Legislator Case Law & Legislation
C19860326909 DK

Cirkulære vedrørende voksnes adgang til efg-uddannelserne uden gennemført basisuddannelse.(* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 3269 Historic

Cirkulære vedrørende voksnes adgang til efg-uddannelserne uden gennemført basisuddannelse.(* 1)

Undervisningsministeriet, direktoratet for erhvervsuddannelserne har meddelt følgende

De tekniske hovederhvervsområder

Med henblik på en forenkling af sagsgangen med hensyn til muligheden for at påbegynde en efg-uddannelse inden for de tekniske hovederhvervsområder uden gennemførelse af basisuddannelsen, skal direktoratet i medfør af § 3, stk. 2 og § 9 i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 380 af 31. juli 1978 om optagelse og uddannelsesaftaler m.v. i de erhvervsfaglige grunduddannelser efter indstilling fra erhvervsuddannelsesrådet herved meddele

Personer der er fyldt 19 år og som har haft mindst 1 års relevant erhvervsarbejde, kan indgå uddannelsesaftale inden for det pågældende fagområde.

Spørgsmålet om, hvorvidt betingelsen med hensyn til erhvervsarbejde er opfyldt, afgøres af arbejdsformidlingskontorerne efter høring af det pågældende faglig

Det kan oplyses, at de retningslinier - udarbejdet af de respektive faglige udvalg - som, når de træder i kraft, bemyndiger arbejdsformidlingen til inden for de givne retningslinier at træffe afgørelse om dispensation fra basisuddannelsen til personer på 19 år eller derover, skal i løbet af kort tid forelægges for erhvervsuddannelsesrådet til godkendelse. Efter det senest oplyste, forventes godkendte retningslinier at foreligge i løbet af foråret 1986.

Handels- og kontorområdet

For handels- og kontorområdet gælder fortsat nedenstående regler, meddelt fra direktoratet for erhvervsuddannelserne vedrørende adgangen til 2. dels-uddannelserne for personer, der ikke har gennemgået efg-basisuddannelsen inden for dette område.

Som det vil være bekendt, er det normalt en forudsætning for indgåelse af en uddannelsesaftale, at man forinden har gennemgået basisuddannelsen. Det er endvidere normalt en forudsætning for optagelse på 2. dels-skoleopholdene, at man har indgået en uddannelsesaftale.

I medfør af § 3, stk. 2 i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 380 af 31. juli 1978 om optagelse og uddannelsesaftaler m.v. i de erhvervsfaglige grunduddannelser fastsættes herved efter indstilling fra erhvervsuddannelsesudvalget for handels- og kontorområde følgende bestemmelser for adgangen til 2. dels-uddannelserne inden for handels- og kontorområdet for personer, der ikke har gennemgået basisuddannelsen inden for dette område

Direkte adgang til at indgå uddannelsesaftale har personer, der har bestået handelseksamen (alle linier), højere handelseksamens 2-årige linie eller højere handelseksamens 1-årigelinie, hvor sidstnævnte er særligt tilrettelagt for personer med bl.a. studenter- eller HF-eksamen.

Personer med studenter- eller HF-eksamen kan endvidere opnå adgang til at indgå uddannelsesaftale, såfremt de forinden har bestået handelsskolernes statskontrollerede enkeltfagsprøver eller dermed ligestillede prøver i et omfang som til basisuddannelsen i nedenstående undervisningsfag

engelsk,

tysk,

datalære,

økonomi og regnskab,

afsætning og service,

maskinskrivning, etb og kommunikation,

idet særligt bemærkes, at personer med studentereksamen, sproglig linie, samt personer med HF-tilvalg i det relevante fremmedsprog - dersom mindst karakteren »6« er opnået - ikke skal aflægge prøve i engelsk og/eller tysk.

Personer, der ikke henhører under de ovennævnte katergorier, kan ansøge direktoratet om dispensation, hvorefter sagerne i hvert enkelt tilfælde vil blive forelagt det respektive faglige fællesudvalg på baggrund af den med ansøgningen medsendte dokumentation for forudgående uddannelse.

Nærværende bestemmelser træder i kraft for uddannelsesaftaler, der indgås med virkning fra og med den 1. juni 1979.

Ovennævnte bestemmelser var oprindeligt foreløbigt gældende indtil den 30. juni 1980, men ved senere meddelelse er det blevet oplyst, at reglerne fortsat gælder efter den 30. juni 1980.

P.D.V.

E.B.

Kirsten Larsen

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →