Legislator Case Law & Legislation
C19860308909 DK

Cirkulære om ansættelse som tjenestemand på prøve ved AF med senere varig ansættelse for øje. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 3089 Valid

Cirkulære om ansættelse som tjenestemand på prøve ved AF med senere varig ansættelse for øje. (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne

I forbindelse med indstilling om ansættelse af tjenestemænd inden for AF-systemet skal arbejdsdirektoratet herved efter forhandling med AFT henvise til bestemmelsen i tjenestemandslovens § 6 samt til bestemmelserne i cirkulære nr. 96 af 20. marts 1972 om ansættelse som tjenestemænd på prøve i staten med senere varig ansættelse for øje (Øb.min.)

Endvidere skal man henvise til kap. 17 i finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementets personaleadministrativ vejledning.

Ifølge tjenestemandslovens § 6 knytter der sig som udgangspunkt ved den første varige tjenestemandsansættelse i staten normalt en prøvetid på 2 år.

Dog kan ifølge ovennævnte bekendtgørelse § 7, stk. 2 ansættelse i staten i indtil 2 år efter det fyldte 18. år ved tjenestemandsansættelse erstatte prøvetiden, hvis den pågældende umiddelbart tjenestemandsansættes i den samme stilling som hidtil.

Endvidere kan iflg. samme bekendtgørelse § 7, stk. 3 en person, der har været ansat i staten i indtil 2 år, men i en anden stilling end den tjenestemandsstilling han nu ansættes i, få prøvetiden nedsat eller evt. fjernet under hensyntagen til karakteren og varigheden af tjenesten i den hidtidige stilling.

Ifølge ovennævnte Personale Administrativ Vejledning kap. 17, pg. 15 skal en varig ansat tjenestemand indenfor AF ved avancement til en højere tjenestemandsstilling ikke have en ny prøveansættelse.

Hvis en medarbejder ved AF; der er ansat på prøve, søger - og får en ny (typisk højere) tjenestemandsstilling, - er arbejdsdirektoratet af den opfattelse, at den forløbne prøvetid i den hidtidige stilling bør afkortes i den 2-årige prøvetid i den ny tjenestemandsstilling såfremt den pågældende AF-chef bekræfter, at den hidtidige prøvetid er forløbet tilfredsstillende, og såfremt de to tjenestemandsstillinger arbejdsmæssigt ikke væsentligt adskiller sig fra hinanden.

Under henvisning til ovenstående anmodes AF-kontorerne om fremover i forbindelse med besættelse af tjenestemandsstillinger indenfor AF at henvise til og indstille i overensstemmelse med nævnte bestemmelser/retningslinier.

P.D.V.

E.B.

Kirsten Haugaard Gottlieb

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →