Cirkulære vedrørende forhåndsgodkendelse af uddannelsesaftaler. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære vedrørende forhåndsgodkendelse af uddannelsesaftaler. (* 1)
Arbejdsformidlingskontorerne.
På given foranledning skal arbejdsdirektoratet herved meddele, at uddannelsesaftaler for elever på de erhvervsfaglige grunduddannelsers 2. del i princippet skal godkendes efter basisårets afslutning.
På grund af det store arbejdspres umiddelbart efter basisårets afslutning kan arbejdsformidlingskontorerne dog af administrative årsager forhåndsgodkende uddannelsesaftaler.
Forhåndsgodkendelsen kan kun ske, når der er en sandsynlighed for at eleven gennemfører basisåret, hvilket derfor tidligst kan ske på 2. semester i basisuddannelsen.
I henhold til § 12, stk. 2 i undervisningsministeriets cirkulære af 6. august 1982 om arbejdsformidlingskontorernes registrering af uddannelseaaftaler og godkendelse af lærekontrakter, samt om indmeldelse af elever og lærlinge til skoleundervisning (meddelt AF-kontorerne på EFG-meddelelse.nr. 100/83) skal arbejdsformidlingskontoret påtegne disse aftaler med følgende
»Registreringen er betinget af, at eleven har afsluttet basisuddannelsen før ansættelsesforholdet begynder.«
P.D.V.
E.B.
Kirsten Larsen
fuldmægtig