Cirkulære om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne (Amtskommunalt institutionscirkulære)

Bilag 1

Standardvedtægt for revalideringsinstitutioner m.v. § 1. Den selvejende institutions/ ................................... navn er ............................................................. Dens hjemsted er..................................................... § 2. Den selvejende institutions/................................... kapital på......... i form af...... er henlagt til fremme af det formål at virke som revalideringsinstitution/ beskyttet virksomhed/.......... efter bistandslovens §§ 91-95. § 3. Institutionens/............ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, og en leder, der varetager den daglige ledelse og drift. § 4. Bestyrelsen består af.......medlemmer der er udpeget af......... Bestyrelsen udpeges for perioder af 4 år, svarende til valgperioden for kommunale råd. § 5. Bestyrelsen vælger selv sin formand, som indkalder til og leder møder. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. § 6. Bestyrelsen påser, at institutionens/........administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift. Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker udover institutionens/..........daglige ledelse og drift kræver bestyrelsens tilslutning. Indgåelse og ophævelse af overenskomst mellem institutionen/........og amtsråd kræver bestyrelsens tilslutning. Indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens/........ kapital, kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen kan fastlægge de nærmere regler for den selvejende institutions/...........ledelse og drift ved overenskomsten mellem bestyrelsen og amtsrådet, jfr. bistandslovens § 91. § 7. Institutionens/...........daglige leder ansættes og afskediges af bestyrelsen. Lederen har i det daglige ansvaret for driften af institutionen/........ og for at institutionen/........fungerer i overensstemmelse med sit formål. § 8. Den selvejende institution/........hæfter med sin kapital efter dansk rets almindelige regler for alle institutionen/........ påhvilende gældsforpligtelser. § 9. Ændring af vedtægten kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Ændring af vedtrægten kræver herudover godkendelse fra vedkommende amtsråd. Ændring af institutionens/........formål kræver yderligere godkendelse fra socialstyrelsen. § 10. I tilfælde af institutionens/........nedlæggelse skal kapitalen med tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og med godkendelse fra såvel det amtsråd, hvormed institutionen/........har indgået overenskomst, som fra socialstyrelsen anvendes til et tilsvarende socialt eller sundhedsmæssigt formål. .................... ..................... .................... ..................... .................... ..................... Det tilføjes, at der i henhold til §§ 91-95 i lov om social bistand er indgået overenskomst med virkning fra den.......... med amtsrådet i..........amtskommune om institutionens/.........drift. .................... ..................... (Bestyrelsens formand/institutionens........leder). Bilag 2 Standardvedtægt for døgninstitutioner for børn og unge § 1. Den selvejende institutions navn er............................. Dens hjemsted er..................................................... § 2. Den selvejende institutions kapital på..........i form af...........er henlagt til fremme af det formål at virke som døgninstitution for børn og unge efter bistandslovens §§ 96-100... § 3. Den selvejende institutions ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, og en leder, der varetager den daglige ledelse og drift. § 4. Bestyrelsen består af........medlemmer, der er udpeget af....... Bestyrelsen udpeges for perioder af 4 år, svarende til valgperioden for kommunale råd. ..................................................................... ..................................................................... § 5. Bestyrelsen vælger selv sin formand, som indkalder til og leder møder. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. § 6. Bestyrelsen påser, at den selvejende institutions administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift. Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker udover institutionens daglige ledelse og drift kræver bestyrelsens tilslutning. Indgåelse og ophævelse af overenskomst mellem den selvejende institution og amtsråd kræver bestyrelsens tilslutning. Indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital, kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen kan fastlægge de nærmere regler for den selvejende institutions ledelse og drift ved overenskomsten mellem bestyrelsen og amtsrådet, jfr. bistandslovens § 96. § 7. Institutionens leder ansættes og afskediges af bestyrelsen. Lederen har ansvaret for den forsorgsmæssige ledelse og den daglige ledelse og drift af institutionen. § 8. Den selvejende institution hæfter med sin kapital efter dansk rets almindelige regler for alle institutionen påhvilende gældsforpligtelser. § 9. Ændring af vedtægten kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Ændring af vedtægten kræver herudover godkendelse fra vedkommende amtsråd. Ændring af institutionens formål kræver yderligere godkendelse fra socialstyrelsen. § 10. I tilfælde af institutionens nedlæggelse skal kapitalen med tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og med godkendelse fra såvel det amtsråd, hvormed institutionen har indgået overenskomst, som fra socialstyrelsen anvendes til et tilsvarende socialt eller sundhedsmæssigt formål. .................... ................... .................... ................... .................... ................... Det tilføjes, at der i henhold til §§ 96-100 i lov om social bistand er indgået overenskomst med virkning fra den...........med amtsrådet i.............amtskommune om institutionens drift. .................... ................... (bestyrelsens formand/institutionens leder) Bilag 3 Standardoverenskomst for revalideringsinstitutioner m.v. Overenskomst mellem amtsrådet i........amtskommune og bestyrelsen for ..........beliggende i..............om institutionens/ virksomhedens drift som........................................... Der er for institutionen/virksomheden oprettet vedtægt, der den ..... er godkendt af....................................................... (myndighedens navn).

I henhold til §§ 91-95 i lov om social bistand indgås følgende overenskomst

§ 1. Antallet af pladser i institutionen/virksomheden fastsættes til...........der ikke kan ændres uden efter aftale. Samtlige pladser er til rådighed for amtsrådet.

§ 1. Antallet af pladser i institutionen fastsættes til.........., der ikke kan ændres uden efter aftale. Samtlige pladser er til rådighed for amtsrådet til brug for kommuners anbringelse af børn og unge.

§ 2. Optagelse i plads på institutionen/virksomheden sker efter indstilling fra det sociale udvalg i opholdskommunen efter aftale mellem institutionens/virksomhedens ledelse og amtskommunens social- og sundhedsudvalg/det sociale udvalg, jfr. § 94 i lov om social bistand.

§ 2. Optagelse i plads på institution sker efter aftale mellem barnets opholdskommune og institutionens ledelse.

§ 3. Institutionens/virksomhedens leder har ansvaret for den daglige drift af institutionen/virksomheden.

§ 3. Institutionens leder har ansvaret for den pædagogiske ledelse og den daglige drift af institutionen.

Bilag 4

Standardoverenskomst for døgninstitutioner for børn og unge

Overenskomst mellem amtsrådet i........amtskommune og bestyrelsen for ..........beliggende i..............om institutionens drift som døgninstitution for børn og unge/........... (foreningens navn) om.............(institutionens navn) drift som døgninstitution for børn og unge.

Der er for institutionen oprettet vedtægt, der den...........er godkendt af............(myndighedens navn).

I henhold til §§ 96-100 i lov om social bistand indgås følgende overenskomst

§ 4. Takst for brug af institutionen/ virksomheden fastsættes af amtsrådet.

§ 4. Takst for kommuners anvendelse af institutionsplads fastsættes af amtsrådet.

§ 5. Antallet af stillinger ved institutionen/virksomheden og disse stillingers art fastsættes på institutionens/virksomhedens af amtsrådet godkendte årsbudget.

Stk. 2. Avancementsstillinger kan alene oprettes efter amtsrådsforeningens godkendelse.

§ 5. Antallet af stillinger ved institutionen og disse stillingers art fastsættes på institutionens af amtsrådet godkendte årsbudget.

Stk. 2. Avancementsstillinger kan alene oprettes efter amtsrådsforeningens godkendelse.

§ 6. Institutionens/virksomhedens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i det af amtsrådet godkendte budget, jfr. herved §§ 7 og 10.

Stk. 2. Herudover kan bestyrelsen ansætte fornøden timelønnet medhjælp efter særlig aftale med amtsrådet.

Stk. 3. Ansættelse og afskedigelse af institutionens/virksomhedens leder sker under forbehold af amtsrådets godkendelse. Institutionen må ved opslag af stillingen tage forbehold herom.

Stk. 4. Samme fremgangsmåde følges ved følgende stillinger: ..................................................................... ..................................................................... .....................................................................

§ 6. Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i det af amtsrådet godkendte budget, jfr. §§ 7 og 9.

Stk. 2. Ansættelse og afskedigelse af institutionens leder sker under forbehold af amtsrådets godkendelse. Institutionen må ved opslag af stillingen tage forbehold herom.

Stk. 3. Samme fremgangsmåde følges ved følgende stillinger: ..................................................................... ..................................................................... .....................................................................

§ 7. Løn- og andre ansættelsesvilkår for institutionens/virksomhedens personale fastsættes i henhold til de af Amtsrådsforeningen i Danmark efter forhandling med de for institutionens/virksomhedens personale forhandlingsberettigede personaleorganisationer fastsatte bestemmelser.

§ 7. Løn- og andre ansættelsesvilkår for institutionens personale fastsættes i henhold til de af Amtsrådsforeningen i Danmark efter forhandling med de for institutionens personale forhandlingsberettigede personaleorganisationer fastsatte bestemmelser.

§ 8. Beregning og udbetaling af personalets lønninger sker ved amtsrådets/institutionens/virksomhedens foranstaltning.

§ 8. Beregning og udbetaling af lønninger sker ved amtsrådets/institutionens foranstaltning.

§ 9. Beregning og udbetaling af arbejdsvederlag og andre ydelser til klienter og timelønnede under beskæftigelse på institutionen/virksomheden sker ved dennes foranstaltning efter regler fastsat af amtsrådet.

§ 9. Amtsrådet afholder institutionens udgifter til driften som døgninstitution for børn og unge på grundlag af det af amtsrådet godkendte årsbudget og i henhold til retningslinier fastsat af amtsrådet. Årsbudgettet skal omfatte både drift og status.

Stk. 2. Forslag til budget for institutionen udarbejdes af institutionen efter et af amtsrådet godkendt skema og indsendes til amtsrådet inden en af dette fastsat frist.

Stk. 3. Institutionen forpligter sig til nøje at overholde det af amtsrådet godkendte budget samt til at indhente fornøden tillægsbevilling til dækning af uforudsete udgifter, før disse afholdes. Institutionen foretager en løbende budgetkontrol efter de regler, der er fastsat af amtsrådet.

§ 10. Amtsrådet afholder institutionens/virksomhedens udgifter til driften samt sørger for den fornødne driftskapital på grundlag af det af amtsrådet godkendte årsbudget og i henhold til retningslinier fastsat af amtsrådet. Årsbudgettet skal omfatte både drift og status.

Stk. 2. Forslag til budget for institutionen/virksomheden udarbejdes af institutionen/virksomheden efter et af amtsrådet godkendt skema og indsendes til amtsrådet inden en af dette fastsat frist.

Stk. 3. Institutionen/virksomheden forpligter sig til nøje at overholde det af amtsrådet godkendte budget samt til at indhente fornøden tillægsbevilling til dækning af uforudsete udgifter, før disse afholdes. Institutionen/virksomheden foretager en løbende budgetkontrol efter de regler, der er fastsat af amtsrådet.

Stk. 4. Såfremt der til producerede virksomhed bliver behov for yderligere driftskapital, træffes hurtigst muligt særlig aftale herom med amtsrådet. Det påhviler i så fald institutionen/virksomheden omgående efter konstateringen af behovet at rette henvendelse til amtsrådet.

§ 10. Institutionens bogholderi og regnskabsførelse varetages af amtsrådet/institutionen. Når institutionen selv varetager de nævnte opgaver, indsendes regnskabet til amtsrådet inden en af dette fastsat frist.

Stk. 2. Regnskabet revideres af en af amtsrådet godkendt revisor.

§ 11. Institutionens/virksomhedens drift må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

§ 11. Til imødegåelse af institutionens daglige udgifter udbetaler amtsrådet efter særlig aftale forskud.

Stk. 2. Betaling af ejendomsudgifter eller udgifter til husleje sker ved amtsrådets/institutionens foranstaltning.

§ 12. Institutionens/virksomhedens bogholderi og regnskabsførelse varetages af amtsrådet/institutionen/virksomheden. Når institutionen/virksomheden selv varetager de nævnte opgaver, indsendes regnskabet til amtsrådet inden en af dette fastsat frist.

Stk. 2. Regnskabet revideres af en af amtsrådet godkendt revisor.

§ 12. Den endelige fastsættelse af amtsrådets betaling af udgifter til institutionens drift sker på grundlag af institutionens årsregnskab, der ligesom budgettet skal omfatte både driftsregnskab og status og aflægges i overensstemmelse med budgettets kontoplan.

§ 13. Til imødegåelse af institutionens/virksomhedens daglige udgifter betaler amtsrådet efter særlig aftale forskud.

Stk. 2. Betaling af ejendomsudgifter eller udgifter til husleje sker ved amtsrådets/institutionens/virksomhedens foranstaltning.

§ 13. De udgifter, som amtsrådet måtte udrede til institutionens om- eller tilbygning, og til ekstraordinær vedligeholdelse og til ekstraordinær anskaffelse af inventar betragtes som lån og skal sikres ved pant i institutionens ejendom.

Stk. 2. Inventar, der er finansieret som anført i stk. 1 eller over et af amtsrådet godkendt budget, må ikke fjernes fra institutionen uden amtsrådets godkendelse.

§ 14. Den endelige fastsættelse af amtsrådets betaling til institutionen/virksomheden sker på grundlag af institutionens/virksomhedens årsregnskab, der ligesom budgettet skal omfatte både driftsregnskab og status og aflægges i overensstemmelse med budgettets kontoplan.

§ 14. Institutionen må ikke uden amtsrådets forudgående samtykke afhænde, pantsætte eller udleje institutionens faste ejendom(me) eller benytte ejendommen(e) til andet formål end til............(vedtægtens formål).

Stk. 2. Institutionen kan ikke uden amtsrådets forudgående samtykke træffe beslutning om optagelse eller overtagelse af lån - ej heller ved mellemregning med andre institutioner - eller ændringer i lånevilkår eller forpligte sig ved kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændring af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser eller lignende.

Stk. 3. Foretagender, der skal finansieres ved optagelse af lån, må ikke påbegyndes, forinden institutionen har opnået amtsrådets samtykke til finansiering ved lån.

§ 15. De udgifter, som amtsrådet måtte udrede til institutionens/virksomhedens om- eller tilbygning og til ekstraordinær vedligeholdelse og montering m.v. og til ekstraordinær anskaffelse af inventar og andet udstyr betragtes som lån og skal sikres ved pant i institutionens/virksomhedens ejendom.

Stk. 2. Maskiner og inventar m.v., der er finansieret som anført i stk. 1, eller over et af amtsrådet godkendt budget, må ikke fjernes fra institutionen/virksomheden uden amtsrådets godkendelse.

§ 15. Overenskomsten kan af hver af parterne opsiges med ..... måneders (mindst 9 måneders) varsel til den første i en måned. .....................................................................

(for institutionen) .....................................................................

(for amtsrådet)

§ 16. Institutionen/virksomheden må ikke uden amtsrådets forudgående samtykke afhænde, pantsætte eller udleje institutionens/virksomhedens faste ejendom(me) eller benytte ejendommen(e) til andet formål end til .....................................................................

(vedtægtens formål).

Stk. 2. Institutionen/virksomheden kan ikke uden amtsrådets forudgående samtykke træffe beslutning om optagelse eller overtagelse af lån - ej heller ved mellemregning med andre institutioner eller virksomheder - eller ændringer i lånevilkår eller forpligte sig ved kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændring af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser eller lignende.

Stk. 3. Foretagender, der skal finansieres ved optagelse af lån, må ikke påbegyndes, forinden institutionen/virksomheden har opnået amtsrådets samtykke til finansiering ved lån.

§ 17. Overenskomsten kan af hver af parterne opsiges med....... måneders (mindst 9 måneders) varsel til den første i en måned. .....................................................................

(for institutionen/virksomheden) .....................................................................

(for amtsrådet)

Cirkulære om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne

(Amtskommunalt institutionscirkulære)

Lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand indeholder i afsnit VII, kap. 17, regler om institutioner under amtskommunerne, dvs.

- rådgivningscentre for børn og unge,

- revalideringsinstitutioner m.v.,

- særlige daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap,

- døgninstitutioner for børn og unge,

- svangre- og mødrehjem, forsorgshjem m.v.

- institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Cirkulærets afsnit I indeholder de regler, der er fælles for samtlige eller størstedelen af institutionerne.

Afsnit II-IV indeholder de regler, der herudover gælder for revalideringsinstitutioner m.v., svangre- og mødrehjem og forsorgshjem m.v.

Nærværende cirkulære, som afløser socialministeriets cirkulære af 18. marts 1976 om bistandslovens bestemmelser om institutionerne under amtskommunerne med ændring af 14. juni 1982, indeholder i modsætning til det tidligere cirkulære ikke de regler, som udover de fælles regler for de amtskommunale institutioner gælder for rådgivningscentre for børn og unge og døgninstitutioner for børn og unge. Disse regler findes i socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i døgninstitution for børn og unge og for formidlet døgnindhold i opholdssteder for børn og unge og i socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984 om forvaltning af bistandslovens bestemmelser om døgnforanstaltninger og privat familiepleje for børn og unge.

Supplerende regler om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, herunder om særlige daginstitutioner for børn og unge inden for denne gruppe, og om særlige plejehjem findes i socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

I

Fælles bestemmelser for

institutioner under amtskommunerne

AMTSRÅDETS FORPLIGTELSE

1. Amtsrådet skal sørge for, at der er mulighed for undersøgelse og behandling i rådgivningscentre af børn og unge med adfærdsvanskeligheder (§ 87, stk. 1).

Amtsrådet skal sørge for, at invaliderede og andre erhvervshæmmede har mulighed for optagelse på institutioner til erhvervsmæssig optræning og uddannelse samt arbejdsprøvning og omskoling. Amtsrådet skal endvidere sørge for, at personer, der af fysiske eller psykiske årsager m.v. ikke er i stand til at fastholde eller opnå normal beskæftigelse i det almindelige erhvervsliv, har mulighed for beskæftigelse på beskyttede virksomheder eller ved andre erhvervsmæssige foranstaltninger (§ 91, stk. 1).

Amtsrådet skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på særlige daginstitutioner for børn og unge, der på grund af fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold på en af de i § 69 nævnte daginstitutioner (§ 95 a, stk. 1).

Amtsrådet skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på institutioner, herunder pensioner, til børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet eller som på grund af et vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for pleje, behandling m.v. Endvidere skal amtsrådet sørge for, at der er det nødvendige antal pladser og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer (§ 96, stk. 1).

Amtsrådet skal kunne sørge for pladser på hjem, hvor gravide kvinder og mødre med små børn kan opholde sig i perioder af svangerskabet eller en tid efter fødslen, såfremt sociale forhold gør det ønskeligt (§ 101).

Amtsrådet skal sørge for, at der er mulighed for optagelse i forsorgshjem og andre institutioner for personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv (§ 105, stk. 1).

Amtsrådet skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på institutioner for voksne, der på grund af et vidtgående fysisk eller psykisk handicap har et særligt behov for pleje, behandling m.v., som ikke kan dækkes gennem optagelse på sygehus eller ophold på de øvrige i kapitel 16 og 17 nævnte institutioner (§ 112, stk. 1).

Amtsrådet skal endvidere sørge for, at der findes særlige plejehjem for yngre og for personer med lidelser, der enten forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet eller gør periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling påkrævet (§ 112, stk. 2).

2. Omfanget af amtsrådets forpligtelse efter disse bestemmelser må fastlægges ved en løbende vurdering af egnetheden af de eksisterende behandlingsmuligheder over for det aktuelle og forventede fremtidige behandlingsbehov.

I forbindelse med social- og sundhedsplanlægningen i henhold til den sociale styrelseslov, § 26, er der mulighed for at foretage denne vurdering. Under udbygningsplanlægningen er der, som led i amtskommunens løbende planlægnings- og budgetprocedure, endvidere mulighed for en gensidig tilpasning mellem på den ene side den sociale planlægning og på den anden side amtskommunens fysiske, økonomiske og øvrige planlægning.

Normalt vil amtsrådet have opfyldt sin forpligtelse, når institutionerne under amtskommunen videreføres og udbygges i overensstemmelse med den senest fastlagte sociale udbygningsplan.

3. Amtsrådet kan opfylde sin forpligtelse på følgende måder

a. ved at oprette og drive institutioner, eventuelt i fællesskab med andre amtsråd,

b. ved at indgå aftale med kommuner i amtskommunen om anvendelse af kommunalt drevne institutioner,

c. ved at indgå overenskomst med private institutioner, herunder også institutioner der ligger i andre amtskommuner,

d. ved at indgå aftale med andre amtsråd om benyttelse af pladser på de under a-c nævnte institutioner.

Rådgivningscentre for børn og unge kan kun oprettes og drives som amtskommunale institutioner.

INSTITUTIONERNES TILHØRSFORHOLD

A. DE AMTSKOMMUNALE OG DE KOMMUNALE INSTITUTIONER

4. De amtskommunale institutioner indgår som integrerede led i den amtskommunale forvaltning. Reglerne om budgetlægning, bevillingsmyndighed, regnskabsførelse m.v. samt revision fremgår derfor af loven om kommunernes styrelse, af den styrelsesvedtægt og af de kasse-, regnskabs- og revisionsregulativer m.v., der i henhold til loven om kommunernes styrelse er vedtaget af amtsrådene.

Det samme gælder for de kommunale institutioner, jfr. i øvrigt pkt. 24.

B. DE SELVEJENDE INSTITUTIONERS LEDELSE OG DRIFT

5. Bistandslovens institutionsbegreb: en selvejende institution, tilkendegiver, at en institutions kapital er henlagt til fremme af et bestemt formål, idet der ikke til kapitalen gives en bestemt person eller personkreds en retsstilling, der svarer til en ejers eller medejers stilling.

Reglerne om den selvejende institutions ledelse, om ledelsens dispositionsret, om institutionens hæftelse og ophør skal derfor fremgå af oprettelsesdokumentet: vedtægten.

6. For revalideringsinstitutioner m.v.,

døgninstitutioner for børn og unge, svangre- og mødrehjem samt for forsorgshjem m.v., der EFTER DEN 31. MARTS 1976 OPRETTES OG DRIVES SOM SELVEJENDE INSTITUTIONER, må vedtægten indeholde bestemmelse om

a. institutionens navn og hjemsted, samt den ejendom, hvorfra institutionen drives,

b. institutionens formål og eventuelt dens overenskomstmæssige tilhørsforhold,

c. udpegning af institutionens ledelse,

d. ledelsens opgaver og dispositionsretten over for trediemand,

e. institutionens hæftelse for gældsforpligtelser,

f. budgetlægning, regnskabsførelse m.v. og revision,

g. vedtægtsændring og

h. anvendelse af kapitalen i tilfælde af institutionens nedlæggelse.

Som BILAG 1-2 er optrykt vejledende standardvedtægt for revalideringsinstitutioner m.v. og døgninstitutioner for børn og unge.

7. Den selvejende institutions ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse og en leder, der varetager den daglige ledelse og drift.

De funktioner, der påhviler lederen, kan varetages af flere personer i forening eller opdeles mellem flere personer.

8. Bestyrelsen, der bør bestå af et mindre antal medlemmer, udpeges efter de i vedtægten fastsatte regler.

Det vil være naturligt, at bestyrelsen, udover repræsentanter for stifterne af den selvejende institution, har medlemmer, der er udpeget af henholdsvis det amtsråd, i hvis område institutionen har hjemsted, og af de stedlige kommunalbestyrelser f.eks. gennem vedkommende kommuneforening. Hvis institutionen indgår overenskomst med et andet amtsråd, bør der efter vedtægten være adgang til, at bestyrelsen i overenskomstperioden kan suppleres med 1 medlem, der udpeges af dette amtsråd.

Bestyrelsen bør udpeges for perioder af 4 år, svarende til valgperioden for de kommunale råd. De bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af amtsrådet i det område, hvor institutionen har hjemsted, bør ikke være medlemmer af amtsrådet.

Det amtsråd, hvor institutionen har hjemsted, og det amtsråd, hvormed institutionen har indgået overenskomst, underrettes om, hvem der er medlemmer af bestyrelsen, herunder oplyses navn, stilling og adresse.

9. Bestyrelsen vælger selv sin formand.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Bestyrelsen fastsætter selv sin FORRETNINGSORDEN.

Bestyrelsen bør afholde møde, så ofte det er nødvendigt, sædvanligvis mindst 4 gange årligt. Mindst 2 møder om året afholdes på institutionen.

I øvrigt vil følgende bestemmelser være almindelige i forretningsordenen

Indkaldelse til møderne foretages af formanden, men 2 andre medlemmer har ret til at kræve afholdt møde ved henvendelse til formanden.

Institutionens leder og en repræsentant for personalet i øvrigt deltager i bestyrelsens møder, dog uden at have stemmeret. Bestyrelsen kan tilkalde andre personer til at overvære en sags behandling, når bestyrelsen finder det ønskeligt.

Over bestyrelsens forhandlinger føres referat. Formanden leder forhandlingerne og drager omsorg for, at bestyrelsens beslutninger gennemføres.

10. I sager, hvis afgørelse ikke tåler opsættelse, indtil en beslutning kan træffes af bestyrelsen, vil beslutning kunne tages af formanden på bestyrelsens vegne, men beslutningen skal forelægges bestyrelsen til godkendelse i førstkommende møde.

11. Bestyrelsesmedlemmerne har efter straffeloven tavshedspligt med hensyn til forhold, som de i medfør af deres medlemsskab af bestyrelsen bliver bekendt med, når hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet. Tavshedspligten ophører ikke ved udtræden af bestyrelsen.

Tilsidesættelse af tavshedspligten kan straffes med bøde, hæfte eller fængsel.

12. Såfremt bestyrelsesmedlemmerne oppebærer vederlag, følges reglerne for diæter for varetagelse af kommunale hverv.

13. Bestyrelsen påser, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.

Bestyrelsen har ret til at undersøge alle forhold, der vedrører institutionen og til at forlange oplysninger herom af lederen. Bestyrelsen og dennes enkelte medlemmer kan når som helst aflægge besøg på institutionen.

Klage over institutionens forhold skal forelægges bestyrelsen.

14. Det skal fremgå af vedtægten, hvem der er berettiget til at disponere på institutionens vegne over for trediemand.

Sædvanligvis vil indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker udover institutionens daglige ledelse og drift, høre under bestyrelsen. Som eksempler kan nævnes ansættelse og afskedigelse af personale, indgåelse af aftaler om ekstraordinær vedligeholdelse, om ekstraordinære indkøb af inventar og om andre ikke sædvanlige udgifter.

Spørgsmål om indgåelse og ophævelse af overenskomst vil altid høre under bestyrelsen.

Endvidere vil indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital, altid høre under bestyrelsen og kræve tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Som eksempel kan nævnes dispositioner vedrørende institutionens faste ejendom som afhændelse, pantsætning eller udlejning og brug af ejendommen til et andet formål end institutionens formål efter vedtægten. Som et andet eksempel kan nævnes dispositioner vedrørende institutionens kapital som optagelse eller overtagelse af lån, ændring i lånevilkår, påtagelse af kaution eller anden økonomisk garanti eller ændring af vilkår for sådanne gældsforpligtelser.

Ved OVERENSKOMSTEN, jfr. pkt. 25-34, vil det normalt være aftalt, at amtsrådets samtykke kræves til indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital. I så fald må vedtægten indeholde en bestemmelse eller påtegning, der henviser til overenskomsten.

15. Institutionens leder ansættes og afskediges af bestyrelsen.

Ved OVERENSKOMSTEN bør det være aftalt, at bestyrelsens ansættelse og afskedigelse af lederen sker under forbehold af amtsrådets godkendelse.

16. Institutionens leder har ansvaret for den forsorgsmæssige ledelse og den daglige ledelse og drift af institutionen.

17. Den selvejende institution hæfter med sin kapital efter dansk rets almindelige regler for alle institutionen påhvilende gældsforpligtelser.

18. Den selvejende institution må, da institutionens drift efter bistandsloven kræver en OVERENSKOMST MED ET AMTSRÅD, i princippet følge reglerne i loven om kommunernes styrelse om budgetlægning, regnskabsførelse m.v. samt revision. Se i denne forbindelse punkt 30, der omtaler spørgsmålet, om det ved overenskomsten med amtsrådet herudover kan - og bør - aftales, at de kasse-, regnskabs- og revisionsregulativer m.v., der i henhold til loven om kommunernes styrelse er vedtaget af amtsrådet, skal følges af institutionen.

19. Institutionens regnskab revideres af en af bestyrelsen antaget revisor.

Ved OVERENSKOMSTEN bør det være aftalt, at bestyrelsens antagelse af revisor sker under forbehold af amtsrådets godkendelse.

20. Ændring af institutionens vedtægt vil efter bestemmelse herom i vedtægten normalt kræve tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Ændring af institutionens vedtægt kræver herudover godkendelse fra det amtsråd, hvormed institutionen har indgået overenskomst.

Ændring af institutionens formål kræver yderligere godkendelse fra socialstyrelsen.

21. Vedtægten for den selvejende institution skal indeholde bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med institutionens kapital i tilfælde af institutionens nedlæggelse. For selvejende institutioner, der er oprettet efter den 31. marts 1976, vil kapitalen i almindelighed med tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og med godkendelse fra såvel det amtsråd, hvormed institutionen har indgået overenskomst, som socialstyrelsen være at anvende til et tilsvarende socialt eller sundhedsmæssigt formål.

Inden der træffes beslutning om at nedlægge institutionen, skal der indhentes udtalelse fra det amtsråd, i hvis område institutionen har hjemsted.

22. Vedtægter for SELVEJENDE INSTITUTIONER, DER ER OPRETTET OG ANERKENDT ELLER DREVET I HENHOLD TIL TIDLIGERE GÆLDENDE LOVGIVNING FØR DEN 1. APRIL 1976, forbliver gældende efter deres indhold, medmindre bestyrelsen rejser spørgsmål om en ændring, jfr. punkt 20. Dette gælder også for institutioner, der har modtaget tilskud efter § 8 i lov om offentlig forsorg.

Når den selvejende institution videreføres med overenskomst efter den 31. marts 1976, må institutionens vedtægt forsynes med en påtegning, der henviser til overenskomsten, idet overenskomsten sædvanligvis vil begrænse den dispositionsret, der efter vedtægten tilkommer institutionens ledelse. I øvrigt finder reglerne i pkt. 6-21 tilsvarende anvendelse.

Hvis den selvejende institution nedlægges kan det amtsråd, hvormed institutionen har indgået overenskomst, og socialstyrelsen fortolke de ældre vedtægtsbestemmelser om kapitalens videre anvendelse ud fra retningslinierne for institutionsforsorg efter bistandsloven sammenholdt med reglerne herom i tidligere gældende lovgivning.

