Legislator Case Law & Legislation
C19860319909 DK

Cirkulære vedrørende fortsatte læreforhold. (Behandling af lærekontrakter om fortsatte læreforhold i de fag, der siden læreforholdets påbegyndelse er nedlagt som fag i lærlingelovens forstand). (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 3199 Historic

Cirkulære vedrørende fortsatte læreforhold. (Behandling af lærekontrakter om fortsatte læreforhold i de fag, der siden læreforholdets påbegyndelse er nedlagt som fag i lærlingelovens forstand). (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne.

Vedrørende fortsatte læreforhold.

Direktoratet har på given foranledning forespurgt direktoratet for erhvervsuddannelserne om, hvorledes kontorerne skal behandle indkomne lærekontrakter (uddannelsesaftaler) om fortsatte læreforhold i de fag, der siden læreforholdets påbegyndelse er nedlagt som fag i lærlingelovens forstand.

Undervisningsministeriet har hertil oplyst, at der som hovedregel ved et fags nedlæggelse er fastsat regler om, at eksisterende læreforhold kan gennemføres, hvilket også vil være muligt for fortsatte læreforhold, med mindre springet mellem sidste og det fortsatte læreforhold er så langt, at lærlingen ikke kan nå at deltage i de normale skoleperioder på uddannelsestrinet.

I sidstnævnte tilfælde bør kontoret henvise den pågældende til at søge uddannelsen fortsat inden for efg-systemet.

Er den pågældende ikke fyldt 19 år, skal der indgives ansøgning til direktoratet for erhvervsuddannelser om dispensation for basisuddannelsen og kompensation for evt. allerede gennemgåede skoletrin samt for tidligere faglig beskæftigelse.

Er pågældende derimod fyldt 19 år, forelægger kontoret spørgsmålet om relevant erhvervsarbejde for det faglige udvalg med henblik på dispensation fra basisuddannelsen. Det skal bemærkes, at de tidligere omtalte retningslinier - udarbejdet af de respektive faglige udvalg - står overfor at skulle forelægges for erhvervsuddannelsesrådet til godkendelse. Retningslinierne forventes efter det senest oplyste at foreligge i løbet af foråret 1986. Dette vil indebære, at arbejdsformidlingen inden for de givne retningslinier bemyndiges til efter ansøgning fra personer, der er fyldt 19 år og derover, at dispensere fra basisuddannelsen.

P.D.V.

E.B.

Kirsten Larsen

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →