Cirkulære vedrørende overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse og medlemmer, der har overtaget beskæftigelse i henhold til ordninger til bekæmpelse af arbejdsløsheden samt om tilbagebetaling.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære vedrørende overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser af medlemmer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse og medlemmer, der har overtaget beskæftigelse i henhold til ordninger til bekæmpelse af arbejdsløsheden samt om tilbagebetaling.
Arbejdsformidlingskontorerne
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser
Efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsættes følgende
1. Medlemmer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse til en kasses faglige område af mindst 18 måneders varighed, skal overflyttes til den pågældende kasse, såfremt begæring herom fremsættes inden 2 uger efter uddannelsens afslutning. Disse medlemmer vil være dagpengeberettigede umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Dagpengene udbetales med dimittendsatsen.
2. Medlemmer, der overtager beskæftigelse, som er tilbudt dem i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige, jfr. lovbekendtgørelse nr.347 af 22. juni 1984 eller andre ordninger vedrørende bekæmpelse af arbejdsløsheden, skal overflyttes til den kasse, inden for hvis faglige område beskæftigelsen er tilbudt, jfr. cirkulære af 19. april 1977.
3. Medlemmer, der får udbetalt iværksætterydelse i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 356 af 23. juli 1985 om uddannelsesydelse og iværksætterydelse, skal være overflyttet til en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, jfr. bekendtgørelsens § 27.
4. Ledige medlemmer, som har været omfattet af en af de under pkt. 2 og 3 nævnte ordninger, skal flyttes tilbage til deres tidligere arbejdsløshedskasse, hvis de pågældende amoder om det inden 3 måneder efter ydelsesperiodens ophør.
Arbejdsdirektoratets cirkulære af 10. november 1978 vedrørende overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser (overflytning af langtidsledige) ophæves.
P.D.V.
Ole Hammer Jensen
kontorchef
/Niels Heine
fuldmægtig
Ingen