C. ANDRE PRIVATE INSTITUTIONER

23. Andre private institutioner, der er oprettet og anerkendt eller drevet i henhold til tidligere gældende lovgivning før den 1. april 1976, skal ikke pr. 1. april 1976 overgå til at være selvejende institutioner, jfr. bistandslovens § 142.

For institutioner, der er foreningsejede, må den enkelte institutions kapital og driftsmidler føres på et særskilt budget og regnskab, således at institutionens midler stedse kan holdes adskilt fra foreningens midler.

For foreningsejede institutioner finder reglerne i pkt. 22, jfr. 6-21, tilsvarende anvendelse.

AFTALE MELLEM AMTSRÅD OG KOMMUNALBESTYRELSER OM ANVENDELSE AF KOMMUNALT DREVNE INSTITUTIONER

24. Ved aftalen sikrer amtsrådet sig, at institutionen er til rådighed for det offentlige, mod at amtsrådet løbende betaler kommunalbestyrelsen de herved forbundne udgifter til institutionens drift.

Denne aftale kan ikke overføre selve bevillingsmyndigheden over for institutionen fra kommunalbestyrelsen til amtsrådet. Bestemmelse om personalets antal, ansættelse, afskedigelse, løn- og ansættelsesvilkår m.v. træffes ligeledes af kommunalbestyrelsen.

OVERENSKOMST MELLEM AMTSRÅD OG PRIVATE INSTITUTIONER

25. Ved overenskomsten sikrer amtsrådet sig, at institutionen er til rådighed for det offentlige, mod at amtsrådet betaler institutionen de herved forbundne udgifter til institutionens drift.

Overenskomsten regulerer retsforholdet mellem institution og amtsråd. Herudover SKAL en overenskomst foreligge for, at institutionen efter den 31. marts 1978 kan benyttes af det offentlige, jfr. bistandslovens § 141.

26. Kravet om overenskomst gælder såvel for selvejende institutioner som for andre private institutioner.

27. For selvejende institutioner, der oprettes efter den 31. marts 1976, skal overenskomst, medmindre særlige omstændigheder taler herimod, indgås af amtsrådet i den amtskommune, hvor institutionen har hjemsted. Dette amtsråd har påset, at oprettelse af institutionen var i overensstemmelse med den fastlagte udbygningsplan, jfr. pkt. 2 og pkt. 41, og amtsrådet skal fremover føre tilsyn med institutionen.

Hvor et amtsråd agter at indgå overenskomst med en institution, der har hjemsted i en anden amtskommune, må vedkommende amtsråd orienteres forud.

Uoverensstemmelse mellem amtsråd om, hvem der er berettiget til at indgå overenskomst med en institution, forhandles af amtsrådene med socialstyrelsen.

28. Det amtsråd, der har indgået overenskomst med den private institution, kan med andre amtsråd træffe aftale om, at disse amtsråd kan få stillet pladser til rådighed på institutionen, mod at amtsrådene betaler en forholdsmæssig andel af udgifterne til institutionens drift, jfr. pkt. 39.

29. Ved indgåelse af overenskomst må amtsrådet påse, at de almindelige regler om de private institutioners ledelse og drift, jfr. pkt. 5-23, er iagttaget. Endvidere må amtsrådet påse, at særlige regler for de enkelte institutionstyper om personalets sammensætning og uddannelse, antallet af klienter, det forsorgsmæssige arbejde m.v. er fulgt.

30. Ved overenskomsten kan - og bør - det aftales, at den private institution følger de kasse-, regnskabs- og revisionsregulativer m.v., som gælder for tilsvarende amtskommunale institutioner. I det omfang, der herved f.eks. tillægges amtsrådet beføjelse til at føre en løbende bevillingskontrol, begrænses den beføjelse, der ellers ville tilkomme bestyrelsen for den selvejende institution, således at bestyrelsens godkendelse af ikke budgetterede udgifter kun kan foretages med forbehold om amtsrådets endelige godkendelse af den fornødne tillægsbevilling.

Amtsrådet kan på den anden side ikke stille videregående krav til den private institutions budget, regnskabsførelse m.v. og revision, end de krav amtsrådet gør gældende over for tilsvarende amtskommunale institutioner.

31. I tilslutning til overenskomsten kan det aftales, at der i forbindelse med den daglige drift af institutionen skal udarbejdes arbejdsplaner, ferieplaner m.v., føres tjenestelister og gives oplysning om institutionens benyttelse efter de samme retningslinier, som gælder for tilsvarende amtskommunale institutioner.

32. Overenskomsten begrænser den dispositionsret, der ellers ville tilkomme ledelsen af den private institution. Institutionens ledelse kan således i overenskomstperioden ikke disponere over for tredjemand på en måde, der tilsidesætter amtsrådets krav på, at institutionen i samme omfang som hidtil er til rådighed for det offentlige. For at undgå tvivl om, i hvilket omfang ledelsens dispositionsret begrænses i relation til f.eks. afhændelse og pantsætning af institutionens faste ejendom eller ansættelse og afskedigelse af institutionens personale, bør overenskomsten indeholde bestemmelser herom.

33. Som BILAG 3-4 er optrykt vejledende standardoverenskomster for revalideringsinstitutioner m.v. og døgninstitutioner for børn og unge. Med disse standardoverenskomster har det været hensigten at finde frem til et egnet styringsgrundlag for amtsrådet, men således, at standardoverenskomstens bestemmelser sammen med institutionens vedtægt også kan tjene som retningslinier for institutionen. Ved affattelsen har det endvidere været formålet at lette det administrative arbejde for såvel amtsråd som institution.

Standardoverenskomsterne indeholder bestemmelser om bl.a. institutionens budget, regnskab og betaling af udgifter, udgiftskontrol og takst for kommuners brug af institutionen.

34. Overenskomsten kan af hver af parterne opsiges med mindst 9 måneders varsel til den første i en måned. Overenskomsten skal opsiges af amtsrådet, hvis institutionen ikke drives forsvarligt. I så fald må der gives et efter omstændighederne rimeligt varsel. DET ØKONOMISKE MELLEMVÆRENDE

mellem amtsråd og kommuner,

der gør brug af institutionerne

35. Den enkelte institutions samlede udgifter vil løbende blive betalt af amtsrådet på grundlag af budgettet, uanset om der er tale om en amtskommunal, en kommunal eller en privat institution.

36. For nogle institutioner vil en del af driftsudgifterne blive betalt af private, f.eks. gennem legatmidler, der kommer institutionen til gode, eller ved varesalg.

Der kan efter bistandsloven opkræves betaling for ophold på følgende amtskommunale institutioner

Særlige daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, døgninstitutioner for børn og unge, forsorgshjem m.v., institutioner i øvrigt for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og særlige plejehjem, jfr. § 95 e, § 100, § 110, § 117 og § 118. Derimod kan der ikke opkræves betaling fra private for undersøgelse og behandling på rådgivningscentre, for ophold på revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder eller for ophold på svangre- og mødrehjem.

37. For forsorgshjem m.v. refunderes den resterende del af amtsrådets udgifter af staten med 75 pct. efter bestemmelsen i bistandslovens § 135, stk. 1. For udgifter vedrørende de i bistandslovens § 87 nævnte rådgivningscentre afholdes udgifterne i medfør af bistandslovens § 135, stk. 2, endeligt af amtskommunen.

38. Af udgifterne vedrørende ophold i andre institutioner under amtskommunerne betaler den pågældende klients opholdskommune (den anbringende kommune, jfr. bistandslovens § 10, sammenholdt med § 11) fra 1. januar 1987 efter bestemmelsen i bistandslovens § 135, stk. 3, en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af institutionernes budgetter. Taksten skal for personer, der er fyldt 67 år, svare til 100 pct., og for personer under 67 år svare til 50 pct. af udgifterne ved opholdet.

39. Hvis en institution, der er knyttet til en amtskommune, benyttes af kommuner i andre amtskommuner, må benyttelsen forudsætte en aftale mellem amtsrådene, idet ethvert amtsråd skal sørge for, at der er det nødvendige antal institutionspladser til rådighed, ligesom amtsrådet skal deltage i finansieringen af disse pladser for personer under 67 år.

OPRETTELSE ELLER ÆNDRING

AF INSTITUTIONER

40. I social- og sundhedsplanen, jfr. § 26 i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, har amtsrådet det fornødne grundlag for at kunne bedømme det fremtidige behov for pladser på institutioner under amtskommunen.

Social- og sundhedsplanen omfatter hele den sociale og sundhedsmæssige virksomhed i amtskommunen. I arbejdet med social- og sundhedsplanlægningen må amtsrådet vurdere om det forventede, fremtidige behandlingsbehov vil kunne tilgodeses inden for rammerne af de eksisterende institutioner, og amtsrådet må herunder tage i betragtning, i hvilket omfang der i øvrigt ved kommunernes virksomhed på det sociale område tilvejebringes muligheder for at yde bistand, der kan træde i stedet for eller supplere behandling på institutioner. Det må imidlertid også indgå i amtsrådets social- og sundhedsplanlægning, at der bør tilvejebringes lige muligheder for institutionsbehandling i alle egne af landet, og at der bør sikres en ensartet standard på institutionerne ud over landet.

I social- og sundhedsplanlægningen må amtsrådet være opmærksom på, at visse klienter kan have et så specielt behandlingsbehov, at den nødvendige institutionsbehandling kun vil kunne gives på landsdels- eller landsdækkende institutioner.

Endelig må amtsrådet være opmærksom på, at udviklingen på tilgrænsende områder, som sygehusvæsenet og skolevæsenet, kan påvirke behovet for pladser på sociale institutioner under amtskommunerne.

41. Amtsrådet må påse, at planer for oprettelse eller ændring af institutioner under amtskommunerne, herunder også kommunale og private institutioner, er i overensstemmelse med den fastlagte social- og sundhedsplan.

42. Byggeri til oprettelse eller ændring af amtskommunale institutioner finansieres af amtsrådet, og der ydes ikke efter bistandsloven, som efter gældende ret før 1. april 1976, økonomisk støtte direkte til det enkelte byggeri.

I det omfang byggeri til oprettelse eller ændring af private institutioner finansieres ved lån, må institutionens ledelse forud indhente godkendelse heraf fra amtsrådet.

Ved OVERENSKOMSTEN vil det således normalt være aftalt, at institutionen ikke uden amtsrådets forudgående samtykke kan træffe beslutning om optagelse eller overtagelse af lån - ej heller ved mellemregning med andre institutioner - eller ændringer i lånevilkår eller forpligte sig ved kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændring af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser eller lignende. Endvidere vil det normalt være aftalt, at foretagender, der skal finansieres ved optagelse af lån, ikke må påbegyndes, forinden institutionen har opnået amtsrådets samtykke til finansiering ved lån.

II.

Revalideringsinstitutioner m.v.

INDLEDNING

43. I bistandslovens §§ 91-95, sammenholdt med § 14 og § 135, stk. 3, er fastsat regler om revalideringsinstitutioner m.v.

I cirkulærets AFSNIT I omtales bl.a. reglerne om amtsrådets forpligtelse til at sørge for, at invaliderede og andre erhvervshæmmede har mulighed for optagelse på institutioner til erhvervsmæssig optræning og uddannelse med arbejdsprøvning og omskoling. Endvidere omtales amtsrådets forpligtelse til at sørge for, at personer, der af fysiske eller psykiske årsager m.v. ikke er i stand til at fastholde eller opnå normal beskæftigelse i det almindelige erhvervsliv, har mulighed for beskæftigelse på beskyttede virksomheder eller ved andre erhvervsmæssige foranstaltninger.

I tilslutning til reglerne i afsnit I indeholder DETTE AFSNIT om revalideringsinstitutioner m.v., dels en beskrivelse af de enkelte institutionstyper m.v. og deres formål, dels reglerne om optagelse, om personalets sammensætning og uddannelse, supplerende bestemmelser om institutionernes ledelse og drift, om beregning og udbetaling af arbejdsvederlag samt befordringsgodtgørelse m.v. under beskæftigelse på revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v. og om tilsyn med institutionerne, og om klageadgang.

En supplerende omtale af amtsrådets forpligtelse med hensyn til placering af fysisk og psykisk handicappede på revalideringsinstitutioner, beskyttede virksomheder og lignende findes i socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

44. De vejledende regler om institutionernes ledelse og drift har det formål at sikre, at institutionerne i de forskellige amtskommuner drives efter samme principper.

INSTITUTIONERNES FORMÅL

45. REVALIDERINGSINSTITUTIONERNE har til formål at gøre det muligt for erhvervshæmmede at klare sig på lige fod med andre. Dette formål søges nået gennem en arbejdsprøvning og arbejdsvurdering med henblik på at bidrage til udarbejdelse af en revalideringsplan, gennem en tilvænning af erhvervshæmmede til de helt generelle krav, som en arbejdsplads stiller, og gennem en egentlig arbejdsmæssig optræning.

Revalideringsinstitutionerne anvendes i tilfælde, hvor det almindelige uddannelsessystem eller mulighederne på den enkelte arbejdsplads ikke rækker til i det konkrete tilfælde - i hele revalideringsforløbet eller dele heraf - samt hvor arbejdsmarkedet ikke kan præstere en konkret revalideringsplads på det aktuelle tidspunkt.

Institutionernes opgaver er således begrænsede i den forstand, at de alene skal træde til, når det almindelige uddannelsessystem på grund af den enkeltes specielle forhold ikke er i stand til at klare problemerne, og når klienten uanset rådgivning og støtte ikke kan hjælpes til at klare sig på det almindelige arbejdsmarked.

Revalideringsinstitutionerne indgår som led i bistandslovens målsætning om at forebygge og begrænse følgerne af invaliditet eller sygdom bl.a. gennem iværksættelse af undervisning, optræning og andre erhvervsmæssige foranstaltninger, således at den enkelte klient kan opnå samme personlige og økonomiske uafhængighed som andre.

46. DE BESKYTTEDE VIRKSOMHEDER har til formål at give et varigt arbejdspladstilbud til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse i erhvervslivet.

De beskyttede virksomheder giver således mulighed for beskæftigelse under tilpassede forhold for den, der kun kan yde en begrænset arbejdsindsats, og for den, der kan yde en normal arbejdsindsats, hvis der er foretaget en særlig tilrettelæggelse af arbejdsforholdene.

INSTITUTIONSTYPER

47. Bistandsloven fastsætter, at der skal findes -REVALIDERINGSINSTITUTIONER og BESKYTTEDE VIRKSOMHEDER, men beskriver ikke bestemte institutionstyper.

Amtskommunerne er - inden for bistandslovens formål, jfr. herved bistandslovens § 91, stk. 1, sammenholdt med § 42 - derfor frit stillet med hensyn til opbygningen af institutionssystemet og de enkelte institutionstyper.

48. Revalideringsinstitutioner m.v., der er oprettet i henhold til revalideringsloven, er opdelt i følgende typer

1) Revalideringsklinikker (arbejdsklinikker).

2) Optræningsinstitutioner.

3) Beskyttede virksomheder.

4) Beskyttede arbejdspladser.

49. De eksisterende REVALIDERINGSKLINIKKER er institutioner, der foretager en vurdering af klientens arbejdsevne og arbejdsmuligheder som led i udarbejdelse af revalideringsplanen, bl.a. med henblik på en bedømmelse af, om og i hvilket omfang yderligere revalideringsforanstaltninger af erhvervsmæssig art kan komme på tale, eller om klienten skal indstilles til førtidspension. De fleste revalideringsklinikker kan endvidere på efterbehandlingsstadiet foretage en funktionsoptræning og arbejdstilvænnning i forbindelse med fysiurgisk og anden lægelig behandling, ligesom institutionerne har mulighed for egentlig arbejdsmæssig optræning på linie med optræningsinstitutioner, jfr. pkt. 52.

50. Bestemmelsen i bistandslovens § 91 tager sigte på revalideringsinstitutioner med erhvervsprægede formål. Den lægelige revalidering forudsættes at blive varetaget som sygehusopgave.

Hovedprincippet i den funktionsopdeling i erhvervsmæssig og helbredsbetonet revalidering, som bistandsloven forudsætter, er følgende

Funktioner, der må karakteriseres som lægelig behandling og efterbehandling, herunder afprøvning og optræning af færdigheder, som i første række sigter mod forbedring af klientens helbred og funktionsduelighed i almindelighed, henhører principielt under sygehusvæsenet. Her er tale om funktioner, der i almindelighed ikke tager specielt sigte på erhvervsmulighederne.

Afprøvnings- og optræningsfunktioner, hvis hovedsigte er konstatering og forbedring af klientens erhvervsevne, og som derfor forudsætter sagkundskab om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesmuligheder, henhører - selv om lægelig konsulentbistand er fornøden - under social- og sundhedsvæsenet.

I praksis vil der være en glidende overgang mellem den erhvervsmæssige og helbredsbetonede revalidering, og opdelingen vil derfor til en vis grad bero på et skøn. I dette skøn må der også tages hensyn bl.a. til det lokale sygehusvæsens udbygningsgrad på det fysiurgiske område. De nævnte faktorer vil for nogle klinikkers vedkommende kunne medføre en udskydelse af tidspunktet for den endelige funktionsopdeling. De detaillerede oplæg om, hvorledes og i hvilken takt funktionsopdelingen i praksis skal gennemføres, må udarbejdes i de enkelte amtskommuner eventuelt efter landsdækkende undersøgelser og vurderinger af spørgsmålet.

51. De klienter, der har været henvist til revalideringsklinikkerne, har i de senere år været præget af sociale tilpasningsvanskeligheder, og der er derfor behov for, at institutionernes testnings- og optræningsvirksomhed fortsat udbygges med socialpædagogiske foranstaltninger, som nævnt nedenfor i pkt. 53.

52. De eksisterende OPTRÆNINGSINSTITUTIONER modtager erhvervshæmmede til arbejdsprøvning, arbejdsmæssig optræning eller omskoling med henblik på at opnå, at klienterne kan påtage sig erhvervsmæssigt arbejde på det almindelige arbejdsmarked.

Institutionerne, der i videst muligt omfang er indrettede som almindelige arbejdspladser, råder over teknisk eller fagligt uddannet personale med social eller pædagogisk indsigt.

Institutionerne er indrettet således, at den erhvervshæmmede gennem sit ophold i institutionen vænnes til at imødekomme de krav, som en arbejdsplads stiller.

Institutionernes maskinelle udstyr er af en sådan art, at den erhvervshæmmede kan blive fortrolig med de flest mulige af de maskintyper, som han kan forvente senere at blive beskæftiget med.

Institutionerne kan indrettes med henblik på såvel optræning ved indendørs arbejde som optræning ved udendørs arbejde.

53. Da revalideringsinstitutionerne i stigende grad modtager klienter med sociale tilpasningsvanskeligheder, er deres opgave at give klienterne en personlig og social støtte samtidig med den arbejdsmæssige optræning.

I mange tilfælde vil en udbygning af revalideringsinstitutionernes indholdsmæssige tilbud være hensigtsmæssig, således at de efter behov har mulighed for at supplere den arbejdsmæssige afprøvning og optræning.

54. BESKYTTEDE VIRKSOMHEDER har som nævnt til formål at give et varigt arbejdstilbud til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse i erhvervslivet.

Virksomhederne har hidtil været etableret som mindre industrivirksomheder med forskellige former for industriel produktion og montagearbejde. Ved tilrettelæggelse af produktionsforholdene er der taget hensyn til, at også erhvervshæmmede med forholdsvis lav produktionsevne bør kunne deltage i produktionen.

Virksomhederne har også taget sig af invaliderede, der udfører hjemmearbejde, idet der i disse tilfælde kan iværksættes særlige foranstaltninger med hensyn til indkøb af materialer og afsætning af produktionen.

Virksomhederne har tillige kunnet anlægges med henblik på udførelse af udendørs arbejdsopgaver.

Efter bistandsloven er der fortsat mulighed for at oprette og drive beskyttede virksomheder.

55. Optræningsinstitutioner og beskyttede virksomheder er i en række tilfælde oprettet som EEN INSTITUTION.

Fordelene ved den kombinerede institution er bl.a. i optræningssituationen at få en fast stab af beskyttede arbejdere, der kan sikre en kontinuerlig produktion og give mulighed for et mere alsidigt optræningstilbud. Også af geografiske grunde vil det ofte være hensigtsmæssigt at kombinere de to virksomhedsformer.

De betænkeligheder, der herved oprindelig gjorde sig gældende på grund af klienternes forskellige funktionsniveau og de forskellige mål, har i praksis vist sig at være af mindre betydning end de fordele, der opnås.

56. Udover optagelse i revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder er der mulighed for anvendelse af BESKYTTEDE ARBEJDSPLADSER i institutioner m.v. og private virksomheder.

OPTAGELSE I INSTITUTION

57. Bestemmelse om optagelse på REVALIDERINGSINSTITUTIONER træffes af amtskommunens social- og sundhedsudvalg efter indstilling af det sociale udvalg i pågældendes opholdskommune, hvis undersøgelse af og behandling af klientens forhold danner en betydningsfuld forudsætning for bestemmelsen om optagelse på institution. Det er uden betydning for optagelsen, om den pågældende er erhvervshæmmet af fysiske, psykiske eller sociale årsager.

Det sociale udvalg må i sin behandling og undersøgelse af disse klienter etablere et nært samarbejde bl.a. med den offentlige arbejdsformidling, således at der allerede herved i forbindelse med anden, f.eks. lægelig, sagkundskab, kan tilvejebringes et reelt grundlag for udarbejdelse af en revalideringsplan, der tager hensyn til til klientens erhvervsmæssige udsigter.

Det bemærkes herved, at revalidering så vidt muligt bør gennemføres inden for det almindelige uddannelsessystem eller ved optræning på en almindelig arbejdsplads, eventuelt kombineret med støtteordninger, jfr. socialministeriets cirkulære om kontanthjælp efter bistandsloven. Indstilling om optagelse på revalideringsinstitutioner kommer således først på tale, når andre muligheder ikke skønnes anvendelige, samt i enkelte tilfælde med henblik på vurdering af erhvervsevnen i forbindelse med ansøgning om førtidspension.

Som grundlag for indstillingen bør det sociale udvalg i samarbejde med revalidenden have udarbejdet en revalideringsplan, hvoraf det klart fremgår, hvad der er formålet med en institutionsbehandling. Det sociale udvalg må i komplicerede sager på et tidligt tidspunkt søge bistand fra amtskommunens socialcenter omkring udarbejdelse af revalideringsplanen.

I øvrigt henvises til socialministeriets cirkulærer om rådgivning og tilsyn og om samarbejde mellem de sociale myndigheder og arbejdsformidlingen.

Det sociale udvalg eller amtskommunens socialcenter må i samarbejde med institutionen følge klienten under opholdet på revalideringsinstitutionen med henblik på gennemførelse og eventuel justering af revalideringsplanen og således, at der kan gribes ind i tilfælde, hvor sociale og personlige problemer truer udsigterne til et gunstigt resultat.

58. Bestemmelse om optagelse på BESKYTTEDE VIRKSOMHEDER træffes af amtskommunens social- og sundhedsudvalg efter indstilling fra det sociale udvalg i pågældendes opholdskommune. Bestemmelsen om optagelse på beskyttede virksomheder, som alene er beregnet for personer med bopæl i en bestemt kommune, træffes dog af det sociale udvalg, jfr. bistandslovens § 94.

Efter bedømmelsen af den pågældendes produktionsevne må det sociale udvalg være opmærksom på de muligheder, der er for, at klientens behov kan opfyldes på et dagcenter, jfr. bistandslovens §§ 74-78.

PERSONALETS SAMMENSÆTNING

og uddannelse

59. Personalet ved revalideringsinstitutioner m.v. må have en sammensætning og uddannelse, der sikrer, at institutionerne kan opfylde deres formål.

Det personale, der dagligt er beskæftiget med den erhvervsmæssige revalidering, må repræsentere en relevant teknisk, pædagogisk og administrativ kunnen, erhvervet gennem forudgående uddannelse og/eller beskæftigelse. Endvidere bør personalet under ansættelsen have mulighed for at supplere sin uddannelse. Dette kan ske ved deltagelse i faglige kurser inden for pågældendes fagområde, eller i kurser med henblik på at erhverve anden kunnen (f.eks. kurser med pædagogisk indhold), der er nødvendigt i arbejdet med erhvervshæmmede, f.eks. kurser arrangeret af socialstyrelsen, de teknologiske institutter eller lokalt arrangerede kurser.

60. På de produktivt drevne institutioner må LEDEREN have en relevant faglig uddannelse, så vidt muligt suppleret med kursusvirksomhed på arbejdslederplanet. På større virksomheder må lederen have en videregående uddannelse.

Herudover vil der, afhængigt af institutionens størrelse, være ansat en eller flere VÆRKFØRERE, hvis opgave er instruktion, vejledning og vurdering af den erhvervshæmmede samt ordreekspedition, planlæggelse af produktionsgangen og kontrol af færdige produkter.

På nogle værksteder vil der tillige være ansat VÆRKSTEDSASSISTENTER. Deres opgave er at bistå værkstedets leder i dennes funktioner samt at medvirke i produktionen som støttearbejdere og derved også bidrage til at angive et normalt tempo.

Til BISTAND for lederen kan være ansat ADMINISTRATIVT PERSONALE, hvis størrelse afhænger af, om og i hvilket omfang amtskommunen/kommunen varetager administrative funktioner for institutionen.

Fornøden lægelig, social og psykologisk bistand m.v. bør i almindelighed stilles til rådighed fra amtskommunens socialcenter eller kommunens social- og sundhedsforvaltning.

61. På andre typer af revalideringsinstitutioner m.v., herunder ikke-produktionsrettede afdelinger i produktionsvirksomheder, vil der udover det i pkt. 60 nævnte personale være ansat personer med anden uddannelsesmæssig baggrund.

Så længe der er godkendt revalideringsklinikker i henhold til bistandsloven, må lederen af det lægelige arbejde have revalideringsmæssig sagkundskab. Han har ansvaret for koordineringen af den medicinsk betonede behandling, herunder af fysioterapeuters, ergoterapeuters og sygeplejerskers arbejde. Endvidere har han ansvaret for koordineringen af fornøden konsulentbistand i behandlingsarbejdet fra speciallæger, psykologer m.fl.

På institutioner eller afdelinger af institutioner, hvis formål er, under ikke-produktionsmæssige former at foretage arbejdsprøvning og gennemføre kurser m.v., vil personale med anden uddannelsesmæssig baggrund end den i pkt. 60 foran nævnte kunne komme i betragtning, f.eks. socialpædagoger og faglærere.

INSTITUTIONERNES LEDELSE

62. Den overordnede ledelse af amtskommunale/kommunale revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder påhviler amtsrådet/kommunalbestyrelsen. Ledelsen udøves gennem social- og sundhedsudvalget/socialudvalget.

Til bistand for amtsrådet/kommunalbestyrelsen kan i amtskommunen nedsættes et tilsynsråd, i hvilket der foruden kommunale repræsentanter bør være repræsentanter for de stedlige arbejder- og arbejdsgiverorganisationer og De samvirkende Invalideorganisationer. Endvidere bør et medlem være lægekyndigt og et medlem forretningskyndigt.

For tilsynsrådets virksomhed udarbejdes en forretningsorden der godkendes af amtsrådet.

63. Den overordnede ledelse af selvejende institutioner påhviler bestyrelsen, der udpeges som angivet i institutionens vedtægt, jfr. pkt. 8. I bestyrelsen bør der være repræsentanter for de stedlige arbejder- og arbejdsgiverorganisationer og De samvirkende Invalideorganisationer. Endvidere bør et medlem være lægekyndigt, et medlem være social sagkyndig og et medlem forretningskyndigt. Bestyrelsen bør samarbejde med arbejdsmarkedsnævnet for vedkommende amtskommunes geografiske område, således at der ad denne vej knyttes forbindelse til arbejdsformidlingen.

64. Den overordnede ledelse for revalideringsinstitutioner m.v. har til opgave at påse, at institutionerne varetager deres revalideringsopgaver på den i bistandsloven forudsatte måde. Endvidere må den overordnede ledelse påse, at virksomhederne drives økonomisk på en måde, der ikke påfører andre virksomheder ubillig konkurrence.

65. Institutionens leder har ansvaret for den daglige ledelse og drift af institutionen. Han påser, at arbejdet på institutionen tilrettelægges på en sådan måde, at institutionen fungerer i overensstemmelse med sit formål, herunder at den enkelte klients ophold tilrettelægges i overensstemmelse med revalideringsplanen m.v.

Amtskommunens socialcenter/kommunens social- og sundhedsforvaltning samarbejder med lederen ved overvejelserne af, hvilke personer der skal optages i eller udskrives fra institutionen.

MEDARBEJDER- OG KLIENTINDFLYDELSE

66. Medarbejdernes medvirken og indflydelse på ledelse og drift af revalideringsinstitutioner m.v. sker i henhold til de til enhver tid gældende bestemmelser om samarbejde og samarbejdsudvalg.

Det vil være naturligt, at en repræsentant for medarbejderne deltager på lige fod med institutionens leder i tilsynsråds- og bestyrelsesmøder uden stemmeret, jfr. foran pkt. 9, vedrørende forretningsordenen for bestyrelsen.

67. Klientindflydelse på ledelse og drift kan hensigtsmæssigt finde sted inden for rammerne af samarbejdsudvalgsaftalerne, jfr. pkt. 66. Opholdet på en revalideringsinstitution vil normalt være af forholdsvis kort varighed. Når hertil kommer, at der vil være behov for at drøfte problemer, der går ud over, hvad der normalt drøftes i samarbejdsudvalg, bør møder i revalideringsinstitutionernes samarbejdsudvalg og eventuelle nedsatte underudvalg finde sted med en sådan hyppighed, at klienterne får en reel mulighed for at deltage i arbejdet, dvs. mindst een gang om måneden.

Det vil endvidere være naturligt, at den enkelte klient også på anden måde medinddrages i drøftelser og beslutninger vedrørende egne forhold, f.eks. ved deltagelse i de møder, hvor den pågældendes forhold drøftes, og ved drøftelser om valg af værksted eller arbejdsområde, arbejdstidens tilrettelæggelse, revalideringens videreførelse efter opholdets afslutning og udformning af evt. afslutningserklæring.

INSTITUTIONERNES DRIFT

68. Ved udarbejdelse af budget og tilrettelægning af driften må der tages hensyn til, at revalideringsinstitutioner m.v. som producerende virksomheder er påvirkelige af en række særlige forhold.

Uforudsete udsving i økonomien kan således forekomme som følge af konjunktursvingninger i erhvervslivet og af skiftende klienters specielle behov for særligt tilrettelagt produktion eller arbejdsgang. Virksomhederne må derfor råde over en driftskapital til imødegåelse af uforudsete svingninger og til investering i produktion. Virksomhederne har hidtil haft adgang til at råde over driftskapital svarende til gennemsnitlig ca. 4 måneders drift.

Foran nævnte og andre af erhvervslivet bestemte forhold medfører endvidere behov for med kort varsel at kunne indgå nye produktionsaftaler. De økonomiske rammer må derfor give mulighed for at foretage de heraf nødvendiggjorte investeringer i maskiner, råvarer og andet udstyr m.v.

For adskillige revalideringsinstitutioner m.v. vil det være typisk, at indtægter og udgifter svinger meget måned for måned bl.a. som følge af sæsonsvingninger og deraf følgende behov for at producere til lager. Amtskommunens ae conto tilskud over året til driften må derfor kunne afpasses efter disse særlige forhold.

69. Institutionerne skal påse, at de genstande, råvarer og halvfabrikata tilhørende ordreafgiveren, som de modtager til reparation og forarbejdning, er omfattet af de forsikringer, som det i øvrigt må være naturligt at tegne for institutioner af pågældende art.

ARBEJDSVEDERLAG SAMT BEFORDRINGSGODTGØRELSE

M.V.

PERSONER UNDER REVALIDERING

70. Personer, der under ophold på en revalideringsinstitution med henblik på erhvervsmæssig optræning, uddannelse, arbejdsprøvning eller omskoling, IKKE MODTAGER ARBEJDSVEDERLAG, modtager i stedet en ydelse, der udmåles efter reglerne om forbigående hjælp, jfr. bistandslovens kap. 9.

Ydelsen beregnes og afholdes af den erhvervshæmmedes opholdskommune.

Efter aftale kan institutionen udbetale ydelsen.

Erhvervshæmmede, der er under arbejdsprøvning, vil normalt i indtil 2 måneder efter optagelse på institution kunne oppebære dagpenge i henhold til dagpengeloven som før optagelsen. Efter dette tidspunkt kan pågældende ikke længere betragtes som uarbejdsdygtig i dagpengelovens forstand.

71. Til personer, der under ophold på en revalideringsinstitution med henblik på erhvervsmæssig optræning, uddannelse, arbejdsprøvning eller omskoling MODTAGER ARBEJDSVEDERLAG, udbetales i almindelighed mindstelønnen inden for vedkommende fagområde. Hvor der på institutionen arbejdes inden for forskellige fagområder med varierende mindsteløn, kan der dog efter forhandling med organisationerne fastsættes ensartet aflønning på mindstelønsniveauet for samtlige de på institutionen optagne personer.

Arbejdsvederlaget udbetales af institutionen.

Hvor hensynet til formålet med opholdet på institutionen i de enkelte tilfælde efter institutionens skøn måtte tale derfor, kan de erhvervshæmmede aflønnes i forhold til deres indsats.

Hvis den erhvervshæmmede oppebærer førtidspension efter § 14, stk. 1, 2 og 3, nr. 1 og 2 i lov om social pension, drages der omsorg for, at pensionen gøres hvilende i henhold til bestemmelsen i § 59, stk. 2, i pensionsloven. Såfremt en pensionist i et sådant tilfælde er tilkendt bistandstillæg, udbetaler institutionen, medens pensionen er hvilende, et beløb svarende til den i § 18 i førnævnte lov omhandlede invaliditetsydelse med bistandstillæg.

Hvis personens familie har bopæl et andet sted end der, hvor institutionen er beliggende, kan der af institutionen ydes tilskud til dobbelt husførelse efter samme regler som de i § 16 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 407 af 3. september 1985 omhandlede.

72. FÆLLES for de under pkt. 70 og 71 omhandlede personer gælder, at udgifter til nødvendig daglig transport i forbindelse med opholdet på institutionen, godtgøres af institutionen.

Personer, der ved optagelsen flytter til institutionens område, er berettiget til at få godtgjort deres udgifter til rejse ved optagelse og udskrivning. De pågældende kan endvidere i det omfang institutionen i de enkelte tilfælde måtte finde det rimeligt, få refunderet rejseudgifter ved besøg på hjemstedet.

Såfremt det findes rimeligt, at den erhvervshæmmede tager ophold på det sted, hvor institutionen er beliggende samtidig med, at pågældende bevarer værelse eller lejlighed på hjemstedet, kan der af institutionen ydes dækning af rimelige udgifter til logi.

Hvis pågældende oppebærer en løbende ydelse i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, vil denne indtægt, når pågældende modtager arbejdsvederlag (jfr. pkt. 71), være at fradrage i de foran nævnte godtgørelser for dobbelt husførelse (pkt. 71, femte afsnit), rejseudgifter til og fra institutionens område (jfr. foran) og udgifter til logi på det sted, hvor institutionen er beliggende (jfr. foran).

BESKYTTET BESKÆFTIGELSE

73. Personer, der henvises til beskæftigelse på beskyttede virksomheder eller beskyttede afdelinger på revalideringsinstitutioner, aflønnes i videst muligt omfang i forhold til deres indsats.

I tilfælde, hvor løn efter indsats ikke er et egnet aflønningsgrundlag, vil timeløn kunne anvendes efter en arbejdsvurdering i det enkelte tilfælde.

74. Til personer i beskyttede arbejdspladser for enkeltpersoner ydes arbejdsvederlag og tilskud efter følgende principper

Personer, der ikke oppebærer førtidspension, aflønnes i almindelighed inden for intervallet 70-100 pct. af den mindste overenskomstmæssige timeløn, på hvilket den pågældende efter sin alder ville kunne placeres i et normalt arbejdsforhold. Hvor forholdene gør det muligt, kan der aflønnes efter indsats. Tilskuddet i henhold til bistandsloven udgør 40 pct. af den udbetalte løn med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til dagpengefond, ATP m.v., dog højest 40 pct. af den overenskomstmæssige timeløn.

Hvor den henviste oppebærer førtidspension, fastsættes lønnen efter forhandling med arbejdsstedet. Lønnen udgør et beløb, der mindst svarer til tilskuddets størrelse. Dette ydes i henhold til bistandsloven med et beløb svarende til 1/3 af den mindste overenskomstmæssige løn, der uden hensyn til alder kan ydes, med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til dagpengefond, ATP m.v.

TILSYN

75. Amtsrådet/kommunalbestyrelsen fører tilsyn med institutionerne. Tilsynet kan hensigtsmæssigt udøves gennem social- og sundhedsudvalget/det sociale udvalg med fornøden bistand af det faglige apparat i social- og sundhedsforvaltningen.

Ved amtskommunale/kommunale institutioner kan tilsynet udøves på udvalgets vegne af tilsynsrådet, jfr. pkt. 62, 2. afsnit, hvori udvalget forudsættes at være repræsenteret.

KLAGEADGANG

76. Beslutning om optagelse på revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v., der træffes af amtskommunens social- og sundhedsudvalg, kan indbringes for den sociale ankestyrelse. Beslutning om optagelse i henhold til bistandslovens § 94, sidste punktum kan indbringes for amtsankenævnet, i København og Frederiksberg for ankestyrelsen. Der henvises herom til bistandslovens § 15.

III

Svangre- og mødrehjem

INDLEDNING

77. I bistandslovens §§ 101-104 sammenholdt med § 14 og § 135, stk. 3, er fastsat regler om svangre- og mødrehjem. I cirkulærets AFSNIT I omtales bl.a. amtsrådets adgang til at drive hjem, hvor gravide kvinder og mødre med små børn kan opholde sig i perioder af svangerskabet eller en tid efter fødslen, såfremt sociale forhold gør det ønskeligt.

I tilslutning hertil indeholder reglerne i DETTE AFSNIT en nærmere beskrivelse af hjemmenes formål samt reglerne om optagelse i hjemmene, lommepenge m.v. og tilsyn.

FORMÅLET MED SVANGRE- OG

MØDREHJEMMENE

78. Svangre- og mødrehjemmene er beregnet til ophold for kvinder, hvis forhold i tiden omkring en fødsel er særlig vanskelige, og til rekreationsophold for mødre, evt. sammen med deres børn. Både enlige og gifte mødre kan optages på hjemmene. Der er herved mulighed for at anbringe vanskeligt stillede og ofte sårbare gravide og mødre på hjem, som personalemæssigt og på anden vis er indrettet på at tage sig af disse klienter.

79. Der kan som nævnt gives tilbud om rekreationsophold til mødre sammen med deres små børn. Der kan herved gives aflastning for mødre ved pasning af barn eller børn, således at opholdet kan blive en virkelig rekreation for mødrene. Ofte vil et rekreationsophold på 3-4 uger have stor betydning både fysisk og psykisk og dermed give mødrene kræfter og lyst til igen at tage fat på de ofte store krav, der stilles til dem.

80. Der er ikke i bistandsloven pålagt amtsrådet nogen pligt til at oprette nye svangre- og mødrehjem, men der må dog fortsat forventes at være et behov for disse hjem, især for yngre, måske et stigende behov for rekreationsophold for enlige mødre med børn på INSTITUTIONER ud over de muligheder, som i øvrigt efter lovgivningen åbnes for ophold på egentlige rekreationshjem. Ved bedømmelsen af behovet for at oprette og drive mødre- og svangrehjem, bør amtsrådet bl.a. lægge vægt på den almindelige sociale service inden for amtskommunen samt på hvilke erfaringer, der er gjort med den gruppe klienter, som har behov for mere intensiv behandling.

81. Det må sikres, at mødrene under opholdet modtager den nødvendige behandling af læge og/eller jordemoder.

OPTAGELSE På HJEMMENE

82. Beslutning om optagelse i et svangre- og mødrehjem træffes af amtskommunens social- og sundhedsudvalg efter indstilling fra det sociale udvalg i pågældendes opholdskommune.

Visitationen forudsætter et nært samarbejde mellem kommunen, amtskommunen og institutionsledelsen. Da opholdet på et svangre- og mødrehjem ofte vil have en ret kortvarig karakter må det sociale udvalg i moderens opholdskommune i samarbejde med institutionen nøje følge klienten under opholdet med henblik på eventuel støtte til moderen og familien efter hjemkomsten. Hvis der er behov derfor, kan det være hensigtsmæssigt at benytte opholdet på et svangre- og mødrehjem til at tage klientens sociale og personlige problemer op til behandling. Der henvises til cirkulæret om rådgivning og vejledning.

LOMMEPENGE M.V.

83. Opholdet på hjemmene er gratis. Til de mødre, der ikke selv har indtægter, vil der under opholdet af det sociale udvalg kunne ydes et beløb til lommepenge. Reglerne om lommepenge, arbejdsvederlag og andre ydelser til børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, kan være vejledende.

Udgifterne til lommepenge m.v. afholdes af det sociale udvalg.

TILSYN

84. Amtsrådet i den amtskommune, hvor institutionen har hjemsted, fører tilsyn med svangre- og mødrehjemmene.

For private institutioner med overenskomst varetages tilsynet med institutionens ledelse og drift i forbindelse med udøvelsen af de beføjelser, der tilkommer amtsrådet efter overenskomsten

IV

Forsorgshjem m.v.

INDLEDNING

85. I bistandslovens §§ 105-111 sammenholdt med § 14 og § 135, stk. 1, er fastsat regler om forsorgshjem m.v.

I cirkulærets AFSNIT I omtales bl.a. reglerne om amtsrådets forpligtelse til at sørge for, at personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv, har mulighed for at blive optaget i forsorgshjem eller tilsvarende institutioner for hjemløse.

I tilslutning til reglerne i afsnit I indeholder DETTE AFSNIT dels en beskrivelse af formålet med institutionerne, dels regler for optagelse på institutionerne og regler for forsorgens indhold m.v.

FORMÅLET MED FORSORGSHJEM M.V.

86. Institutionerne skal gennem behandling, revalidering og omsorgsforanstaltninger tilstræbe, at klientellet i videst muligt omfang kan vende tilbage til erhvervsmæssig beskæftigelse, eller - såfremt dette ikke er muligt - til andre hjælpeformer uden for institutionen.

OPRETTELSE AF FORSORGSHJEM M.V.

87. Bistandsloven stiller hverken krav til indretningen af forsorgshjem eller tilsvarende institutioner eller til, hvilke behandlings- og beskæftigelsesmuligheder der skal være til rådighed for de personer, der optages. Loven forudsætter blot, at institutionerne skal være egnede til at modtage hjemløse og personer, der ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv.

Der er ikke som efter forsorgsloven noget krav om, at institutionerne skal råde over særlige afdelinger, således heller ikke sygeafdelinger. Det må dog forudsættes, at de bestående forsorgshjem og øvrige institutioner fortsat gøres bedre egnede til at modtage det klientel, de er bestemt for.

88. Efter bistandslovens § 106 kan socialministeriet udarbejde retningslinier for indretning af institutioner som de nævnte.

Under hensyn til, at der kun er behov for et begrænset antal institutioner, vil vejledning med hensyn til indretning af institutionerne indtil videre blive givet af socialstyrelsen i hvert enkelt tilfælde.

FORSORGEN På INSTITUTIONERNE

PERSONKREDSEN

89. Personkredsen er i lovens § 105, stk. 1, beskrevet som personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv. Personkredsen er således angivet på grundlag af den sociale situation, de enkelte personer befinder sig i, ikke på grundlag af formelle kriterier.

Hjemløse er personer, der må anses for at have opgivet en fast bopæl uden at søge eller være i stand til at opnå en anden. Endvidere omfatter personkredsen som nævnt ovenfor personer, der ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv.

SAMARBEJDET

90. Ved løsningen af opgaverne er det i lovens § 108 forudsat, at der skal ske et samarbejde med amtskommunernes socialcentre, og i lovens § 109 er det fastsat, at der skal samarbejdes med det sociale udvalg i klientens opholdskommune.

Da institutionerne har forskellige tilbud og muligheder, bør samarbejdet - eventuelt gennem fællesvisitation - tilrettelægges således, at pladserne udnyttes bedst muligt. Som eksempel herpå kan nævnes, at beskyttede pensionater, der oftest er uden selvstændige værkstedsmuligheder, hovedsageligt belægges med udearbejdende klienter som et afsluttende led i forsorgen, medens forsorgs- og optagelseshjem efter deres opbygning må anses for mere egnede til at tage sig af de tilfælde, hvor der ikke i en længere periode er udsigt til en genplacering i samfundet.

Til bistand i arbejdet virker et konsulenthold for forsorgshjemmene. Konsulentholdet henhører under socialstyrelsen.

OPTAGELSE På INSTITUTIONERNE

91. Optagelse kan i overensstemmelse med de hidtil gældende regler ske ved personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder, herunder også andre tilsvarende institutioner, selv om de ligger uden for amtskommunens geografiske område.

Er der tvivl om anbringelsens hensigtsmæssighed, skal der indhentes en udtalelse fra amtskommunens socialcenter, jfr. § 108, stk. 2. Herunder må det undersøges, om den pågældende kan hjælpes på anden måde gennem den sociale lovgivning.

92. Ledelsen afgør, om optagelse kan finde sted. Denne afgørelse kan indbringes for amtsankenævnet, hvis afgørelse er endelig. Det bemærkes, at ledelsen IKKE ved udøvelsen af denne beføjelse er berettiget til at udelukke nogen, medmindre der kan tilbydes anden passende hjælp, herunder optagelse på en anden institution.

Med henblik på at fremme mulighederne for at udnytte institutionerne bedst muligt skal man henstille, at der i forbindelse med optagelsen sker et samarbejde imellem institutionerne og socialcentrene.

Der skal ske anmeldelse til socialstyrelsen om optagelse og udskrivning, hvis opholdet finder sted på et forsorgs- eller optagelseshjem.

FORSORGENS INDHOLD

93. Opholdet bygger på et tilbud, som klienten selv bestemmer, om han vil modtage. Han bestemmer også, i hvor lang tid han vil modtage tilbudet. Ledelsen kan dog udskrive pågældende, hvis der kan anvises anden passende hjælp, eller hvis det skønnes, at klienten selv kan varetage sit eget underhold.

Med henblik på, at klienten kan opnå en genplacering i samfundet, må der ydes pågældende den fornødne rådgivning, vejledning og såvel social som psykologisk og medicinsk bistand. I forbindelse med denne bistand bør klienten gennem arbejde på institutionen eller udenfor denne bringes i stand til af sine egne indtægter at kunne betale for sit underhold.

Da længerevarende ophold på institutioner erfaringsmæssigt gør klienterne mindre egnet til en tilværelse helt uden støtte senere hen, bør opholdet på institutionerne søges forkortet så meget som muligt. Med henblik på at afsvække de virkninger, som selv kortvarige institutionsophold kan have på klienterne, bør institutionerne i så vidt omfang som muligt gøres åbne udadtil, bl.a. ved at deres faciliteter stilles til rådighed for beboerne i området. Dermed skabes mulighed for, at klienterne kan overvinde følgerne af den manglende kontakt til det øvrige samfund, der som oftest må anses for en af hovedårsagerne til den situation, der har bragt pågældende på institution.

På institutionerne kan optages både mænd og kvinder.

MEDBESTEMMELSE

94. Da det må anses for hensigtsmæssigt at fremme en aktiv holdning hos klienten over for behandling, bør pågældende tages med på råd og deltage i behandlingsgruppernes møde om hans forhold.

For at fremme klienternes mulighed for at kunne påtage sig et ansvar over for sig selv og andre bør man opfordre dem til at organisere sig og vælge talsmænd, der bør have adgang til at deltage i de møder og beslutninger, der vedrører institutionen.

AFSLUTTENDE FORSORG

95. Klienterne bør snarest muligt søges beskæftiget ude, og opholdet på institutionen bør ikke udstrækkes længere end højst nødvendigt. For at opnå dette, må institutionerne optage samarbejde med myndighederne i den kommune, hvor klienten agter at slå sig ned efter institutionsopholdet. Efter udskrivningen fra institutionen kan der evt. blive tale om, at personalet i en overgangsperiode opretholder kontakten med både klienten og de lokale sociale myndigheder. Kontakten kan eventuelt formidles gennem den nærmestliggende tilsvarende institution på området.

Betydningen af denne efterforsorg må ses på baggrund af, at en meget stor del af klientellet efter en ganske kort tid uden for institutionen vender tilbage, fordi det ikke var muligt for dem at knytte de kontakter med deres nye omgivelser, der må anses for nødvendige, for at de kan forblive i en tilværelse uden for institution.

BETALINGEN FOR OPHOLDET

96. På institutioner, der ikke er beregnet som midlertidigt tilholdssted, betales der i henhold til § 110 af folke- og førtidspensionister med pensionen fra den måned, der følger efter indlæggelsesmåneden, efter samme regler som ved optagelse i plejehjem.

For andre betales der på en sådan måde, at de af deres indtægter BEVARER et beløb til personlige fornødenheder svarende til det beløb, der udbetales til pensionister. Har de ingen indtægter, UDBETALES der under opholdet et tilsvarende beløb til dem.

97. På institutioner, der er beregnet til midlertidigt ophold fastsættes i henhold til § 111 følgende retningslinier for opkrævningen af en betaling pr. opholdsdag

1) På institutioner, der hverken er beregnet til overnatning eller særlig arbejdsmæssig træning på egne værksteder, men hovedsageligt tager sigte på at yde hjælp gennem rådgivning og vejledning, betales der ikke af klientellet.

2) På institutioner (herberger), der kun tilbyder natophold, bør betalingstaksten fastsættes på en sådan måde, at klientellet ikke bliver tilskyndet til at blive på herberget længere end nødvendigt.

3) På beskyttede pensionater, der navnlig benyttes i efterforsorgen for personer, der kommer fra de egentlige forsorgshjem, bør betalingen fastsættes således, at klientellet får en mulighed for en opsparing.

KLAGEADGANG M.V.

98. Den afgørelse, der af institutionens ledelse træffes om optagelse, kan indbringes for amtsankenævnet i den amtskommune, hvor institutionen har hjemsted.

Klage vedrørende betalingen for opholdet kan indbringes for amtsankenævnet.

99. Klage over forsorgens udøvelse må derimod rejses over for socialstyrelsen, jfr. bistandslovens § 14. Socialministeriet, den 17. december 1986

Mimi Stilling Jakobsen

/I. Langkilde

Ingen