Legislator Case Law & Legislation
C19860321509 DK

Cirkulære om arbejdsgiverdokumentation i forbindelse med optagelse og udbetaling af dagpenge/efterløn til lønarbejdende musikere og artister.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 3215 Historic

Cirkulære om arbejdsgiverdokumentation i forbindelse med optagelse og udbetaling af dagpenge/efterløn til lønarbejdende musikere og artister.

Arbejdsformidlingskontorerne

De statsanerkendte arbejdsløshedskasser

I direktoratets cirkulære af 30. januar 1984 (emnenr. 3.21) er det fastsat, at der ved optagelse skal foreligge fornøden dokumentation for den beskæftigelse, der danner grundlag for optagelsen.

I § 1 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 612 af 18. december 1985 om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn (emnenr. 3.3112, 3.312 og 3.322) er det endvidere fastsat, at dagpenge og efterløn kun kan udbetales, hvis der foreligger arbejdsgiverdokumentation for arbejdsfortjenesten og for opfyldelse af arbejdskravet, jfr. § 51, stk. 1, § 55, § 72, § 75 b, stk. 1, § 75 d, stk. 1 og § 75 e, stk. 1, i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Arbejdsgiverdokumentation for arbejdsfortjenesten er enten lønsedler eller en arbejdsgivererklæring (blanket AR 274 (dagpenge) eller blanket AR 275 (efterløn)). Arbejdsgiverdokumentation for opfyldelse af arbejdskravet er enten lønsedler eller oplysninger fra arbejdsgivere II (blanket AR 263).

I § 6 i bekendtgørelsen er det fastsat, at direktoratet kan tillade, at dokumentationsreglerne for arbejdsfortjenesten og for opfyldelse af arbejdskravet kan fraviges for enkelte fag og faglige områder, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende.

I forbindelse med tilsynsvirksomheden har direktoratet konstateret, at Tjenernes, Musikernes og Artisternes Arbejdsløshedskasse har betydelige vanskeligeheder med at fremskaffe egentlige lønsedler eller arbejdsgivererklæringer for lønarbejdende musikere og artister.

Årsagerne hertil er bl.a., at optrædende musikere og artister indgår mange kontrakter vedrørende enkeltarrangementer, og at disse ofte ikke umiddelbart fremtræder som normale lønmodtagerforhold. Endvidere er der ofte flere musikere/artister om at udføre det samme arrangement.

På baggrund heraf har direktoratet - efter at spørgsmålet har været drøftet med Tjenernes, Musikernes og Artisternes Arbejdsløshedskasse - udarbejdet følgende regler for, hvilken arbejdsgiverdokumentation der skal foreligge for musikere og artister, der anmoder om optagelse (arbejdsløshedsforsikringslovens § 41) og om udbetaling af dagpenge/efterløn (arbejdsløshedsforsikringslovens § 51, stk. 1, § 55, § 72, § 75 b, stk. 1, § 75 d, stk. 1 og § 75 e, stk. 1), hvis der ikke kan fremskaffes fornøden dokumentation i overensstemmelse med reglerne i direktoratets cirkulære af 30. januar 1984 (emnenr. 3.21) og i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 612 af 18. december 1985 (emnenr. 3.3112, 3.312 og 3.322)

I. bureaukontrakt eller aftalebekræftelse.

a) Bureaukontrakt.

Ofte vil der i forbindelse med aftaler på dette område foreligge en bureaukontrakt. Det vil i disse tilfælde sige en kontrakt indgået via et bureau (eventuelt en forening), der er anerkendt i henhold til § 24 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr. herved arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 282 af 12. juni 1985 om privat arbejdsanvisning af erhvervsmæssigt optrædende.

Bureaukontrakten kan, hvis den indeholder oplysninger om

- hvilke parter kontrakten er indgået imellem,

- tidspunktet for arrangementets udførelse og

- honoraret for arrangementets udførelse

fungere som hel eller delvis arbejdsgiverdokumentation.

b) Aftalebekræftelse.

Hvis aftalen mellem de optrædende og hvervgiveren ikke er indgået ved hjælp af et anerkendt bureau, skal der som dokumentation (hel eller delvis) foreligge en aftalebekræftelse for hvert enkelt arrangement, der er udført i beregningsperioden. Aftalebekræftelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om

- hvad arrangementet består af,

- tidspunktet og stedet for arrangementets udførelse,

- antal medvirkende i ensemblet,

- betaling for arrangementets udførelse, herunder angivelse af befordringsandelen,

- forbrugerens navn og adresse,

- den optrædendes (lederens) navn og adresse,

- dato for aftalens indgåelse og parternes underskrifter,

- forbrugerens erklæring om, at arrangementet er udført og

- kvittering for udbetaling af honoraret.

Aftalebekræftelsen udarbejdes af Tjenernes, Musikernes og Artisternes Arbejdsløshedskasse efter aftale med direktoratet.

Ændringer i indholdet i aftalebekræftelsen kan kun ske efter aftale med direktoratet.

II.Bilag til aftalebekræftelse/kontrakt (blanket AR 295).

Hvis der i et arrangement har deltaget flere personer (der kan f.eks være tale om et orkester), skal der endvidere som supplement til bureaukontrakten eller til aftalebekræftelsen foreligge bilag til aftalebekræftelse/kontrakt (bilag AR 295).

Bilag til aftalebekræftelse/kontrakt skal indeholde oplysninger om følgende

- hvilke optrædende har deltaget i det pågældende arrangement, (navn, adresse og cpr.nr.),

- hvilket honorar (nettoudbytte) den enkelte deltager har modtaget, og

- gruppens/ensemblets »leders« erklæring på tro og love om, at oplysningerne på blanketten er rigtigt.

Bilag til aftalebekræftelse/kontrakt skal kun udfyldes, hvis en eller flere af de optrædende ønsker optagelse eller ønsker at modtage dagpenge/efterløn.

Hvis bilaget foreligger udfyldt, idet et ensemblemedlem tidligere har anmodet om optagelse eller har anmodet om dagpenge/efterløn, og hvis et eller flere medlemmer af ensemblet efterfølgende anmoder om optagelse eller udbetaling af dagpenge/efterløn, skal det allerede udfyldte bilag anvendes som dokumentation.

Bilag til aftalebekræftelse/kontrakt udarbejdes af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Reglerne i nærværende cirkulære vil blive taget op til revision, såfremt erfaringerne med denne dokumentationsordning giver anledning til ændringer.

P.D.V.

Eje Juul Jakobsen

kontorchef

/Thorbjørn Høgholm Pedersen

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →