Legislator Case Law & Legislation
C19860016709 DK

Cirkulære om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål (* 1) (* 2)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 167 Historic

Cirkulære om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål (* 1) (* 2)

1. Folketinget vedtog den 16. maj 1986 bl.a. forslag til § 58 a i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken med senere ændringer, hvorefter finansministeren efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet kan fastsætte regler om, at tjenestemænd har ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Finansministeren har i bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 fastsat de nærmere regler om, til hvilke formål tjenestemænd har et retligt krav på tjenestefrihed uden løn samt vilkårene herfor.

Bekendtgørelsen er optrykt som bilag til dette cirkulære.

2. Til bekendtgørelsen bemærkes følgende

Den i § 2 nævnte 5-års grænse for ret til tjenestefrihed uden løn berører ikke den enkelte ministers adgang til at give yderligere tjenestefrihed uden løn i medfør af tjenestemandslovens § 58, stk. 1.

3. Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til tjenestemænd, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport el.lign.

Tjenestefrihed uden løn til forannævnte tjenestemænd og formål bevilges i henhold til bestemmelserne i tjenestemandslovens § 58, stk. 1.

Tjenestefrihedsperioden fradrages ved beregning af lønanciennitet og pensionsalder.

4. Finansministeriets cirkulære af 17. juni 1983 - LP.nr. 053/83 - indeholder de nærmere retningslinier for tjenestemænds genindtræden i tjenesten efter udløbet af en tidsbegrænset tjenestefrihedsperiode.

5. Bekendtgørelsen og dette cirkulære har virkning fra 1. januar 1987.

Samtidig ophæves punkterne 1)a), 2)a) og 3) i finansministeriets cirkulære af 12. september 1985 - LP.nr. 080/85 - om visse former for tjenestefrihed til ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken.

Finansministeriet, den 28. november 1986

PALLE SIMONSEN

/Inge Pridal

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →