdskrav på 26 ugers beskæftigelse (for deltidsforsikrede 17 uger) inden for de seneste 18 måneder.

3. Fiskeri som hovederhverv.

Et medlem, der som selvstændig driver fiskeri som hovederhverv, vil ikke være berettiget til dagpenge, før den selvstændige virksomhed er endeligt ophørt, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 3.

Som selvstændigt hovederhverv anses endvidere fiskeri, der drives sæsonmæssigt, f.eks. åle-, tunge- og laksefiskeri, i et sådant omfang, at det i sæsonen er medlemmets hovedbeskæftigelse.

4. Vejledende bemærkninger.

Ved vurderingen af, om der er tale om fiskeri som selvstændig virksomhed, er det relevant at undersøge, f.eks. om medlemmet er ejer/medejer af det fiskefartøj, hvorfra der fiskes, og/eller fisker med egne redskaber, om medlemmet er momsregistreret, og om der fiskes i et større omfang end til eget forbrug.

Vurderingen af, om erhvervet kan anerkendes som bibeskæftigelse, afhænger af reglerne i direktoratets bekendtgørelse med vejledning om retten til dagpenge for medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er således en betingelse, at medlemmet uanset bibeskæftigelsen er arbejdssøgende til lønarbejde i normalt omfang, og at bibeskæftigelsen kan udføres uden for fagets normale arbejdstid. Det kan vejledende anføres, at beskæftigelse som selvstændig i et større omfang end ca. 15 timer ugentlig almindeligvis ikke vil kunne anerkendes som bibeskæftigelse, og at det samme gælder i tilfælde, hvor medlemmet i længere perioder forbeholder sin arbejdskraft for den selvstændige virksomhed, jfr. ovenfor under punkt 3, sidste punktum.

5.

Direktoratets cirkulære af 16. november 1981 om fritidsfiskeri er samtidig hermed ophævet.

P.D.V.

Birger Stein

kontorchef

/Susanne L. Bærentzen

fuldmægtig

Cirkulære (1 sp) 1986 3287 Historic

Cirkulæret er faldet væk pr. 1. januar 1994

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →