Cirkulære om institutioner under kommunerne (Kommunalt institutionscirkulære)

Bilag 1

Standardvedtægt for daginstitutioner for børn

§ 1. Den selvejende institutions navn er . . . .

Dens hjemsted er . . . .

§ 1. Antallet af pladser i institutionen fastsættes til . . ., der ikke kan ændres uden efter aftale. Samtlige pladser er til rådighed for kommunalbestyrelsen.

§ 1. Overenskomsten omfatter . . . af hjemmets . . . pladser (samtlige hjemmets . . . pladser). Ændring af antallet af pladser kræver godkendelse af kommunalbestyrelsen (* 3).

Stk. 2. Der må ikke på hjemmet optages andre personer end dem, der indlægges efter aftale med en kommunalbestyrelse.

Bilag 2

Standardoverenskomst for daginstitutioner for børn

Overenskomst mellem kommunalbestyrelsen i . . . . .

kommune og

bestyrelsen for . . . . .

beliggende i . . . . .

om institutionens drift som daginstitution for børn og unge (* 1) . .

. . . (foreningens navn)/ om . . . . . (institutionens navn) drift som daginstitution for børn og unge (* 1).

Der er for institutionen oprettet vedtægt, der den . . . . .

er godkendt af . . . . . (myndighedens navn).

I henhold til §§ 69-73 i lov om social bistand indgås følgende overenskomst

§ 2. Den selvejende institutions kapital på . . . .

i form af . . . .

er henlagt tilfremme af det formål at virke som daginstitution for børn efter bistandslovens §§ 69-73 for . . . .

§ 2. Bestemmelse om optagelse i institutionen træffes af det sociale udvalg efter aftale med institutionens ledelse.

§ 2. Beslutning om optagelse på hjemmet tages af den kommunale myndighed, der visiterer til hjemmet.

Bilag 3

Standardoverenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en selvejende institution om drift af et plejehjem

Før en kommunalbestyrelsen indgår overenskomst som nedenstående med en selvejende institution, bør det påses, at der for institutionen er en vedtægt, og at denne indeholder regler om bestyrelsens sammensætning og valg af bestyrelse og om, at institutionens formue i tilfælde af, at institutionen ophæves, tilfalder et andet socialt formål og hvilken myndighed der skal godkende dette.

Det bør i forbindelse md indgåelse af overenskomst fastsættes, hvilke af de administrative funktioner, der for et kommunalt hjem udføres af den kommunale forvaltning, som skal udføres af hjemmet eller af en organisation, der står bag hjemmet, og hvilken betaling, udover betalingen for personer på hjemmet, kommunen skal yde herfor.

Såfremt en anden kommunalbestyrelse senere tiltræder overenskomsten, må det aftales, om kommunalbestyrelsen i den kommune, der har hovedoverenskomsten, også på den anden kommunalbestyrelses vegne påtager sig de forpligtelser, som en overenskomst fastsætter med hensyn til godkendelse af leder og andet personale, ansættelses- og lønvilkår, godkendelse af budget og regnskab, kontrol med institutionens økonomiske dispositioner samt udøvelse af tilsyn.

Det må endvidere aftales, om betalingen fra den kommune, der tilslutter sig en overenskomst, skal ydes direkte til hjemmet eller til den kommune, der har hovedoverenskomsten. I sidstnævnte tilfælde må det aftales, hvilken af kommunerne der skal anmelde den refusionsberettigende del af udgiften til statsrefusion.

Overenskomst i henhold til § 79 i lov om social bistand mellem kommunalbestyrelsen og bestyrelsen for den selvejende institution om driften af . . . . . (institutionens navn og adresse) som plejehjem.

§ 3. Den selvejende institutions ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, og en leder, der varetager den daglige ledelse og drift af institutionen.

§ 3. Institutionens leder varetager under ansvar over for bestyrelsen den pædagogiske ledelse og den daglige drift af institutionen.

§ 3. Kommunen yder betaling til hjemmet på grundlag af et af bestyrelsen indsendt budget og regnskab. Budget og regnskab skal indsendes inden de af kommunalbestyrelsen fastsatte frister, henholdsvis . . .

Stk. 2. Hjemmet forpligter sig til at foretage løbende budgetkontrol efter regler, fastsat af kommunalbestyrelsen. Regnskabet revideres af en af kommunalbestyrelsen/ det sociale udvalg godkendt revisor.

§ 4. Bestyrelsen består af . . . medlemmer, der er udpeget af . . .

Bestyrelsen udpeges - bortset fra forældrerepræsentanterne - for perioder af 4 år, svarende til valgperioden for kommunale råd.

§ 4. Institutionen holder åbent på følgende ugedage: . . . . .

Stk. 2. Den daglige åbningstid fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Meddelelse om ændringer i åbningstiden skal gives med rimeligt varsel.

§ 4. Betalingen omfatter ophold og pleje, medicin, beklædning og hjælpemidler til dem, der er optaget på hjemmet. Til afholdelse af større udgifter, f.eks. til tandbehandling, beklædning eller hjælpemidler, forudsættes godkendelse af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Indgåelse af aftaler, der medfører væsentlige udgifter, såsom til udvidelse eller forbedring af hjemmet, ekstraordinær vedligeholdelse, ekstraordinært indkøb af inventar eller andre usædvanlige udgifter, kræver forudgående beslutning fra kommunalbestyrelsen.

§ 5. Bestyrelsen vælger selv sin formand, som indkalder til og leder møder.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 5. Antallet af stillinger ved institutionen og disse stillingers art fastsættes på institutionens af kommunalbestyrelsen godkendte årsbudget.

Stk. 2. Avancementsstillinger kan alene oprettes efter . . . . .

(det pågældende kommunale forhandlingsorgan) godkendelse.

§ 5. Antallet af stillinger ved hjemmet og disse stillingers art fastsættes på det årlige budget. Ansættelse af personale herudover kræver kommunalbestyrelsens samtykke. Personalets ansættelses- og lønvilkår skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

§ 6. Bestyrelsen påser, at den selvejende institutions administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.

Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens tilslutning.

Indgåelse og ophævelse af overenskomst mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen kræver bestyrelsens tilslutning.

Indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital, kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen kan fastlægge de nærmere regler for den selvejende institutions ledelse og drift ved overenskomsten mellem bestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jfr. bistandslovens § 69.

§ 6. Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i det af kommunalbestyrelsen godkendte budget, jfr. §§ 7 og 9.

Stk. 2. Ansættelse og afskedigelse af institutionens leder sker under forbehold af kommunalbestyrelsens godkendelse. Institutionen må ved opslag af stillingen taget forbehold herom.

Stk. 3. Samme fremgangsmåde følges ved følgende stillinger: . . . . .

§ 6. Hjemmet ansætter selv sit personale inden for de rammer, der er fastsat i det godkendte budget. Ansættelse af hjemmets leder kræver godkendelse af kommunalbestyrelsen. Det samme gælder personale i følgende stillinger . . .

Stk. 2. I tilfælde, hvor godkendelse kræves, påhviler det hjemmet ved opslag af stillingen og ved ansættelsen at tage forbehold om godkendelse.

§ 7. Institutionens leder ansættes og afskediges af bestyrelsen.

Lederen har ansvaret for den pædagogiske ledelse og den daglige ledelse og drift af institutionen.

§ 7. Løn og andre ansættelsesvilkår for institutionens personale fastsættes i henhold til de af . . . . .

(det pågældende kommunale forhandlingsorgan) efter forhandling med de for institutionens personale forhandlingsberettigede personaleorganisationer fastsatte bestemmelser (* 2).

§ 7. De myndigheder, der skal føre tilsyn med hjemmet, skal have adgang til når som helst at bese hjemmet og tale med beboerne og personalet. Hjemmet skal følge tilsynets anvisninger.

§ 8. Den selvejende institution hæfter med sin kapital efter dansk rets almindelige regler for alle institutionen påhvilende gældsforpligtelser.

§ 8. Beregning og udbetaling af lønninger sker ved kommunalbestyrelsens/ institutionens foranstaltning.

§ 8. Til imødegåelse af hjemmets daglige udgifter udbetaler kommunen efter særlig aftale forskud (aftale om betalingstidspunkter kan optages i overenskomsten).

Stk. 2. Den endelige fastsættelse af kommunens betaling sker på grundlag af hjemmets årsregnskab.

Stk. 3. Anvisning sker til den selvejende institution.

§ 9. Ændring af vedtægten kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Ændring af vedtægten kræver herudover godkendelse fra vedkommende kommunalbestyrelse.

§ 9. Kommunalbestyrelsen afholder institutionens udgifter til driften som daginstitution for børn og unge på grundlag af det af kommunalbestyrelsen godkendte årsbudet og i henhold til retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Forslag til budget udarbejdes af kommunalbestyrelsen med institutionens bistand/ af institutionen og indsendes til kommunalbestyrelsen inden en af denne fastsat frist.

Stk. 3. Institutionen forpligter sig til nøje at oveholde det af kommunalbestyrelsen godkendte budget samt til at indhente fornøden tillægsbevilling til dækning af uforudsete udgifter, før disse afholdes. Institutionen foretager en løbende budgetkontrol efter regler, der er fastsat af kommunalbestyrelsen.

§ 9. Betaling af lønninger/ ejendomsudgifter/ husleje sker over kommunens/ hjemmets regnskab.

Stk. 2. Hjemmets bogholderi og regnskabsførelse varetages af kommunen/ hjemmet.

Stk. 3. Drager institutionen selv omsorg herfor, andrager betalingen . . .

(pct. af driftsudgifterne eller fast betaling (f.eks. løn til . .

.)).

§ 10. I tilfælde af institutionens nedlæggelse skal kapitalen med tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og med godkendelse fra såvel den kommunalbestyrelse, hvormed institutionen har indgået overenskomst, som fra socialstyrelsen anvendes til et tilsvarende socialt eller sundhedsmæssigt formål.

------------------------------- ----------------------------- ------------------------------- ----------------------------- ------------------------------- -----------------------------

Det tilføjes, der i henhold til §§ 69-73 i lov om social bistand er indgået overenskomst med virkning fra den . . . . . med kommunalbestyrelsen i . . . . . kommune om institutionens drift.

--------------------------------------------

(Bestyrelsens formand/ institutionens leder)

§ 10. Institutionens bogholderi og regnskabsførelse varetages af kommunalebestyrelsen/ institutionen. Når institutionen selv varetager de nævnte opgaver, indsendes regnskabet til kommunalbestyrelsen inden en af denne fastsat frist.

Stk. 2. Regnskabet revideres af en af kommunalbestyrelsen godkendt revisor.

§ 10. Det beløb, der efter bistandsloven skal udbetales til hjemmets beboere til personlige fornødenheder, udbetales af kommunen/ hjemmet.

Stk. 2. Den betaling, der efter bistandsloven skal ydes af personer, optaget på hjemmet for ophold, ydes til kommunen.

§ 11. Til imødegåelse af institutionens daglige udgifter udbetaler kommunalbestyrelsen efter særlig aftale forskud.

Stk. 2. Betaling af ejendomsudgifter eller udgifter til husleje sker ved kommunalbestyrelsens/ institutionens foranstaltning.

§ 11. Institutionen må ikke uden kommunalbestyrelsens forudgående samtykke anvende sine midler til forbedring eller udvidelse af hjemmet, optage lån, ændre lånevilkår eller foretage andre økonomiske dispositioner af større betydning.

§ 12. Den endelige fastsættelse af kommunalbestyrelsens betaling af udgifter til institutionens drift sker på grundlag af institutionens årsregnskab, der skal omfatte både driftsregnskab og status og aflægges i overensstemmelse med budgettets kontoplan.

§ 12. Overenstkomsten kan opsiges med . . . varsel fra begge sider.

Parterne i overenskomsten kan uden opsigelse kræve forhandling om overenskomsten . . . år efter overenskomstens oprettelse.

Såfremt den selvejende institution ikke længere kan opfylde kravene efter sin vedtægt, kan kommunalbestyrelsen kræve, AT institutionens vedtægt ændres md henblik på, at kommunalbestyrelsen udpger . . . medlmmer til bestyrelsen/ AT institutionen ophæves med henblik på, at hjemmet overtages til kommunal drift AT der træffes bestemmelse om hjemmets anvendelse i overensstemmelse med bestemmelsen i institutionens vedtægt om, hvorledes der skal forholdes med institutionens ejendom, såfremt institutionen ophæves.

§ 13. De udgifter, som kommunalbestyrelsen måtte udrede til institutionens om- eller tilbygning og til ekstraordinær vedligeholdelse og til ekstraordinær anskaffelse af inventar, betragtes som lån og skal sikres ved pant i institutionens ejendom.

Stk. 2. For institutioner i lejede lokaler kan de i stk. 1 nævnte lån til ekstraordinær anskaffelse af inventar sikres ved gældsbrev.

Stk. 3. Inventar, der er finansieret som anført i stk. 1 og 2 eller over et af kommunalbestyrelsen godkendt budget, må ikke fjernes fra institutionen uden kommunalbestyrelsens godkendelse.

§ 13. Ændringer i den selvejende institutions vedtægt, som berører overenskomstforholdet, kræver kommunalbestyrelsens godkendelse.

TILSLUTNING TIL OVERENSKOMST

. . . kommunalbestyrelse tilslutter sig herved den mellem bestyrelsen for den selvejende institution . . . og . . . kommunalbestyrelse indgåede overenskomst om optagelse af personer på . . .

plejehjem.

Denne overenskomst omfatter . . . pladser på hjemmet.

(Eventuelle særlige bemærkninger).

(Kopi sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har hovedoverenskomsten med hjemmet).

§ 14. Institutionen om ikke uden kommunalbestyrelsens forudgående samtykke afhænde, pantsætte eller udleje institutionens faste ejendom(me) eller benytte ejendommen(e) til andet formål end til . . . . .

(vedtægtens formål).

Stk. 2. Institutionen kan ikke uden kommunalbestyrelsens forudgående samtykke træffe beslutning om optagelse eller overtagelse af lån - ej heller ved mellemregning med andre institutioner - eller ændringer i lånevilkår eller forpligte sig ved kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændring af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser eller lignende. Stk. 3.

Foretagender, der skal finansieres ved optagelse af lån, må ikke påbegyndes, forinden institutionen har opnået kommunalbestyrelsens samtykke til finansiering ved lån.

§ 15. Overenskomsten kan af begge parter opsiges med . . . måneders (mindst 9 måneder) varsel til den første i en måned.

----------------------------- ----------------------------- ----------------------------- ----------------------------- (for institutionen) (for kommunalbestyrelsen)

Cirkulære om institutioner under kommunerne

(Kommunalt institutionscirkulære)

I lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984, som senest ændret ved lov nr. 250 af 22. maj 1986, indeholder afsnit VII, kap. 16, regler om institutioner under kommunerne. Det drejer sig om

daginstitutioner for børn

daghjem og dagcentre samt

plejehjem og beskyttede boliger.

Dette cirkulære omhandler disse institutioner, således at cirkulærets første hovedafsnit (I) indeholder de regler, der er fælles for samtlige institutioner, og de følgende hovedafsnit (II-VI) indeholder de regler, der herudover gælder for de enkelte institutionstyper.

I

Fælles bestemmelser for institutioner

under kommunerne

A.

KOMMUNALBESTYRELSENS FORPLIGTELSE

1. Kommunalbestyrelsen skal efter bistandsloven sørge for, at der er det nødvendige antal pladser for kommunens beboere i følgende typer af institutioner

DAGINSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE, herunder socialpædagogiske fritidsforanstaltninger (§ 69, stk. 1).

DAGHJEM for personer, hvis tilstand kræver vedvarende tilsyn og pleje, som ikke kan ydes i deres hjem i dagtimerne (§ 74, stk. 1, 1. pkt.).

DAGCENTRE til det omsorgsarbejde, der bedst kan foregå på en institution (§ 74, stk. 1, 2. pkt.).

PLEJEHJEM for personer, der ikke kan klare sig i en almindelig bolig, men hvis tilstand dog ikke nødvendiggør optagelse i plejehjem eller daghjem (§ 79, stk. 2) (* 4).

BESKYTTEDE BOLIGER for personer, der ikke kan klare sig i en almindelig bolig, men hvis tilstand dog ikke nødvendiggør optagelse i plejehjem eller daghjem (§ 79, stk. 2).

2. Omfanget af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser, må bestemmes ved en løbende vurdering af egnetheden af de eksisterende muligheder for pasning og pleje i private hjem eller i institutioner over for det aktuelle og forventede fremtidige behov.

En kommunalbestyrelse må på et tidligt tidspunkt inddrage overvejelserne om etablering af de nævnte institutioner i den samlede planlægning. I overvejelserne bør indgå, om en institution skal etableres som kommunal eller selvejende institution, jfr.

nærmere pkt. 3.

I forbindelse med den årlige revision af de sociale planer i henhold til den sociale styrelseslovs § 26 er der mulighed for at foretage denne vurdering. Under planlægningen er der som led i kommunens løbende planlægnings- og budgetprocedure endvidere mulighed for en gensidig tilpasning mellem på den ene side den sociale planlægning og på den anden side kommunens fysiske, økonomiske og øvrige planlægning.

Normalt vil kommunalbestyrelsen have opfyldt sin forpligtelse, når institutionerne under kommunen videreføres og udbygges i overensstemmelse med den senest fastlagte sociale planlægning.

3. Kommunalbestyrelsen kan opfylde sin forpligtelse på følgende måder

a) ved at oprette og drive institutioner - eventuelt i fællesskab med andre kommuner,

b) ved at indgå overenskomst med private institutioner, herunder også institutioner, der ligger i andre kommuner,

c) ved at indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse om benyttelse af pladser på institutioner, som denne kommune driver selv eller har overenskomst med,

d) for så vidt angår daghjem og dagcentre samt plejehjem og beskyttede boliger ved at indgå aftale med vedkommende amtsråd om benyttelse af pladser på amtskommunalt drevne institutioner.

B.

INSTITUTIONERNES TILHØRSFORHOLD

a. DE KOMMUNALE INSTITUTIONER

4. De institutioner, som kommunen selv opretter og driver, indgår som integreret led i den kommunale forvaltning. Reglerne om budgetlægning, regnskabsførelse m.v. samt revision fremgår derfor af loven om kommunernes styrelse og af den styrelsesvedtægt, der er oprettet i henhold hertil, og af de kasse-, regnskabs- og revisionsregulativer m.v., der er vedtaget af kommunalbestyrelsen.

b. DE SELVEJENDE INSTITUTIONERS LEDELSE OG DRIFT

5. En selvejende institution oprettes ved en særlig beslutning herom.

Institutionens formål skal fremgå af oprettelsesdokumentet, vedtægten. Det karakteristiske ved en selvejende institution er, at dens kapital er henlagt til fremme af det angivne formål, og derved, at ingen personkreds eller forening i forholdet til kapitalen har en retsstilling, der svarer til en ejers eller en medejers stilling.

Det er den enkelte institution, der skal være selvejende, selv om institutionen muligvis i fællesskab med andre institutioner administreres gennnem en organisation, der også er en selvejende institution.

En selvejende institution skal have en VEDTÆGT, der - ud over institutionens navn og hjemsted samt formål - indeholder regler om institutionens ledelse, om ledelsens dispositionsret over for tredjemand, om institutionens hæftelse for gældsforpligtelser, om budgetlægning og regnskabsførelse m.v. og revision samt om anvendelse af kapitalen i tilfælde af institutionens nedlæggelse.

Som bilag 1 er optrykt en standardvedtægt for børn og unge, der tillige vil kunne benyttes som vejledende for de øvrige institutioner under kommunerne.

Hovedpunkterne i en sådan vedtægt omtales i det følgende (pkt. 6-18).

6.Den overordnede ledelse af institutionen varetages af en bestyrelse, der ansætter en leder til at varetage den daglige ledelse og drift.

De funktioner, der påhviler lederen, kan udøves af flere personer i forening eller opdeles mellem flere personer.

7. Regler for bestyrelsens sammensætning fremgår af vedtægten.

Det vil være naturligt, at bestyrelsen ud over repræsentanter for stifterne af den selvejende institution har medlemmer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen i institutionens hjemstedskommune og/ eller en anden kommunalbestyrelse, som har indgået overenskomst med institutionen.

Kommunalbestyrelsen underrettes om, hvem der er medlemmer af bestyrelsen, herunder oplyses navn, stilling og adresse.

8. Bestyrelsen vælger selv sin formand.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Bestyrelsen fastsætter selv sin FORRETNINGSORDEN. Det vil bl.a.

fremgå af denne, hvornår der skal afholdes møde. Der bør sædvanligvis afholdes møde mindst 4 gange årligt, heraf 2 møder på institutionen.

I øvrigt vil følgende bestemmelser være almindelige i forretningsordenen

Indkaldelse til møderne foretages af formanden, men 2 andre medlemmer har ret til at kræve afholdt møde ved henvendelse til formanden.

Institutionens leder og en repræsentant for personalet i øvrigt deltager i bestyrelsens møder, dog uden at have stemmeret.

Bestyrelsen kan tilkalde andre personer til at overvære en sags behandling, når bestyrelsen finder det ønskeligt.

Over bestyrelsens forhandlinger føres referat. Formanden leder forhandlingerne og drager omsorg for, at bestyrelsens beslutninger gennemføres.

9. I sager, hvis afgørelse ikke tåler opsættelse til et bestyrelsesmøde, vil beslutning kunne tages af formanden på bestyrelsens vegne, men således at beslutningen forelægges bestyrelsen til godkendelse i førstkommende møde.

10. Bestyrelsen påser, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.

Bestyrelsen har ret til at undersøge alle forhold, der vedrører institutionen, og til at forlange oplysninger af lederen.

Bestyrelsen og dens enkelte medlemmer kan når som helst aflægge besøg på institutionen.

Klager over institutionens forhold, skal forelægges bestyrelsen.

11. Det skal fremgå af vedtægten, hvem der er berettiget til at disponere på institutionens vegne over for trediemand.

Sædvanligvis vil indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift, høre under bestyrelsen. Som eksempler kan nævnes ansættelse og afskedigelse af personale, indgåelse af aftaler om ekstraordinær vedligeholdelse, om ekstraordinært indkøb af inventar og om andre ikke sædvanlige udgifter.

Spørgsmål om indgåelse og ophævelse af overenskomster hører altid under bestyrelsen.

Endvidere vil indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital, altid høre under bestyrelsen og kræve tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Som eksempel kan nævnes dispositioner vedrørende institutionens faste ejendom som afhændelse, pantsætning eller udlejning og brug af ejendommen til et andet formål end det, der er angivet i vedtægten. Som et andet eksempel kan nævnes dispositioner vedrørende institutionens kapital som optagelse eller overtagelse af lån, ændring i lånevilkår, påtagelse af kaution eller anden økonomisk garanti eller ændring af vilkår for sådanne gældsforpligtelser.

I overenskomsten bør det være aftalt, at kommunalbestyrelsens samtykke kræves til indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital. I så fald må vedtægten indeholde en bestemmelse eller en påtegning, der henviser til overenskomsten.

12. Den selvejende institution må - da institutionens drift efter bistandsloven kræver en overenskomst med en kommunalbestyrelse - i princippet følge reglerne i loven om kommunens styrelse, om budgetlægning og regnskabsførelse m.v .samt revision.

13. Institutionens regnskab revideres af en revisor, der er antaget af bestyrelsen.

I OVERENSKOMSTEN bør det være aftalt, at bestyrelsens antagelse af revisor sker under forbehold af kommunalbestyrelsens godkendelse.

14. Institutionens leder ansættes og afskediges af bestyrelsen.

Lederen har ansvar for den forsorgsmæssige ledelse og den daglige drift af institutionen.

Ved overenskomst bør det være aftalt, at bestyrelsens ansættelse og afskedigelse af leder sker under forbehold af kommunalbestyrelsens godkendelse.

15. Ændringer i institutionens vedtægt vil efter bestemmelser herom i vedtægten normalt kræve tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Ændringer kræver herudover godkendelse fra den kommunalbestyrelse, som har indgået overenskomst med institutionen.

16. Vedtægten skal indeholde bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med institutionens kapital i tilfælde af institutionens nedlæggelse. For selvejende institutioner, der er oprettet efter 31. marts 1976, vil kapitalen i almindelighed med tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og med godkendelse fra den kommunalbestyrelse, der har indgået overenskomst med institutionen, være at anvende til et tilsvarende socialt eller sundhedsmæssigt formål.

17. Vedtægter for selvejende institutioner, der er oprettet og anerkendt eller drevet i henhold til tidligere lovgivning før 1.

april 1976, forbliver gældende efter deres indhold, medmindre bestyrelsen rejser spørgsmål om en ændring.

Når en selvejende institution, der ikke hidtil har været omfattet af overenskomst, fra 1. april 1976 videreføres på overenskomstmæssige vilkår, må vedtægten forsynes med en påtegning, der henviser til overenskomsten, idet denne sædvanligvis vil begrænse den dispositionsret, der efter vedtægten tilkommer institutionens leder.

c. ANDRE INSTITUTIONER

18. Andre private institutioner, der er oprettet og anerkendt eller drevet i henhold til tidligere lovgivning før 1. april 1976, skal ikke ved bistandslovens ikrafttræden overgå til at være selvejende institutioner, jfr. lovens § 142.

For institutioner, der er foreningsejede, må den enkelte institutions kapital og driftsmidler føres på et særskilt budget og regnskab, således at institutionens midler altid kan holdes adskilt fra foreningens midler.

C.

OVERENSKOMST

MELLEM KOMMUNALBESTYRELSER OG

PRIVATE INSTITUTIONER

19. Ved overenskomst sikrer kommunalbestyrelsen sig, at institutionen er til rådighed for det offentlige, mod at kommunen betaler institutionen de hermed forbundne udgifter til institutionens drift.

At der foreligger en overenskomst, er ikke alene afgørende for retsforholdet mellem institutionen og kommunalbestyrelsen. Det er tillige en betingelse for, at det sociale udvalg efter udløbet af den frist, der er angivet i bistandslovens § 141, dvs. efter 31.

marts 1978, kan formidle optagelse af personer i institutionen.

20. Kravet om overenskomst gælder såvel for selvejende institutioner som for andre private institutioner. For selvejende institutioner, der oprettes efter 31. marts 1976, skal overenskomst indgås, inden institutionen begynder sin drift. Det vil dog ofte være hensigtsmæssigt, at der indgås overenskomst, inden der træffes afgørende dispositioner med hensyn til opførelse af institution.

For private institutioner, der er oprettet og anerkendt eller drevet i henhold til tidligere lovgivning før 1. april 1976, og som ikke hidtil har været omfattet af et krav om overenskomst, skal overenskomst ifølge bistandslovens § 141 indgås inden 1. april 1978. Med henblik på at sikre en kontinuerlig overførelse af daginstitutioner for børn og unge til bistandslovens driftsform bør de fornødne overenskomster indgås med virkning fra 1. april 1976.

21. Ved indgåelse af overenskomst må kommunalbestyrelsen påse, at de almindelige regler om de private institutioners ledelse og drift, jfr. pkt. 5-18, er iagttaget. Endvidere må det påses, at særlige regler for de enkelte institutionstyper om indretning, personalets sammensætning og uddannelse, antal af klienter m.v., er fulgt i tilstrækkeligt omfang.

22. Ved overenskomsten kan - og bør - det aftales, at den private institution følger de regler for kasse-, regnskabs- og revisionsspørgsmål, der gælder for tilsvarende kommunale institutioner. I det omfang der herved f.eks. tillægges kommunalbestyrelsen beføjelse til at føre en løbende bevillingskontrol, begrænses den beføjelse, der ellers ville tilkomme bestyrelsen for en selvejende, således at bestyrelsens godkendelse af ikke-budgetterede udgifter kun kan foretages med forbehold af kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af den fornødne tillægsbevilling.

23. Institutionens ledelse må i overenskomstperioden disponere i overensstemmelse med vilkårene i overenskomsten og kan således ikke over for trediemand foretage dispositioner, der tilsidesætter kommunalbestyrelsens krav på, at institutionen i samme omfang som hidtil er til rådighed for det offentlige. For at man kan undgå tvivl om, i hvilket omfang ledelsen har dispositionsret med hensyn til f.eks. afhændelse og pantsætning af institutionens faste ejendom eller ansættelse og afskedigelse af institutionens personale, bør overenskomsten indeholde bestemmelser herom.

24. I tilslutning til overenskomst kan det aftales, at der i forbindelse med den daglige drift af institutionen skal udarbejdes arbejdsplaner, ferieplaner m.v., føres tjenestelister og føres oplysning om institutionens benyttelse efter de samme retningslinier, som gælder for tilsvarende kommunale institutioner.

25. Som bilag 2 og 3 er optrykt standardoverenskomster for henholdsvis daginstitutioner for børn og unge og plejehjem. For de øvrige institutionstypers vedkommende kan disse overenskomster være vejledende. Standardoverenskomstens bestemmelser kan sammen med institutionens vedtægter tjene som retningslinier for institutionen.

26. Overenskomsten kan af hver af parterne opsiges med rimelig frist - for daginstitutioner for børn og unge dog med mindst 9 måneders varsel til den 1. i en måned. Er der tale om en institution, der er opført til et særligt formål, og som ikke - eller dog kun meget vanskeligt kan anvendes til et andet formål, bør der i overenskomsten være regler for, under hvilke betingelser der uden opsigelse af overenskomsten kan kræves forhandling om ændringer af denne. Der henvises til pkt. 12 i standardoverenskomsten for plejehjem.

27. En kommunalbestyrelses nægtelse af at indgå overenskomst med private institutioner, der er oprettet og anerkendt eller drevet i henhold til tidligere lovgivninger før 1. april 1976, samt tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomstens fortolkning og opsigelse kan af hver af parterne indbringes for socialministeriet, jfr. bistandslovens § 141 sammenholdt med § 14.

OPRETTELSE OG ÆNDRINGER AF DAGINSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE

28. I planlægningen af den sociale og sundhedsmæssige virksomhed, jfr. § 26 i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, har kommunalbestyrelsen det fornødne grundlag for at kunne bedømme det fremtidige behov for pladser på daginstitutioner for børn og i formidlet dagpleje.

Planlægningen omfatter hele den sociale og sundhedsmæssige virksomhed i kommunen og i amtskommunen i øvrigt. I arbejdet med planlægningen må kommunalbestyrelsen vurdere, om det forventede fremtidige behov vil kunne tilgodeses inden for rammerne af de eksisterende institutioner m.v., og kommunalbestyrelsen må herved tage i betragtning, i hvilket omfang der i øvrigt ved kommunens virksomhed på det sociale område eller f.eks. på fritidsområdet kan tilvejebringes foranstaltninger, der kan træde i stedet for eller supplere daginstitutionerne.

I planlægningen må kommunalbestyrelsen være opmærksom på specielle geografiske og befolkningsmæssige hensyn. Som et eksempel skal nævnes det tyske mindretal i Sønderjylland.

29. Kommunalbestyrelsen må påse, at planer for oprettelse eller ændring af daginstitutioner er i overensstemmelse med den fastlagte planlægning.

30. Byggeri til oprettelse eller ændring af kommunale daginstitutioner finansieres af kommunalbestyrelsen, og der ydes ikke økonomisk støtte fra staten direkte til det enkelte byggeri.

I det omfang byggeri til oprettelse eller ændring af private institutioner finansieres ved lån, må institutionens ledelse forud indhente godkendelse fra kommunalbestyrelsen. I denne forbindelse henvises til standarsoverenskomsten for daginstitutionerne for børn.

OPRETTELSE AF DAGHJEM, DAGCENTRE, BESKYTTEDE BOLIGER OG PLEJEHJEM

31. En kommunalbestyrelse skal påse, at planer for oprettelse og ændring af dagcentre, daghjem, beskyttede boliger og plejehjem er i overensstemmelse med retningslinier udarbejdet af socialministeren. Der henvises til tidligere gennem boligministeriet udsendte retningslinier.

Under pkt. 3 er angivet, på hvilken måde en kommunalbestyrelse kan opfylde sin forpligtelse til at oprette de nævnte institutioner.

Såfremt kommunalbestyrelsen opfylder forpligtelsen ved at indgå overenskomst med private institutioner, jfr. pkt. 3 b), herunder en selvejende institution, sker dette således som følge af ansvaret for en persons optagelse på det pågældende hjem. Modtager en institution personer fra flere kommuner, bør kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor en institution ligger, eller i den kommune, som ønsker at råde over de fleste pladser på institutionen, indgå overenskomst. Denne kommune påtager sig da de forpligtelser, som en overenskomst fastsætter med hensyn til godkendelse af leder og andet personale og af ansættelses- og lønvilkår for personalet, godkendelse af budget og regnskab og kontrol med institutionens økonomiske dispositioner samt med hensyn til udøvelse af tilsyn.

32. Kommunalbestyrelsen i ANDRE KOMMUNER, DER BENYTTER HJEMMET, bør da I STEDET for at indgå selvstændig overenskomst tilslutte sig den allerede indgåede overenskomst. Dette bør ske over for kommunalbestyrelsen i den kommune, der har indgået den egentlige overenskomst, idet det da samtidig må tilkendegives, om det skal påhvile den kommunalbestyrelse, der har indgået hovedoverenskomsten, at varetage de foran nævnte forpligtelser i samarbejdet med institutionen.

Overenskomster indgået efter reglerne i loven om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister bevarer deres gyldighed, medmindre de opsiges.

II.

Daginstitutioner for børn

INDLEDNING

33. I bistandslovens §§ 69-73, sammenholdt med § 14 og § 136, jfr. § 133, er fastsat regler om daginstitutioner for børn.

I cirkulærets AFSNIT 1 omtales reglerne om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på daginstitutioner for børn og de nødvendige socialpædagogiske fritidsforanstaltninger, om institutionernes tilhørsforhold, om overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og den private institution og om oprettelse og ændring af institutioner.

I tilslutning hertil indeholder DETTE AFSNIT en beskrivelse af daginstitutionerns formål og af de enkelte institutionstyper m.v.

Vejledning om optagelse i institution, om det pædagogiske arbejde m.v. og om personalets sammensætning og uddannelse. Endvidere indeholder afsnittet supplerende vejledning om institutionernes ledelse, herunder om medarbejderråd og forældreindflydelse, og supplerende vejledning om institutionernes drift. Endelig indeholder afsnittet reglerne om tilsyn med institutionerne og om forældrenes adgang til klage.

Reglerne om forældrenes betaling fremgår af socialministeriets bekendtgørelse om betaling for benyttelse af bistandslovens daginstitutioner m.v. for børn.

Der henvises i øvrigt til socialministeriets cirkulære af 24.

november 1982 om kommunalbestyrelsernes beslutningsgrundlag inden for dagforanstaltningsområdet.

34. De vejledende regler om daginstitutionernes ledelse og drift har det formål at sikre, at institutionerne i de forskellige kommuner drives efter samme principper.

DAGINSTITUTIONERNES FORMÅL

35. Institutionerne er beregnet til længere eller kortere dagophold for børn og unge og tjener et socialpædagogisk hovedformål ved at være et supplement til hjemmet under børnenes eller de unges opvækst og udvikling.

DE ENKELTE INSTITUTIONSTYPER M.V.

36. De tidligere gældende regler i LOVEN OM BØRNE- OG UNGDOMSFORSORG skelner mellem følgende daginstitutioner m.v.

1) Vuggestuer.

2) Børnehaver.

3) Fritidshjem og heldagsskoler.

4) Fritidsklubber.

5) Ungdomsklubber, der fortrinsvis har et socialpædagogisk formål, eller som indgår i en flerleddet institution.

6) Legesteder.

7) Andre fritidsforanstaltninger med et socialpædagogisk formål.

Endvidere kunne formidling af privat dagpleje anerkendes som led i en vuggestues, en børnehaves eller et fritidshjems virksomhed eller som en selvstændig institution.

BISTANDSLOVEN gentager ikke børneforsorgslovens opdeling af institutionerne. Bistandsloven skaber således grundlag for, at kommunalbestyrelserne på en langt smidigere måde end hidtil kan kombinere og udnytte institutionerne, f.eks. ved placeringen af børn i de forskellige aldersgrupper på institutionerne.

37. Efter børneforsorgsloven har daginstitutionerne virket således

VUGGESTUER er beregnet for børn i alderen 0-3 år. Vuggestuerne har til opgave at yde omsorg og pleje for børn, der ikke i dagtimerne har mulighed for at være i eget hjem på grund af forældrenes eller den enlige forsørgers erhvervsarbejde eller lignende. Herudover har vuggestuerne til opgave at medvirke til børnenes personlige udvikling i de første leveår.

BØRNEHAVER er beregnet for børn i alderen fra 2-3 år op til skolealderen. Børnehaverne har ligesom vuggestuerne til opgave at passe børnene i dagtimerne, når de ikke har mulighed for at være i hjemmet. Herudover har børnehaverne væsentlige pædagogiske opgaver, som også er af stor betydning for børn, der ikke af sociale grunde har behov for børnehaveophold.

FRITIDSHJEM er beregnet for børn i skolealderen. Normalt søges fritidshjemmene af børn i alderen 7-14 år. Fritidshjemmenes opgave er at tage sig af børnene og de unge i den tid uden for den egentlige skoletid, i hvilken forældrene ikke kan tage sig af dem.

Fritidshjemmene giver mulighed for leg og beskæftigelse.

Fritidshjemmene virker derigennem befordrende for børnenes og de unges personlige og sociale udvikling, ligesom institutionerne tjener som supplement til skolens virksomhed.

For en speciel gruppe vanskelige børn, hvis vanskeligheder dog ikke skønnes at være af en sådan art, at anbringelse uden for hjemmet er nødvendig, er der bl.a. i København oprettet en HELDAGSSKOLE.

Formålet med heldagsskoler er gennem passende foranstaltninger og i samarbejde med hjemmet at bibringe børnene en sådan udvikling, at anbringelse uden for hjemmet fortsat kan undgås. Børnene tilbringer hele dagen på skolen, hvor de i formiddagstimerne modtager almindelig undervisning, medens resten af dagen udnyttes til beskæftigelse af fritidspræget karakter.

FRITIDSKLUBBER er beregnet for børn i alderen 7-14 år. I praksis modtages navnlig børn i alderen 10-14 år. Fritidsklubberne udgør i en vis udstrækning et alternativ til fritidshjemmene, men i fritidsklubberne skal de tilmeldte børn kunne komme og gå, som de selv og deres forældre måtte ønske det. Fritidsklubberne er i de fleste tilfælde kun åbne i eftermiddagstimerne og i almindelighed kun i vintermånederne.

UNGDOMSKLUBBER er beregnet for børn og unge i alderen 14-18 år.

Ungdomsklubber er kun anerkendt i medfør af børneforsorgsloven, når der er tale om klubber, der drives kombineret med andre daginstitutioner, eller klubber, der har et socialpædagogisk hovedformål, hvorved et samarbejde med børne- og ungdomsforsorgens institutioner m.v. forudsættes.

I ungdomsklubberne skal de unge på samme måde som i fritidsklubberne kunne komme og gå, som de selv måtte ønske det.

Ungdomsklubber i øvrigt godkendes efter fritidslovgivningen.

LEGESTEDER omfatter legesteder for børn i alderen 3-6 år og skrammellegepladser, byggelegepladser og lignende for børn i alderen 7-14 år. Legestederne har til opgave på en pædagogisk hensigtsmæssig og forsvarlig måde at beskæftige børnene og samtidig give dem mulighed for at udfolde sig i skabende leg.

ANDRE FRITIDSFORANSTALTNINGER MED ET SOCIALPÆDAGOGISK FORMÅL

Der er her tale om institutioner af mere FORSØGSMÆSSIG art.

ALDERSINTEGREREDE INSTITUTIONER

Som det fremgår af ovenstående beskrivelse er vuggestuer, børnehaver og fritidshjem beregnet for børn i hver sin aldersgruppe. En opdeling i adskilte aldersgrupper vil imidlertid ikke altid være pædagogisk hensigtsmæssig, og der er da også i de senere år godkendt en række daginstitutioner, som modtager børn i alderen 0-14 år inden for samme institution. I disse institutioner forsøges en åben forbindelse i leg og beskæftigelse imellem børnene i forskellige aldre.

Som et andet eksempel på en mere utraditionel institutionstype, der synes at være under udvikling, kan nævnes SOCIALPÆDAGOGISK PASNINGSORDNING På SKOLER. Disse skal, for at kunne videreføres under bistandsloven, give samme kontrollerede beskæftigelse i socialpædagogisk øjemed af børnene uden for deres skoletid som fritidshjemmene.

OPTAGELSE I INSTITUTION M.V.

38. BESTEMMELSE OM OPTAGELSE i en daginstitution træffes af det sociale udvalg i forældrenes (barnets) opholdskommune, jfr.

bistandslovens § 72.

Det sociale udvalg bør særligt tage hensyn til følgende børn

a) Børn af enlige og børn, der er henvist fra anden myndighed eller speciallæge.

b) Børn, hvor begge forældre er udearbejdende.

c) Søskende til børn, der allerede er anbragt i institution.

d) Børn med særlige pædagogiske eller sociale behov.

39. Bestemmelsen i bistandslovens § 72 betyder, at der inden for social- og sundhedsforvaltningen må tilrettelægges EN CENTRAL PLADSANVISNING, der omfatter alle daginstitutioner i kommunen - bortset fra klubber og det tyske mindretals institutioner, jfr.

pkt. 41 og 42 - samt de formidlede dagplejer. I tilfælde, hvor dagplejeformidlingen administreres særskilt, bør det sikres, at også disse pladser indgår i vurderingen af, hvor barnet bedst vil kunne trives. For så vidt angår de private institutioner må der ved pladsanvisningen tages hensyn til eventuelle særregler, der gælder for den enkelte institution ifølge dens vedtægt.

Den daglige administration bør forestås af en person med pædagogisk indsigt og helst tillige med pædagogisk uddannelse.

Pladsanvisningen bør ske i samarbejde mellem lederen af daginstitutionen/ dagplejemoderen og den person, som forestår den centrale pladsanvisning. Et visitationsudvalg kan være hensigtsmæssigt som kontrolorgan, men i den daglige administration er det tilstrækkeligt, at social- og sundhedsforvaltningen forestår anvisningen. Et visitationsudvalg bør bestå af pædagoger fra institutionerne, repræsentanter for de private institutioners bestyrelser og repræsentanter for kommunen. Af hensyn til ordningens smidighed bør udvalget ikke have for mange medlemmer.

40. Pladsen til det enkelte barn må anvises med rimelig hensyntagen til forældrenes ønsker. Samtidig må de forskellige institutionspladser søges udnyttet på den måde, der bedst kan tilgodese barnets - og de allerede optagne børns - behov for pasning, beskæftigelse og udvikling. Herunder må der f.eks. tages hensyn til aldersfordelingen m.v. i institutionerne og til, at barnet ikke bør anvises plads i en institution, der ligger langt fra bopælen.

Med henblik på at søge handicappede børn og specielt adfærdsvanskelige børn integreret i et dagligt miljø, bør disse børn kunne anvises plads i almindelige daginstitutioner, i det omfang den almindelige daginstitution uden at ændre karakter kan indpasse disse børn i det daglige arbejde.

41. Børn af forældre, der tilhører det tyske mindretal, bør anvises plads i mindretallets daginstitutioner, såfremt forældrene udtrykker ønsker herom. Pladsanvisningen bør i disse tilfælde overlade fordelingen af børnene til de pågældende institutioners ledelser. Det forudsættes, at der også i disse tilfælde optages børn efter samme principper som nævnt under pkt. 38 og 40.

42. Børns og unges tilknytning til fritids- og ungdomsklubberne kan ikke helt sammenlignes med børns optagelse i f.eks. en børnehave eller et fritidshjem. Institutionskapaciteten i klubberne udnyttes i højere grad ved besøg af skiftende børn og unge, og der er ikke faste regler for fremmøde m.v. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at inddrage klubberne fuldt ud i den centrale pladsanvisning.

43. Børn, der er optaget i daginstitution, bør ikke OPSIGES fra deres plads uden tvingende grunde. Opsigelse bør normalt ske med 6 måneders varsel.

FLYGTNING (* 5) AF BØRN fra en daginstitution til en anden daginstitutionaf samme art bør ligeledes kun ske med 6 måneders varsel. Har forældrene anmodet om at får barnet flyttet eller erklæret sig enig i en flytning, kan et kortere varsel aftales.

44. UDMELDELSE AF BØRN, der er optaget i daginstitution, bør kunne ske med een måneds varsel til den første i en måned.

DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE M.V.

45. I henhold til bistandslovens § 14 fastsættes i pkt. 46-54 de grundprincipper for det pædagogiske arbejde m.v., der må anses for nødvendige for at sikre, at pasningen og beskæftigelsen af børn og unge, der er optaget i daginstitutioner, kan udøves forsvarligt.

1) DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE

46. Daginstitutionerne har til opgave i samarbejde med forældrene at skabe et miljø for børnene, der kan supplere hjemmets opdragelse.

Der bør stræbes efter, at barnet udvikler sig til et åbent og selvstændigt menneske, der har vilje til samarbejde, og som søger at anvende sin viden til at forbedre egne og andres livsvilkår.

Daginstitutionerne må derfor kunne tilbyde børnene tryghed samt give dem mulighed for oplevelser, der stimulerer deres trang til at udforske omgivelserne, således at deres erfaringsområde udvikles og deres aktivitet fremmes.

Denne opgave må søges fremmet under hensyntagen til børnenes forskellige alders- og udviklingstrin.

47. Når mange børn og voksne er sammen flere timer om dagen, må der nødvendigvis arbejdes i GRUPPER. Der stilles imidlertid ofte store krav til det enkelte barn, for at det kan blive et aktivt medlem af en gruppe.

Hertil kommer, at børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling kan hæmmes, hvis børnene grupperes alene efter deres alderstrin.

Herved kan børnene, inden de begynder i skolen, alene på grund af gruppeskift komme til at skifte tilknytning til voksne medarbejdere op til 6 gange.

Der må således arbejdes frem mod den fornødne fleksibilitet i gruppeopdeling på institutionerne samtidig med, at gruppeskift begrænses.

48. Det er vigtigt, at der tages særligt hensyn til NYANKOMNE BøRN, idet overgangen til en institution med mange børn, nye voksne og nye omgivelser kan virke overvældende. Dette gælder også ved overgang fra en institution til en anden.

Efter bistandsloven sker pladsanvisningen gennem social -og sundhedsforvaltningen, og den modtagende institution ser måske ikke det indskrevne barn og dets forældre, før barnet skal begynde i institutionen. Det er derfor vigtigt, at der, når barnet begynder i institutionen, sker en gensidig orientering mellem vedkommende medarbejder, barnet og forældrene. Det kan være afgørende at vide, om der er særlige hensyn der bør tages til barnet. Specielt for handicappede børn gælder det, at introduktionen må være vel forberedt også i forhold til de øvrige børn.

49. I det daglige arbejde med børnene vil der ofte opstå situationer, der kræver en eller anden indgriben fra den voksne.

KONFLIKTSITUATIONER må søges løst i gensidig forståelse med børnene, og det understreges, at legemlig revselse ikke er et egnet opdragelsesmiddel. I overenstemmelse hermed må tildeling af slag eller anden form for smertevoldende straf under ingen omstændigheder anvendes over for børn, der er optaget i daginstitution. Dette gælder også handlinger eller udtalelser, der kan virke ydmygende for barnet.

50. Det er en afgørende forudsætning for det pædagogiske arbejde, at institutionens GRUPPERUM giver gode muligheder for leg og beskæftigelse, og at institutionen råder over tilstrækkelige UDENDØRS legemuligheder.

51. For at opnå de bedste resultater i arbejdet med børnene må MEDARBEJDERNE som helhed og den enkelte medarbejder jævnligt gøre status over arbejdets mål og midler. Medarbejderne bør fortsat søge at dygtiggøre sig gennem efteruddannelse og videreuddannelse.

Den linie, som institutionen følger i arbejdet med børnene, må i øvrigt anlægges i et nært samarbejde mellem medarbejdere og forældre.

Det tilføjes, at medarbejdernes personlige livssyn, herunder politiske og religiøse holdning, naturligvis kan komme til udtryk under arbejdet med børnene, men det er et selvfølgeligt krav, at medarbejderne ikke søger at påtvinge børnene eller de unge en ensidig livsholdning.

2) ANDRE FORHOLD

52. Medarbejderne skal påse, at BADNING kun finder sted, såfremt den kan foregå under fuldt betryggende forhold.

Hvis daginstitutionen gør brug af et fast eller løst SOPPEBASSIN, må det påses, at der er behørigt opsyn med børnene.

Anvendelse i vuggestuer af BØRNESELER skal i videst muligt omfang undgås. Hvor anvendelse af seler undtagelsesvis findes nødvendig, skal medarbejderne ved anskaffelsen og brugen af selerne udvise den største agtpågivenhed overfor muligheden af en seles farlighed.

Ved anvendelse af MASKINER og MATERIALER M.V. i daginstitutionerne skal medarbejderne være opmærksomme på den særlige risiko ved at lade børnene beskæftiges hermed og sørge for, at gældende bestemmelser for benyttelsen overholdes.

53. Enhver form for BEFORDRING af børnene, som finder sted inden for den tid, hvor børnene er undergivet institutionens tilsyn, skal ske under betryggende opsyn af medarbejderne.

54. I daginstitutionerne i øvrigt påhviler det medarbejderne at være opmærksomme på eventuelle sygdomstegn m.v. hos børnene. I givet fald underretter medarbejderne barnets forældre og barnets egen læge om sygdommen m.v. I øvrigt henvises til Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 7. marts 1983. PERSONALETS SAMMENSÆTNING

og uddannelse

55. Personalet ved institutionerne må have en sammensætning og uddannelse, der sikrer, at institutionerne kan opfylde deres opgaver over for børnene.

I punkt 56-57 beskrives de uddannelseskrav, der har været stillet i henhold til lov om børne- og ungdomsforsorg.

I punkt 58-61 beskrives forudsætningerne om personalets sammensætning.

56. Følgende uddannelser har kvalificeret til ansættelse i daginstitutioner for børn, herunder socialpædagogiske fritidsforanstaltninger

1) Uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger, som har til formål at uddanne pædagoger til børnehaver, børnehaveklasser og fritidshjem, fritids- og ungdomsklubber og andre socialpædagogiske fritidsforanstaltninger for børn og unge.

2) Uddannelse til børneforsorgspædagog/ omsorgspædagog, som bl.a. har til formål at uddanne pædagoger til arbejde i vuggestuer, døgninstitutioner for børn og unge m.v. og hermed beslægtet arbejde.

Specielt inden for de aldersintegrerede institutioner er det hensigtsmæssigt at ansætte personale med forskellige af de forannævnte uddannelser.

3) Uddannelse til klubpædagog (Dansk ungdomsklubseminariums kursus eller den af Ungdomsringen arrangerede klubpædagoguddannelse) kvalificerer kun til ansættelse i fritids- og ungdomsklubber.

57. Ved daginstitutioner er der herudover ansat medarbejdere, der ikke er uddannet som pædagoger. Der er tale dels om merarbejdere, der medvirker i det direkte arbejde med børnene, dels om medarbejdere, der varetager opgaver som f.eks. rengøring, madlavning, kontor- og havearbejde.

58. Ved fastlæggelsen af det gennemsnitlige ugentlige timetal for det pædagogisk udannede personale vil følgende faktorer kunne anvendes: (* 6)

ÅT = Ugentlig åbningstid i timer.

BG = Børnetal i grupperne.

BT = Normeret børnetal.

Kl = Tid til at åbne og lukke institutionen.

K2 = Tid til administrativt arbejde.

Der vil altid være behov for at afsætte tid til administration, men den tid, der er institutionspersonalet - normalt lederen - anvendes dertil kan variere meget fra institution til institution, dels på grund af institutionens størrelse, dels under hensyn til i hvilket omfang de administrative opgaver varetages af kommunen.

Administrationstiden anbefales derfor udregnet under hensyntagen til forholdene i den enkelte institution.

K3 = Aktiviteter udover det direkte arbejde med børnene.

Ved en vurdering af medarbejdernes aktiviteter ud over direkte pædagogisk arbejde med børnene må tages i betragtning, at en del af disse aktiviteter efter deres natur ikke kan udskilles som en særlig del af medarbejdernes arbejdstid. Aktiviteter som f.eks.

individuel forældrekontakt, praktisk arbejde ved udførelse af småreparationer og lignende foregår almindeligvis samtidig med, at medarbejderen har ansvaret for en gruppe børn.

Samtidig må det tages i betragtning, at personalet eller dele af personalet i fornødent omfang skal kunne deltage i f.eks.

bestyrelsesmøder, møder blandt medarbejderne eller med forældrene.

K4 = For FRITIDSHJEM må antallet af medarbejdere tilpasses børnenes fremmøde, der i fritidshjemmene er meget lavt i formiddagstimerne, og gennemsnitligt væsentligt lavere end i de øvrige daginstitutioner.

Det gennemsnitlige ugentlige timetal for det pædagogisk uddannede personale fremgår herefter af følgende formel

BT ÅT * --- + K1 + K2 + K3 - K4. BG

59. I små institutioner (indtil 20 børn) eller institutioner med atypiske børnetal og uhensigtsmæssige lokaleforhold samt institutioner, der har et særligt belastet klientel, bør det uddannede personale forøges efter en individuel vurdering.

60. Ved fastsættelsen af det gennemsnitlige ugentlige timetal for de øvrige medarbejdere, der medvirker i det direkte arbejde med børnene, kan der tages udgangspunkt i, at der så vidt muligt i hele institutionens åbningstid bør være mindst 2 medarbejdere - heraf 1 pædagogisk uddannet medarbejder - til stede, og at der til hver børnegruppe normalt bør være knyttet 2 medarbejdere heraf 1 pædagogisk uddannet medarbejder.

I øvrigt forudsættes det, at institutionens leder i videst muligt omfang indgår i arbejdet i børnegrupperne, og at arbejdstilrettelæggelsen foretages under hensyntagen til de gængse fremmødetal i løbet af dagen for børnene i institutionen, herunder at børnegrupperne på tidspunktet af dagen med få fremmødte børn sammenlægges. (* 7)

I øvrigt forudsættes det, at institutionens leder i videst muligt omfang indgår i arbejdet i børnegrupperne, og at arbejdstilrettelæggelsen foretages under hensyntagen til de gængse fremmødetal i løbet af dagen for børnene i institutionen, herunder at børnegrupperne på tidspunktet af dagen med få fremmødte børn sammenlægges.

61. Fastsættelsen af det gennemsnitlige ugentlige timetal for de medarbejdere, der varetager opgaver som f.eks. rengøring, madlavning, kontor- og havearbeje, må foretages efter bedømmelse af arbejdsopgaverne i den enkelte institution.

DAGINSTITUTIONERNES LEDELSE

62. De almindelige regler om daginstitutionernes ledelse fremgår af afsnit I. Disse regler suppleres med reglerne efter gældende aftaler om samarbejdsforhold m.v. samt med reglerne i punkt 63-66 om bestyrelsesforhold, lederens opgaver, medarbejderråd og forældreindflydelse.

63. I bestyrelsen for private daginstitutioner bør forældrene til de børn, der er optaget i institutionen, være repræsenteret med mindst 2 medlemmer, jfr. i øvrigt punkt 66.

64. Daginstitutionens leder har ansvaret for den pædagogiske ledelse af institutionen. Lederen forestår i samarbejde med de øvrige medarbejdere den daglige drift af institutionen.

65. Institutionens leder og øvrige medarbejdere med fast tilknytning til institutionen danner et MEDARBEJDERRÅD, der er medbestemmende ved fastlæggelsen af retningslinier for varetagelse af det pædagogiske arbejde.

Ved varetagelsen af arbejdsopgaverne i øvrigt må det tilstræbes, at samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere - uanset hvilken samarbejdsform der vælges - udøves i overensstemmelse med de retningslinier, der er fastlagt i de til enhver tid gældende regler om samarbejdsudvalg inden for den kommunale forvaltning/ virksomhed.

66. Forældrene til børn, der er optaget i daginstitution må søges medinddraget i stillingtagen til spørgsmål, der i almindelighed berører børnenes forhold på institutionen.

DAGINSTITUTIONERNES DRIFT

67. Vejledning om daginstitutionernes drift fremgår af afsnit I.

Denne vejledning suppleres med punkt 68-73 om særlige forhold.

68. Vuggestuer, børnehaver, herunder legestuer, og aldersintegrerede institutioner bør være åbne for tilgang af børn på alle dage, bortset fra lørdage, søndage og helligdage. Den daglige ÅBNINGSTID, der mindst bør være på 4 timer, fastsættes af kommunalbestyrelsen, for private institutioner efter forudgående forhandling med institutionernes bestyrelser.

Klubber for børn og unge bør have åben mindst 3 timer daglig og mindst 3 aftener ugentlig med en sæsonlængde på ikke under 6 måneder.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere - ligeledes efter forhandling med de private institutioners bestyrelser - tilrettelægge ferielukning, herunder lukning mellem jul og nytår, af daginstitutioner, når det påses, at der stadig er det nødvendige antal pladser til rådighed i kommunen.

69. Børn, hvis optagelse i vuggestue, børnehave, fritidshjem eller aldersintegreret institution, også på LØRDAGE, er særlig påkrævet på grund af forældrenes (forsørgerens) erhvervsarbejde eller lignende forhold, skal efter beslutning af det sociale udvalg på disse dage kunne optages i en daginstitution m.v. med hel eller delvis lørdagsåbning.

70. Tobaksrygning må ikke finde sted i lokaler, hvor børnene opholder sig.

71. Hvis der ved en institution indtræffer FORHOLD, DER KAN MEDFØRE, AT INSTITUTIONEN BLIVER GENSTAND FOR KRITIK, må lederen omgående underrette institutionens bestyrelse og social- og sundhedsforvaltningen. Tilsvarende gælder i tilfælde af klager over forholdene på institutionen og ved ulykker og lignende blandt børnene.

72. Børnene er erstatningsansvarlige for SKADEVOLDENDE adfærd i eller uden for institutionen efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Der skal peges på muligheden for at tegne ANSVARSFORSIKRING for lederens og de øvrige medarbejderes erstatningsansvar for uagtsom skadevoldende adfærd over for børnene og for disses uagtsomme skadevoldende adfærd over for andre børn, medarbejdere eller udenforstående tredjemand.

73. Endvidere skal der peges på muligheden af at tegne BRANDFORSIKRING for institutionens bygninger, inventar og løsøre.

74. Vejledning om ANDRE SÆRLIGE FORHOLD samt supplerende vejledning vedrørende daginstitutionernes drift gives af socialstyrelsen.

TILSYNET MED DAGINSTITUTIONER

for børn og unge

75. For private institutioner med overenskomst varetages tilsynet med institutionens ledelse og drift i forbindelse med udøvelsen af de beføjelser, der tilkommer kommunalbestyrelsen efter overenskomsten. For så vidt angår det driftsøkonomiske og regnskabsmæssige tilsyn henvises til socialministeriets cirkulære om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision.

Tilsynet med det pædagogiske arbejde på private og kommunale institutioner udøves af social- og sundhedsforvaltningen.

76. Amtsrådet yder vejledning og kan foretage undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om driften af daginstitutioner i amtskommunen.

KLAGEADGANG M.V.

77. Afgørelser, der træffes af det sociale udvalg, kan indbrings for amtsankenævnet, jfr. bistandslovens § 15. Amtsankenævnets afgørelser kan som hovedregel ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Herudover kan socialstyrelsen/ socialministeren optage de sociale udvalgs behandling af en sag til undersøgelse, jfr.

socialministeriet cirkulære om bistandlovens almindelige bestemmelser.

III.

Dagcentre

78. Et dagcenter danner rammen om det omsorgsarbejde, der bedst kan foregå på en institution, jfr. § 74. Dagcentre må indrettes for den kategori af personer, som det enkelte center er bestemt for.

I et dagcenter skal gennemføres et aktiverende, plejehjemsforebyggende arbejde og om muligt ydes fodpleje og beskæftigelsesterapi. Der kan endvidere ydes en fysioterapi, der sigter mod vedligeholdelse af helbredstilstanden og forebyggelse af forringelse af denne, og som ikke kræver ordination eller behandlingsanvisning. Dette vil således omfatte motionsgymnastik o.lign., som kan ledes af en fysioterapeut. En fysioterapi, som forudsætter individuel lægeundersøgelse og lægeordination og terapi, der kræver specielt apparatur, er et anliggende for SUNDHEDSVÆSENET og må ydes efter reglerne herom. Sådan fysioterapi kan derfor IKKE ydes af dagcentret.

79. Bestemmelse om adgang til et dagcenter skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af det sociale udvalg, jfr. § 77, stk. 2.

Det sociale udvalgs afgørelse om optagelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jfr. § 77, stk. 3.

80. Betaling for deltagelse i et dagcenters foranstaltninger fastsættes af det sociale udvalg.

81. Om tilsvarende omsorgsarbejde uden for institution henvises til socialministeriets bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og socialministeriets cirkulære om hjælp til boligindretning, omsorgsarbejde og befordring efter bistandsloven.

Dagcentre, der overvejende har til formål at arrangere unerholdning for pensionister, kan støttes af kommunerne, men de er ikkedagcentre efter bistandslovens § 74.

DAGHJEM, BESKYTTEDE BOLIGER

og plejehjem

82. Bistandsloven forudsætter som tidligere lovgivning om omsorg for ældre og pensionister, at en person skal have hjælp til at BLIVE I SIT HJEM, Så LÆNGE DET ER MULIGT OG ØNSKELIGT. Lovens regler om optagelse i daghjem, i beskyttet bolig eller på plejehjem kommer derfor først til anvendelse, når mulighederne for at hjælpe en person i eget hjem må anses for udtømt.

Med hensyn til mulighederne for at hjælpe en person i eget hjem kan henvises til socialministeriets cirkulære af 30. oktober 1980 om praktisk bistand i hjemmet, socialministeriets bekendtgørelse af 11. december 1986 om ydelse af hjælpemidler og socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om hjælp til boligindretning, omsorgsarbejde og befordring efter bistandsloven.

IV

Daghjem

83. Et daghjem er bestemt for personer, hvis tilstand kræver vedvarende tilsyn og pleje, som ikke kan ydes i deres hjem i dagtimerne, jfr. § 74, stk. 1.

Opføres særskilte dagplejehjem, skal de indrettes således, at de er i stand til at modtage plejekrævende patienter.

Et daghjem skal udføre de samme funktioner som et plejehjem, men adskiller sig fra dette ved, at de, der optages i hjemmet, ikke bor på hjemmet. I et daghjem skal der således kunne ydes en egentlig pleje.

84. Bestemmelse om optagelse i et daghjem træffes af det sociale udvalg, jfr. § 77, stk. 1.

Det sociale udvalgs afgørelse om optagelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jfr. § 77, stk. 3.

85. Personer, der er optaget i et daghjem, betaler et beløb for kost og pleje, jfr. § 78, stk. 1. Ved fastsættelse af beløbet tages hensyn til den mindreudgift, pågældende har ved at få måltider på hjemmet. Yderligere betales indtil det beløb, den pågældende skulle betale for modtagelse af hjemmehjælp. Hertil kommer betaling for særlige ydelser som hårpleje og fodpleje.

V

Beskyttede boliger

86. Beskyttede boliger er bestemt for personer, der ikke kan klare sig i en almindelig bolig, men hvis tilstand dog ikke nødvendiggør optagelse i plejehjem eller daghjem, jfr. § 79, stk. 2. En beskyttet bolig skal være indrettet for personer med vedvarende lidelser.

I beskyttede boliger skal der kunne ydes personlig og praktisk bistand, men kun i begrænset omfang egentlig pleje. Beskyttede boliger er derfor ikke bestemt for personer, der bør optages på plejehjem.

87. Ved BESKYTTEDE BOLIGER FOR YNGRE gælder dog, at der må tages særligt hensyn til yngres forhold, herunder deres ønske om at blive optaget i eller forblive i en beskyttet bolig for at kunne være sammen med andre yngre og deres mulighed for at få beskæftigelse og at deltage i aktiviteter uden for boligen.

88. Beskyttede boliger skal

1) være en kollektiv bebyggelse eller en del af en sådan bebyggelse,

2) have en vagtcentral med personale, der kan tilkaldes på ethvert tidspunkt af døgnet,

3) give mulighed for bistand i lejligheden, nemlig

a) personlig bistand og b) bistand til pasning af lejligheden og til andre formål, hvortil der sædvanligvis kan ydes bistand af hjemmehjælpere, c) en begrænset pleje, svarende til hvad der ydes af hjemmesygeplejen,

4) have fælles faciliteter og serviceydelser som måltider og vaskeservice,

5) have aktivitets- og kontaktmuligheder i fælles lokaler i eller i umiddelbar nærhed af boligerne.

89. En beskyttet bolig skal opfylde de krav, boliglovgivningen stiller til en selvstændig lejlighed. Den skal være INDRETTET sÅledes, at den er egnet for handicappede personer. Der skal FRA HVER BOLIG kunne tilkaldes bistand. Boligerne kan indrettes til ægtepar.

90. Beskyttede boliger kan oprettes som selvstændige bygninger eller som nogle opgange i almindeligt boligbyggeri. Beskyttede boliger vil normalt være lejligheder, men kan eventuelt være selvstændige huse eller rækkehuse, hvis dette ikke forringer mulighederne for kolletive ydelser og for hurtig tilkaldelse af bistand. Der må være et så stort antal boliger, at en forsvarlig økonomisk drift kan sikres. Drives boligerne i samarbejde med et plejehjem, kan antallet af boliger være mindre, end hvad der ville være nødvendigt for forsvarlig økonomisk drift, hvis de skulle drives selvstændigt. ENKELTE boliger i almindeligt byggeri eller i almindelig kollektivbebyggelse kan IKKE godkendes som beskyttede boliger. En pensionists almindelige bolig kan således ikke for den pågældende godkendes som beskyttet bolig, selv om han eller hun opfylder betingelserne for at blive optaget i en beskyttet bolig.

91. Det vil være praktisk, at beskyttede boliger virker i SAMARBEJDE med et plejehjem. Det er ikke en forudsætning, at de beskyttede boliger er opført i nærheden af plejehjemmet, men er dette tilfældet, vil VAGTRUMMET eventuelt kunne placeres i plejehjemmet, ligesom udlevering af MÅLTIDER, VASKESERVICE og lign. vil kunne etableres i et samarbejde med plejehjemmet, og beboerne i de beskyttede boliger vil kunne deltage i FYSIOTERAPI, ERGOTERAPI OG OMSORGSARBEJDE, som arrangeres for plejehjemmet beboere.

92. En beskyttet bolig skal betragtes som beboernes EGET HJEM. I overensstemmelse med princippet om, at pensionister og andre længst muligt bør have adgang til at være i eget hjem, bør det derfor, når en person ikke længere kan være i sin hidtidige bolig, selv om denne er særligt indrettet for pågældende, og der gives hjælpemidler og bistand i hjemmet efter reglerne i bistandslovens afsnit IV og V, undersøges, om han eller hun bør optages i en beskyttet bolig i stedet for at blive optaget på plejehjem.

Ægtepar kan optages i en beskyttet bolig, selv om kun den ene af ægtefællerne opfylder betingelserne herfor.

Når den, hvis forhold har begrundet optagelse i den beskyttede bolig, ikke længere kan være i boligen, f.eks. på grund af flytning til plejehjem, må der tages stilling til, om ægtefællen fortsat skal have ophold i en beskyttet bolig. Det forudsættes, at der om nødvendigt gives den, der skal flytte fra en beskyttet bolig, bistand til at finde en anden bolig.

93. Den enkelte kommunalbestyrelse afgør, hvorledes den bistand, der er nævnt under punkt 88, skal gives til beboerne i beskyttede boliger, herunder om bistand, som kan ydes af hjemmehjælpere, skal gives af personer, der er knyttet til kommunens almindelige hjemmehjælpsordning, ligesom kommunalbestyrelsen må tage stilling til, hvilke andre medhjælpere der er brug for med henblik på at opfylde beboernes behov for bistand.

94. Da forudsætningen for adgang til en beskyttet bolig er, at der i større eller mindre omfang er behov for den bistand, der er nævnt under punkt 88, vil det for lederen af boligerne og den sociale forvaltning være en forpligtelse at FØLGE DEN ENKELTE BEBOERS BEHOV og at tage stilling til arten og omfanget af den bistand, der skal gives den enkelte ud fra hensynet til den enkeltes ønsker og behov.

95. For beskyttede boliger bør der søges oprettet beboerråd, jfr. § 82, stk. 1. Om beboerråd henvises til bemærkningerne herom under afsnittet om plejehjem. Der bør endvidere fastsættes en husorden, så vidt muligt i samarbejde med beboerrådet.

OPTAGELSE I BESKYTTET BOLIG

96. Ved optagelsen i en beskyttet bolig bør beboeren orienteres om, hvilke regler der gælder for de beskyttede boliger, hvilken bistand det er muligt at få, samt under hvilke forhold der kan blive tale om flytning fra boligen.

Ansvaret for afgørelsen om INDFLYTNING I eller FLYTNING FRA en beskyttet bolig ligger hos det sociale udvalg

(magistraten), jfr. § 83, stk. 2. Visitationen foretages på samme måde som til de plejehjem, kommunen benytter. Afgørelsen om indflytning i en beskyttet bolig kan ikke træffes af bestyrelsen for en selvejende institution, der driver beskyttede boliger, og en selvejende institution har ikke fortrinsret til at få personer optaget i en beskyttet bolig. Ved afgørelse om adgang til en beskyttet bolig bør der lægges vægt på, at den pågældende med den bistand, der i øvrigt ydes beboerne, kan klare sig selv og i et rimeligt tidsrum kan have glæde af boligen.

Beslutningen om optagelse i beskyttet bolig træffes, efter at der er indhentet en udtalelse fra det af amtsrådet nedsatte rådgivende udvalg, jfr. punkt 108.

BETALING FOR OPHOLD I EN

BESKYTTET BOLIG

97. Uanset at lejlighederne i beskyttede boliger betragtes som beboernes private boliger, er beskyttede boliger dog efter bistandsloven INSTITUTIONER. De hører derfor ikke under lejelovgivningen, og der skal ikke oprettes sædvanlig lejekontrakt.

Efter bistandslovens § 86 fastsættes lejen af det sociale udvalg efter retningslinjer udarbejdet af socialministeren. I henhold hertil fastsættes, at det beløb, der skal betales, udgør betaling for leje af boligen og vedligeholdelse, lys og varme samt bistand og pleje i boligen, herunder bistand af hjemmehjælper, samt deltagelse i aktiviteter for pensionister.

For deltagelse i omsorgsarbejde uden for de beskyttede boliger sammen med pensionister, som betaler herfor, kan der dog også kræves betaling af beboere i beskyttede boliger.

98. Det beløb, der skal betales, udgør et beløb svarende til 25 pct.

af husstandens socialindkomst, anvendt som efter boligsikringslovens § 6, samt normalt halvdelen af bistands- og plejetillæg, dog højst et beløb svarende til bruttohusleje incl.

vedligeholdelse for den pågældende bolig, og et beløb svarende til højeste betaling for hjemmehjælp for pågældende.

Det sociale udvalg kan i det enkelte tilfælde fastsætte en højere eller lavere betaling end 25 pct. af husstandsindkomsten. Der må IKKE af personer, som skal optages i en beskyttet bolig, kræves noget indskud for adgang til at blive optaget.

For andre ydelser end de nævnte, således for måltider leveret beboeren og for vask, hår- og fodpleje betales et af det sociale udvalg fastsat beløb.

99. Beskyttede boliger opført før bistandslovens ikrafttræden kan anvendes som beskyttede boliger, såfremt de opfylder betingelserne herfor, herunder at de, såfremt de ikke drives af en kommune, drives som selvejende institution. Da begrebet beskyttede boliger ikke tidligere har været anvendt af lovgivningen, omfattes beskyttede boliger IKKE af reglen i bistandslovens § 142, hvorefter private institutioner kun skal være selvejende, hvis dette krav var gældende, da de blev oprettet. Beskyttede boliger, der ikke drives af en kommune, skal således altid være selvejende institutioner. Dette gælder, selv om BENÆVNELSEN beskyttede boliger har været anvendt om dem før 1. april 1976.

100. Spørgsmålet om, hvorvidt en kollektivbebyggelse, der har været i brug i tiden før bistandslovens ikrafttræden, kan virke efter reglerne for beskyttede boliger, må afhænge af, om de under punkt 88 og 96 nævnte betingelser er opfyldt eller inden for en rimelig tid kan opfyldes, herunder navnlig at adgangen til boligerne fremtidig betinges af en visitation. Eventuelt kan et afsnit af en kollektiv beboelse anvendes som beskyttede boliger, medens resten fortsat virker som hidtil. Der må da ske en forholdsmæsig fordeling af udgifterne.

I tvivlstilfælde må spørgsmålet om, hvorvidt en kollektiv bebyggelse kan virke som beskyttede boliger, forelægges for socialstyrelsen.

101. Beboere i boliger, der går over til at blive beskyttede boliger, må så tidligt som muligt have underretning herom, for at de kan indrette deres forhold herefter. Eventuelle regler om opsigelse må iagttages. Når kollektivboliger er godkendt som beskyttede boliger, gælder betalingsreglerne for beskyttede boliger. Er der tidligere betalt indskud for adgang til boligen, skal det tilbagebetales.

Medfører overgangen til beskyttede boliger, at en beboer i en sådan bolig efter betalingsreglerne skal yde et større beløb end hidtil, bør der eventuelt ske en lempelig, gradvis forhøjelse af betalingen.

102. Særlig med hensyn til KOLLEKTIVBOLIGER FOR YNGRE GÆLDER, at såfremt der i en bebyggelse er flere boliger, der er indrettet eller kan indrettes som beskyttede boliger, kan ET ANTAL boliger udskilles som beskyttede boliger, uden at det til enhver tid skal være de samme boliger. Reglerne om visitation og opholdskommunereglerne gælder da for disse boliger.

VI

Plejehjem

103. Et plejehjem er bestemt for personer, hvis helbredstilstand bevirker, at de ikke selv med den bistand, der efter loven kan ydes dem i eget hjem, kan klare sig i deres hjem, heller ikke når dette er en beskyttet bolig, jfr. § 79, stk. 1.

Med hensyn til oprettelse af plejehjem henvises til bemærkningerne under punkt 3. Særlig med hensyn til oprettelse af plejehjem som selvejende institutioner skal bemærkes, at for private hjem oprettet før 1. april 1964, stilles intet krav om, at hjemmet skal være en SELVEJENDE INSTITUTION.

Hjem, der er oprettet i tiden fra 1. april 1964-31. marts 1968, skal drives som selvejende institution, såfremt mindst 12 af de i hjemmet optagne er personer, hvis ophold helt eller delvis betales af offentlige midler.

104. Hjem, der er oprettet efter den 31. marts 1968, skal drives som selvejende institution, såfremt mindst 10 pensionister er optaget i hjemmet.

Hjem, der oprettes efter bistandslovens ikrafttræden, skal uanset størrelsen være selvejende institutioner.

105. Enhver, der har behov for optagelse i et plejehjem, kan optages under forudsætning af, at vedkommende hjems indretning og personale er egnet til at klare den pågældendes plejebehov, og pågældendes tilstand ikke efter en lægelig vurdering skønnes at frembyde risiko eller væsentlige gener for hjemmets øvrige beboere.

YDELSER I PLEJEHJEM

106. I et plejehjem skal der kunne gives den fornødne omsorg og pleje efter den enkeltes behov. Herudover har de i hjemmet optagne ret til ydelser, der sædvanlig gives i et plejehjem, HERUNDER BEKLÆDNING, HÅRPLEJE OG FODPLEJE SAMT HJÆLPEMIDLER.

107. For plejehjem bør der søges oprettet beboerråd, jfr. § 82, stk.

1. Der bør endvidere fastsættes en husorden, så vidt muligt i samarbejde med beboerrådet. Formålet med et beboerråd er dels at aktivere hjemmenes beboere, dels at skabe et samarbejde mellem beboerne og hjemmets leder med henblik på at drøfte spørgsmål af interesse for det daglige liv på hjemmet. Beboerrådene må have adgang til at tage initiativet til drøftelse med lederen af vedkommende hjem og skal kunne henvende sig direkte til de kommunale myndigheder.

Der kan ikke fastsættes bestemte regler om rådets sammensætning eller beføjelser. Da det er et hjems bestyrelse, der har ansvaret for den daglige drift over for kommunalbestyrelsen, må kommunalbestyrelsen fastlægge beboerrådets opgaver, og det vil være rimeligt, at rådet beskæftiger sig med spørgsmål, som har betydning for beboernes daglige færden i hjemmet.

Ved optagelse i et plejehjem bør beboeren orienteres om forhold, som har betydning for den enkelte beboer.

OPTAGELSE I PLEJEHJEM

108. Bestemmelse om optagelse i et plejehjem træffes af det sociale udvalg, jf.r § 83, stk. 2.

Beslutning om optagelse må tages på grundlag af oplysninger FRA FLERE SIDER således fra pågældendes læge, hjemmesygeplejerske, hjemmehjælpere, og andre, der har kendskab til pågældendes forhold. Hvis der for det stedlige område findes en LANGTIDSMEDICINSK afdeling under sygehusvæsenet, skal visitation til plejehjem ske i nært samarbejde med denne afdeling.

Forinden beslutning om optagelse i plejehjem træffes af det sociale udvalg, skal der indhentes en udtalelse fra det rådgivende udvalg, som er nedsat af amtsrådet, medmindre der mellem amtsrådet og vedkommende kommunalbestyrelse er truffet AFTALE om, at det sociale udvalg kan undlade at indhente en sådan udtalelse, jfr. § 83, stk. 2.

Når det er muligt, bør der tages hensyn til pågældendes eget ønske om ANBRINGELSESSTED, også når optagelse, f.eks. af hensyn til at opretholde forbindelse med pårørende, ønskes i et andet hjem end dem, vedkommende kommune sædvanligt benytter.

109. Såfremt et hjem er opført som en selvejende institution af en særlig interessekreds, der har tilvejebragt midler til opførelsen, vil det efter omstændighederne kunne godkendes, at der i MEGET BEGRÆNSET omfang gives en fortrindsstilling til optagelse i hjemmet for visse grupper af personer. Det vil dog være en absolut forudsætning, at disse personer opfylder de sædvanlige betingelser FOR ADGANG TIL DET pågældende hjem og derfor kan godkendes optaget af den kommunale myndighed, der visiterer til hjemmet. En bestemmelse om en fortrinsstilling vil eventuelt kunne begrænses til at GÆLDE ET åremål.

Det kan i en overenskomst fastsættes, at personer, der har et større plejebehov, eller som har ventet i længere tid på optagelse end de af en bestyrelse indstillede, skal have fortrinsret til optagelse.

Økonomiske forhold

110. Til beboere i plejehjem udbetales et beløb til personlige fornødenheder, jfr. § 84. For en pensionist udgør dette beløb en del af pensionen, medens den øvrige del betragtes som betaling for opholdet, jfr. nedenfor. For personer under 60 år er beløbet til personlige fornødenheder 20 pct. højere end for andre.

111. Til personer i plejehjem for YNGRE ydes et særlig beløb til personlige fornødenheder. Dette særlige beløb kan også udbetales til personer under 60 år i andre hjem, når forholdene i det enkelte tilfælde taler herfor.

De forhold, der kan begrunde udbetaling af det høje beløb til personlige fornødenheder, er, at der skal være tale om fysisk handicappede pensionister under 45 år på ansøgningstidspunktet, som ud fra pladshensyn , tilknytning til familie i nærheden eller af andre personlige årsager er optaget i almindeligt plejehjem i stedet for i plejehjem for yngre.

Udbetaling af det forhøjede beløb til personer i almindeligt plejehjem kan dog kun ske, efter at de kommunale myndigheder I HVERT ENKELT TILFæLDE har indhentet godkendelse fra socialstyrelsen.

112. Beløb til personlige fornødenheder skal altid udbetales, uanset om der skal betales for opholdet. Dog kan der med den, der skal betale for EGET ophold i et hjem, AFTALES en modregning. Beløbet til personlige fornødenheder kan ikke nedsættes, selv om det beløb, en person skal betale som følge af, at han har bortgivet midler, jfr. nedenfor, ikke kan udredes af den pågældendes øvrige midler.

Satserne for personlige fornødenheder, meddeles i sikringsstyrelsens cirkulærer om pensionernes størrelse.

Til pensionister i plejehjem kan der ydes et personligt tillæg af rådighedsbeløbet.

BETALING FOR OPHOLD PÅ HJEM

113. For ophold i et almindeligt hjem betaler en pensionist med sin pension, således som denne til enhver tid må opgøres med de tillæg, pågældende er berettiget til, invaliditetstillæg, ventetillæg, alderstillæg m.v., herunder bistands- og plejetillæg.

Begæring om bistands- og plejetillæg for pensionister, der er optaget i hjem, bør dog kun indgives, når en pensionist har så betydelige indtægter, at tilkendelse af tillæg vil nedsætte betalingen af pensionistens midler udover pensionen. Af pensionen bevares dog et beløb til personlige fornødenheder, jfr. punkt 110-112.

En udenlandsk pension, der i kraft en en konvention træder i stedet for en dansk pension, og som ikke fra udbetalingslandet nedsættes eller bortfalder som følge af insitutionsopholdet, anvendes til betaling for opholdet efter de regler, der gælder om den danske pension for den pågældende institution, se bekg. (SM) § 25.

Bestemmelsen anvendes på den udenlandske pension, der senere må forventes afløst af en dansk pension. Dette vil f.eks. være tilfældet med udenlandsk pension ydet efter den nordiske konvention.

Er der tale om ophold på plejehjem efter bistandsloven, bevares et beløb til personlige fornødenheder af pensionen, mens resten anvendes som betaling for opholdet. På institutioner, hvor en dansk pension ville være blevet inddraget, anses hele pensionen som betaling for opholdet, og beløb til personlige fornødenheder udbetales efter de regler, der gælder for de pågældende institutioner.

Det sociale udvalg må i disse tilfælde underrette den udenlandske pensionsanvisende myndighed om, at den pågældende har fået ophold på en institution, og at en dansk pension i denne situation ville være blevet nedsat eller inddraget.

Pensionen eller den del heraf, der anses som betaling for opholdet, indgår som indtægt for den pågældende institution, og fragår i givet fald i det beløb, der anmeldes til refusion, eller opkræves som betaling fra en anden myndighed.

Anden udenlandsk pension, herunder pension efter EF-forordning nr.

1408/ 71 skal behandles som anden indtægt ud over dansk pension.

114. Pensionister, der har indtægter UDOVER pensionen, betaler 60 pct. heraf for ophold i hjemmet. Ved opgørelse af indtægten medregnes ENHVER INDTÆGT, således også ydelser efter loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension. I indtægten fradrages SKATTER samt folkepensionsbidraget. OVERSKUD ELLER UNDERSKUD På FAST EJENDOM opgøres som efter pensionslovene.

115. Ved beregningen af indtægten, jfr. pkt. 114, kommer bestemmelsen i folkepensionsloven om bortgivelse af midler m.v. til anvendelse.

Hvis en person, der har siddet i uskiftet bo, skifter boet, betragtes det som bortgivelse af midler. Afkald på underholdsbidrag betragtes ligeledes som bortgivelse. Bortgivelse af beløb på ikke over 8.000 kr. årlig for hver gavemodtager medfører dog ikke forhøjelse af beregningsgrundlaget.

Forhøjelsen af beregningsgrundlaget vedvarer for en periode af indtil 10 år fra bortgivelsen. Den fastsatte forhøjelse anvendes uændret i hele perioden. Forhøjelsen vedrørende afkald på underholdsbidrag anvendes dog kun for den periode, hvor underholdsbidrag kunne være tildelt.

Forhøjelsen af beregningsgrundlaget sker hos den, der har foretaget dispositionen. Såfremt der foreligger en gaveanmeldelse, vil det fremgå af denne, hvem der har foretaget dispositionen.

116. Der skal ved opgørelsen BORTSES FRA MINDRE INDTÆGTER, der stammer fra PENSIONISTENS PERSONLIGE ARBEJDE UNDER OPHOLD I HJEMMET. Der kan bortses fra et beløb af indtil det dobbelte af det maksimale beløb til personlige fornødenheder for pensionister over 60 år.

117. Betalingen for opholdet, dvs. den del af pensionen, der afgives som betaling, og betaling af egne midler udover pensionen, må ikke overstige den faktiske udgift, beregnet efter det senest afsluttede regnskabsår for hjemmet. Overstiger pensionistens således beregnede indbetaling den faktiske udgift, nedsættes betalingen i fornødent omfang. Betalingen kan ikke overstige det maksimum, der fastsættes som grænse for en kommunes adgang til statsrefusion af plejehjemsudgifter. (* 9)

118. Ifølge § 85 ydes betaling først fra udgangen af den måned, der følger efter indlæggelsesmåneden. Tilkendes pension fra et senere tidspunkt end efter udgangen af måneden efter indlæggelsesmåneden, anvendes den til betaling fra det tidspunkt, fra hvilket den tilkendes.

Er der rimelig udsigt til udskrivning inden for et tidsrum af omkring 3 måneder, kan betalingen nedsættes, så at der af pensionen bevares et beløb til husleje og lignende.

119. Har en pensionist i et hjem en ægtefælle, der er pensionist, men ikke er optaget i et hjem, betragtes samlivet som ophævet, således at der til hver ægtefælle beregnes pension som til en enlig. Er den anden ægtefælle ikke pensionist, kan der, da samlivet betragtes som ophævet, ikke ydes ægteskabstillæg.

Pensionen for den ægtefælle, der er optaget i et hjem, anvendes som delvis betaling for pågældendes ophold på hjemmet, jfr. om tidspunktet for betalingens begyndelse pkt. 118, og kan ikke anvendes til den anden ægtefælles underhold, ligesom der ikke kan ydes personligt tillæg til den i hjemmet optagne ægtefælles pension til dækning af den ikke pensionsberettigede ægtefælles forsørgelse. Har denne ikke mulighed for at klare sig selv, må eventuel hjælp ydes efter bistandslovens regler om kontanthjælp.

Indtægt, som den ægtefælle, der er optaget i et hjem, har udover pensionen, kan derimod anvendes til opfyldelse af forsørgelsespligten over for ægtefælle og børn. Der skal af denne indtægt afsættes et beløb, der er tilstrækkeligt til, at familiens levevilkår ikke forringes. Et eventuelt RESTERENDE beløb indbetales herefter for opholdet i hjemmet efter de regler, der gælder for sådan betaling.

Har den ægtefælle, der ikke er optaget i hjemmet, egne indtægter, kan der heraf kræves betaling for den ægtefælle, der er optaget i hjemmet. Denne betaling fastsættes efter et skøn, men det skal også her iagttages, at den pågældendes og familiens levevilkår IKKE Må FORRINGES.

Afgår en gift pensionist, der er optaget i et hjem ved døden, inden pensionen i medfør af reglerne i pkt. 126 er anvendt som betaling for opholdet, finder reglen om udbetaling af efter-pension, jfr. § 48 i lov om socialpension, ikke anvendelse, idet det er en forudsætning for udbetalingen, at ægtefællerne levede sammen på tidspunktet for dødsfaldet.

120. Nedsættelse (for personer med ophold i institutioner efter § 112, stk. 1, inddragelse) af pension sker ved udløbet af måneden efter den måned, i hvilken pensionisten bliver optaget i en institutionsform efter enten § 79, eller § 112, stk. 1 eller § 112, stk. 2.

Overflytning mellem disse institutionsformer fører ikke til en forlængelse af tidsfristen for udbetaling af fuld pension.

121. Betaling for ophold i et hjem kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, jfr. § 7. Dette gælder både for den, der er optaget i et hjem, og for den, der skal betale for en ægtefælle i et hjem.

TILSYN

122. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med den daglige drift af daghjem, dagcentre, plejehjem og beskyttede boliger i kommunen, jfr. §§ 76 og 82.

Kommunalbestyrelsen har således pligt til at sikre, at institutionerne er egnede opholdssteder for den kategori af personer, for hvilke hver enkelt institution er bestemt. Dette betyder, at der til stadighed må være forbindelse med institutionen, for at det kan konstaters, om de krav, der stilles, er opfyldt. Viser dette sig ikke at være tilfældet, må kommunalbestyrelsen for så vidt angår de kommunale institutioner foretage de nødvendige ændringer og med hensyn til de private institutioner kræve, at forholdene ændres, eller at benyttelsen ophører.

At pligten til at føre tilsyn påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor en institution ligger, fritager imidlertid ikke den kommune, der benytter en institution i en anden kommune, for jævnlig at have forbindelse med den pågældende, medmindre de sociale myndigheder i tilsynskommunen har påtaget sig at have indseende med beboerens forhold.

Amtsrådet yder vejledning og kan foretage undersøgelser i forbindelse med driften af både kommunale og private institutioner.

123. Om det SUNDHEDSMÆSSIGE TILSYN henvises til indenrigsministeriets regler vedrørende det sundhedsmæssige tilsyn med institutioner, klinikker m.v.

INDBRINGELSE AF AFGØRELSER FOR HØJERE

ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER.

124. Klager over de kommunale myndigheders afgørelser om optagelse på institution og om betalingen herfor kan indbringes for amtsankenævnet, i København og Frederiksberg for den sociale ankestyrelse. Der henvises herom til bistandslovens § 15.

Herudover kan socialstyrelsen/ socialministeren optage de sociale udvalgs behandling af en sag til undersøgelse, jfr. pkt. 24 i socialministeriets cirkulære af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser.

125. Cirkulæret har virkning fra 1. januar 1987. Samtidig ophæves socialministeriets cirkulære af 29. marts 1976 om institutioner under kommunerne og om visse særlige plejehjem og socialministeriets cirkulære af 23. oktober 1980 om ændring af cirkulære om institutioner under kommunerne og visse særlige plejehjem.

Socialministeriet, den 22. december 1986

Mimi Stilling Jakobsen

/ Birthe Frederiksen

(* 1) F.eks. aldersintegreret institution/vuggestue/børnehave/

legestue/fritidshjem/fritidsklub/ungdomsklub/legested (byggelegeplads) eller anden institutionstype, herunder kombinationer af institutionstyper.

(* 2) Jfr. nu indenrigsministeriets regler om tilsynet med løn og øvrige ansættelsesforhold for personale ved selvejende børneforsorgsinstitutioner.

(* 3) Kommunalbestyrelsen kan delegere sine beføjelser til det sociale udvalg. Det afhænger af forretningsgangen i kommunen, i hvilket omfang afgørelser kan træffes af social- og sundhedsforvaltningen.