Vejledning om uddannelsesydelse og iværksætterydelse til ledige over 25 år m.v.

Vejledning om uddannelsesydelse og iværksætterydelse til ledige over 25 år m.v.

Vejledningen er til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 356 af 23. juli 1985, jfr. lovbekendtgørelse nr. 535 af 21. npvember 1985 om arbejdstilbud til ledige.

Ad § 1, stk. 4 og § 2, nr. 1

Ledig

Ledighed skal forstås på samme måde som i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Det vil sige, at en persom betragtes som ledig, når vedkommende er tilmeldt arbejdsformidlingen som ledig på godkendelsestidspunktet. Dog vil en person, der begynder en uddannelse eller selvstændig virksomhed umiddelbart efter ophør af et arbejde, kunne modtage uddannelses-/iværksætterydelse, selv om der ikke har været tale om en egentlig ledighedsperiode.

Det kræves ikke, at den pågældende er dagpengeberettiget, blot vedkommende opfylder arbejdskravet i § 55 eller § 72 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at en ansøgning kan godkendes, selv om ansøgeren er i karantæne eller ikke for tiden er til rådighed, hvilket f.eks. kan være aktuelt, hvis ansøgeren er

- begyndt på en uddannelse eller startet selvstændig virksomhed umiddelbart i forlængelse af arbejdstilbuddet,

- syg eller

- på ferie.

Ad § 1, stk. 5

Skift til iværksætterydelse

Ledige med uddannelsesydelse for unge kan på tilsvarende måde gå direkte over på iværksætterydelse.

Skift fra ungdomsydelsen til voksenydelsen

Fra det tidspunkt unge med uddannelsesydelse er 24 år og 3 måneder, kan de vælge at gå direkte over til voksenydelsen, som de kan få inden for den resterende dagpengeperiode efter §§ 55 og 72. Perioden med ungdomsydelse tæller som »død« periode. Skiftet forudsætter, at der indsendes en ansøgning om voksenydelse.

Ad § 2, nr. 3

Afsluttet arbejdstilbud

En person, som i et arbejdstilbud ikke har opnået 1.040 timers arbejde eller derover, vil kunne modtage uddannelses-/iværksætterydelsen inden for den resterende dagpengeperiode efter §§ 55 og 72.

Ad § 2, nr. 6

Påbegyndelse af uddannelse og selvstændig virksomhed

En uddannelse anses for påbegyndt på det tidspunkt, hvor den ledige starter på uddannelsen, som angivet af uddannelsstedet.

En selvstændig virksomhed anses for påbegyndt på det tidspunkt, hvor dagpengeretten er ophørt på grund af den selvstændige virksomhed. Se ad § 18, stk. 1 dagpenge indtil start på selvstændig virksomhed.

Personer, der er startet med en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan gøre dette til hovedbeskæftigelse og få iværksætterydelse hertil.

Personer, der allerede er påbegyndt en uddannelse med dagpengeret, kan skifte til uddannelsesydelse indenfor en nåned efter påbegyndelse af uddannelsen.

Afsluttet arbejdstilbud

Uddannelse eller selvstændig virksomhed kan påbegyndes, inden arbejdstilbuddet er afsluttet, men ansøgningen skal indgives til arbejdsløshedskassen senest 1 måned efter påbegyndelse. Arbejdsformidlingen kan først godkende ansøgningen, når arbejdstilbuddet er afsluttet, og den pågældende kan først få ydelsen, når vedkommende er ophørt med arbejdstilbuddet, jfr. § 2, nr. 1 og 3.

Ad § 2, nr. 7

Ophør der kan tilregnes den ledige selv

En ledig kan ikke få uddannelses-/iværksætterydelse, hvis grunden til, at vedkommende er ophørt med arbejdstilbuddet (før støtteperiodens udløb), kan tilregnes den ledige selv. Dette gælder, selv om den ledige i forhold til dagpengereglerne har en fyldestgørende grund atil at sige op og derfor undgår karantæne. Det vil f.eks. normalt være en fyldestgørende grund, at vedkommende har sagt op for at begynde en uddannelse eller at starte en selvstændig virksomhed.

En ledig, kan få uddannelses-/iværksætterydelse, hvis

1) pågældende selv har sagt op i et arbejdstilbud for at overtage et arbejde uden støtte, og

2) pågældende ophører med det ustøttede arbejde, uanset om dette er selvforskyldt eller ej, og

3) pågældende ikke har krav på et supplerende arbejdstilbud efter 3 17, stk. 2, i bekendtgørelse om arbejdstilbud til ledige. D.v.s., at det afbrudte arbejdstilbud og det ustøttede arbejde sammenlagt overstiger genoptræningsperiodens længde (den vil være 7 måneder, hvis både arbejdstilbugdet og det ustøttede arbejde er offentligt - ellers 9 måneder)

men ikke, hvis: pågældende påny opfylder 26/17 ugers reglen på baggrund af ustøttet arbejde i eller efter arbejdstilbudsperioden. Pågældende har i så fald krav på et nyt arbejdstilbud efter ca. 2 års ledighed.

Ad § 2, nr. 8

Supplerende arbejdstilbud

En person, der har krav på et supplerende arbejdstilbud, jfr. § 30 i bekendtgørelse om arbejdstilbud til ledige, men ikke anmoder arbejdsformidlingen om det, har ikke afslået et rimeligt arbejdstilbud.

Ad § 2, nr, 9

Forlængelse

Betingelsen skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Hvis den ledige efter ansøgningstidspunktet f.eks. har arbejde, der forlænger dagpengeretten, kan forlængelse af ydelsesperioden kun ske ved ny ansøgning. Det betyder, at alle betingelser påny skal være opfyldt. Hvis den pågældende derfor på det nye ansøgningstidspunkt ialt har optjent 1.040/680 timers arbejde uden støtte efter lov om arbejdstilbud til ledige, kan ansøgningen ikke imødekommes. Det samme gælder, hvis man inden den nye ansøgning har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller skifter uddannelse efter 18 måneder med uddannelsesydelse.

Ad § 7

En uddannelse

Der skal være tale om en uddannelse og ikke alene et ansættelsesforhold. Ved ikke formaliserede uddannelsesforløb kan det være svært af afgøre, hvor grænsen går. Uddannelsesaktiviteter på offentligt finansierede uddannelsesinstitutioner kan godkendes. Det samme gælder i andre tilfælde, hvor der foreligger en underskrevet aftale om uddannelsens mål, varighed og vilkår. Uddannelsesmæssige aktiviteter, der dækker et område, hvor der i forvejen eksisterer et offentligt anderkendt uddannelsesforløb, kan dog ikke godkendes. Det er arbejdsformidlingen, der i det konkrete tilfælde skønner, om der er tale om et reelt uddannelsesindhold.

Hvis der er tvivl, om det er en uddannelse, kan arbejdsformidlingen indhente en erklæring fra uddannelsesstedet om såvel uddannelsens mål, varighed og vilkår som f.eks. om der er indlagt praktikperioder med løn og om lønnens størrelse.

Man kan også få uddannelsesydelse til uddannelser, som man i dag kan følge med dagpenge.

Gebyr

Evt. tilmeldingsgebyrer til f.eks. enkeltfagskurser skal den ledige selv betale.

Ad § 9

Beregning af falddato

A-kassen skal beregne falddatoen fra den dag, ansøgningen er modtaget, uanset om ansøgeren er ledig eller ej på ansøgningstidspunktet. beregning af falddato kan udskydes til den dag, arbejdstilbuddet er afsluttet.

Ad § 10, nr. 1

Arbejdsformidlingen påser, at betingelserne i § 2 er opfyldt ud fra den lediges erklæring og evt. en udtalelse fra arbejdsløshedskassen.

Ad § 10, nr. 2

Arbejdsmarkedsuddannelser

Hvis det er en specialarbejderuddannelse, er det specialarbejderskolen, der skal dokumentere optagelse. Hvis det er en efteruddannelse, er det De faglige Efteruddannelsesudvalg, der skal have kopi.

Ad § 10, nr. 4

Det er arbejdsformidlingen, der - efter at have spurgt arbejdsløshedskassen - skal holde regnskab med, om den ledige tidligere har brugt af ydelsesperioden.

Ad § 11

Ydelsesperioden

Arbejdsløshedskassen kan først udbetale ydelsen, når arbejdsløshedskassen får meddelelse om, at arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen. Den ledige kan da få ydelsen med virkning tidligst fra den dato, arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen; dog ikke tidligere end datoen for start på uddannelsen eller den selvstændige virksomhed.

Hvis en person har startet på en uddannelse eller en selvstændig virksomhed under arbejdstilbuddet, kan arbejdsformidlingen først godkende ansøgningen, når arbejdstilbuddet er afsluttet. Ydelsen kan også først fås fra dette tidspunkt. Se vejledningen til § 2, nr. 6.

Ad § 11, stk. 2

Arbejdsmarkedsuddannelser

Hvis det er en specialarbejderuddannelse, skal kopi sendes til specialarbejderskolen.

Hvis det er en efteruddannelse, er det De faglige Efteruddannelsesudvalg, der skal have kopi.

Ad § 12, stk. 1 og 2

Godkendelse af uddannelsesperiode

En person ønsker eksempelvis følgende uddannelse godkendt: teori 1 år, praktik 1/2 år og teori 1/2 år.

Arbejhdsformidlingen kan godkende det samlede forløb for fulde 2 år, hvis 1) den ledige godtgør at være optaget på begge teoridele og har fået praktikplads, og 2) at der imellem de enkelte dele ikke er pauser, der overstiger 1 måned udover sædvanlig ferie. Opfyldes disse betingelser ikke, skal der indgives en ansøgning.

Ad § 12, stk. 3

Det tidsrum, hvori uddannelsesydelsen kan fås

For dette tidsrum gælder de sædvanlige forsikringsregler om »død« periode m.m. Hvis en person vil have forlænget perioden med uddannelsesydelse med en »død« periode eller forlængelse på grund af arbejde efter ansøgningstidspunktet, kræver det ny ansøgning. Se vejledningen til § 2, nr. 9, om arbejde efter ansøgningstidspunktet. Se vejledningen til § 13 om muligheden for at bevare ydelsen under sygdom, barsel m.v.

Lønarbejde ved siden af uddannelsesydelse

Har den, der får ydelsen, arbejde ved siden af, regnes sådan beskæftigelse med ved beregning af 26 ugers-reglen. Dette gælder også uddannelsesydelse for unge.

Ferie

Perioder, hvor der holdes optjent ferie efter ferieloven, betragtes i forhold til arbejdskravet som arbejde.

Selvstændigt bierhverv

Den ledige skal have haft 26 ugers arbejde inden for de sidste 3 år for at opfylde arbejdskravet efter § 55 i arbejdsløshedsforsikringsloven (26-ugers-reglen). For ledige, der har selvstændigt bierhverv, gælder et skærpet arbejdskrav, idet de skal have haft 26 ugers arbejde inden for de sidste 18 måneder for at få ret til dagpenge. Dette fremgår af § 4 i arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 737 af 28. december 1982. Selvstændigt bierhverv har ingen betydning for længden af uddannelsesydelse, men vil medføre fradrag i ydelsen.

Ydelsesperioden kan starte, selv om dagpengeretten er standset på grund af det skærpede arbejdskrav, hvis blot arbejdskravet efter § 55 eller § 72 er opfyldt.

Hvis en modtager af uddannelsesydelse, der har haft selvstændigt bierhverv i uddannelsesperioden, bliver ledig efter uddannelsens afslutning, vil vedkommendes dagpengeret være afhængig af, om det skærpede arbejdskrav er opfyldt.

Ad § 13

Orlov

Uddannelsesydelsen kan ikke fås under orlov fra uddannelsen bortset fra barselsorlov.

Fradrag

I modsætning til hvad der gælder ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kan der udbetales uddannelsesydelse under sygdom, barsel, sædvanlig ferie m.v.

Forlængelse

Hvor ydelsen bevares under sygdom, barsel m.v., sker der ingen forlængelse af ydelsesperioden, idet sådanne perioder betragtes som ledighed.

Ad § 15

To uddannelser

Overgang fra 10. klasse til HF betragtes som to uddannelser og vil kræve ny ansøgning. Uddannelsesydelsen kan kun bevares, hvis der højst er 1 måned imellem uddannelserne. Overgang fra 9. til 10. klasse betragtes som een uddannelse.

Ad § 16, stk. 1

Ændring af dagpengesats

Hvis den ledige efter dagpengereglerne ville være berettiget til en ny beregning af dagpengesatsen, vil den ledige også være berettiget til en ny beregning af uddannelsesydelsen.

Anden støtte

Reglen forhindrer ikke, at der kan udbetales tilskud til deltagelse i kurser på folkehøjskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler samtidig med uddannelsesydelsen. Tilskuddet skal ikke fradrages i ydelsen.

Statslig uddannelsesstøtte

Der er tale om samme uddannelsesstøtte som i § 31, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 373 af 6. juli 1984 om arbejdstilbud til ledige, d.v.s. stipendier, statslån og statsgaranti for studielån i banker og sparekasser.

Befordringsgodtgørelse

Der kan udbetales fuld uddannelsesydelse samtidig med befordringsgodtgørelse.

Kursusgodtgørelse

Alle ledige, der søger optagelse på almindelige kurser inden for specialarbejderuddannelsen eller efteruddannelsen af faglærte, kan som hidtil ansøge om kursusgodtgørelse efter de almindelige regler herfor.

Såfremt den ledige med ret til uddannelsesydelse derimod ønsker et uddannelsestilbud af længere varighed i henhold til den for uddannelsesydelsens berettigede særligt tilrettelagte ordning, kan den ledige af skolen/ det faglige udvalg tilbydes

1. deltagelse i et LAMU-forløb (arbejdsmarkedsuddannelser af længere varighed for langtidsledige over 24 år) eller

2. et for den enkelte kursist særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, bestående af deltagelse i kurser inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, hvor kursisten forlodt tilsikres optagelse på de enkelte kurser i forløbet.

Ledige med ret til uddannelsesydelse, der ønsker optagelse på de ovenfor under 1.-2. nævnte uddannelsestilbud, skal ansøge om uddannelsesydelse i kursusperioden.

Disse ledige vil således ikke kunne oppebære kursusgodtgørelse efter de for specialarbejderuddannelsen og efteruddannelsen af faglærte gældende regler.

Ad § 16, stk. 2

Særregler om fradrag

Bestemmelsen fastslår, at uddannelsesydelsen, i tilfælde hvor medlemmet samtidig har arbejde og/eller andre indtægter, skal nedsættes efter samme regler som gælder for nedsættelse af arbejdsløsdagpenge. De nærmere regler herom er fastsat i arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982 med tilhørende vejledning.

Reglerne om fradrag for arbejde og indtægt i dagpenge er overført til reglerne om uddannelsesydelse i deres fulde udstrækning. De særlige begrænsninger i retten til dagpenge, der følger af arbejdsløshedsforsikringslovens øvrige bestemmelser, er derimod ikke overført. Dette gælder bl.a. reglerne om frigørelsesattest, fritidsundervisere, timeoverførsel, mindste udbetaling, udbetaling af supplerende dagpenge med dimittendsats, udbetaling for søgne-helligdage, udbetaling i forbindelse med arbejdsfordelingsordninger, udbetaling af dagpenge under konflikt samt reglerne for medlemmer, der modtager social pension.

I relation til uddannelsesydelse skal der således eksempelvis ikke ske overførsel af overskydende timer fra den ene udbetalingsperiode til den anden, hvorimod alle timer i sudbetalingsperioden skal fradrages, og der gælder ikke nogen nederste timegrænse. Uddannelsesydelsen skal endvidere, når pågældende har arbejde ved siden af uddannelsen, udbetales på grundlag af et beløb, der svarer til medlemmets individuelle dagpengesats (og altså ikke - som ved dagpenge - dimmittendsatsen, selvom der sker fradrag for arbejde).

Endelig gælder der ingen 13-ugers grænse for udbetaling af nedsat uddannelsesydelse til deltidsforsikrede medlemmer.

Hvis den ledige får supplerende uddannelsesydelse til en uddannelsesløn, skal evt. fradrag ske med udgangspunkt i en fuld uddannelsesydelse. Der kan naturligvis ikke ske fradrag i lønnen.

Ad § 17, stk. 1

Praktik

Hvis der i en uddannelsesperiode er indlagt en praktikperiode med en løn, der er mindst lige så stor som uddannelsesydelsen, udbetales ydelsen ikke. Se § 16, stk. 1. Praktikperioden medregnes dog stadig som en del af den samlede ydelsesperiode.

Ad § 18, stk. 1

Selvstændig erhvervsvirksomhed

Det er arbejdsformidlingen, der skal afgøre, om der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed. Er virksomheden momsregistreret, er det som udgangspunkt ingen problemer. Hvis der er tvivl, om det er selvstændig erhvervsvirksomhed, skal det afgøres efter de regler, der gælder inden for arbejdsløshedsforsikringen. (Normsamlingen D 3.3). Herunder spørgsmål, om det er lønmodtagerarbejde eller selvstændig virksomhed, hoved- eller bierhverv, samt om det er en eller flere virksomheder, der drives som hovederhverv.

Som dokumentation for, at det er hovederhverv, kan arbejdsformidlingen indhente en erklæring om, at ansøgeren har til hensigt at drive virksomheden som sit hovederhverv.

Allerede etableret virksomhed

Ledige kan med iværksætterydelse overtage eller indtræde i en allerede etableret virksomhed, hvilket også gælder, hvis det er i ægtefælles virksomhed, f.eks. som medarbejdende ægtefælle. Hvis ægtefællen ikke kan blive momsregistreret som ansvarlig indehaver, kan arbejdsformidlingen kræve en erklæring fra de øvrige indehavere om, at pågældende er indtrådt i driften af virksomheden. Hvis den medarbejdende ægtefælle senere ønsker at få dagpenge, gælder det som hovedregel, at ægtefællen ikke kan anses for ledig, når den anden ægtefælle fortsætter virksomheden. Dog vil den ene ægtefælle kunne anses for ledig, hvis pågældende efter sin udtræden af virksomheden har haft 13 ugers beskæftigelse på fuld tid som lønmodtager. Se arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 737 af 28. december 1982.

Bierhverv

Der kan gives iværksætterydelse ved overgang fra bierhverv til hovederhverv.

Virksomhed i udlandet

En ledig har ikke krav på at få iværksætterydelse til en virksomhed i udlandet.

Dagpenge indtil start på selvstændig virksomhed

En ledig kan bevare retten til dagpenge i sin lønmodtagerkasse, indtil pågældende reelt er påbegyndt etableringen af den selvstændige virksomhed. Dette gælder uanset, om virksomheden formelt er blevet momsregistreret på et tidligere tidspunkt. Der kan dog efter arbejdsløshedsforsikringsloven være andre omstændigheder, der gør, at selvstændig virksomhed anses for påbegyndt som hovedbeskæftigelse.

Ad § 18, stk. 2

Anmeldelse til toldvæsenet

Anmeldelse til registrering hos toldvæsenet skal ifølge momsloven ske, senest 8 dage før virksomheden påbegyndes. Der skal hertil anvendes en særlig blanket (momsregistreringsanmeldelse), som kan fås hos toldkammeret. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

Ændringer i en virksomheds ejerforhold, ansvarlig ledelse eller beliggenhed skal anmeldes til toldkammeret inden 8 dage efter, at ændringen er sket. Se i øvrigt ministeriet for skatter og afgifters lovbekendtgørelse nr. 68 af 18. februar 1985, § 5-6 (momsloven).

Afregning af afgift

For betaling af afgift efter momslovem hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning, jfr. momslovens § 24.

Ad § 18, stk. 3

Ikke-momspligtige

Der er virksomheder, der efter deres art ikke skal momsregistreres. Det gælder f.eks. tandlæger, kiropraktorer, kunstneriske virksomheder og rejsebureauer, jfr. momslovens § 2, stk. 3.

Som dokumentation for selvstændig virksomhed, der ikke er registreringspligtig efter momsloven, henvises til AF-cirkulære nr. 5/86 og AK-cirkulære nr. 7/86 af 6. februar 1986.

Ad § 20

Det er den arbejdsløshedskasse, som den ledige har været medlem af før start af den selvstændige virksomhed, der skal modtage ansøgningen.

Ad § 21, nr. 2

Momspligtige

Arbejdsformidlingen kan kun godkende ansøgningen, når det er skriftligt dokumenteret, at virksomheden er momsregistreret, enten ved kopi af registreringsbevis, enten ved kopi af registreringsbevis eller skriftlig bekræftigelse fra toldvæsenet på, at registrering har fundet sted. Ikke-momspligtige, se ad § 18, stk. 3.

Ad § 22

Se ad § 11.

Ad § 23

Der henbvises til bemærkningerne til § 12, stk. 3.

Selvstændigt bierhverv

I overensstemmelser med, hvad der gælder for uddannelsesydelse, jfr. § 12, stk. 3, gælder der intet skærpet arbejdskrav ved udøvelse af selvstændig virksomhed som bierhverv i forbindelse med iværksætterydelsen.

Hvis medlemmet ophører med iværksætterydelsen, og i stedet anmoder om dagpenge, gælder de almindelige regler om skærpet arbejdskrav ved selvstændigt bierhverv.

Ad § 24

Fradrag og forlængelse

Der henvises til de tilsvarende bemærkninger til § 13 i relation til uddannelsesydelse.

Ad § 27

Overflytning

Medlemmet vil uanset hidtidig forsikringsstatus få status som fuldtidsforsikret medlem.

Ved ophør af ydelsesperioden i forbindelse med virksomhedsophør kan medlemmet inden for en frist af 3 måneder vælge at lade sig tilbageflytte til sin tidligere arbejdsløshedskasse, der så udbetaler de dagpenge, medlemmet måtte være berettiget til på grundlag af beregningsgrundlaget forud for iværksætterydelsen. (Uanset om det er opnået ved deltidsbeskæftigelse).

Ad § 28, stk. 1

Størrelsen

Størrelsen af iværksætterydelsen svarer - uanset medlemmets individuelle dagpengesats - til 50 procent af højeste dagpenge.

Ad § 28, stk. 2

Særregler om fradrag

Der henvises til de tilsvarende bemærkninger til § 16, stk. 2.

Ad § 29, stk. 2

Skift fra uddannelsesydelse til iværksætterydelse

Ved skift fra uddannelsesydelse til iværksætterydelse kan iværksætterydelse gives, sålænge den ledige ville være berettiget til dagpenge og de forlængede dagpenge på 70 pct. af de højeste dagpenge.

Ad § 29, stk. 3

Skift fra iværksætterydelse til uddannelsesydelse

Ved skift fra iværksætterydelse til uddannelsesydelse, kan uddannelsesydelse gives i op til 2 år, dog længst indtil den ledige ville være berettiget til de forlængede dagpenge på 70 pct. at de højeste dagpenge.

Ad § 30, stk. 3

Karantæne

Hvis en person selv siger sit arbejde op for i umiddelbar forlængelse heraf at gå i gang med en uddannelse eller en selvstændig virksomhed, vil den pågældende ikke få karantæne.

Hvis arbejdet siges op, uden at personen har til hensigt at starte uddannelse eller selvstændig virksomhed, vil den pågældende få en karantæne, hvis ikke der i øvrigt er en fyldestgørende grund til at sige arbejdet op.

Den ledige kan i en sådan karantæneperiode alligevel godt begynde på en uddannelse eller en selvstændig virksomhed, men uddannelses-/iværksætterydelse kan først fås med virkning fra karantæneperiodens udløb.

Når karantæneperioden er forløbet uden uddannelses-/iværksætterydelse eller dagpenge, anses karantænen for udstået. Det gælder både almindelig og effektiv karantæne.

Arbejdskrav

Hvis arbejdsløshedskassen har stillet et arbejdskrav, kan uddannelses-/iværksætterydelse først udbetales, når denne periode er udløbet. Der kan være to grunde til, at arbejdsløshedskassen stiller et krav om arbejde af en vis varighed for at få dagpenge.

1) Arbejdsløshedskassen kan stille et krav om 5 ugers arbejde som følge af gentagende vægring eller arbejdsophør. Dette krav består fortsat efter uddannelses-/iværksætterydelsens ophør.

2) Arbejdsløshedskassen kan dog også stille et krav om arbejde af passende varighed (normalt 5 uger), fordi der er tvivl om, hvorvidt den ledige er til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette krav om dokumentation, kan fortsat bestå efter uddannelses-/iværksætterydelsens ophør. Arbejdsløshedskassen skal derfor vurdere den lediges rådighed på dette tidspunkt ud fra, hvad den pågældende har været beskæftiget med i ydelsesperioden.

Hvis den ledige

- enten har gennemgået en uddannelse af mindst 18 måneders varighed som omtalt i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, eller

- har haft lønmodtagerarbejde af passende varighed,

anses den ledige som hovedregel for at have bevist sin rådighed. Hvis arbejdsløshedskassen imidlertid fortsat finder, at der er begrundet tvivl om rådigheden, skal den ledige stadig bevise sin rådighed ved arbejde af passende varighed, normalt 5 uger.

Ad § 31

Kontrol af selvstændig virksomhed

Til brug for kontrol af at der fortsat er tale om en selvstændig virksomhed, skal virksomheder, der ikke er momsregistrerede, indsende en blanket til arbejdsløshedskassen. Blanketten skal indeholde oplysninger om virksomhedens indtægter og udgifter i perioden fra 1/1 til 31/12 hvert år. Blanketten skal indsendes senest 15/2 hvert år. Blanketten udsendes af a-kassen til disse virksomheder.

Hvis momsangivelser for momsregistrerede virksomheder tyder på, at der ingen eller praktisk talt ingen aktivitet har været i det foregående kalenderår, eller hvis kassen i øvrigt drives selvstændig virksomhed, skal kassen orientere arbejdsformidlingen herom. Arbejdsformidlingen skal herefter vurdere, om betingelserne for iværksætterydelsen fortsat er opfyldt. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal formidlingen give kassen besked på, at ydelsen ikke må udbetales. Arbejdsformidlingens afgørelse kan klages til arbejdsdirektoratet.

Ad § 32

Uddannelse i udlandet

Det er ikke en betingelse, at uddannelsen i udlandet er en nødvendig del af den samlede uddannelse. Det vil i almindelighed være tilstrækkeligt, at udlandsopholdet er et naturligt eller sædvanligt led i den samlede uddannelse.

Ad § 34

Karantæne og arbejdskrav

Om karantæne og arbejdskrav, der stammer fra et arbejdsophør før uddannelses-/iværksætterydelse, se vejledningen til § 30, stk. 3.

Dagpengeret efter uddannelses-/iværksætterydelse

Afslutter en person et arbejdstilbud efter 1. juli 1985 og modtager uddannelsesydelse i 2 år, er den pågældende berettiget til hidtidige dagpenge i den resterende dagpengeperiode (på op til 1/2 år) og derefter forlængede dagpenge på 70 pct. og 55 pct. af højeste dagpengebeløb.

Efterløn

En ledig, der er på de forlængede dagpenge på 70 pct. eller 55 pct. af højeste dagpengebeløb, kan gå på efterløn, der svarer til dagpengene, på det tidspunkt overgangen til efterløn fandt sted.

Genindtræden

Såfremt medlemmet har gennemført en sådan erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed som omhandlet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, bliver pågældende berettiget til dagpenge på dimittendsats i 2 1/2 år og får derefter ret til et nyt arbejdstilbud.

Selvstændig virksomhed som bierhverv

Man kan som hovedregel ikke opgive sin selvstændige virksomhed og bevare denne som bierhverv sammen med dagpenge, jfr. arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 737 af 28. december 1982.

Uddannelsesperiode uden uddannelsesydelse

Hvis personen indlægger en yderligere uddannelsesperiode uden uddannelsesydelse og dagpenge, vil denne periode være »død« periode i op til 2 år i forhold til den efterfølgende dagpengeret.

Ad § 35

Refusion

Fra 1. januar 1986 gælder følgende regler om refusion

Staten yder hver arbejdsløshedskasse refusion af de udgifter, som arbejdsløshedskassen med rette afholder til udbetaling af ydelserne. Såfremt ydelserne er udbetalt med urette, har arbejdsløshedskassen ikke krav på refusion fra statskassen, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Arbejdsløshedskassen vil dog ikke miste kravet på refusion, når udgifterne er afholdte på grund af arbejdsformidlingens godkendelse, der efterfølgende måtte vise sig at være fejlagtig.

Reglen finder første gang anvendelse med hensyn til udbetalinger, der har fundet sted den 1. januar 1986 eller senere, mens de hidtidige regler finder anvendelse på udbetalinger, der er foretaget før denne dato.

Ad § 38, stk. 3

Tilbagebetaling

Bestemmelsen svarer til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1.

Ad § 40-41

Overgangsbestemmelser

For at være omfattet af overgangsreglerne skal den ledige stadig opfylde de almindelige betingelser i bekendtgørelsen. Det gælder navnlig reglerne i § 2. Personen skal f.eks. således være mindst 24 år og 3 måneder ved afslutningen af sidste arbejdstilbud eller ophør af uddannelsesydelse til unge.

Kun hvis den ledige opfylder disse almindelige betingelser og derudover har afsluttet sit arbejdstilbud eller ophørt med en uddannelsesydelse til unge inden 1. juli 1985, er der tale om en »overgangsperson«, d.v.s. omfattet af overgangsreglerne.

Overgangspersonerne har den fordel, at de med hensyn til længden af det tidsrum, hvori uddannelses-/iværksætterydelsen kan fås, stilles som om deres arbejdstilbud (uddannelsesydelse til unge) var afsluttet den 1. juli 1985, se § 41, stk. 2.

Hvis den pågældende har haft mindst 1.040 arbejdstimer i sit arbejdstilbud og derfor har optjent 2 1/2 års dagpengeret, betyder det, at uddannelses-/iværksætterydelse kan fås inden for et tidsrum af henholdsvis 2 1/2 og 3 1/2 år fra 1. juli 1985. Tidsrummet kan eventuelt blive yderligere forlænget på grund af arbejde eller »død« periode efter 1. juli 1985, men inden falddato. Tidsrummet kan også blive kortere på grund af, at pågældende har holdt fri for egen regning. I så fald skal dagpengeperioden før den 1. juli 1985 lægges til dagpengefald (for iværksætterydelse plus 1 år).

Hvis den pågældende har haft mindre end 1.040 arbejdstimer i sit arbejdstilbud eller er ophørt med en uddannelsesydelse til unge og derfor ikke vil have en fuld dagpengeperiode (2 1/2 år) tilbage, betyder det, at uddannelses-/iværksætterydelse kan fås inden for et tidsrum, der svarer til den resterende dagpengeperiode (for iværksætterydelse plus 1 år) men regnet fra 1. juli 1985. D.v.s., at dagpengeperioden før den 1. juli 1985 skal lægges til dagpengefald (for iværksætterydelse plus 1 år).

Eksempel 1. muligt tidsrum for uddannelsesydelse 1/11-84 1/6-85 1/7-85 1/2-86 1/3-86 1/3-87 -----.--------.--------------.---------.-----------.------------.-- ---------- arbejdstilbud dagpengefald mindre --------------------------- end 1.040 t. muligt tidsrum for iværksætterydelse Det mulige tidsrum for uddannelsesydelse vil her være 1. juli 1985 til 1. marts 1986, og det tilsvarende tidsrum for iværksætterydelse vil være fra 1. juli 1985 til 1. marts 1987. Eksempel 2. 1/11-84 1/6-85 20/6-85 1/7-85 20/12-85 1/2-86 1/8-86 ---.-------.--------.-------.---------.-------.--------.--- ---------- -------------------- arbejds- sygdom oprindeligt nyt tilbud dagpenge- dagpenge- mindre fald fald end 1.040 t. på grund af sygdom

Der har her været sygdom i 1/2 år, og det mulige tidsrum for uddannelsesydelse vil derfor strække sig til den 20. august 1986. Det tilsvarende tidsrum for iværksætterydelse vil være 20. august 1987. Modtager arbejdsløshedskassen ansøgningen i den »døde« periode, medregnes den resterende »døde« periode ikke.

Dagpengeforhold ved ophør af en periode med uddannelsesydelse eller iværksætterydelse.

Hvis en person afbryder eller afslutter en ydelsesperiode for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, vil den pågældende med hensyn til dagpenge blive stillet, som om ydelsesperioden havde været ledighed, se § 34 og vejledningen hertil.

En ledig, der hverken ønsker arbejstilbud eller uddannelses-/iværksætterydelse, vil, hvis pågældende stadig er til rådighed for arbejdsmarkedet, når 26 ugers-kravet ikke længere er opfyldt, kunne få dagpenge på 70 pct. og senere 55 pct. af højeste dagpenge.

Ad § 42

Uddannelse af mindst 18 måneders varighed

Der stilles ingen krav om, at det skal være en uddannelse, der giver ret til dagpenge på dimittendsats, se vejledningen til § 34 om genindtræden.

Efter ophør eller afslutning af en sammenhængende uddannelse på mindst 18 måneder kan der udbetales dagpenge i 2 1/2 år på hidtidig sats. Den ledige har ikke krav på et arbejdstilbud, men kan få dagpenge på 70 pct. af højeste dagpenge, når de 2 1/2 år på hidtidig sats er gået. Hvis der er tale om en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, ydes kun dimittendsats, men der vil efterfølgende være ret til et nyt arbejdstilbud.

Finansierer personen selv 2 års uddannelse i forlængelse af f.eks. 2 år med uddannelsesydelse, er pågældende stadig berettiget til dagpenge i 2 1/2 år på hidtidige sats, da de 2 år med selvfinansiering er »død« periode i forhold til 26/17 ugers-reglen.

Denne vejledning erstatter vejeldningen af 28. august 1985.

Ingen