Cirkulære om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes (afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser

Cirkulære om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes (afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser

Arbejdsformidlingskontorerne

De statsanerkendte arbejdsløshedskasser

Cirkulære om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes (afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser.

Den 1. juli 1983 indførte direktoratet en ændret fremgangsmåde ved klager over afgørelser fra arbejdsløshedskassernes hovedledelser (remonstrationsordningen), jfr. direktoratets bekendtgørelse nr. 240 af 8. juni 1983 (emnenr. 3.11).

For at sikre, at man opnår den maksimale effekt af denne ordning, er det nødvendigt, at arbejdsløshedskasserne (afdelingerne) iagttager visse sagsbehandlingsregler.

På denne baggrund og på baggrund af, at direktoratet igennem sin tilsynsvirksomhed har konstateret et behov for at øge kvaliteten af kassernes afgørelser, har direktoratet fundet det nødvendigt at fastsætte nærmere regler for arbejdsløshedskassernes (afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser.

Inden der nærmere redegøres herfor, skal direktoratet imidlertid understrege, at arbejdsløshedskasserne (afdelingerne) altid skal underrette medlemmerne, såfremt der foretages begrænsninger i deres dagpenge-/efterlønsret.

Det vil f.eks. sige, at et medlem, der i forbindelse med et arbejdsophør udelukkes fra dagpenge, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, skal underrettes herom af arbejdsløshedskassen.

Af hensyn til eventuelle efterfølgende konsekvenser for medlemmernes dagpengeret - f.eks. på grund af den gentagelsesvirkning der knytter sig til karantæner i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 63 - skal arbejdsløshedskassen sikre sig dokumentation for, at en sådan underretning har fundet sted og for de forhold, der lå til grund for indgrebet i medlemmets dagpenge-/efterlønsret.

Det skal bemærkes, at de følgende regler gælder, uanset om der er tale om sager, hvor medlemmet har klaget til arbejdsløshedskassen (afdelingen) over en truffen afgørelse, eller sager, der er opstået i forbindelse med direktoratets tilsynsvirksomhed.

Under henvisning til § 2, i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 182 af 4. maj 1984 om tilsynet med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser (emnenr. 3.15) fastsættes herved, at arbejdsløshedskassernes (afdelingernes) afgørelser skal opfylde følgende almindelige krav, såfremt der er tale om afgørelser, som ikke fuldt ud giver medlemmerne medhold (bebyrdende afgørelser)

I. Afgørelsen skal være skriftlig

Afgørelsen skal stiles til det enkelte medlem, og afgørelsen må kun vedrøre et enkelt medlem.

II. Afgørelsen skal indeholde en fyldestgørende sagsfremstilling, der beskriver årsagen til sagens opståen og det faktiske hændelsesforløb.

III. I sager, der opstår som følge af direktoratets og arbejdsformidlingskontorernes tilsynsvirksomhed eller som følge af kassernes egen revision skal medlemmet, før der træffes afgørelse i sagen og inden for en af kassen fastsat frist (som hovedregel 14 dage) have lejlighed til at udtale sig til sagen.

I sager, der opstår som følge af medlemmets klage over en afgørelse skal medlemmet, før der træffes afgørelse i klagesagen og inden for en af kassen fastsat frist (som hovedregel 14 dage) have lejlighed til at udtale sig til sagen, såfremt der efter klagens indgivelse fremkommer væsentlige nye oplysninger, der er til ugunst for medlemmet.

Medlemmets udtalse skal i det væsentligste refereres i sagsfremstillingen eller eventuelt vedlægges i kopi. Såfremt medlemmet ikke er fremkommet med en udtalelse indenfor den fastsatte frist, eller såfremt medlemmet udtrykkeligt har angivet, at pågældende ikke ønsker at udtale sig til sagen, skal dette fremgå af sagsfremstillingen.

Såfremt medlemmet ikke i overensstemmelse med foranstående har haft lejlighed til at fremkomme med en udtaelse, vil det i sager, der fremsendes til direktoratet, medføre, at sagen returneres til arbejdsløshedskassen med henblik på, at denne foretager den nødvendige høring af medlemmet.

IV. Afgørelsen skal begrundes overfor medlemmet. Dette indebærer, at det af afgørelsen skal fremgå,

- hvilke faktiske forhold, der efter kassens opfattelse har betydning for medlems-og/eller udbetalingsforhold,

- hvilke forhold, der anses for at være godtgjort og som derfor lægges til grund for afgørelsen,

- hvilke lovregler, bekendtgørelser og/eller cirkulærer, der ligger til grund for afgørelsen,

- størrelsen af et eventuelt tilbagebetalingsbeløb, eventuelt ved vedlæggelse af beregningsbilag,

- hvorvidt en eventuel sanktion bør anvendes, herunder særligt, hvorvidt der efter arbejdsløshedskassens (afdelingens) opfattelse er tale om et uagtsomt eller et svigagtigt forhold.

V. Afdelingernes og hovedledelsernes afgørelser skal endelig indeholde en klagevejledning efter de herom fastsatte regler. jfr. herved direktoratets bekendtgørelse nr. 240 af 8. juni 1983 (emnenr. 3.11) om indgivelse af klage over de af arbejdsløshedskasserne trufne afgørelser.

Afdelingernes klagevejledninger.

En afdelings klagevejledning kan eksempelvis udformes således

»Denne afgørelse kan inden 4 uger efter, at den, som afgørelsen vedrører, har modtaget afgørelsen, påklages til arbejdsløshedskassens hovedledelse. Hovedledelsens adresse er .........«.

Hovedledelsens klagevejledninger.

En hovedledelses klagevejledning kan eksempelvis udformes således

»Denne afgørelse kan inden 4 uger efter, at den, som afgørelsen vedrører, har modtaget afgørelsen, påklages til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Klagen skal dog indsendes til arbejdsløshedskassens hovedledelse.

Adressen er: .........

Hvis hovedledelsen efter en fornyet vurdering af sagen finder, at klagen er berettiget, træffer hovedledelsen en ny afgørelse i sagen.

Hvis hovedledelsen finder, at klagen ikke er berettiget (eller kun delvis berettiget), indsender hovedledelsen - normalt senest 4 uger efter modtagelsen - klagen med hovedledelsens bemærkninger til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.«

Det bemærkes, at reglerne om klagevejledning også gælder for de afgørelser, som arbejdsløshedskasserne fremsender til direktoratet i tilsynssager. Der tænkes her såvel på de afgørelser, som arbejdsløshedskasserne fremsender foranlediget af arbejdsformidlingskontorernes kontrolgennemgang, som de afgørelser arbejdsløshedskassen foranlediget af direktoratets sagsbehandling senere måtte fremsende til direktoratet.

I tilsynssager bør arbejdsløshedskassen endvidere gøre medlemmet opmærksom på, at sagen indgår i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens tilsynsvirksomhed, hvorfor arbejdsløshedskassens afgørelse kan ændres af direktoratet.

VI. I sager, hvor et medlem på grund af svigagtigt forhold skal pålægges en sanktion i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1, træffer direktoratet afgørelse som 1. instans, uanset om det svigagtige forhold skal medføre en effektiv karantæne eller en svigsslettelse.

Vedrørende behandlingen af sådanne sager fastsættes følgende retningslinier

1. Arbejdsløshedskassens hovedledelse træffer afgørelse om sagens realitet, herunder om tilbagebetaling og tilbagebetalingsbeløbets størrelse.

2. Hovedledelsen tager samtidig stilling til, om kassen vil indstille til direktoratet, at medlemmet slettes som medlem af kassen på grund af svig, eller om pågældende bør udelukkes fra ret til dagpenge eller efterløn i et bestemt tidsrum, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1.

3. Medlemmet får meddelelse om kassens afgørelse og indstilling, tillige med ankevejledning for så vidt angår kassens afgørelse om sagens realitet og tilbagebetaling.

4. Kassen afventer enten en anke fra medlemmet eller ankefristens udløb, jfr. direktoratets bekendtgørelse nr. 240 af 8. juni 1983 (emnenr. 3.11), før kassen sender sin afgørelse tillige med indstilling om svigsslettelse eller karantæne til direktoratet.

5. Direktoratet behandler sagen og tager i den forbindelse samlet stilling til såvel spørgsmålet om sanktionsfastsættelse for svigagtigt forhold som til sagens øvrige forhold, herunder tilbagebetalingskravet og dettes størrelse.

VII. Sager, der opstår som følge af direktoratets stikprøvebaserede tilsynsundersøgelser, er også omfattet af direktoratets bekendtgørelse nr. 240 af 8. juni 1983 (emnenr. 3.11).

I disse sager skal arbejdsløshedskasserne dog fremsende 1. gangsafgørelse til direktoratet umiddelbart efter, at der er truffet afgørelse. Dette gælder også sager, hvor arbejdsløshedskassen indstiller, at arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1, tages i anvendelse.

Direktoratet afventer herefter, hvorvidt medlemmet inden for fristen klager over kassens afgørelse.

Såfremt medlemmet klager over afgørelsen, skal arbejdsløshedskassen straks efter modtagelsen af klagen underrette direktoratet herom. Direktoratet afventer herefter hovedledelsens fornyede stillingtagen til sagen.

Cirkulære af 4. november 1983(emnenr. 3.11) og rundskrivelse af 15. februar 1985 (F-AK-NR. 10/85, F-AF-NR. 9/85) er hermed ophævet.

P. D. V.

Eje Juul Jakobsen

kontorchef

/ Thorbjørn Høgholm Pedersen

fuldmægtig

Ingen