Vejledning om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Kapitel III. Udbetaling af børnetilskud

18.-19. Hvornår børnetilskud udbetales

20.-21. Til hvem børnetilskud udbetales

Kapitel II. Børnetilskud 8. Ordinært børnetilskud til enlige forsørgere 9. Ekstra børnetilskud til enlige forsørgere

10. Ansøgning om ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere

11. Ordinært børnetilskud til pensionister

12. Særligt børnetilskud til forældreløse

13. Særligt børnetilskud, når faderskabet til barnet ikke er fastslået

14. Særligt børnetilskud, når kun en af barnets forældre lever

15. Særligt børnetilskud, når barnet adopteres af en enlig

16. Særligt børnetilskud til pensionister

17. Særligt børnetilskud, når der ifølge overenskomst med andre stater ikke kan udfærdiges dansk bidragsresolution

Kapitel IV. Forskudsvis udbetaling af børnebidrag

22. Bidragsforskud

23. Bidragsresolution

24. Bidragsberettigede

25. Bidragsforskuddets størrelse

26. Ansøgning om bidragsforskud

27. Udbetalingsperioder

Kapitel IX. Administration af udbetaling af børnetilskud og bidragsforskud

38. Det sociale udvalg i bopælskommunen

39. Flytning

40. Efterbetaling og forældelse

41. Tilbagebetaling

42. Retsforfølgning og modregning

Kapitel I. Betingelser for retten til børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag 2. Indfødsret 3. Hjemsted 4. At barnet ikke har indgået ægteskab 5. At barnet ikke er forsørget af offentlige midler 6. Bopæl her i landet 7. Hvornår betingelserne skal være opfyldt

Kapitel VIII. Klageadgang

36. Afgørelser om retten til ydelser

37. Afgørelser om inddrivelse

Kapitel VII. Regler for udlændinge

32. Lovens krav om bopælstid

33. Flygtninge

34. EF-forordning nr. 1408/ 71

35. Konventioner

Kapitel VI

Eftergivelse af bidragsgæld

Eftergivelse af bidrag

31. Forskudsvis udbetalte bidrag, som ikke er betalt af den bidragsskyldige, skal eftergives, når der ikke er udbetalt bidrag forskudsvis i det sidste år, og den bidragsskyldige ikke kan betale det skyldige beløb uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold, § 21.

Det sociale udvalg kan selv rejse spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for eftergivelse af bidragsgæld er opfyldt.

Kravet om, at der ikke i det sidste år er udbetalt forskudsvis bidrag, anses for opfyldt, hvis der ydes særligt børnetilskud efter børnetilskudslovens § 5, stk. 2, til dækning af en pensionists pligt til at betale bidrag.

Den bidragsskyldiges bidragsgæld betragtes under eet, når bidragsgælden vedrører flere børn. Bidragsgælden kan således ikke eftergives, hvis der i det sidste år er udbetalt bidrag forskudsvis for blot eet af bidragsskyldiges børn.

Kapitel V. Inddrivelse af forskudsvis udbetalte børnebidrag

28. Regler om inddrivelse

29. Forældelsesfrister ved tvangsinddrivelse

30. Fyldestgørelse i overskydende skat Kapitel VI. Eftergivelse af bidragsgæld

31. Eftergivelse af bidrag

Kapitel X. Administration ved inddrivelse af forskudsvis udbetalte bidrag

43. Bidragsskyldige med bopæl i Danmark

44. Bidragsskyldige med bopæl i et andet nordisk land

45. Bidragsskyldige med bopæl uden for de nordiske lande

Kapitel III

Udbetaling af børnetilskud

Hvornår børnetilskud udbetales

18. Børnetilskud udbetales kvartalsvis forud, § 7. Udbetalingen sker mellem den 10. og den 20. i kvartalets første måned.

Børnetilskud udbetales første gang for kvartalet efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører, § 10, 1. punktum.

Når et barn bliver født f.eks. 1. januar, erhverves retten til børnetilskud i januar kvartal, og tilskud udbetales første gang for april kvartal.

Når et barn fylder 18 år 1. januar, ophører retten til børnetilskud i januar kvartal, og tilskud udbetales sidste gang for det kvartal.

Hvis retten til børnetilskud opstår og bortfalder i samme kvartal, kan der ikke udbetales børnetilskud, da betingelserne skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet.

Da ordinært og ekstra børnetilskud til den enlige forsørger skal søges, kan tilskuddene først komme til udbetaling for kvartalet efter det kvartal, i hvilket der er søgt om dem.

Reglen om udbetaling af børnetilskud fra begyndelsen af et kvartal gælder også, når der skal udbetales særligt børnetilskud, fordi en af forældrene får pension efter lov om social pension. Eventuelle vanskeligheder som følge af, at børnetilskuddet ikke kan udbetales fra samme tidspunkt som pensionen, vil eventuelt kunne afhjælpes ved tildeling af personligt tillæg efter pensionsloven.

Forskud på pension giver ikke ret til forskud på børnetilskud. Eventuel nødvendig hjælp til dækning af udgifter ved børns forsørgelse må derfor afholdes som forskud på personligt tillæg. Hvis der tilkendes pension, bør der ske omkontering. Når der f.eks. tilkendes førtidspension i august med virkning fra den forudgående 1. februar, konteres hjælp ydet vedrørende børnene som personligt tillæg til pensionen indtil udgangen af januar kvartal og som børnetilskud fra den 1. april. Hvis hjælp efter den 1. april er ydet med et beløb, der er mindre end det særlige børnetilskud, må der ske efterbetaling.

Personer, der får tillagt pension med første udbetaling den første måned i et kvartal, har ret til særligt børnetilskud for samme kvartal.

Reglen om, at børnetilskud udbetales første gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskud er erhvervet og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører, gælder også for det særlige børnetilskud til en bidragspligtig pensionist. Der udbetales således særligt børnetilskud for hele det kvartal, hvor barnet fylder 18 år.

Reglen om, at bidrag udbetales fra kvartalet efter, at retten er opstået, gælder ikke, når der efter en bidragspligtigs død udbetales særligt børnetilskud til et barn, der hidtil har fået underholdsbidrag på grundlag af en resolution efter lov om børns retsstilling. Det særlige børnetilskud udbetales da først fra udløbet af den periode, for hvilken der senest er udbetalt bidrag efter bidragsresolutionen enten forskudsvis eller direkte, § 10, 2. punktum. Særligt børnetilskud kan i disse tilfælde ydes for en del af et kvartal.

Personer, der har ret til ydelser i kraft af EF-forordning nr. 1408/ 71, har ret til børnetilskud fra den dag, de tager bopæl her i landet. I sådanne tilfælde udbetales børnetilskud for det antal dage, der ved tilflytningen er tilbage af et kvartal. Ved fraflytningen standses udbetalingen fra fraflytningsdatoen. For personer, der tilflytter fra Tyskland og Nederlandene, udbetales børnetilskud dog først fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter tilflytningsdatoen. Ved fraflytning fortsættes udbetalingen tilsvarende til udgangen af det kvartal, hvor fraflytningen sker. Hvis der ved flytningen er udbetalt børnetilskud i Danmark for et tidsrum, hvor betalingen påhvilede en anden EF-medlemsstat, har kommunen krav på refusion fra denne stat. Der henvises til sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om EF-reglerne om social sikring af vandrende arbejdstagere m.v.

19. Det sociale udvalg kan træffe bestemmelse om, at børnetilskud udbetales for kortere tidsrum end et kvartal, når det skønnes at være bedst for barnet, § 9. Dette kan f.eks. være tilfældet, når den, der skal have børnetilskuddet udbetalt, må anses for uegnet til at forvalte tilskuddet. Afgørelsen træffes af det sociale udvalg i den kommune, der udbetaler børnetilskuddet.

Til hvem børnetilskud udbetales

20. Børnetilskud tilkommer barnet eller børnene, § 7. Udbetaling sker normalt til moderen, § 8, stk. 1. Der er i samme bestemmelse fastsat regler om, hvornår børnetilskud skal udbetales til andre end moderen.

Hvis kun faderen har forældremyndigheden over barnet, udbetales børnetilskud til ham, § 8, stk. 2.

Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos ham eller hende, kan børnetilskud efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales til den, som barnet bor mest hos, § 8, stk. 3.

Hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke lever sammen, udbetales børnetilskud til den af forældrene, der har barnet hos sig, § 8, stk. 4, 1. punktum.

Bor barnet ikke hos nogen af forældrene, udbetales det til den af forældrene, barnet opholder sig mest hos.

Når forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke lever sammen, og barnet opholder sig lige meget hos begge forældrene, udbetales børnetilskud til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, § 8, stk. 4. 2. punktum.

Efter praksis er et barn normalt tilmeldt folkeregistret hos en af forældrene, selv om barnet opholder sig på skole eller lignende.

Når barnet er i privat familiepleje, jf. bistandslovens § 65, kan børnetilskud efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et ægtepar, udbetales børnetilskud til plejemoderen, § 8, stk. 5.

Hvis det skønnes bedst for barnet, kan det sociale udvalg bestemme, at børnetilskuddet skal udbetales til barnet selv, § 8, stk. 6. Det kan være tilfældet, hvis barnet har egen bopæl og helt eller delvis forsørger sig selv.

21. Det sociale udvalg kan træffe afgørelse om, at børnetilskud skal udbetales til andre end de personer, der er nævnt i § 8, når det skønnes at være bedst for barnet, jf. Socialministeriets bekendtgørelse af 15. december 1986.

Dette kan ske, når det må anses for godtgjort, at børnetilskuddet ikke kommer barnet til gode ved udbetaling efter reglerne i lovens § 8.

Særligt børnetilskud til en bidragspligtig pensionist ydes til hel eller delvis dækning af pågældendes bidragspligtelse og skal udbetales til pensionisten selv. Børnetilskuddet kan evt. konteres som betaling af bidrag, der er udbetalt forskudsvis efter lovens kap. 3.

Skal børnetilskuddet efter bestemmelserne i EF-forordning nr. 1408/ 71 udbetales for et barn, som ikke bor her i landet, kan bopælsstedets institution, hvis den person, som ydelsen udbetales til, ikke anvender den til barnets underhold, efter art. 75 i forordningen, forlange, at børnetilskuddet udbetales til den, der faktisk forsørger barnet.

Kapitel II

Børnetilskud

Ordinært børnetilskud til enlige forsørgere

8. Ordinært børnetilskud ydes til et barn under 18 år, når den, der alene har forældremyndigheden, eller som har del i forældremyndigheden over et barn, er enlig forsørger, § 2, nr. 1.

Ordinært børnetilskud ydes desuden, når begge eller kun den ene af indehaverne af forældremyndigheden er enlig, og barnet opholder sig lige meget hos begge, medmindre barnet er tilmeldt folkeregistret hos den, der ikke er enlig, § 2, nr. 2.

Retten til ordinært børnetilskud afhænger således af forholdene hos den, der har forældremyndigheden eller har del i den.

Hvis et barn opholder sig mest hos eller - efter at barnet er flyttet hjemmefra - har mest tilknytning til den ene af to ikke samlevende forældre med fælles forældremyndighed, og den pågældende er enlig, skal der udbetales ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1.

I § 2, nr. 2 er fastsat regler om udbetaling af børnetilskud i de tilfælde, hvor barnet opholder sig lige meget hos to ikke samlevende forældre med fælles forældremyndighed, og begge eller kun den ene af forældrene er enlig forsørger. Der ydes ordinært børnetilskud, medmindre barnet er tilmeldt folkeregistret på adressen hos den af forældrene, der ikke er enlig. Der er ret til ordinært børnetilskud, selvom barnet har selvstændig folkeregisteradresse.

Det er en betingelse, at forsørgeren er reelt enlig.

En person, der er gift, kan kun anses som enlig forsørger, når den pågældende er separeret eller lever adskilt fra ægtefællen på grund af uoverensstemmelse. Den anden ægtefælles fravær på grund af sygdom, bortrejse, optagelse i plejehjem eller afsoning af fængselsstraf betragtes ikke som ophævelse af samlivet med den virkning, at der kan udbetales ordinært børnetilskud, medmindre der samtidig er tale om samlivsophævelse på grund af uoverensstemmelse. Der kan heller ikke udbetales ordinært børnetilskud, selv om der er tale om et særbarn.

En person, der ikke er gift, anses kun for enlig, hvis pågældende ikke lever i ægteskabslignende forhold med den anden af forældrene, eller med en anden person. Der foreligger et ægteskabslignende forhold, når parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og der er tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab efter dansk ret. Det vil i almindelighed være en forudsætning, at parterne har samme bopæl, men den formelle tilmelding til folkeregistret er ikke afgørende.

Afgørelsen om udbetaling af ordinært børnetilskud må således træffes ud fra en konkret vurdering af, om der består et ægteskabslignende forhold.

Det udelukker ikke retten til ordinært børnetilskud, at den, der har forældremyndigheden, bor i samme kolletiv som den anden af barnets forældre. Det er dog en betingelse, at den, der har forældremyndigheden, ikke lever i ægteskabslignende forhold med den anden af forældrene eller med en anden person.

Ved samlivsophævelse mellem personer, der ikke er gift, er det ikke en betingelse, at samlivsforholdet er ophørt på grund af uoverensstemmelse. Hvis et samlivsforhold således ophører på grund af, at den ene er i fængsel, kan den anden anses for enlig forsørger og derfor have ret til ordinært børnetilskud.

Ekstra børnetilskud til enlige forsørgere

9. Der ydes et ekstra børnetilskud, når den, der har forældremyndigheden over et eller flere børn, har barnet hos sig og får udbetalt ordinært børnetilskud som enlig forsørger efter § 2, nr. 1 og 2, § 3.

Der ydes kun eet ekstra børnetilskud, uanset om der er et eller flere børn.

Det er en betingelse for udbetaling af det ekstra børnetilskud, at den af forældrene, der har ret til det ordinære børnetilskud, har barnet (et af børnene) hos sig. Hvis barnet bor hos den anden af forældrene eller hos andre, er der ikke ret til ekstra børnetilskud, men kun til ordinært børnetilskud.

Betingelsen om, at den, der har forældremyndigheden, skal have barnet hos sig, er opfyldt, selv om barnet er midlertidigt fraværende fra hjemmet på grund af skolegang eller lignende uddannelse, hvis den pågældende fortsat forsørger barnet.

Når den ene af to ikke samlevende forældre med fælles forældremyndighed modtager ordinært børnetilskud, kan der også ydes ekstra børnetilskud, hvis pågældende har barnet hos sig.

Hvis forældremyndigheden over et forældreløst barn tillægges en advokat eller en anden person i kraft af offentlig stilling, og barnet ikke opholder sig hos denne, kan der udbetales ordinært børnetilskud, men ikke ekstra børnetilskud, uanset om pågældende er enlig.

Ansøgning om ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere

10. Ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere udbetales efter ansøgning herom, § 6, stk. 1. Ansøgningen kan indgives skriftligt eller mundtligt. Socialforvaltningen har pligt til at påse, at betingelserne for at få udbetalt børnetilskud er opfyldt.

Det vil normalt være tilstrækkeligt, at ansøgeren dokumenterer sin ret til børnetilskud ved en erklæring om, at pågældende er reelt enlig, se punkt 8.

Det sociale udvalg bør ikke tage hensyn til anonyme anmeldelser eller søge oplysninger hos tredjemand, f.eks. hos en døgninstitution, om en ansøgers personlige forhold.

Det sociale udvalg kan til enhver tid kræve, at erklæringen skal fornys. Anmodning fra det sociale udvalg om en ny erklæring medfører dog ikke, at udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud ophører, og at disse tilskud skal søges påny.

Inddragelse af ordinært og ekstra børnetilskud bør kun finde sted, når der er begrundet formodning om, at betingelserne for udbetaling ikke længere er til stede. Forsørgeren har pligt til at holde den udbetalende myndighed underrettet om de ændringer i sine forhold, der kan medføre bortfald af ydelserne, se punkt 41.

Ordinært børnetilskud til pensionister

11. Ordinært børnetilskud til pensionister ydes, når begge et barns forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension, § 2, nr. 3. Det ydes også, når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, § 2, nr. 4.

Der er ikke ret til ordinært børnetilskud, hvis en pension er bortfaldet som følge af indtægter, eller hvis førtidspension inddrages eller bliver hvilende.

Det er kun pension efter lov om social pension, der giver ret til ordinært børnetilskud.

Der kan udbetales ordinært børnetilskud til børn hos pensionistægtepar eller samlevende pensionister, selv om den ene ikke er fader eller moder til børnene. Der sker således ligestilling for alle pensionistpar, uanset at kun den ene har del i forældremyndigheden.

Særligt børnetilskud til forældreløse

12. Der ydes et særligt børnetilskud, der svarer til to normalbidrag for et barn under 18 år, når ingen af barnets forældre lever, § 4, stk. 2.

Hvis moderen er død, og faderskabet ikke er fastslået, anses barnet for forældreløst.

Flygtninge under 18 år, der er kommet her til landet ledsaget af andre end deres biologiske forældre, anses for forældreløse i børnetilskudslovens forstand, hvis de biologiske forældres opholdssted er ukendt.

Det afskærer ikke retten til særligt børnetilskud, at forældremyndigheden og dermed værgemålet er tillagt en anden, da det kun er forældre, der har forsørgelsespligt. Hvis der udbetales plejeløn, bortfalder retten til børnetilskud, da barnet er forsørget af offentlige midler, se punkt 5.

Særligt børnetilskud, når faderskabet til barnet ikke er fastslået

13. Der ydes et særligt børnetilskud, der svarer til eet normalbidrag, for et barn under 18 år, når faderskabet til barnet ikke er fastslået, § 4, stk. 3, nr. 1. Det særlige børnetilskud udbetales, uanset hvad der er årsagen til, at faderskab ikke er fastslået.

Hvis der rejses faderskabssag, udbetales det særlige børnetilskud under sagen. Moderen skal gøres opmærksom på, at der kan blive krav om tilbagebetaling, hvis faderskab fastslås. Det særlige børnetilskud udbetales, indtil der foreligger et sådant retsgrundlag, at der kan udfærdiges dansk bidragsresolution.

Hvis en faderskabssag afsluttes, uden at nogen er anset som fader til barnet, udbetales det særlige børnetilskud fortsat.

Hvis sagen afsluttes med, at faderskab bliver fastslået, har det offentlige krav på, at moderen tilbagebetaler det beløb, der er udbetalt som særligt børnetilskud under urigtige forudsætninger. I disse tilfælde kan der normalt udfærdiges en bidragsresolution og på det grundlag være ret til bidragsforskud. I så fald kan tilbagebetalingskravet gennemføres ved, at det særlige børnetilskud omkonteres til forskudsvis udbetalt bidrag og søges inddrevet hos den bidragspligtige. Hvis der ikke udfærdiges bidragsresolution, eller hvis betingelserne for forskudsvis udbetaling ikke er opfyldt, f.eks. fordi faderen bor sammen med barnet, må kravet om tilbagebetaling gøres gældende over for moderen.

Der kan ikke ydes særligt børnetilskud til et barn i ægteskab, selv om der rejses sag om, at en anden end ægtefællen er fader til barnet. Der kan heller ikke ydes særligt børnetilskud, fordi ægtefællens opholdssted er ukendt, og der derfor ikke kan udfærdiges en bidragsresolution.

Hvis en person, der oprindelig er anset som fader, efterfølgende frifindes i en faderskabssag, uden at nyt faderskab fastslås, kommer det særlige børnetilskud først til udbetaling for tiden efter domsafsigelsen. Selv om barnets ændrede status principielt først gælder fra dommens dato, kan inddrivelse af en eventuel restance med bidrag, der har været udlagt forskudsvis forud for dommen, efter omstændighederne undlades.

Hvis barnets status ændres ved, at faderskab fastslås, kræves det særlige børnetilskud, der er udbetalt for tiden før barnets ændrede status, i almindelighed ikke tilbagebetalt. Det kræves dog tilbagebetalt, hvis moderen har modvirket sagens opklaring, og det er grunden til, at faderskabet ikke tidligere er fastslået.

Særligt børnetilskud, når kun en af forældrene lever

14. Der ydes et særligt børnetilskud, der svarer til eet normalbidrag for et barn under 18 år, når kun een af barnets forældre lever, § 4, stk. 3, nr. 2.

Der ydes særligt børnetilskud, selv om afdøde ikke var bidragspligtig.

Hvis den længstlevende af forældrene ikke har forældremyndigheden og ikke får den tillagt, men er bidragspligtig, har den, der får tillagt forældremyndigheden, ret til såvel et særligt børnetilskud som et normalbidrag, eventuelt som bidragsforskud.

Der ydes særligt børnetilskud, selv om den længstlevende af forældrene gifter sig. Hvis barnet adopteres af ægtefællen, bortfalder retten til særligt børnetilskud.

Der foretages ikke som efter den tidligere lov fradrag i det særlige børnetilskud, hvis barnet får ret til forsørgertabserstatning efter en bidragspligtigs død.

Særligt børnetilskud, når barnet adopteres af en enlig

15. Der ydes et særligt børnetilskud, der svarer til eet normalbidrag for et barn under 18 år, når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person, § 4, stk. 3, nr. 3.

Det kræves ikke, som efter den tidligere lov, at adoptanten er i slægt med barnet.

Tilskuddet ydes fortsat, selv om adoptanten senere indgår ægteskab, medmindre ægtefællen adopterer barnet.

Særligt børnetilskud til pensionister

16. Der ydes et særligt børnetilskud, der svaret til eet normalbidrag, til et barn under 18 år, når en af eller begge barnets forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension. Det ydes også, når folkepension eller førtidspension til een eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, § 4, stk. 3, nr. 4 og nr. 5.

Retten til særligt børnetilskud for børn af pensionister er betinget af, at der ikke er fastsat og ikke kan fastsættes underholdsbidrag til barnet efter lov om børns retsstilling, § 5, stk. 2, 1. punktum.

Der ydes særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 4, når forældrene lever sammen med barnet og derved opfylder deres forsørgelsespligt.

Der kan derimod ifølge § 5, stk. 2, 1. punktum ikke udbetales særligt børnetilskud til en pensionist, som har barnet hos sig, hvis pågældende ikke lever sammen med den anden af forældrene, da der i disse tilfælde er fastsat eller kan fastsættes underholdsbidrag.

Der kan heller ikke udbetales særligt børnetilskud, selv om retten til bidrag bortfalder, fordi barnet kan forsørge sig selv. Der kan fastsættes underholdsbidrag igen, hvis barnet ikke længere kan forsørge sig selv.

Hvis en pensionist skal betale underholdsbidrag efter loven om børns retsstilling, ydes det særlige børnetilskud til hel eller delvis dækning af pensionistens forpligtelser, § 5, stk. 2, 2. punktum.

Der udbetales særligt børnetilskud, selv om en pension alene udbetales med beløb til personlige fornødenheder i forbindelse med plejehjemsophold.

Hvis førtidspension inddrages eller bliver hvilende efter lov om social pension, bortfalder det særlige børnetilskud. Der udbetales ikke særligt børnetilskud, hvis en pension er bortfaldet på grund af indtægter.

Det er kun pension efter lov om social pension, der giver ret til særligt børnetilskud.

Det særlige børnetilskud kan ydes til opfyldelse af en pensionists bidragsforpligtelse, når den bidragsberettigede og barnet opholder sig i udlandet, § 5, stk. 2, 3. punktum.

Der ydes særligt børnetilskud, hvis en bidragsforpligtelse er fastsat efter et udenlandsk bidragsdokument, når bidragsdokumentet efter international konvention umiddelbart danner grundlag for tvangsinddrivelse her i landet.

Hvis satsen for det særlige børnetilskud overstiger det bidrag, pensionisten skal betale efter lov om børns retsstilling, nedsættes det særlige børnetilskud til det beløb, bidragsresolutionen lyder på. Der kan således ikke blive tale om et overskydende beløb.

Om udbetaling af særligt børnetilskud til en bidragspligtig pensionist henvises til punkt 18 (hvornår børnetilskud udbetales) og punkt 21 (til hvem børnetilskud udbetales).

Særligt børnetilskud, når der ifølge overenskomst med andre stater ikke kan udfærdiges dansk bidragsresolution

17. Der ydes et særligt børnetilskud, der svarer til eet normalbidrag for et barn under 18 år, når der efter overenskomst med andre stater ikke er mulighed for at udfærdige bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af bidrag, § 4, stk. 3, nr. 6.

Det er en forudsætning for at udbetale særligt børnetilskud efter denne bestemmelse, at det ved overenskomst med det pågældende land er bestemt, at kompetencen til at fastsætte bidrag tilkommer myndighederne i dette land, og at bidragsdokumenter udfærdiget i det pågældende land giver samme adgang til forskudsvis udbetaling af børnebidrag her i landet som danske bidragsdokumenter, se § 11, stk. 3.

I andre nordiske lande, f.eks. i Sverige afhænger det beløb, der pålægges en bidragspligtig af den pågældendes økonomiske forhold, hvorfor en ubemidlet normalt vi få pålagt et privatretligt bidrag på 0 kr. Dette udelukker dog ikke bidragsberettigede fra at få børnebidrag udbetalt forskudsvis i de pågældende lande.

Hvis den bidragsberettigede imidlertid bor i Danmark, vil den pågældendes adgang til forskudsvis udbetaling af børnebidrag være betinget af en privatretlig bidragsresolution. Da kompetencen til at fastsætte størrelsen af bidraget tilkommer myndigheder i det andet nordiske land, vil bidragsberettigede være afskåret fra at få udlagt bidrag forskudsvis, når bidraget er fastsat til 0 kr.

Der ydes i sådanne tilfælde et særligt børnetilskud.

Reglen i § 4, stk. 3, nr. 6, har kun praktisk betydning, hvis bidragspligtige bor i et andet nordisk land og er pålagt et privatretligt bidrag på 0 kr.

Der kan ikke udbetales særligt børnetilskud, hvis der er fastsat et beløb i resolutionen, uanset om dette er mindre end normalbidraget.

Hvis årsagen til, at der ikke er pålagt noget bidrag er, at de almindelige betingelser (alder m.v.) ikke er opfyldt efter lovgivningen i det land, hvor bidrag skal fastsættes, udbetales der ikke særligt børnetilskud.

Kapitel IV

Forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Bidragsforskud

22. Hvis et underholdsbidrag, der er fastsat efter lov om børns retsstilling, ikke er betalt på forfaldsdagen, kan det udbetales forskudsvis af det offentlige, § 11, stk. 1.

Bidrag kan udbetales forskudsvis, indtil barnet fylder 18 år, § 12, stk. 1.

Betingelserne i § 5, stk. 1, som er beskrevet i kapitel I i vejledningen, skal være opfyldt, for at der kan udbetales bidrag forskudsvis, § 12, stk. 2. Om udlændinges ret til bidragsforskud henvises til kap. VII.

Endvidere er det en betingelse for retten til bidragsforskud, at forældrene ikke lever sammen, § 12, stk. 3. Betingelsen kan anses for opfyldt, selv om forældrene i en kortere periode må blive boende sammen på grund af boligproblemer, efter at separationsbevilling er udstedt.

Betingelserne skal være opfyldt på bidragets forfaldsdag, § 12, stk. 4, se punkt 7.

Bidragsresolution

23. Bidraget skal være fastsat af statsamtet efter lov om børns retsstilling. En aftale om bidrag mellem parterne kan ikke danne grundlag for forskudsvis udbetaling af bidraget.

Et færøsk og et grønlandsk bidragsdokument giver samme adgang til bidragsforskud som et dansk bidragsdokument.

Et bidragsdokument, der er udstedt i et andet nordisk land, sidestilles med et dansk bidragsdokument ved forskudsvis udbetaling af bidrag, se § 11, stk. 3 og art. 31 i den nordiske konvention om social tryghed.

Der er ikke indgået overenskomster med andre lande om, at bidragsdokumenter fra andre lande kan sidestilles med dansk bidragsdokument ved forskudsvis udbetaling af bidrag.

Bidragsberettigede

24. Bidrag kan kun udbetales forskudsvis til den person, der er berettiget til at kræve bidraget fastsat efter § 18, stk. 2, i lov om børns retsstilling.

Efter § 18, stk. 2 i lov om børns retsstilling tilkommer retten til at kræve bidrag fastsat og til at indkræve bidraget den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse. Det er en betingelse, at den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje.

Hvis barnet selv har indtægter, må der i hvert enkelt tilfælde foretages en bedømmelse af, om barnet må anses for at være i stand til at forsørge sig selv.

Et barn anses normalt for at kunne forsørge sig selv, hvis den bidragspligtige vil kunne få bidragsresolutionen ophævet ved at rette henvendelse herom til statsamtet.

Efter statsamtets praksis vil ansøgning om bortfald af normalbidraget som regel blive imødekommet, hvis barnets indtægter overstiger 3 * normalbidraget.

Bidragsforskuddets størrelse

25. Bidrag til et barns underhold udbetales forskudsvis med det beløb, der er fastsat efter lov om børns retsstilling, dog højst med normalbidraget, der svarer til det særlige børnetilskud efter § 4, stk. 3, § 14.

Da normalbidraget for en fader og en moder er af samme størrelse, er det dette normalbidrag, der skal udbetales, selv om der i et ældre bidragsdokument er fastsat normalbidraget for en moder.

Hvis der fastsættes bidrag, der er mindre end normalbidraget, kan kun det mindre beløb, som bidragsresolutionen lyder på, udlægges forskudsvis.

Hvis et bidrag i et færøsk eller grønlandsk bidragsdokument er fastsat til det til enhver tid gældende normalbidrag, udbetales bidrag forskudsvis med det danske normalbidrag, når bidragsberettigede bor her i landet.

Sikringsstyrelsen kan oplyse størrelsen af de beløb, der kan udbetales som børnebidrag i de øvrige nordiske lande. Der vil dog højst kunne udbetales et beløb svarende til det danske normalbidrag. Hvis bidrag er fastsat til 0 kr., kan der udbetales særligt børnetilskud, se vejledningens punkt 17.

Bidragsforskud kan nedsættes i den udstrækning, bidragsforskud er udbetalt fra et andet nordisk land for samme tidsrum, art. 31, stk. 2, i den nordiske konvention om social tryghed.

Retten til forskudsvis udbetaling af bidrag omfatter også de særlige bidrag, der fastsættes efter lov om børns retsstilling til udgifter ved fødslen og moderens underhold før og efter fødslen. Disse bidrag udbetales højst med de beløb, der er fastsat i § 15, stk. 1.

Endvidere kan de særlige bidrag, der fastsættes efter lov om børns retsstilling til barnets dåb, konfirmation, sygdom, begravelse eller i anden særlig anledning, udbetales forskudsvis inden for den grænse, som statsamtet fastsætter, § 15, stk. 2.

Ansøgning om bidragsforskud

26. Bidragsforskud udbetales kun efter ansøgning, § 11, stk. 2. Regler om udbetaling er fastsat i socialministeriets bekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Ansøgning indgives før første udbetaling af bidrag. Ved senere udbetalinger kræves der ikke ansøgning forud for hver enkelt udbetaling af bidragsforskud. Der skal dog søges påny, hvis den forskudsvise udbetaling har været standset i en periode, f.eks. fordi den bidragspligtige betaler bidraget direkte til den bidragsberettigede.

Inden første udbetaling af bidragsforskud skal bidragsberettigede orienteres om betingelserne for at få bidrag udbetalt forskudsvis.

Ved hver udbetaling af bidragsforskud skal det sociale udvalg gøre bidragsberettigede opmærksom på oplysningspligten efter børnetilskudslovens § 24.

Efter barnets fyldte 15. år skal det sociale udvalg ved hver udbetaling indhente oplysninger om barnets egenindtægt for at vurdere, om barnet er i stand til at forsørge sig selv, således at bidragsresolutionen kunne ophæves. Det sociale udvalg kan iøvrigt herudover indhente oplysninger, når der er behov for det. Med henblik på forskudsvis udbetaling af de særlige bidrag, der efter lov om børns retsstilling er fastsat til dækning af udgifter ved fødsel, dåb, konfirmation, sygdom m.v., må forevises særlig bidragsresolution herom.

Bidragsberettigede skal desuden orienteres om, at det sociale udvalg skal underrettes, hvis bidragsberettigede flytter til en anden kommune, eller hvis der iøvrigt sker ændringer, der har betydning for fortsat udbetaling af bidrag.

Det sociale udvalg udbetaler bidragsforskud på grundlag af de oplysninger, der er afgivet i forbindelse med ansøgningen om bidragsforskud, indtil udvalget fra den bidragsberettigede eller på anden måde modtager oplysninger, der kan begrunde en ændring eller bortfald af bidraget.

Udbetalingsperioden

27. Bidrag udbetales forskudsvis for den periode, der er angivet i bidragsdokumentet. Det vil normalt sige for et halvt år.

Det sociale udvalg kan træffe beslutning om udbetaling for kortere perioder ad gangen end fastsat i bidragsdokumentet, når det skønnes at være bedst for barnet, § 16. En beslutning herom medfører ikke, at bidragets forfaldstid forrykkes.

Søges bidrag udbetalt for tiden forud for bidragsdokumentets dato, kan bidrag udbetales i det omfang betingelserne har været opfyldt på de forfaldsdage, som ville være indtrådt, hvis bidragsdokumentet havde foreligget ved bidragsperiodens begyndelse, § 13.

Retten til at kræve bidrag forskudsvis vedvarer til og med årsdagen for bidragets forfaldsdag, § 17, stk. 1.

Hvis betingelserne for forskudsvis bidrag er opfyldt på forfaldsdagen, men der søges på et tidspunkt, hvor barnet forsørges af offentlige midler, eller hvor forældrene lever sammen, skal der kun ske forskudsvis udbetaling af bidrag for den tid, hvor barnet ikke blev forsørget af offentlige midler, eller for den tid, hvor forældrene ikke levede sammen, § 17, stk. 2.

Hvis barnet har modtaget hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige i kravet mod den bidragsskyldige for et beløb, der svarer til hjælpen, se § 8 i lov om social bistand.

Selvom barnet skifter opholdssted mellem forældrene i den løbende bidragsperiode, har den af forældrene, der er bidragsberettiget i henhold til en resolution, ret til at få hele det forfaldne bidrag udbetalt. Samtidig kan pågældende blive pålagt at betale bidrag fra den dato, hvor barnet skiftede opholdssted, idet den af forældrene, som barnet er flyttet hen til, efter ansøgning kan få udfærdiget en bidragsresolution. Bidraget efter den nye bidragsresolution kan ligeledes kræves udbetalt forskudsvis ifølge § 11, stk. 1 fra forfaldsdagen. Der er således ikke hjemmel til at undlade at betale bidragsforskud for den del af bidragsperioden, for hvilken der allerede er udbetalt forskudsvis bidrag til den bidragsberettigede.

Kapitel IX

Administration af udbetaling af børnetilskud og bidragsforskud

Det sociale udvalg i bopælskommunen

38. Administrationen af børnetilskudsloven påhviler de sociale udvalg. I de kommuner, hvor der er en magistratsordning, varetages administrationen af magistraten.

Administrationen varetages af bopælskommunen. Udbetaling af børnetilskud og bidragsforskud påhviler således det sociale udvalg/ magistraten i den kommune, hvor den, der har ret til ydelsen, har fast bopæl. Hvis der er ret til ydelse i udlandet, er bopælskommunen den kommune, hvor pågældende senest har haft fast bopæl.

Det sociale udvalg må selv tage initiativ til udbetaling af de ydelser, der ikke kræver ansøgning, d.v.s. ordinært børnetilskud til pensionister og særligt børnetilskud. Forvaltningen må sikre sig, at den gennem folkeregistret eller på anden måde modtager de oplysninger, der er nødvendige for udbetaling.

Flytning

39. Når den, der har ret til en ydelse efter børnetilskudsloven, flytter til en anden kommune, skal det sociale udvalg i fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen. Fraflytningskommunen skal samtidig sende sagens akter til den nye kommune til brug for den fortsatte udbetaling. Der skal desuden gives meddelelse om, for hvilken periode der senest er sket udbetaling.

Efterbetaling og forældelse

40. Hvis det sociale udvalg bliver bekendt med eller gjort opmærksom på, at et børnetilskud, der skal udbetales uden ansøgning, fejlagtigt ikke er kommet til udbetaling, skal der ske efterbetaling fra det tidspunkt, da retten opstod. Krav på børnetilskud forældes dog efter dansk rets almindelige forældelsesregler, d.v.s. i løbet af 5 år, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer. Der er ikke hjemmel i loven til at udbetale renter.

Tilbagebetaling

41. Den, der modtager ydelser efter børnetilskudsloven, skal underrette det sociale udvalg (magistraten) om forandringer i sine forhold, der kan føre til bortfald af ydelserne, § 24, stk. 1.

Hvis nogen mod bedre vidende har modtaget ydelser, som pågældende ikke var berettiget til, skal det beløb, der er modtaget med urette, tilbagebetales, § 24, stk. 2.

Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor modtageren har udvist svig, d.v.s. forsætligt har fremkaldt, vedligeholdt eller udnyttet en vildfarelse hos det sociale udvalg.

Herudover omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor modtageren uden at gøre sig skyldig i svig ved modtagelsen, dog har været vidende om, at udbetalingen beroede på en vildfarelse hos det sociale udvalg. Her kan være tale om, at det sociale udvalg er gået ud fra en fejlagtig forudsætning med hensyn til de kendsgerninger, der er af betydning for udbetalingen.

Almindelige retsprincipper om tilbagebetaling af urigtigt udbetalte beløb fører til, at der i begrænset omfang kan kræves tilbagebetaling uden for bestemmelsens område. Det gælder efter omstændighederne i tilfælde, hvor en udbetalingsfejl skyldes forkerte oplysninger, der hidrører fra den berettigede, uden at det kan fastslås, at betingelsen om forsæt er opfyldt, og hvor kommunen ikke har haft mulighed for at opdage fejlen.

Tilbagebetalingskravet må rettes mod den, på grundlag af hvis forhold børnetilskud udbetales, d.v.s. den, der har forældremyndigheden, eller hvis der er fælles forældremyndighed, og forældrene ikke lever sammen, den, barnet er mest hos. Det gælder, uanset om børnetilskuddet er udbetalt til en anden, f.eks. til plejeforældre.

Hvis der er udbetalt bidrag forskudsvis, og den bidragspligtige siden har betalt direkte til den bidragsberettigede for samme periode, kan det udlagte bidrag søges tilbagebetalt fra den bidragsberettigede.

Krav på tilbagebetaling af ydelser, som skyldes, at modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt, er omfattet af den 20-årige forældelsesfrist i Danske Lov 5-14-4. Hvis der undtagelsesvis er krav på tilbagebetaling uden for de nævnte tilfælde (condictio indebiti), forældes kravet på 5 år, medmindre modtageren har udvist svig, jf. 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Retsforfølgning og modregning

42. Når der består et tilbagebetalingskrav for uretmæssigt udbetalte børnetilskud og bidragsforskud, og der ikke betales frivilligt, må kravet inddrives ved civilt søgsmål, medmindre der er mulighed for modregning i krav, der tilkommer barnet.

Krav på fejlagtigt udbetalte børnetilskud kan modregnes i fremtidige børnetilskud for samme barn. Krav på tilbagebetaling af forskudsvis udbetalte bidrag kan tilsvarende modregnes i fremtidige bidrag for samme barn. Modregning skal gennemføres således, at afdragene fastsættes under hensyn til familiens økonomiske forhold.

Der kan normalt ikke ske modregning i børnetilskud for bidragsforskud, der har været udbetalt fejlagtigt. Tilsvarende kan krav på børnetilskud ikke modregnes i fremtidige bidragsforskud.

Da børnetilskud ifølge lovens § 7 tilkommer barnet eller børnene, kan børnetilskud ikke modregnes i forældrenes skat eller gøres til genstand for retsforfølgning af krav mod forældrene. Tilsvarende følger det af § 18 i loven om børns retsstilling, at bidrag tilkommer barnet, og bidrag kan derfor ikke indgå i modregning overfor bidragsberettigede.

Kapitel I

Betingelser for retten til børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag

Indfødsret

2. Retten til ydelser efter loven er betinget af, at barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret, §§ 5, stk. 1, nr. 1 og 12, stk. 2.

Kravet om dansk indfødsret er dog efter loven fraveget for personer, der har haft en vis bopælstid her i landet, samt for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, se punkt 32 og 33. Herudover er kravet om dansk indfødsret fraveget ved EF-regler og overenskomster med andre lande, se punkt 34 og 35.

Tidligere blev en udenlandsk kvinde, gift med en dansk mand, ligestillet med en dansk statsborger i overensstemmelse med et almindeligt princip i den sociale lovgivning herom. Dette princip opretholdes dog ikke i den nyere sociale lovgivning, og der er derfor ikke grundlag for at opretholde den hidtidige praksis.

Hjemsted

3. Det er en betingelse for retten til ydelser, at barnet har hjemsted her i landet, §§ 5, stk. 1, nr. 2 og 12, stk. 2.

Et barn har normalt hjemsted, hvor dets forældre er. Baggrunden er, at ydelserne er hjælp til forældrene til opfyldelse af deres forsørgelsespligt over for barnet.

Når forældrene bor i Danmark, har barnet således normalt hjemsted her, selv om det opholder sig i udlandet.

Hvis forældrene bor i udlandet, har barnet normalt ikke hjemsted i Danmark, selv om barnet er her. Det gælder, selv om forældrenes ophold i udlandet er tidsbegrænset.

Et barn anses dog for at have hjemsted, hvor det selv bor, når det klarer sig selv og har selvstændig bopæl. Det samme gælder, når barnet er anbragt i et andet hjem med adoption for øje, når der er etableret et plejeforhold af andre grunde end forældrenes midlertidige fravær, eller når forbindelsen med forældrene er brudt.

Hvor et barn, der ikke opholder sig hos forældrene, har hjemsted, må afgøres ud fra en konkret vurdering af den fortsatte tilknytning mellem barnet og forældrene. Der må navnlig tages hensyn til barnets alder, formålet med opholdet, under hvilke former barnet har kontakt med forældrene og forsørges af dem samt opholdets varighed, herunder om opholdet uden for hjemmet har midlertidig eller varig karakter.

Det er normalt en forudsætning for, at barnet under ophold i udlandet bevarer hjemsted her, at det kan påregnes, at barnet vil vende tilbage til Danmark.

Et barn, der opholder sig i udlandet, og som ikke har haft ophold her i landet, vil normalt ikke have hjemsted her i landet.

Hvis kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, har barnet normalt hjemsted hos den, der har forældremyndigheden. Der kan dog efter omstændighederne være hjemsted hos den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, hvis barnet opholder sig der i en længere periode. Der kan også være hjemsted i Danmark, hvis barnet bor hos en stedmoder eller stedfader i Danmark, og hjemmet således opretholdes der, mens den, der har forældremyndigheden, er i udlandet.

Hvis der er fælles forældremyndighed, men forældrene ikke lever sammen, har barnet normalt hjemsted hos den af forældrene, barnet opholder sig mest hos.

Hvis et barn er ulovligt fjernet fra hjemmet i Danmark til udlandet, vil der i almindelighed være en formodning for, at fjernelsen bliver midlertidig. Barnet har derfor bevaret hjemsted her. Hvis der kommer oplysninger, der giver grundlag for at vurdere opholdet til at blive af varig karakter, kan betingelsen om hjemsted ikke længere anses for opfyldt. Det kan være tilfældet, hvis barnet opholder sig i et land, der afviser at udlevere barnet til Danmark, eller hvis eftersøgningen i udlandet må opgives.

Kravet om hjemsted i Danmark er fraveget ved EF-forordning nr. 1408/ 71 og ved overenskomster med andre stater, se nærmere punkt 34 og 35.

Ordene »hjemsted her i landet« i § 5, stk. 1, nr. 2, omfatter ikke Grønland og Færøerne.

At barnet ikke har indgået ægteskab

4. Der er ikke ret til ydelser efter loven, hvis barnet har indgået ægteskab, §§ 5, stk. 1, nr. 3 og 12, stk. 2.

Retten til ydelser berøres ikke af, at en ung selv har et barn, der har ret til ydelserne.

At barnet ikke er forsørget af offentlige midler

5. Barnet må ikke være anbragt uden for hjemmet efter bistandsloven, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden være optaget i en døgnforanstaltning efter bistandsloven eller iøvrigt være forsørget af offentlige midler, §§ 5, stk. 1, nr. 4 og 12, stk. 2.

Et barn er anbragt uden for hjemmet efter bistandsloven, når barnet efter det sociale udvalgs beslutning har ophold i en døgninstitution eller er anbragt i et opholdssted for børn og unge, jf. bistandslovens § 66, stk. 1 og 2. Det gælder uanset varigheden af anbringelsen. Der kan dog ses bort fra aflastningsophold på nogle få dage for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Et barn er også forsørget af offentlige midler, hvis der udbetales plejeløn.

Hvis et barn opholder sig i en døgninstitution efter bistandsloven sammen med den, der har forældremyndigheden, eller har del i den, anses barnet også for forsørget af offentlige midler. Baggrunden herfor er, at opholdet ikke medfører udgifter til forsørgelse af barnet for den, der har forældremyndigheden.

Et barn anses i øvrigt for forsørget af offentlige midler, når det offentlige yder et beløb, der dækker den væsentligste del af udgifterne ved forsørgelsen. Det gælder, uanset om det drejer sig om foranstaltninger inden for socialministeriets område eller f.eks. om undervisningsforanstaltninger. Udgifterne til kost og logi anses i almindelighed for at udgøre den væsentligste del af udgifterne ved barnets forsørgelse.

Et barn anses herefter for forsørget af offentlige midler, når det f.eks. opholder sig på observationsskole, hvor det offentlige afholder udgiften til kost og logi fra mandag til fredag. Under ferieperioder i hjemmet anses barnet fortsat for offentligt forsørget.

Under ophold på efterskole eller ungdomsskole bevares retten til ydelser normalt, da forældrene betaler for opholdet. Forældrenes egen betaling skal udgøre mere end et symbolsk beløb. Dog anses barnet for forsørget af offentlige midler, hvis det offentlige afholder den fulde udgift til kost og logi på skolen, herunder de udgifter, som forældrene selv skulle afholde.

Under midlertidig indlæggelse til behandling på sygehus eller lignende anses barnet ikke for forsørget af offentlige midler. Hvis opholdet påregnes at blive af længere varighed, efter praksis mere end ca. 2 måneder, anses barnet dog for forsørget af offentlige midler under hele indlæggelsen.

Hvis en forventet kortere indlæggelse strækker sig over længere tid, skal der ikke ske tilbagebetaling fra indlæggelsestidspunktet.

Under afsoning af fængselsstraf anses den unge for forsørget af offentlige midler, mens dette ikke er tilfældet under anholdelse og varetægtsfængsling.

Retten til ydelser berøres ikke af, at hjemmet modtager kontanthjælp efter bistandsloven. Hvis en familie samlet er på højskoleophold og under opholdet får udbetalt kontanthjælp efter bistandsloven, stilles barnet som om, det har ophold i eget hjem, og anses ikke for forsørget af offentlige midler.

Flygtninge, der fra Dansk Flygtningehjælp modtager hjælp, der er udmålt efter principperne i bistandsloven, må stilles som andre familier i Danmark, der modtager kontanthjælp efter bistandsloven.

Retten til ydelser berøres ikke af, at der udbetales ydelser efter bistandslovens § 48 til dækning af merudgiften ved forsørgelsen af et barn med vedvarende fysisk eller psykisk lidelse.

Bopæl her i landet

6. Ydelser efter loven kan endvidere kun udbetales, hvis den, der skal have dem udbetalt, har fast bopæl her i landet, §§ 5, stk. 1, nr. 5 og 12, stk. 2. Bopælskravet er fraveget i særlige tilfælde, se nedenfor.

Kravet om fast bopæl skal være opfyldt af den, der skal have børnetilskud udbetalt efter § 8 og § 9, se punkt 20-21. For forskudsvis udbetaling af børnebidrag skal kravet være opfyldt af den bidragsberettigede.

Personer, der opholder sig i udlandet, anses ikke for at have bevaret fast bopæl i Danmark, selv om opholdet i udlandet er tidsbegrænset, og selv om de fortsat er skattepligtige her i landet eller er tilmeldt folkeregistret. Bopæl anses dog for bevaret under kortvarige ophold i udlandet, der højst er af nogle måneders varighed.

Personer, der er udstationeret, har ikke ret til ydelser under udstationeringen, se dog nedenfor 3).

Ordene »bopæl her i landet« i § 5, stk. 1, nr. 5, omfatter ikke Grønland og Færøerne.

Bopælskravet er fraveget i følgende tilfælde

1) Personer, der har ret til at modtage pension i udlandet efter lov om social pension, kan få udbetalt det særlige børnetilskud i udlandet, § 5, stk. 1, nr. 5, 2. punktum.

2) Særligt børnetilskud, der udbetales ifølge børnetilskudslovens § 4, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, hvis en af forældrene eller begge forældre er døde, er omfattet af reglerne om grundpension (pension til efterladte) i den nordiske konvention om social tryghed. Ved flytning til et andet nordisk land kan der være ret til særligt børnetilskud efter art. 20 i indtil 3 år, hvis der ikke er ret til en tilsvarende ydelse fra tilflytningslandet.

3) Efter EF-forordning nr. 1408/ 71 kan statsborgere i Danmark og i andre EF-lande have ret til børnetilskud, mens de bor i et andet EF-land, se nærmere punkt 34. Desuden kan bopælskravet være fraveget ved konventioner med andre lande, se pkt. 35.

Hvornår betingelserne skal være opfyldt

7. Betingelserne for retten til børnetilskud skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet, § 6, stk. 2.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet, bortfalder retten til børnetilskud i hele det pågældende kvartal.

Om tidspunktet for første udbetaling af børnetilskud henvises til punkt 18.

Betingelserne for forskudsvis udbetaling af bidrag til et barns underhold skal være opfyldt på bidragets forfaldsdag, § 12, stk. 2 og 4.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt på forfaldsdagen, bortfalder retten til bidragsforskud således i hele den pågældende bidragsperiode.

Kapitel VIII

Klageadgang

Afgørelser om retten til ydelser

36. Afgørelser, der er truffet af det sociale udvalg (magistraten), kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner for den sociale ankestyrelse, § 22, stk. 2.

Nærmere regler om behandlingen af klagesager er fastsat i socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 18. marts 1985 om indsendelse af klager over afgørelser truffet af det sociale udvalg/ magistrater og regionale nævn inden for det sociale område og om genvurdering i forbindelse med klager (Remonstration).

Klager over afgørelser indsendes til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Dette skal fremgå af klagevejledningen, der også skal give oplysning om klagefrist.

Amtsankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dog kan den sociale ankestyrelse optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel betydning, § 22, stk. 5. Der henvises til socialministeriets vejledning af 30. juni 1983 om reglerne for klage til amtsankenævn og den sociale ankestyrelse på det sociale område.

Det skøn, der udøves af de kommunale myndigheder i København og Frederiksberg over evnen til tilbagebetaling efter § 21 af forskudsvis udbetalte bidrag, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, § 22, stk. 4. Den sociale ankestyrelse kan dog også tage sådanne sager op, hvis ankestyrelsen skønner, at de er af principiel betydning, se § 22, stk. 5.

Klage skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det gælder også for afgørelser, der ønskes optaget som principielle sager. Amtsankenævnet og ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil, § 22, stk. 6.

Afgørelser om inddrivelse

37. Afgørelser om inddrivelse af forskudsvis udbetalte bidrag, som træffes af det sociale udvalg, indbringes også for amtsankenævnet, se § 23a i loven om inddrivelse af underholdsbidrag.

Afgørelser om udpantning og løntilbageholdelse indbringes dog for fogedretten.

Der henvises til familieretsdirektoratets vejledning af 30. oktober 1984 om amtsankenævnenes kompetence efter § 23a i lov om inddrivelse af underholdsbidrag.

Kapitel VII

Regler for udlændinge

Lovens krav om bopælstid

32. For udlændinge er retten til ordinært og ekstra børnetilskud betinget af, at barnet eller mindst en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har haft fast bopæl her i landet i det seneste år, § 5, stk. 1, nr. 1.

Retten til særligt børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bidrag er for udlændinge betinget af, at barnet eller mindst en af forældrene, der har forældremyndigheden, har haft bopæl her i landet i de seneste 3 år, § 5, stk. 1, nr. 1 og § 12, stk. 2.

Det er tilstrækkeligt, at forældrene eller blot en af dem opfylder kravet om bopælstid. Hvis barnet senere kommer hertil og får hjemsted her, er der ret til ydelser i kvartalet efter tilflytningen. Hjemstedskravet anses da for opfyldt straks ved barnets indrejse og afhænger ikke af opholdstilladelse.

Udenlandske børn, der opholder sig i Danmark med henblik på adoption, er også omfattet af kravet om bopælstid. Når der er udstedt dansk adoptionsbevilling, ydes børnetilskud fra det første kvartal efter kvartalet, hvor bevilling blev udstedt.

Bopælskravet for en udlænding er kun opfyldt, hvis der faktisk har været fast bopæl her i landet. Tilmelding til folkeregistret, besiddelse af fast ejendom eller betaling af skat her i landet under ophold i udlandet er ikke tilstrækkeligt. Bopælstiden regnes fra det tidspunkt, pågældende er indrejst hertil. Bopælstiden i Danmark må være uafbrudt bortset fra korte ferieperioder. Bopælsperioden må ligge umiddelbart forud for udbetaling af ydelserne.

En ret, der er erhvervet ved fast bopæl, bevares uanset senere fravær, når pågældende påny får fast bopæl her, § 5, stk. 1, nr. 1, 2. punktum.

Flygtninge

33. Betingelsen om dansk indfødsret gælder ikke for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1, 3. punktum.

De personer, der kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er dels udlændinge med bopæl i Danmark, der efter konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling er anerkendte flygtninge med bopæl i Danmark (K-flygtninge), dels udlændinge der ikke er omfattet af konventionsreglerne (F-flygtninge).

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 gives til flygtninge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale (kvote-flygtninge).

Om betaling af særligt børnetilskud, når de biologiske forældres opholdssted er ukendt, henvises til punkt 12.

EF-forordning nr. 1408/ 71

34. EF-forordning nr. 1408/ 71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet omfatter: Danmark, Belgien, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien og Storbritannien.

Ved EF-forordningen fraviges børnetilskudslovens regler om indfødsret, hjemsted og bopæl her i landet for børnetilskud. Forskudsvis udbetaling af børnebidrag er ikke omfattet af forordningen.

Som hovedregel er en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der er statsborger i en medlemsstat og tager bopæl i Danmark, straks fra tilflytningen ligestillet med danske statsborgere med hensyn til retten til børnetilskud.

En arbejdstager, der er statsborger i en EF-medlemsstat, og som er beskæftiget i Danmark eller i øvrigt omfattet af dansk lovgivning, har efter forordningen også ret til børnetilskud fra Danmark til børn, der er bosat i en anden medlemsstat.

Den samme ret har en arbejdsløs, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse i Danmark. Derimod giver forordningen ikke en selvstændig erhvervsdrivende med virksomhed her i landet ret til at få børnetilskud fra Danmark til børn, som ikke bor her i landet.

Følgende personer, der er bosat i et andet EF-land, kan uanset kravene om bopæl og hjemsted have ret til børnetilskud fra Danmark efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/ 71

1) Grænsearbejdere

2) Tjenestemænd og dermed ligestillede personer, som er udsendt fra Danmark til tjeneste i et andet EF-land, jf. forordningens art. 13, stk. 2 d).

3) Arbejdere, der er udstationeret i et andet EF-land, jf. forordningens art. 14 og 17.

4) Lokalt ansat personale ved danske diplomatiske repræsentationer eller konsulater i andre EF-lande, når de har valgt at være omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. forordningens art. 16, stk. 2.

5) Personer, som står i privat tjeneste hos embedsmænd ved repræsentationer eller konsulater, når de har valgt at være omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. forordningens art. 16, stk. 2.

6) Personer, der er bosat i et andet EF-land, og som er beskæftiget om bord på et skib, der fører dansk flag, jf. forordningens art. 13, stk. 2 c).

7) Personer, der har lønnet beskæftigelse i 2 eller flere medlemsstater, men ikke er omfattet af bopælsstatens lovgivning, jf. art. 14, stk. 2.

8) Børn af pensionister, og børn der har mistet begge forældre eller en af dem, jf. forordningens art. 77 og 78. Der kan således udbetales børnetilskud til børn af en pensionist, som alene har ret til en social pension fra Danmark, og til børn af en afdød arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som kun har været omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Der kan også blive tale om, at der fra Danmark skal udbetales en supplerende ydelse (et tillæg) til børn af pensionister eller afdøde arbejdstagere, selvom børnene efter EF-regler modtager en tilsvarende ydelse fra en anden medlemsstat, jf. sikringsstyrelsens vejledning af 26. juni 1986 om fortolkning af visse bestemmelser om børnetilskud i EF-forordning nr. 1408/ 71 (Den administrative Kommissions afgørelse nr. 129).

Hvis personer med bopæl her i landet samtidig modtager børnetilskud eller familieydelser for samme barn/ børn efter en anden medlemsstats lovgivning, nedsættes de danske børnetilskud med et beløb svarende til den anden stats ydelse.

Kommunens sociale udvalg må, når det bliver bekendt med, at en person modtager børnetilskud eller familieydelser fra en anden stat, underrette modtageren om, at der skal gives oplysning om størrelsen af de udenlandske ydelser. Det danske børnetilskud vil herefter kun blive udbetalt med det beløb, hvormed det overstiger den udenlandske ydelse til samme barn. Børnetilskuddet og børnefamilieydelsen sammenlægges, forinden der sker fradrag af den udenlandske ydelse.

Hvis der til et barn er udbetalt børnetilskud eller familieydelser fra en anden EF-medlemsstat, uden at dette er fradraget i den danske børnefamilieydelse eller de danske børnetilskud for samme barn, må det afgøres ud fra en konkret vurdering, om det for meget udbetalte kan kræves tilbage, se herom også punkt 41. Der henvises i øvrigt til sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om reglerne om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl.

Konventioner

35. Danmark har indgået en række konventioner om social sikring med andre lande, hvorved børnetilskudslovens regler om indfødsret og bopæl her i landet er fraveget, § 26. Konventionerne tager først og fremmest sigte på at statsborgere fra konventionslandene ligestilles med danske statsborgere, evt. efter en vis bopælstid. Endvidere kan der efter konventionerne være regler om, at personer under ophold i et andet konventionsland kan forblive omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Omvendt kan personer, der iøvrigt opfylder betingelserne i børnetilskudsloven, ikke få udbetalt børnetilskud, hvis de efter en konvention med et andet land, er omfattet af dette lands lovgivning om social sikring.

Der foreligger følgende konventioner

a) Konventionen af 5. marts 1981 med de øvrige nordiske lande om social tryghed, se de vejledende bemærkninger af juni 1983 til konventionen.

Statsborgere i et af de andre nordiske lande, d.v.s. Sverige, Norge, Finland og Island, som har bopæl i Danmark, ligestilles med danske statsborgere med hensyn til retten til børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bidrag uden ventetid.

Statsborgere fra et andet nordisk land, der ved tilflytning til Danmark har ret til en ydelse, der svarer til særligt børnetilskud efter § 4, har i medfør af konventionen normalt ret til i 3 år at modtage ydelsen fra det land, de er flyttet fra. De vil derefter være berettiget til børnetilskud efter § 4. Hvis de ikke har ret til fra hjemlandet at modtage en ydelse, som svarer til særligt børnetilskud, har de ret til særligt børnetilskud efter samme regler som danske statsborgere.

b) Konvention af 22. januar 1976 med Tyrkiet om social sikring, se sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1978 og sikringsstyrelsens vejledning af 23. februar 1984 om administrativ gennemførelse af den dansk-tyrkiske konvention.

Konvention af 22. juni 1977 med Jugoslavien om social sikring, se sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1979 og sikringsstyrelsens cirkulære af 26. juli 1983 om den administrative aftale til gennemførelse af den dansk-jugoslaviske konvention.

Konvention af 1. marts 1982 med Pakistan om social sikring, se sikringsstyrelsens cirkulære af 11. april 1983.

Konvention af 5. januar 1983 med Schweiz om social sikring, se sikringsstyrelsens vejledning af 10. december 1986.

Efter disse konventioner har et barn, der har bopæl her i landet, og hvis fader eller moder er statsborger i et af de kontraherende lande og har bopæl i Danmark, ret til ordinært og ekstra børnetilskud uden ventetid. Ret til særligt børnetilskud erhverves, efter at barnet eller en af forældrene har haft bopæl her i landet i 6 måneder. For børn af enker og enkemænd og forældreløse børn kræves tillige, at den afdøde fader og/ eller moder havde bopæl i Danmark på tidspunktet for dødsfaldet.

c) Overenskomst af 30. juni 1951 med Frankrig om social tryghed, jf. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 22. november 1952.

Overenskomst af 14. august 1953 med Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed, jf. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 7. oktober 1954.

Overenskomst af 27. august 1959 med England om social tryghed, jf. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 15. februar 1955.

Disse overenskomster gælder for statsborgere i de pågældende lande, som ikke er omfattet af EF-reglerne, fordi de ikke er beskæftiget som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, se punkt 34. Der henvises endvidere til punkt d) nedenfor.

Efter den dansk-engelske overenskomst har engelske statsborgere ret til børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bidrag uden ventetid, når de har fast bopæl her i landet. Forskudsvis udbetaling af børnebidrag forudsætter, at der foreligger dansk bidragsresolution, se punkt 23.

Efter den dansk-tyske overenskomst har børn af tyske enker og enkemænd og tyske forældreløse børn ret til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 2 og stk. 3, nr. 2) -4), når de bor i Danmark, og den/ de afdøde forældre umiddelbart før dødsfaldet har opholdt sig i Danmark i eet år.

Efter den dansk-franske overenskomst har børn af franske statsborgere ret til børnetilskud uden ventetid, når de bor i Danmark.

d) De europæiske konventioner om social tryghed, jf. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 20. juli 1955.

Konventionen får kun betydning for personer, der ikke er omfattet af EF-forordningen, se punkt 34, eller andre konventioner, se punkt c).

Herefter har statsborgere fra EF-medlemsstaterne og Cypern samme ret til børnetilskud som danske statsborgere, når de har opholdt sig her i landet i 6 måneder og har fast bopæl her.

Kapitel V

Inddrivelse af forskudsvis udbetalte børnebidrag

Regler om inddrivelse

28. Når bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i retten til at indkræve bidraget. Retten hertil er i forhold til det offentlige undergivet den almindelige 20-årige forældelse, § 18.

Det offentlige skal søge hele det beløb inddrevet, der er fastsat ved bidragsresolutionen, § 19. Det offentlige skal således inddrive også den del af bidraget, der ikke kan udbetales forskudsvis. Hvis det beløb, der inddrives, overstiger det forskudsvis udbetalte bidrag, udbetales det overskydende beløb til den, der er berettiget til at indkræve bidrag.

Ifølge § 15, stk. 3, i justitsministeriets cirkulære af 29. november 1978 om inddrivelse af underholdsbidrag, viger pålæg om tilbageholdelse i løn m.v. til dækning af bidrag, som er udbetalt forskudsvis af det offentlige, dog for pålæg om tilbageholdelse for private krav på underholdsbidrag.

Inddrivelse sker efter reglerne i lov om inddrivelse af underholdsbidrag. Der henvises herom til justitsministeriets cirkulære af 29. november 1978 samt vejledning også af 29. november 1978 om inddrivelse af underholdsbidrag, se dog punkt 29 om forældelsesfrister for tvangsinddrivelse.

Når det offentlige indtræder i retten til bidraget, skal kravet straks følges op over for skyldneren. Der henvises til vejledning fra sikringsstyrelsen og socialstyrelsen af maj 1986 om effektiv inddrivelse på det sociale område, der er medtaget som bilag 3 til denne vejledning.

Det sociale udvalg må vurdere skyldnerens mulighed for at betale bidragsgælden. Der må om nødvendigt søges opnået en afdragsordning med den bidragsskyldige, således at afdragenes størrelse afpasses efter skyldnerens mulighed for at betale.

Hvis skyldnerens beskæftigelsesmæssige og økonomiske forhold taler herfor, kan det sociale udvalg give henstand med betalingen.

Er der ikke grundlag for en henstandsordning, og kan der ikke opnås en afdragsordning med skyldneren, eller overholder skyldneren ikke en indgået aftale, træffer det sociale udvalg bestemmelse om tvangsmæssig inddrivelse.

Forældelsesfrister ved tvangsinddrivelse

29. For tvangsinddrivelse af forskudsvis udbetalte bidrag gælder der særlige regler om forældelse i børnetilskudsloven, § 18, stk. 2.

Bidrag, der har været forfaldet i mere end 5 år, inddrives ved tilbageholdelse i løn m.v., dog ikke ud over 20 år fra forfaldsdagen og kun, når inddrivelse er iværksat og fremmet uden ophold.

Retten til at anvende tilbageholdelse i løn m.v. eller afsoning bortfalder, hvis forskudsvis udbetaling ikke er sket inden 1 år efter bidragets forfaldsdag.

Der kan ikke træffes bestemmelse om afsoning af bidrag, der vedrører en periode, som ligger mere end 1 år forud for det tidspunkt, da den forskudsvise udbetaling er sket.

Fyldestgørelse i overskydende skat

30. Når bidrag er udbetalt forskudsvis, indtræder det sociale udvalg for et beløb, der svarer til det skyldige bidrag, i den bidragsforpligtigedes ret til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse af renter samt tilbagebetaling efter § 55 i kildeskatteloven, børnetilskudslovens § 18, stk. 3. Der kan foretages fyldestgørelse i overskydende skat, selv om en person overholder en betalingsordning.

Kapitel X

Administration ved inddrivelse af forskudsvis udbetalte børnebidrag

Bidragsskyldige med bopæl i Danmark

43. Inddrivelse foretages af det sociale udvalg i den kommune, hvor bidragspligtige bor.

Regler om fremgangsmåden findes i socialministeriets cirkulære af 10. december 1986 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område, afsnit V om afkrævning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, § 26, jf. § 25.

Ifølge cirkulæret skal den kommune, der udbetaler bidrag, sende anmodning om opkrævning til den kommune, hvor bidragspligtige bor.

Hvis bidragspligtige flytter, skal den kommune, der opkræver bidraget, sende sagen til tilflytningskommunen sammen med en specifikation af restgælden og samtidig underrette udbetalingskommunen om flytningen.

Hvis den bidragspligtige dør, skal afkrævningskommunen straks underrette udbetalingskommunen herom.

Om fremgangsmåden henvises iøvrigt til justitsministeriets cirkulære og vejledning af 29. november 1978. I vejledning om effektiv inddrivelse på det sociale område, som er medtaget som bilag til denne vejledning, er der peget på opgaver, som kommunerne bør være opmærksomme på ved tilrettelæggelsen af inddrivelsesarbejdet.

Bidragsskyldige med bopæl i et andet nordisk land

44. Sager, der vedrører bidragsskyldige med ophold i et andet nordisk land, fremmes efter den nordiske konvention om underholdsbidrag. Det følger af § 27 i regnskabscirkulæret, som er nævnt i punkt 43.

Inddrivelsen sker efter lovgivningen i det land, hvor bidragsskyldige opholder sig. Spørgsmål om forældelse afhænger af reglerne i det land, hvor bidraget er fastsat. Afgørelse om eftergivelse af bidrag, der er udbetalt forskudsvis efter børnetilskudsloven, træffes her i landet.

Hvis bidragskyldiges adresse ikke kendes, sendes anmodningen om inddrivelse til kontaktmyndigheden i pågældende land, jf. justitsministeriets bekendtgørelse nr. 269 af 28. juni 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til den nordiske konvention.

Bidragsskyldige med bopæl uden for de nordiske lande

45. Sager, der vedrører bidragsskyldige med kendt opholdssted i udlandet bortset fra de nordiske lande, fremmes efter § 28 i socialministeriets regnskabscirkulære, som er nævnt ovenfor i punkt 43, ved indsendelse til statsamtet (evt. Social- og Sundhedsforvaltningen i København) til afkrævning.

Sagen indsendes af den kommune, der inddriver bidraget. Hvis inddrivelsessag endnu ikke er iværksat, er det den kommune, der udbetaler bidraget forskudsvis, der indsender sagen.

Anmodningen skal indeholde oplysninger og kopi af de dokumenter, der kræves efter den konvention, sagen skal behandles efter. Der henvises til § 5, stk. 1 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 434 af 17. december 1965 om inddrivelse i henhold til Haager-konventionen og § 1, stk. 2 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 433 af 17. december 1965 om inddrivelse i henhold til FN-konventionen. Der skal af hensyn til den senere afregning vedlægges en nøjagtig opgørelse af bidragspligtiges restance, bidragsberettigedes tilgodehavende og det offentliges tilgodehavende. Hertil anvendes en blanket, der er udarbejdet af Kommunernes Landsforening.

Statsamtet (evt. social- og sundhedsforvaltningen i København) sender sagen til afkrævning gennem vedkommende danske repræsentation. Herved forstås, med undtagelse af Canada og Storbritannien, den repræsentation, inden for hvis distrikt den bidragsskyldige opholder sig. En oversigt over samtlige danske repræsentationer med angivelse af bl.a. adresser, embedsdistrikter og korrespondancesprog findes i udenrigsministeriets årlige kalender.

For Canada og Storbritannien gælder, at fremsendelsen altid bør ske til henholdsvis generalkonsulatet i Montreal og generalkonsulatet i London.

Hvis sagen behandles efter FN-konventionen, sender statsamtet (evt. social- og sundhedsforvaltningen i København) sagen til udenrigsministeriet.

Eventuelle udgifter til oversættelse af dokumenter afholdes af den kommune, der har udbetalt bidraget forskudsvis.

Når det må anses for sandsynligt, at inddrivelsesforsøget vil medføre et negativt resultat, bør sagen ikke fremmes.

Den danske repræsentation, der har foretaget inddrivelsen, sender beløbet til sikringsstyrelsen. Både bidrag, der er udbetalt forskudsvis og bidrag der ikke er udbetalt forskudsvis, afregnes gennem sikringsstyrelsen.

Når beløbene er indgået, sender sikringsstyrelsen meddelelse herom til den kommune, der har anmodet om inddrivelse, og til statsamtet. På baggrund af oplysningen på afregningsblanketten om bidragsberettigede og kommunens tilgodehavende anfører sikringsstyrelsen på blanketten, hvilke beløb der skal udbetales til bidragsberettigede.

Afkrævningskommunen nedskriver bidragsrestancen og eventuelt det offentliges tilgodehavende med de inddrevne beløb.

Hvis bidragsberettigede har et tilgodehavende, underretter afkrævningskommunen samtidig bidragsberettigedes bopælskommune om størrelsen af det inddrevne beløb, og om, hvor meget der kan udbetales til bidragsberettigede efter fradrag af eventuelle omkostninger.

Omkostningerne ved inddrivelsen afholdes af det offentlige (sikringsstyrelsen), i det omfang bidrag er forskudsvis udlagt.

Hvis inddrivelsen omfatter både forskudsvis og ikke forskudsvis udbetalte bidrag, fordeles omkostningerne forholdsmæssigt.

Kommunerne skal af hensyn til korrekt nedskrivning af bidragspligtiges restance nedskrive med hele det beløb, den bidragspligtige har indbetalt.

Ved afregning til sikringsstyrelsen af forskudsvis udbetalte bidrag anvendes kursen på tidspunktet for indbetaling til den danske repræsentation i udlandet.

Bidrag, der ikke er udbetalt forskudsvis, afregnes derimod til berettigede med kursen på vekslingstidspunktet. Sikringsstyrelsen angiver på afregningsblanketten kursen på vekslingstidspunktet og meddeler størrelsen af det beløb, der kan udbetales. Kapitel XI

Forskellige bestemmelser

Anvisning og revision

46. Staten afholder udgifterne til ydelser efter børnetilskudsloven, § 25, stk. 1.

Børnebidrag, der ikke er udbetalt forskudsvis og derfor ikke kan anmeldes til anvisning, kan afregnes mellem kommunerne gennem sikringsstyrelsen, når de indbetales til en anden kommune end den, der skal udbetale beløbene.

Den enkelte kommune opfører forskellen mellem det samlede beløb, den har modtaget, og det samlede beløb, den har udbetalt, i en indberetning til sikringsstyrelsen. Nettobeløbet opføres som udgift - eller indtægt - på en særlig post på det skema, der indsendes ved anmeldelse af de udgifter, der afholdes af staten efter den sociale lovgivning. Sikringsstyrelsen vil ved anvisningen henholdsvis tillægge eller fradrage nettobeløbet. Af praktiske grunde kan afregningen gennem sikringsstyrelsen for bidrag indgået og udbetalt i et regnskabsår først foretages i forbindelse med restafregningen for de sociale udgifter for pågældende regnskabsår. Eventuelle ændringer med hensyn til tidspunktet for anvisningen vil blive meddelt af sikringsstyrelsen.

Om anvisning og om berigtigelse af beløb, der med urette er anmeldt til afregning, henvises til socialministeriets cirkulære af 10. december 1986 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område, afsnit III og VI, jf. afsnit V.

Om revision henvises til socialministeriets cirkulære af 10. december 1986 om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale område.

Om afregning af bidrag for 1987 og om anvisning af udgifter til overgangsbeløb vedrørende ungdomsydelse, se punkt 48 om overgangsbestemmelser.

Regulering af ydelser

47. Ydelserne reguleres en gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Den årlige regulering finder sted pr. 1. juli.

Sikringsstyrelsen bekendtgør størrelsen af ydelserne.

Overgangsbestemmelser

Ungdomsydelse

48. I forbindelse med ophævelsen af ungdomsydelsen er der indført en overgangsordning for de familier, som pr. 30. juni 1987 modtager ungdomsydelse, og som ikke vil være berettiget til at modtage ordinært børnetilskud efter § 2.

Der ydes indtil udgangen af den måned, da barnet fylder 18 år, et beløb, der pr. kvartal udgør forskellen mellem den udbetalte ungdomsydelse i april kvartal 1987, og børnefamilieydelsen i juli kvartal 1987, § 28.

Selv om der i ydelsesperioden sker forandringer i familiens økonomiske forhold, ændres beløbet ikke. Beløbet ændres heller ikke, selv om familien flytter til en anden kommune.

Det overgangsbeløb, der udbetales pr. 1. juli 1987, fastholdes således uden indtægtsregulering indtil sidste udbetaling i den måned, da barnet fylder 18 år. Der foretages heller ikke dyrtidsregulering af overgangsbeløbet. Det er dog en forudsætning for udbetaling, at de almindelige betingelser for lovens ydelser efter børnetilskudsloven er opfyldt. Hvis den unge f.eks. er forsørget af offentlige midler, suspenderes udbetalingen af overgangsbeløbet i denne periode. Udbetalingen suspenderes også, hvis den, der har forældremyndigheden i en periode, er enlig forsørger.

Staten afholder udgifterne til overgangsbeløbene efter lovens § 28.

Forhøjelse af en moders normalbidrag

Fra 1. juli 1987 forhøjes en moders normalbidrag i henhold til en bestående bidragsforpligtelse til det beløb, der svarer til det særlige børnetilskud efter lovens § 4, stk. 3.

Ved forskudsvis udbetaling af bidrag i henhold til en resolution lydende på en moders normalbidrag vil der for udbetalinger i perioden 2. januar til 30. juni 1987 ske efterregulering som følge af lovændringen pr. 1. juli 1987 ved første udbetaling efter 1. juli 1987. Reguleringssatserne vil fremgå af sikringsstyrelsens bekendtgørelse om størrelsen af ydelser efter børnetilskudsloven.

Afregning af bidrag i 1987

Ved restafregninger i 1987 (og 1986) gælder særligt, at kommunen kan undlade at afregne 25 pct. af det merprovenu, som kommunen inddriver som forskudsvis udbetalte børnebidrag i forhold til det beløb, som kommunen har inddrevet i 1985, jf. lovens § 29 og det i socialministeriets i punkt 46 nævnte cirkulære om regnskabsaflæggelse og statsrefusion, § 31, stk. 3. Nærmere meddelelse herom vil blive udsendt fra sikringsstyrelsen i forbindelse med restafregninger efter cirkulærets afsnit III.

Den centrale organisation

49. Sikringsstyrelsen bistår socialministeriet med den centrale administration af børnetilskudsloven, herunder opgaver af statistisk, budgetmæssig og planlægningsmæssig karakter. Sikringsstyrelsen bistår desuden kommunerne, amtsankenævnene og den sociale ankestyrelse.

Sikringsstyrelsen, den 18. december 1986

F. B. Svarrer

/Gunner Harder Andersen

Bilag 1 (* 1)

Bilag 2 (* 1)

Bilag 3 (* 1)

§ 21 gør udtømmende op med de situationer, hvor der kan ske eftergivelse af forskudsvis udbetalte bidrag. Der er f.eks. ikke hjemmel til, at de sociale myndigheder kan indgå akkord med en insolvent bidragsskyldig, når der er udbetalt bidrag i det sidste år.

Ved udøvelsen af skønnet over den bidragsskyldiges betalingsevne må der tages hensyn til familiens samlede økonomiske situation, herunder også til ægtefællens økonomiske forhold.

Afgørelse om eftergivelse træffes af den bidragsskyldiges bopælskommune, som har kendskab til den pågældendes økonomiske forhold, og som normalt har stået for afkrævning af bidrag.

Hvis den bidragskyldige har bopæl i udlandet, kan det være vanskeligt at få oplysning om bidragsskyldiges økonomiske forhold. I sådanne tilfælde vil inddrivelsessag kunne henlægges, hvis det efter en vurdering af mulighederne anses for udelukket at inddrive beløbet, eller det økonomiske resultat ikke står i rimeligt forhold til inddrivelsesomkostningerne.

Hvis det er en myndighed i et andet nordisk land, der har udbetalt bidraget forskudsvis, er det myndighederne i det pågældende land, der træffer afgørelse om eftergivelse.

Kapitel I Betingelser for retten til børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

Kapitel II Børnetilskud

Kapitel III Udbetaling af børnetilskud

Kapitel IV Forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Kapitel IX Administration af udbetaling af børnetilskud og bidragsforskud

Kapitel V Inddrivelse af forskudsvis udbetalte børnebidrag

Kapitel VI Eftergivelse af bidragsgæld

Kapitel VII Regler for udlændinge

Kapitel VIII Klageadgang

Kapitel X Administration ved inddrivelse af forskudsvis udbetalte børnebidrag

Kapitel XI. Forskellige bestemmelser

46. Anvisning og revision

47. Regulering af ydelser

48. Overgangsbestemmelser

49. Den centrale organisation

Bilagsfortegnelse

Bilag 1 (* 1) Lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Bilag 2 (* 1) Socialministeriets bekendtgørelse af 15. december 1986 om udbetaling af børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt ophævelse af bestemmelser om dansk indfødsret, hjemsted og bopæl i Danmark

Bilag 3 (* 1) Vejledning fra Sikringsstyrelsen og Socialstyrelsen af maj 1986 om effektiv inddrivelse på det sociale område.

Indledning

1. Lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag træder i kraft den 1. juli 1987. Loven er optrykt som bilag 1 (* 1) til denne vejledning. Den nye børnetilskudslov skal ses i sammenhæng med indførelse af børnefamilieydelsen, som fra 1. juli 1987 udbetales til børn og unge under 18. år. Regler herom findes i lov nr. 147 af 19. marts 1986 om en børnefamilieydelse. Loven hører under ministeren for skatter og afgifter, der fastsætter regler om administration m.v.

Efter børnetilskudsloven findes der nu kun 3 slags børnetilskud: Ordinært børnetilskud (svarer til tidligere forhøjet børnetilskud), ekstra børnetilskud og særligt børnetilskud.

Reglerne om disse børnetilskud svarer i det væsentlige til reglerne i den tidligere lov om børnetilskud og andre familieydelser. Dog er aldersgrænsen for ret til ordinært og ekstra børnetilskud hævet fra barnets 16. år til det 18. år, og indtægtsreguleringen er ophævet. I særligt børnetilskud foretages der ikke længere fradrag, selv om der er ret til en forsørgertabserstatning efter en bidragspligtigs død.

Almindeligt børnetilskud og ungdomsydelse er ophævet. For modtagere af ungdomsydelse findes der dog en overgangsordning.

Reglerne om forskudsvis udbetaling af børnebidrag svarer til reglerne i den tidligere lov om børnetilskud og andre familieydelser. Dog er der med den nye lov indført samme størrelse normalbidrag for en fader og en moder.

Som bilag til vejledningen er desuden optrykt (* 1)

Bilag 2: Socialministeriets bekendtgørelse af 15. december 1986 om udbetaling af børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt ophævelse af bestemmelser om dansk indfødsret, hjemsted og bopæl i Danmark.

Bilag 3: Vejledning fra sikringsstyrelsen og socialstyrelsen af maj 1986 om effektiv inddrivelse på det sociale område.

Vejledningen tager sigte på en samlet beskrivelse af reglerne. Den indeholder desuden fortolkninger og oplysninger om praksis på området.

Som led i regelsaneringen har man medtaget regler om om inddrivelse af forskudsvis udbetalte bidrag.

Der er medtaget bestemmelser, der hidtil har været omtalt i socialministeriets cirkulære af 10. april 1979 om inddrivelse af bidrag.

Loven om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ophæver loven om børnetilskud og andre familieydelser. Regler, der er udstedt efter den tidligere lov, er hermed også ophævet, bortset fra visse forskrifter om behandling af klagesager.

Vejledning om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Indholdsfortegnelse 1. Indledning