Cirkulære vedrørende dokumentation for selvstændig virksomhed, der ikke er registreringspligtig efter momsloven. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære vedrørende dokumentation for selvstændig virksomhed, der ikke er registreringspligtig efter momsloven. (* 1)
Arbejdsformidlingskontorerne
De statsanerkendte arbejdsløshedskasser
I henhold til § 18, stk. 3, i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 356 af 23 juli 1985 om uddannelsesydelse og iværksætterydelse til ledige over 25 år m.v. fastsættes herved følgende regler om dokumentation for selvstændig virksomhed, der ikke er registreringspligtig efter momsloven.
For sådan virksomhed kan arbejdsformidlingen kræve forevist en dokumentation for, at selvstændig virksomhed etableres og drives som hovederhverv, samt dokumentation for, at der er etableret et fast forretningssted, hvis dette er sædvanligt for en virksomhed af denne art. Hvor en del af virksomhedens aktiviteter foregår i udlandet, skal der forevises dokumentation for, at der er etableret et fast forretningssted her i landet.
Hvis der foreligger køb, leje, leasing eller lån af fast ejendom, materiale, udstyr m.v. til brug for virksomheden, kan der kræves forevist en skriftlig dokumentation herfor i form af slutseddel eller skøde, købekontrakt, lejekontrakt, købsnota m.v..
Skal der foreligge autorisation eller registrering for at drive virksomheden, kan denne autorisation eller registrering kræves forevist.
Arbejdsformidlingen træffer som første instans afgørelse, om fornøden dokumentation foreligger.
Til brug for arbejdsløshedskassens udbetaling af iværksætterydelse skal der til kassen indsendes vedlagte blanket med oplysning om virksomhedens indtægter og udgifter i perioden til 31.12. hvert år. Blanketten, der udsendes af kassen til medlemmet, skal indsendes senest 15. februar hvert år.
Kaj Westergård
arbejdsdirektør
/M. Løyche
eksp.sekr.
------------------------- A-kassens stempel ERKLÆRING VEDRØRENDE INDTÆGTER OG UDGIFTER FOR SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED, DER IKKE ER REGISTRERINGSPLIGTIG EFTER MOMSLOVEN ------------------------- --------------------------------------------------------------------- Navn dag md. år løbenr. CPR-nr. --------------------------------------------------------------------- Adresse --------------------------------------------------------------------- Postnummer og by Telefonnr. --------------------------------------------------------------------- Undertegnede erklærer herved, at jeg i perioden fra den / til den 31/12 19 har udøvet selvstændig virksomhed som hovederhverv og har haft nedennævnte indtægter og udgifter: --------------------------------------------------------------------- INDTÆGTER ved den selvstændige virksomhed (Iværksætterydelse og indkomst, der ikke vedrører virksomheden, skal ikke medtages) ------------------------------- kr. --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- UDGIFTER, afholdt i forbindelse med den selvstændige virksomhed ------------------------------- kr. --------------------------------------------------------------------- BLANKETTEN BEDES INDSENDT TIL ARBEJDSLØSHEDSKASSEN SENEST DEN 15/2 19 , DA DE ELLERS RISIKERER AT MISTE RETTEN TIL YDELSEN. --------------------------------------------------------------------- Undertegnede erklærer på tro og love, at de ovenfor anførte oplysninger er rigtige: --------------------------------------------------------------------- Dato: Medlemmets underskrift: ---------------------------------------------------------------------
Opmærksomheden henledes på, at erklæringen, der skal udfyldes med Deres egenhændige datering og underskrift, er afgivet på tro og love, at De har pligt til at underrette arbejdsformidlingen henholdsvis arbejdsløshedskassen om forhold, der har betydning for retten til iværksætterydelsen og at afgivelse af urigtige oplysninger kan medføre krav om tilbagebetaling af iværksætterydelsen, jf. § 12 i lov nr. 291 af 21. juni 1985 om ændring af lov om arbejdstilbud til ledige. ARBEJDSDIREKTORATET