Cirkulære om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap (Institutionscirkulæret - handicappede)
Table of Provisions (30)
Statutory Text (30 Articles)
§ 1
Institutionens formål
Bilag
Standardoverenskomst for private, herunder selvejende institutioner under amtskommunerne i henhold til bistandslovens kapitel 17, jfr. udlægningslovens § 3 OVERENSKOMST
MELLEM AMTSRÅDET I AMTSKOMMUNE OG
---------------------------------------------------------------------
BESTYRELSEN FOR
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
OM DRIFTEN AF INSTITUTIONEN: (NAVN OG ADRESSE)
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
I henhold til § 3 i udlægningsloven og/eller følgende §§ i bistandsloven
§ 2
Antallet af pladser i institutionen fastsættes til F døgnpladser og/ eller F dagpladser.
Antallet kan kun ændres efter skriftlig aftale mellem parterne. Amtsrådet disponerer over samtlige pladser.
§ 3
Optagelse i plads på institutionen sker efter aftale mellem institutionens ledelse og amtskommunens social- og sundhedsudvalg efter indstilling fra det sociale udvalg i opholdskommunen. For så vidt angår døgninstitutioner for børn og unge sker optagelse dog efter aftale mellem institutionens ledelse og opholdskommunens sociale udvalg.
§ 4
Institutionens leder har ansvaret for den daglige drift og behandlingsmæssige/ pædagogiske ledelse af institutionen.
§ 5
Takst for brug af institutionen fastsættes af amtsrådet.
§ 6
Antallet af stillinger ved institutionen og disse stillingers art, lønforhold m.v. fastsættes på det årsbudget, som amtsrådet godkender for institutionen. Avancementstillinger kan kun oprettes efter godkendelse fra Amtsrådsforeningen i Danmark.
§ 7
Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger medarbejdere inden for de rammer, der er fastsat i det årsbudget, som amtsrådet har godkendt for institutionen.
Stk. 2. Uansøgt afskedigelse skal dog forinden godkendes af amtsrådet.
Stk. 3. Ansættelse og afskedigelse af institutionens leder sker under forbehold af amtsrådets godkendelse.
Ved opslag af stillingen skal der tages forbehold herom.
Stk. 4. Samme fremgangsmåde som anført i stk. 3 følges ved følgende stillinger/ stillingskategorier
Stk. 5. Opslag af ledige stillinger kræver amtsrådets forudgående godkendelse, hvis institutionen i de seneste 3 måneder har haft en gennemsnitlig belægningsprocent på under . . . . .
§ 8
Lønog andre ansættelsesvilkår for institutionens personale fastsættes i henhold til de af Amtsrådsforeningen i Danmark efter forhandling med de for institutionens personale forhandlingsberettigede personaleorganisationer fastsatte bestemmelser.
§ 9
Beregning og udbetaling af lønninger sker ved amtsrådets/ institutionens foranstaltning.
§ 10
Amtsrådet afholder udgifterne til driften af institutionen på grundlag af det årsbudget, som amtsrådet har godkendt og i henhold til øvrige retningslinier, som amtsrådet måtte fastsætte. Stk. 2. Forslag til budget for institutionen udarbejdes af institutionen efter de af amtsrådet godkendte retningslinier og sendes til amtsrådet inden for en af amtsrådet fastsat frist.
Stk. 3. Institutionen forpligter sig til nøje at overholde det budget, som amtsrådet har godkendt for institutionen. Institutionen skal indhente fornøden tillægsbevilling til dækning af uforudsete udgifter, før disse afholdes. Institutionen foretager en løbende budgetkontrol efter de regler, der er fastsat af amtsrådet.
Stk. 4. Særligt om institutioner med producerende virksomhed: Såfremt der til producerende virksomhed bliver behov for yderligere driftskapital, træffes hurtigst muligt særlig aftale herom med amtsrådet. Det påhviler i så fald institutionen omgående efter konstateringen af behovet at rette henvendelse til amtsrådet. Det gælder endvidere, at institutionens producerende virksomhed ikke må påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.
§ 11
Amtsrådet kan træffe bestemmelser om, at institutionens bogholderi og regnskabsførelse skal varetages af amtsrådet.
Stk. 2. I de tilfælde, hvor institutionen selv varetager disse opgaver, skal regnskabet sendes til amtsrådet inden for en af amtsrådet fastsat frist.
Stk. 3. Regnskabet revideres af en af amtsrådet godkendt revisor.
§ 12
Amtsrådet udbetaler efter særlig aftale forskud til institutionens drift.
Stk. 2. Betaling af ejendomsudgifter eller udgifter til husleje sker ved amtsrådets/ institutionens foranstaltning.
§ 13
Den endelige fastsættelse af amtsrådets betaling af udgifter til institutionens drift sker på grundlag af institutionens årsregnskab, der ligesom budgettet skal omfatte både driftsregnskab og status og aflægges i overensstemmelse med budgettets kontoplan.
§ 14
De udgifter, som amtsrådet måtte udrede til institutionens om- eller tilbygning, til ekstraordinær vedligeholdelse, til ekstraordinær anskaffelse af inventar, eller til andre kapitalformål, som f.eks. afdrag og prioritetsgæld, betragtes som lån, og kan af amtskommunen kræves sikret ved pant i institutionens ejendom, eller - hvis dette ikke er muligt - ved gældsbrev.
Stk. 2. Inventar/ maskiner, der er finansieret som anført i stk. 1 eller over for et af amtsrådet godkendt budget, må ikke fjernes fra institutionen uden amtsrådets godkendelse.
§ 15
Institutionen må ikke uden amtsrådets forudgående samtykke afhænde, pantsætte eller udleje institutionens faste ejendom(me) eller benytte ejendommen(e) til andet formål end anført i § 1.
Stk. 2. Institutionen kan ikke uden amtsrådets forudgående samtykke træffe beslutning om optagelse eller overtagelse af lån - ej heller ved mellemregning med andre institutioner - eller ændringer i lånevilkår eller forpligte sig ved kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændring af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser eller lignende.
§ 16
Institutionen skal i øvrigt overholde alle forskrifter, som amtsrådet eller andre myndigheder giver om tilsvarende institutioner, der drives af amtsrådet (f.eks. om behandlingsmæssige spørgsmål eller om en daginstitutions åbningstider).
§ 17
De myndigheder, der skal føre tilsyn med institutionen, skal have adgang til når som helst at bese institutionen og tale med beboerne og personalet. Institutionen skal følge tilsynets anvisninger.
§ 18
Den tidligere overenskomst eller anden aftale med staten om institutionens drift er opsagt den F til ophør den 31. december 1979.
§ 19
Denne overenskomst indgås med virkning fra den 1. januar 1980.
§ 20
Overenskomsten kan af hver af parterne opsiges med F måneders varsel til den 1ste i en måned (mindst 9 måneders varsel).
§ 21
Der er for institutionen oprettet vedtægt, der den F er godkendt af F
Stk. 2. Vedtægten skal påføres henvisning til denne overenskomst og andre rettelser til vedtægten, der er aftalt mellem bestyrelsen og amtsrådet.
Stk. 3. Denne vedtægt er gældende indtil ny vedtægt er oprettet, dog således, at nærværende overenskomstbestemmelser går forud for vedtægten. Ny vedtægt, som skal godkendes af amtsrådet, oprettes inden 1 år efter overenskomstens ikrafttræden.
Fremtidige ændringer i vedtægterne kan kun ske med amtsrådets godkendelse, så længe overenskomsten er i kraft.
§ 22
Amtsrådet er berettiget til, på institutionens faste ejendomme, at begære tinglyst servitut om, at disse kun må anvendes til det i § 1 angivne formål.
UNDERSKRIFTER
(for institutionen)
(for amtsrådet)
§§ 91-95 (revalideringsinstitutioner m.v.)
§§ 95a-95e (særlige daginstitutioner for børn og unge)
§§ 96-100 (døgninstitutioner for børn og unge)
§ 112, stk. 1, 3 og 4 samt §§ 113-117 (døgninstitutioner for voksne)
§ 112, stk. 2, 3 og 4 samt §§ 113-115 og § 118 (særlige plejehjem)
indgås følgende overenskomst
Cirkulære om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap
(Institutionscirkulæret - handicappede)
1. Efter § 1 i LOV NR. 257 AF 8. JUNI 1978 OM UDLÆGNING AF ÅNDSSVAGEFORSORGEN OG DEN ØVRIGE SÆRFORSORG M.V. har amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg kommuner og kommunerne med virkning fra 1. januar 1980 overtaget statens forpligtelse til at yde behandling, undervisning, oplæring, beskæftigelse samt særlig bistand og pleje til de personer, der er omfattet af §§ 115-120 i bistandsloven, samt statens hidtidige forpligtelser efter §§ 112-114 om særlige plejehjem.
Samtidig ophævedes med virkning fra 1. januar 1980, lov nr. 21 af 27. januar 1950 om foranstaltninger vedrørende døve og tunghøre, lov nr. 117 af 11. maj 1956 om foranstaltninger vedrørende blinde og stærkt svagsynede og lov nr. 192 af 5. juni 1959 om forsorgen for åndssvage og andre særlig svagtbegavede.
2. Følgende institutioner var IKKE omfattet af udlægningen, jfr. udlægningslovens § 2, stk. 4
1) John F. Kennedy-instituttet, Gl. Landevej 7-9, 2600 Glostrup.
2) Øjenklinikken ved Statens institut for blinde og svagsynede, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup.
3) Statens bibliotek for blinde, Rønnegade 1, 2100 København Ø.
4) Statens trykkeri for blinde, Rønnegade 1, 2100 København Ø.
5) Statens hjælpemiddelcentral for blinde, Kastelsvej 60, 2100 København Ø.
6) Døvefilm Video, Bryggervangen 13, 2100 København Ø.
7) Teknisk-audiologisk Laboratorium, Odense Sygehus, 5000 Odense.
Statens bibliotek og trykkeri for blinde er pr. 1. januar 1985 overført til ministeriet for kulturelle anliggender.
De øvrige institutioner administreres under Socialstyrelsen.
3. Ifølge lov nr. 258 af 8. juni 1978 om ændring af lov om social bistand m.fl. love, PÅHVILER det amtsrådet at søge for, at der er DET FORNØDNE ANTAL PLADSER FOR PERSONER MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP på følgende institutioner
Revalideringsinstitutioner, beskyttede virksomheder og lignende,
særlige daginstitutioner for børn og unge,
døgninstitutioner for børn og unge,
døgninstitutioner for voksne.
Udtrykket »PERSONER MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP« omfatter de personer, som tidligere har været omfattet af lovgivningens bestemmelser om særforsorg, dvs. ÅNDSSVAGE, EPILEPTIKERE, VANFØRE, TALELIDENDE, BLINDE OG SVAGSYNEDE samt DØVE OG TUNGHØRE. Hertil kommer personer med PSYKIATRISKE lidelser, som i henhold til tidligere lovgivning (lov om offentlig forsorg) også henhørte under særforsorgsbegrebet.
Endvidere påhviler det amtsrådet at sørge for det fornødne antal pladser på SÆRLIGE PLEJEHJEM.
Cirkulæret er supplement til socialministeriets cirkulære om bistandslovens bestemmelser om institutionerne under amtskommunerne og indeholder de regler, der herudover gælder for de forskellige instituitoner.
Nærværende cirkulære, der afløser socialministeriets cirkulære af 29. juni 1979 om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, indeholder i modsætning til det tidligere cirkulære ikke de regler, der udover de fælles regler for de amtskommunale institutioner gælder for døgninstitutioner, der modtager børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Disse regler findes i socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i døgninstitution for børn og unge og formidlet døgnophold i opholdssteder for børn og unge og i socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984 om forvaltningen af bistandslovens bestemmelser om døgnforanstaltninger og privat familiepleje for børn og unge. Vejledende standardoverenskomst er optrykt som bilag til cirkulæret.
Afsnit I
REVALIDERINGSINSTITUTIONER, BESKYTTEDE
VIRKSOMHEDER OG LIGNENDE
4. I bistandslovens §§ 91-95, sammenholdt med § 14 og § 135, stk. 3, er fastsat regler om revalideringsinstitutioner, beskyttede virksomheder m.v. Der henvises herom til afsnit II i socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne.
Bistandslovens § 91 omfatter også institutioner med opgaver af mere socialpædagogisk karakter, herunder de særlige daghjem og særlige dagcentre, som er tilknyttet visse værksteder, der modtager personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Bestemmelserne i det følgende er således som udgangspunkt et supplement til pkt. 43-76 i socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne.
INSTITUTIONERNES FORMÅL
5. Der henvises til pkt. 45-46 i socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne samt pkt. 6-10 nedenfor.
DE ENKELTE INSTITUTIONSTYPER
6. De institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der er oprettet i henhold til den hidtidige lovgivning, omfatter følgende typer
Optræningsinstitutioner.
Beskyttede virksomheder.
Særlige dagcentre og særlige daghjem.
Klubvirksomheder.
7. Ved udlægningen overførtes de eksisterende OPTRÆNINGSINSTITUTIONER under den hidtidige særforsorg, blindeinstitutet i København og håndværkskolen i København - der begge er landsdækkende - samt åndssvageforsorgens 3 erhvervsoptræningsværksteder i København, Århus og Ålborg.
På BLINDEINSTITUTTET er der mulighed for særlig erhvervsuddannelse for synshandicappede inden for telefonpasning og musik. Instituttet yder herudover en betydelig rådgivningsvirksomhed med hensyn til tilrettelæggelse af erhvervsuddannelse af blinde uden for instituttet og yder den tekniske og pædagogiske støtte, som er nødvendig, for at synshandicappede kan gennemføre disse uddannelser. Blindeinstituttet iværksætter endvidere særlige kurser i social revalidering med henblik på at gøre synshandicappede egnede til i så vidt omfang som muligt at klare en selvstændig tilværelse. Endelig er der på blindeinstituttet mulighed for fortsat skolegang ud over den undervisningspligtige alder - i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
På HÅNDVÆRKSKOLEN kan fortrinsvis fysisk handicappede, men også andre erhvervshæmmede, optages med henblik på uddannelse inden for en række forskellige fagområder eller få den nødvendige erhvervspraktik inden for de erhvervsfaglige grunduddannelser.
På de fra ÅNDSSVAGEFORSORGEN overførte erhvervsoptræningsværksteder iværksættes optræning af et eller to års varighed, omfattende såvel praktik som teori, med henblik på beskæftigelse ved ufaglært arbejde på det åbne arbejdsmarked eller i beskyttet virksomhed.
8. Selvstændige BESKYTTEDE VIRKSOMHEDER med funktioner svarende til øvrige beskyttede virksomheder efter bistandslovens § 91 er hovedsagelig overført fra ÅNDSSVAGEFORSORGEN. Endvidere findes ved en række af åndssvageforsorgens tidligere centralinstitutioner og større lokalinstitutioner beskyttede virksomheder. På åndssvageforsorgens beskyttede virksomheder foregår i et vist omfang også langtidsrevalidering.
Inden for DØVEFORSORGEN er på institutionen for unge og voksne døve i Herlev oprettet særlig beskyttet virksomhed for døve med opholdsmulighed for en del af klienterne.
Herudover findes beskæftigelsestilbud for beboerne på enkelte mindre døgninstitutioner, men i øvrigt benytter personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap de almindelige beskyttede virksomheder, der drives i henhold til bistandslovens § 91.
9. På en del af de fra åndssvageforsorgen overførte beskyttede værksteder er etableret SÆRLIGE DAGCENTRE med henblik på at kunne yde et tilbud til helt eller delvis selvhjulpne personer, som ikke ønsker produktionsrettet beskæftigelse, eller som ikke kan tilpasses de rammer, som er tilvejebragt ved den produktionsrettede beskæftigelse. Formålet med disse institutioner er gennem tilbud om samvær, aktivering og social optræning at forbedre og udvikle den pågældendes tilstand, eventuelt med henblik på hel eller delvis overgang til beskyttet beskæftigelse.
I tilknytning til enkelte værksteder er endvidere etableret SÆRLIGE DAGHJEM med henblik på at kunne yde et tilbud også til voksne, der ikke kan klare dagliglivets funktioner (renlighed, spisning, tale m.v.). De særlige daghjem har til formål at forbedre det fysiske og psykiske velbefindende, og virksomheden består i træning i dagliglivets færdigheder, fysisk træning, sprogstimulering, sansetræning og diverse underholdningsaktiviteter.
Såvel særlige dagcentre som særlige daghjem er som hovedregel kombineret med beskyttede værksteder, således at der kan opstå et naturligt samspil mellem de forskellige aktiviteter, der foregår inden for de samlede tilbud.
10. I visse områder er etableret særlige KLUBBER for unge og yngre døve med henblik på at tilvejebringe et sundt og udviklende fritidsmiljø for de pågældende, der på grund af deres kommunikationsproblemer har særdeles vanskeligt ved at udnytte de tilbud, der i øvrigt står til rådighed for befolkningen.
På tilsvarende måde er der ved flere af de fra åndssvageforsorgen overførte værksteder etableret klubvirksomhed for de på værkstederne beskæftigede personer og andre bosat i området.
SUPPLERENDE UNDERVISNING
11. I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at der iværksættes supplerende undervisning enten i henhold til lov om fritidsundervisning (almindelig undervisning og hensyntagende specialundervisning) eller i henhold til lov om specialundervisning for voksne (kompenserende specialundervisning).
OPTAGELSE I INSTITUTION
12. Beslutning om optagelse i revalideringsinstitutioner, beskyttede virksomheder m.v. træffes af amtskommunens social- og sundhedsudvalg efter indstilling fra det sociale udvalg i pågældende opholdskommune, jfr. § 94.
Henvendelse om optagelse kan ske dels fra den pågældende selv eller den, der varetager den pågældendes interesser, dels - i samråd med klienten eller den, der varetager dennes interesser - fra de myndigheder og lignende, som er kommet i berøring med den pågældende, f.eks. andre institutioner, sygehuse, specialkonsulent m.v. Henvendelse rettes i første række til det sociale udvalg, men kan også rettes til socialcentret eller direkte til vedkommende institution. Socialcentret foranlediger da sag om optagelse rejst over for det sociale udvalg med henblik på indstilling til amtskommunens social- og sundhedsudvalg.
Ved afgørelsen om optagelse af personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap i institution er det af afgørende betydning, at der tages fornødent hensyn til arten og graden af pågældendes handicap. Det vil derfor være påkrævet at indhente den fornødne SAGKYNDIGE BISTAND herunder vejledning fra den døgninstitution, hvor pågældende måtte have ophold i eller have en tilknytning til, f.eks. i en udskrivningssituation.
I forbindelse med beslutning om optagelse i en institution efter dette afsnit vil der ofte tillige skulle træffes beslutning om ANDRE FORANSTALTNINGER for den pågældende. Det afgørende kriterium ved valget af hjælpeforanstaltninger til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap er den pågældendes konkrete INDIVIDUELLE BEHOV inden for rammerne af en helhedsbedømmelse af pågældendes situation. Vurderingen heraf skal derfor ske i samarbejde med den fornødne sociale, socialpædagogiske og lægelige sagkundskab for socialcentret og/ eller vedkommende institution samt evt. andre sagkyndige. Det er væsentligt, at den pågældende selv og/ eller den, der varetager dennes interesser, inddrages i overvejelserne, således at der i videst muligt omfang vil kunne tages fornødent hensyn til den pågældendes EGNE ØNSKER ved valget af foranstaltninger.
Selv om en person har bopæl på en døgninstitution, til hvilken der er knyttet værksted, vil det af hensyn til behovet for et dagligt miljøskift ofte være hensigtsmæssigt at henvise pågældende til et værksted beliggende uden for institutionens område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 57-58 i socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne.
For så vidt angår varigheden af institutionsopholdet må socialcentret i samarbejde med institutionens ledelse og det sociale udvalg følge klienten under opholdet og med jævnlige mellemrum tage spørgsmålet op til vurdering, herunder med henblik på eventuel iværksættelse af andre hjælpeforanstaltninger. Amtskommunens social- og sundhedsudvalg har ansvaret for, at opholdet ikke kommer til at strække sig ud over, hvad formålet kræver.
PERSONALETS SAMMENSÆTNING OG UDDANNELSE
13. Der henvises herom til pkt. 59-61 i socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne.
Personalet må have en sammensætning og uddannelse, der sikrer, at institutionerne kan opfylde deres formål.
Det bemærkes i denne forbindelse, at personalet ved de beskyttede værksteder i de fleste tilfælde bør omfatte såvel håndværksuddannede som medarbejdere med socialpædagogisk grunduddannelse.
Den daglige socialpædagogiske behandling af og omsorg for klienter på særlige dagcentre og særlige daghjem varetages af personale, der normalt vil have en socialpædagogisk grunduddannelse.
Personalet må sikres mulighed for efteruddannelse f.eks. ved en udveksling mellem personalet på værksteder særligt beregnet for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og personalet på andre værksteder for derved at fremme forståelsen for klientbehandling inden for den samlede værkstedssektor.
INSTITUTIONERNES LEDELSE OG DRIFT, MEDARBEJDER- OG KLIENTINDFLYDELSE SAMT TILSYN
14. Om institutionernes ledelse og drift, medarbejder- og klientindflydelse samt tilsynet med disse henvises til pkt. 62-69 samt pkt. 75 i socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne.
For så vidt angår klientindflydelse henvises til cirkulærets pkt. 67. Heraf følger, at klienterne, herunder personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, har samme rettigheder som andre med hensyn til indflydelse og samarbejde. I undtagelsestilfælde, hvor det skønnes, at klienten ikke vil være i stand til at have indflydelse på institutionens ledelse og drift, bør der tilvejebringes ordninger, således at pårørende eller andre uden ansættelsesmæssig tilknytning til institutionen, der varetager de pågældendes interesser, træder i klienternes sted.
Om ydelse af hjælpemidler til brug i optræningsinstitutioner, beskyttede virksomheder, særlige dagcentre og særlige daghjem m.v. henvises til pkt. 38 i socialministeriets cirkulære om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
ARBEJDSVEDERLAG SAMT BEFORDRINGSGODTGØRELSE
15. I overensstemmelse med bestemmelsen i bistandslovens § 95 skal amtsrådet for hver enkelt institution, der modtager personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, fastsætte regler om beregning og udbetaling af arbejdsvederlag og ydelser samt befordringsgodtgørelse m.v.
PERSONER UNDER OPTRÆNING (REVALIDERING)
16. For personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap under optræning udarbejder amtsrådet reglement i overensstemmelse med retningslinierne i pkt. 70-72 i socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne. Også for denne personkreds gælder således, at personer, der ikke modtager arbejdsvederlag, i stedet modtager en ydelse, der udmåles efter reglerne om forbigående hjælp, jfr. bistandslovens kap. 9. Ydelsen beregnes og afholdes af den pågældendes opholdskommune.
Såfremt en person har ophold på en institution for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, oppebærer pågældende i stedet for ydelser fra opholdskommunen, ydelser i henhold til reglerne nedenfor under pkt. 46-47 om udbetaling af lommepenge m.v.
BESKYTTET BESKÆFTIGELSE
17. For personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der henvises til beskyttet beskæftigelse, henvises til reglerne i pkt. 73 og 74 i socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne, hvorefter amtsrådet udarbejder reglement om udbetaling af arbejdsvederlag. De pågældende aflønnes så vidt muligt i forhold til deres indsats, men timeløn vil kunne anvendes efter en arbejdsvurdering i det enkelte tilfælde.
Hvis de pågældende beskæftiges på en VIRKSOMHED, DER UDELUKKENDE ELLER VÆSENTLIGST BESKÆFTIGER PERSONER MED VIDTGåENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP, vil timeløn kunne anvendes i videre omfang. Timeløn vil således kunne anvendes i en indkøringsperiode herunder ved oplæring inden for nye arbejds- og produktionsområder - samt i tilfælde, hvor hensynet til arbejderens fysiske eller psykiske sikkerhed taler herfor, og i tilfælde, hvor der ingen indtjeningsmuligheder er i virksomheden, og hvor tiden derfor bruges til yderligere oplæring. Endelig kan der fastsættes arbejdsdusør på mindst 5 pct. af mindstelønnen (garantilønnen), hvis arbejderen på grund af sit handicap kun kan yde en indsats, der afkaster en meget beskeden indtjening.
Personer - herunder personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap - der beskæftiges med lønnet arbejde i en beskyttet virksomhed, skal selv afholde den del af udgiften til daglig BEFORDRING til og fra virksomheden, der svarer til udgifterne ved befordring med billigste offentlige befordringsmiddel, inden for en afstand af 10 km fra virksomheden. Den resterende del af de nødvendige befordringsudgifter afholdes af virksomheden. Arbejderens bidrag til betaling af befordringsudgiften kan dog ikke overstige 50 pct. af nettoindtjeningen efter fradrag af kildeskat.
For personer med ophold i en institution for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap henvises i øvrigt til reglerne i pkt. 46-47 om udbetaling af lommepenge m.v.
SÆRLIGE DAGCENTRE OG SÆRLIGE DAGHJEM
18. Personer, der henvises til særlige dagcentre og særlige daghjem, der modtager personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, oppebærer ikke arbejdsløn eller anden form for vederlag. Dog kan der, i situationer hvor der som led i optræningen på særlige dagcentre udføres produktivt arbejde, udbetales arbejdsløn i forhold til arbejdsindsatsen.
Udgifterne til klienternes befordring til og fra de særlige dagcentre og særlige daghjem, der modtager personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, afholdes af institutionen.
KLUBVIRKSOMHED
19. Der kan ikke udbetales arbejdsløn eller andet vederlag for deltagelse i klubvirksomhed. Udgifter til befordring samt til hel eller delvis dækning af materialer m.v. afholdes normalt af deltagerne.
KLAGEADGANG M.V.
20. Afgørelser vedrørende optagelse på revalideringsinstitutioner og beskyttede virksomheder m.v., der træffes af amtskommunens social- og sundhedsudvalg, kan indbringes for den SOCIALE ANKESTYRELSE, jfr. bistandslovens § 15, stk. 5.
I de enkeltstående tilfælde, hvor en beskyttet virksomhed m.v. alene er beregnet for personer med bopæl i en bestemt kommune, men i øvrigt er oprettet og drives med amtsrådets godkendelse, træffes beslutninger om optagelse af det sociale udvalg i vedkommende kommune, jfr. § 94. Det sociale udvalgs afgørelse kan da indbringes for amtsankenævnet, jfr. § 15, stk. 1, hvis afgørelse er endelig.
KLAGER OVER SAGSBEHANDLINGEN og spørgsmål i forbindelse med FORSORGSUDØVELSEN under institutionsopholdet sker til amtsrådet som tilsynsmyndighed for revalideringsinstitutioner, beskyttede virksomheder m.v.
KLAGER OVER AMTSRÅDETS beslutninger vedrørende FORSORGSUDØVELSEN, HERUNDER OM YDELSER UNDER OPHOLDET, F.EKS. ARBEJDSVEDERLAG OG BEFORDRINGSGODTGØRELSE, KAN INDBRINGES FOR SOCIALSTYRELSEN OG I SIDSTE INSTANS FOR SOCIALMINISTEREN.
Om de almindelige regler om klageadgang henvises i øvrigt til socialminsteriets cirkulære om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
Afsnit II
SÆRLIGE DAGINSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE MED
VISTGÅENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP
21. I bistandslovens §§ 95 a-e, sammenholdt med § 14 og § 135, stk. 3, er fastsat regler om særlige daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
Det er amtsrådets forpligtelse at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på særlige daginstitutioner for de børn og unge, hvis behov for støtte, behandling m.v. på grund af deres vidtgående fysiske eller psykiske handicap ikke kan dækkes gennem ophold på de i medfør af bistandslovens § 69 etablerede daginstitutioner under kommunerne, jfr. socialministeriets cirkulære om institutioner under kommunerne m.v.
INSTITUTIONERNES FORMÅL
22. De særlige daginstitutioner for børn og unge udgør det nødvendige supplement til de almindelige daginstitutioner.
De særlige daginstitutioner har til formål at modtage de børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, som ikke kan benytte almindelig daginstitution på grund af deres behov for særlig pædagogisk støtte, behandling m.v. Dette gælder også for de børn, der er optaget i døgninstitution, således at disse børn og unge opnår mulighed for to daglige miljøer.
De særlige daginstitutioner påtager sig desuden observation og diagnosticering med henblik på relevant socialpædagogisk påvirkning og behandling samt specialpædagogisk indsats for børn med vidtgående fysiske eller psykiske handicap i almindelige daginstitutioner eller i hjemmet. De særlige daginstitutioner påtager sig endvidere observation med henblik på konstatering af behovet for iværksættelse af den specialpædagogiske bistand, der kan ydes efter folkeskoleloven. Denne virksomhed må betragtes som et led i den almindelige service inden for social- og sundhedsforvaltningens rammer med hensyn til støtte til børn med handicap omfattende indsats fra sundhedspleje, daginstitutioner, familiestøtte, støttepædagoger, pædagogiske konsulenter m.v. Den specialpædagogiske bistand efter folkeskolelovens § 3 a, stk. 1, der ydes af særligt uddannede lærere ansat i folkeskolen, vil i visse tilfælde kunne supplere den nævnte indsats, især med hensyn til taleundervisning og sprogstimulering.
Det påhviler socialcentret/ institutionen at rette henvendelse til skolemyndighederne angående spørgsmål om iværksættelse af den specialpædagogiske bistand efter folkeskoleloven.
Endvidere modtager de særlige daginstitutioner børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap til lejlighedsvis AFLASTNING af forældrene. Såfremt der måtte være behov herfor, kan der etableres weekend-aflastning med døgnophold i de særlige daginstitutioner.
Herudover har de særlige daginstitutioner en vejledningsopgave i samarbejde med socialcentret og det sociale udvalg over for
1) almindelige daginstitutioner og dagplejemødre, som modtager børn og unge med handicap,
2) forældre, som i deres hjem har børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, som ikke går i særlig daginstitution,
3) myndigheder, som har til opgave at beskæftige sig med børn og unge, f.eks. sociale udvalg m.v., hvorved især fremhæves de særlige daginstitutioners pligt til at yde vejledning med visitation af børn og unge med handicap til daginstitutioner, dagpleje m.v.
DE ENKELTE INSTITUTIONSTYPER M.V.
23. Der er ikke i bistandsloven fastsat regler om bestemte typer af daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Der vil som følge af de særlige institutioners karakter af alternativ til de almindelige daginstitutioner kunne oprettes særlige daginstitutioner inden for samtlige de typer af daginstitutioner, som er nævnt i socialministeriets cirkulære om institutioner under kommunerne m.v., og amtsrådene vil kunne kombinere de forskellige institutionstyper.
OPTAGELSE I INSTITUTION
24. Bestemmelse om, at barnet eller den unge skal optages i en særlig daginstitution, træffes af amtskommunens social- og sundhedsudvalg efter indstilling fra det sociale udvalg i den pågældendes opholdskommune, jfr. § 95 d.
Henvendelse om optagelse i en særlig daginstitution kan ske dels fra forældrene, dels - som udgangspunkt i samråd med forældrene - fra de myndigheder og lign., som i deres arbejde kommer i berøring med barnet eller den unge, f.eks. sundhedsplejerske, andre daginstitutioner, specialkonsulent, sociale medarbejdere, skolepsykolog, praktiserende læge, sygehuse m.fl. Henvendelsen rettes i første række til det sociale udvalg, men kan også rettes til socialcentret eller direkte til den særlige daginstitution. Socialcentret foranlediger da sag om optagelse rejst over for det sociale udvalg med henblik på indstilling til amtskommunens social- og sundhedsudvalg.
Undersøgelsen af barnets eller den unges særlige behov er en afgørende forudsætning for beslutningen om optagelse i den særlige daginstitution, hvorfor det sociale udvalgs indstilling skal bygge på en vurdering af barnets eller den unges individuelle behov og skal ske i samarbejde med den centrale pladsanvisning og dagplejeformidlingen i kommunen og i fornødent omfang i samarbejde med den skolepsykologiske rådgivning. Amtskommunens social- og sundhedsudvalgs beslutning om optagelse forudsætter, at der herudover inddrages den fornødne sociale, socialpædagogiske og lægelige sagkundskab fra socialcenter og/ eller vedkommende institution samt evt. andre sagkyndige.
Ved vurderingen af, hvilke institutionspladser, der bedst kan tilgodese barnets behov, bør der herudover i videst muligt omfang tages hensyn til forældrenes egne ønsker ved valg af institution og til geografiske afstande.
DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE M.V.
25. Arbejdet i institutionen bør tilrettelægges så nær det normale som muligt, således at de retningslinier, som er angivet vedrørende de almindelige daginstitutioners virksomhed i socialministeriets cirkulære om institutioner under kommunerne m.v. i princippet også gælder for de særlige daginstitutioner, der ud over at tilgodese alle de mere generelle behov, som almindelige daginstitutioner opfylder, specielt har til opgave at sikre den særlige indsats, som er nødvendig for at tilgodese behovet for støtte, behandling m.v. hos børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
Det pædagogiske arbejde har til formål ved så tidlig en indsats som muligt at fremme og støtte udviklingen hos børn og unge med fysiske eller psykiske handicap, at hindre fejludviklinger og rette op på fejludviklinger, hvis sådanne allerede er sket, samt at fremme den enkeltes sociale bevidsthed. Arbejdet har endvidere til formål at observere det enkelte barn eller den unge med henblik på konstatering af behovet for specialpædagogisk bistand samt at observere med henblik på, at den enkelte kan blive optaget i den relevante daginstitution, når hensyn tages til den pågældendes særlige behov, sociale situation, geografiske bopæl m.v. Der kan være tale om såvel almindelig daginstitution som forskellige former for særlige institutioner. Endelig skal det pædagogiske arbejde tage sigte på at gøre barnet så egnet som muligt til skolestart. Den social- og specialpædagogiske indsats i de særlige daginstitutioner indgår således som et led i den samlede forebyggende og behandlende indsats i socialsektoren med sundhedsplejen, forebyggende lægeundersøgelser, almindelige daginstitutioner m.v.
Opmærksomheden henledes på, at det efter folkeskolens § 19 påhviler det kommunale skolevæsen at supplere denne indsats med at yde specialpædagogisk bistand ved særligt uddannede lærere til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, ligesom der påhviler amtskommunen en tilsvarende forpligtelse, for så vidt angår børn, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, jfr. undervisningsministeriets cirkulære af 31. oktober 1978 om ændring af lov om folkeskolen, om lov om specialundervisning for voksne og om ændring af lov om fritidsundervisning m.v.
Det forudsættes, at forældrene i videst muligt omfang inddrages i tilrettelæggelsen af arbejdet med det enkelte barn. Forældrene vil ofte have behov for en særlig støtte fra institutionen og kontakt med andre forældre. Institutionen bør derfor medvirke til et SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE.
Den VEJLEDNINGSVIRKSOMHED, som udgår fra den særlige daginstitution og retter sig til de almindelige daginstitutioner herunder dagplejemødre, omfatter vejledning og instruktion over for personalet samt direkte arbejde med de børn eller unge, som befinder sig i den almindelige daginstitution eller dagpleje, og som har behov for en særlig indsats.
For så vidt angår de fysiske rammer, er det vigtigt, at de særlige daginstitutioner råder over rum, der er særligt indrettede af hensyn til forskellige slags behandlingsmetoder (lydisolering, fysioterapirum, særligt indrettede udearealer), og at hele institutionen som sådan er indrettet under særlig hensyntagen til børnenes handicap.
For så vidt angår børnenes og institutionens forsyning med hjælpemidler, henvises til pkt. 38 i socialministeriets cirkulære om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
PERSONALETS UDDANNELSE OG SAMMENSÆTNING
26. Personalet ved de særlige daginstitutioner må have en sammensætning og uddannelse, der sikrer, at institutionerne kan opfylde deres opgaver over for børnene og de unge samt de personer, myndigheder og institutioner, som de har forpligtelser over for i henhold til dette cirkulære.
Den daglige socialpædagogiske behandling af og omsorg for eleverne samt vejlednings- og observationsvirksomheden varetages af personale, der normalt vil have en socialpædagogisk grunduddannelse.
En institution kan i perioder komme ud for, at børn gennemsnitligt er mere behandlingskrævende end ellers, f.eks. fordi der samtidig er særlig mange svært fysisk eller psykisk handicappede børn, eller fordi enkelte børn er helt specielt behandlingskrævende. Disse forhold bør udløse en mere eller mindre permanent forhøjet personalenormering.
Meget små institutioner og daginstitutioner med særlige arbejdsopgaver såsom VEJLEDNINGSVIRKSOMHED, vil dog kunne have behov for tildeling af yderligere personale. Erfaringen fra de institutioner, som har haft egentlig OBSERVATIONSVIRKSOMHED, viser, at denne virksomhed er meget krævende, således at der må regnes med yderligere personale til varetagelse af denne funktion.
Ud over dette personale må den særlige daginstitution have adgang til bistand fra andre sagkyndige, f.eks. specialpædagoger, psykologer, pædiatere, psykiatere, socialrådgivere, fysioterapeuter og ergoterapeuter, ligesom der må knyttes lægetilsyn til institutionen.
Det udddannede personale må sikres mulighed for efter- og videreuddannelse.
Det ikke-uddannede personale med socialpædagogiske opgaver, må have adgang til at gennemgå særligt tilrettelagte indførings- og andre kurser, ligesom der må gennemføres en systematisk vejledning af dette personale under institutionslederens ansvar.
I øvrigt henvises til reglerne om personale ved almindelige daginstitutioner i socialministeriets cirkulære om institutioner under kommunerne m.v.
DAGINSTITUTIONERNES LEDELSE OG DRIFT, MEDARBEJDER- OG FORÆLDREINDFLYDELSE SAMT TILSYN
27. For så vidt angår de særlige daginstitutioners ledelse og drift, henvises til de almindelige bestemmelser i afsnit I i socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne.
Særlige daginstitutioner kan etableres og drives i forbindelse med almindelige daginstitutioner oprettet i henhold til bistandslovens § 69, således at den særlige daginstitution f.eks. drives i lokaler i en almindelig daginstitution. Dette kan bl.a. ske i form af, at en særlig daginstitution driver en afdeling for børn med vidtgående fysiske eller psykiske handicap i den almindelige daginstitution, og således at institutionen (afdelingen) ledelsesmæssigt hører under den særlige daginstitution.
Efter bistandslovens § 95 a, stk. 2, vil amtskommunen endvidere kunne indgå aftale med en kommune om oprettelse og drift af en særlig daginstitution.
Endelig vil der kunne etableres almindeligt daginstitutionsophold i den særlige daginstitution.
Der tænkes her navnlig på tilfælde, hvor normalt fungerende børn optages i en særlig daginstitution med henblik på at skabe et afvekslende og stimulerende miljø for børn med handicap, f.eks. for at give hørehæmmede børn mulighed for at være i et sprogmiljø.
Opmærksomheden henledes på, at reglerne i socialministeriets cirkulære om institutioner under kommunerne, om henholdsvis MEDARBEJDER- og FORÆLDREINDFLYDELSE finder tilsvarende anvendelse for de særlige daginstitutioner.
Udgifter til børnenes BEFORDRING til og fra institutionen afholdes af vedkommende institution i det omfang udgifterne ikke afholdes af amtskommunen i henhold til andre befordringsordninger, ligesom institutionen afholder udgifterne til forældrenes befordring i forbindelse med deltagelse i forældremøder og behandlingsmøder.
Om ydelse af HJÆLPEMIDLER til brug i de særlige daginstitutioner henvises til socialstyrelsens vejledning om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58.
Det almindelige TILSYN, som vedrører spørgsmål om institutionens ledelse og drift, påhviler amtsrådet i den amtskommune, hvor institutionen er beliggende, medens det pædagogiske tilsyn med de særlige daginstitutioner udøves af amtskommunens socialcenter, jfr. § 95 c. Det overordnede tilsyn med det pædagogiske arbejde udøves af socialstyrelsen.
28. Vedrørende FORÆLDRENES BETALING for opholdet i de særlige daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap henvises til socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i daginstitution for børn med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
KLAGEADGANG
29. Amtskommunens social- og sundhedsudvalgs afgørelse vedrørende optagelse i særlig daginstitution kan af forældre og andre, der varetager barnets interesse, og af opholdskommunen indbringes for DEN SOCIALE ANKESTYRELSE, jfr. bistandslovens § 15, stk. 5.
Om klageadgangen vedrørende forældrebetaling henvises til betalingsbekendtgørelsen, jfr. ovenfor pkt. 28.
KLAGER OVER SAGSBEHANDLINGEN og spørgsmål i forbindelse med forsorgsudøvelsen under institutionsopholdet sker til amtsrådet som tilsynsmyndighed for de særlige daginstitutioner.
KLAGER OVER AMTSRÅDETS beslutninger vedrørende forsorgsudøvelsen kan indbringes for socialstyrelsen og i sidste instans for socialministeren.
Om de almindelige regler om klageadgang henvises i øvrigt til socialministeriets cirkulære om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
Afsnit III
DØGNINSTITUTIONER FOR VOKSNE MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE
HANDICAP
30. I bistandslovens §§ 112-118 sammenholdt med § 14 og § 135, stk. 3, er fastsat regler om døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
INSTITUTIONERNES FORMÅL
31. Med henblik på at skabe en tilværelse for den enkelte så nær det normale som muligt, har institutionerne til formål gennem behandling og pleje samt socialpædagogisk indsats at tilgodese de særlige behov hos voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, som ikke kan dækkes gennem indlæggelse på sygehus eller ophold på de øvrige i bistandslovens kap. 16 og 17 nævnte institutioner. Ophold i døgninstitutionerne bør således kun finde sted i tilfælde, hvor behovet for bistand ikke på anden måde rimeligt kan tilgodeses.
Ud over den daglige socialpædagogiske behandling og omsorg tilstræbes under døgninstitutionsopholdet at yde fornøden støtte gennem optræning til en mere selvstændig tilværelse i beskyttet bolig eller egen bolig, herunder bofællesskab, samt at der ydes fornøden specialundervisning efter lov om specialundervisning for voksne. En del af beboerne vil imidlertid næppe kunne klare en mere selvstændig tilværelse uden for institution og har til stadighed behov for institutionens beskyttede miljø.
DE ENKELTE INSTITUTIONSTYPER M.V.
32. Døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap omfatter følgende typer af institutioner
1) Døgninstitutioner (specialhjem, boinstitutioner m.m.) for voksne.
2) Pensionater, kollegier m.v.
3) Aflastningshjem eller aflastningspladser i døgninstitutioner for voksne. På Rødbygård er der et særligt sikringsafsnit for lovovertrædere med dom til institution.
33. På DØGNINSTITUTIONERNE FOR VOKSNE ydes pleje og behandling til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, med mere vedvarende behov for socialpædagogisk omsorg og pleje. Det drejer sig om specialhjem for personer med vidtgående psykiske handicap samt specialhjem for personer med epilepsi i højere grad og visse specialhjem for voksne døve og tunghøre, døvblinde samt blinde og svagsynede.
34. PENSIONATER, KOLLEGIER M.V. er oprettet specielt med sigte på optræning af beboerne til at klare en mere selvstændig tilværelse uden for institution. På pensionaterne tager opholdet, ud over at dygtiggøre beboerne til en mere selvstændig tilværelse i egen bolig, sigte på at tilbyde en friere boligform end den, en døgninstitution kan tilbyde.
Beboere har i almindelighed arbejde i dagtimerne, især på beskyttet værksted uden for institution. På enkelte institutioner er der som led i institutionens virksomhed knyttet beskæftigelse til selve institutionen, eventuelt med henblik på erhvervsmæssig optræning.
35. I AFLASTNINGSHJEM og på AFLASTNINGSPLADSER modtages voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap i kortvarige ophold indtil 3 måneder ad gangen. Der ydes fornøden pasning og pleje, og samtidig søges den enkeltes færdigheder forbedret gennem socialpædagogisk indsats og behandling. Der findes egentlige aflastningshjem, men udviklingen går i retning af at modtage voksne i dertil indrettede afdelinger i døgninstitutioner eller pensionater frem for særlige aflastningshjem.
OPTAGELSE I INSTITUTION
36. Amtskommunens social- og sundhedsudvalg træffer afgørelse om optagelse i døgninstitutioner for voksne med fysiske eller psykiske handicap efter indstilling fra det sociale udvalg i opholdskommunen, jfr. § 115.
Henvendelse om optagelse i en døgninstitution for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap kan ske dels fra den pågældende selv eller den, der varetager dennes interesser, eller - i samråd med pågældende eller den der varetager dennes interesser - fra de myndigheder og lignende, som er kommet i berøring med den pågældende, f.eks. andre institutioner, sygehuse, specialkonsulent m.v.
Det er af væsentlig betydning, at den pågældende selv og/ eller den, der varetager dennes interesser fra det tidligst mulige tidspunkt inddrages i overvejelserne, og at der i videst muligt omfang tages hensyn til den pågældendes egne ønsker ved valg af institution.
Henvendelsen om optagelse på institution rettes i første række til det sociale udvalg, men kan også rettes til socialcentret eller direkte til vedkommende institution. Socialcentret foranlediger da sag om optagelse rejst over for det sociale udvalg med henblik på indstilling til amtskommunens social- og sundhedsudvalg.
Vurderingen af den pågældendes særlige behov for pleje, behandling m.v., er afgørende for beslutningen om optagelse på døgninstitution for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Det sociale udvalgs indstilling skal derfor bygge på en undersøgelse af den pågældendes individuelle behov inden for rammerne af en helhedsbedømmelse af pågældendes situation. Amtskommunens social- og sundhedsudvalgs beslutning om optagelse forudsætter i øvrigt, at den fornødne sociale, socialpædagogiske og lægelige sagkundskab fra socialcentret og/ eller vedkommende institution samt eventuelle andre sagkyndige er inddraget.
Om betingelserne for optagelse i lukkede institutioner henvises til socialminsteriets bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
Til personer med ophold på en døgninstitution bør der normalt tilbydes et dagligt miljøskift, jfr. således pkt. 12 foran om beskyttet beskæftigelse uden for døgninstitutionen.
Flytning mellem de forskellige institutioner betragtes som udskrivning fra en institution og optagelse på en anden institution og forudsætter derfor en ny visitation.
En beboer eller den, der varetager dennes interesser, kan forlange anbringelsen taget op af visitationsmyndighederne til fornyet afgørelse, f.eks. når pågældende finder, at opholdet udstrækkes længere, end formålet tilsiger.
Det påhviler i øvrigt socialcentret i samarbejde med institutionens ledelse og det sociale udvalg at følge klienten under opholdet og tage dennes forhold op til vurdering med faste mellemrum og mindst 1 gang om året. Dette gælder for alle beboere, herunder personer, som er blevet optaget dengang, da optagelse på døgninstitution var det eneste tilbud, forsorgen kunne give ud over anbringelse i familiepleje, samt for personer, der har ophold på institutionen i henhold til dom eller kendelse, idet man herunder må være opmærksom på muligheden for en ændring af dommen eller kendelsen. Amtskommunens social- og sundhedsudvalg har ansvaret for, at opholdet ikke udstrækkes ud over, hvad formålet med opholdet kræver.
DET SOCIALPÆDAGOGISKE ARBEJDE
37. I samråd med beboerne skal dagligdagen tilrettelægges således, at der sikres beboerne den bedst mulige tilværelse, og således at formålet med opholdet for den enkelte tilgodeses, uanset om der er tale om et midlertidigt eller et mere vedvarende ophold. Det er væsentligt at udvikle størst mulig selvhjulpenhed. Derfor udarbejdes en plan i samarbejde med klienten eller de, der varetager dennes interesser, om tilrettelæggelsen af hverdagen.
Arbejdet skal udføres i samarbejde med det sociale udvalg og socialcentret. Dette gælder ikke mindst planlægning af tilværelsen efter institutionsopholdets afslutning, hvor særlig bistand fra det sociale udvalg er nødvendig, f.eks. i form af etableringshjælp og støtte til uddannelse m.v.
Om fysisk magtanvendelse, anvendelse af fiksering samt anbringelse i lukket institution henvises til socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
Socialstyrelsen har udsendt cirkulæreskrivelse nr. 673 af 10. marts 1980 om socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Socialstyrelsen har tillige udsendt cirkulæreskrivelse nr. 696 af 24. juli 1980 med vejledning om pædagogiske midler.
PERSONALETS SAMMENSÆTNING OG UDDANNELSE
38. Personalet ved institutionerne må have en sammensætning og uddannelse, der sikrer, at institutionerne kan opfylde deres opgave over for beboerne samt de personer, myndigheder og institutioner, som de i øvrigt har forpligtelser overfor. Personalebehovet afhænger af den enkelte institutions formål og klientel.
Den daglige socialpædagogiske behandling af og omsorg for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap varetages af personale, der normalt vil have en socialpædagogisk grundudddannelse.
Personalenormeringen vil variere meget fra institution til institution afhængig af beboernes behov for aktivering, behandling og herunder støtte til selvstændig udfoldelse i kontakt med andre i og uden for institutionen.
Normeringen vil således være afhængig af, hvorledes de enkelte beboere fungerer i forskellige situationer (beboernes funktionsniveau), ligesom institutionens størrelse og de mere eller mindre hensigtsmæssige fysiske rammer spiller en væsentlig rolle for vurderingen af personalebehovet.
Det bør tilstræbes, at der sikres personalet mulighed for efter- og videreuddannelse. Det ikke-uddannede personale med socialpædagogiske opgaver må have adgang til at gennemgå særligt tilrettelagte indførings- og andre kurser, ligesom der må gennemføres en systematisk vejledning af dette personale under institutionslederens ansvar.
Ledere af institutionerne bør have suppleret deres grunduddannelse med en efter- og videreuddannelse. De fleste ledere har en socialpædagogisk uddannelse som grunduddannelse.
39. I den tværfaglige behandling af voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap indgår en række sagkyndige, f.eks. læger, herunder speciallæger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere, hjemmevejledere og omsorgsinstruktører.
INSTITUTIONERNES LEDELSE OG DRIFT, MEDARBEJDER- OG KLIENTINDFLYDELSE SAMT TILSYN
40. Om institutionernes LEDELSE OG DRIFT henvises til de almindelige regler i afsnit I i socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne.
Institutionens leder og øvrige medarbejdere i faste stillinger danner et MEDARBEJDERRÅD, der er medbestemmende ved fastlæggelsen af retningslinier for varetagelsen af det socialpædagogiske arbejde. Herudover henvises til de til enhver tid gældende regler om samarbejdsudvalg inden for den (amts)kommunale forvaltning/ virksomhed. Forsorgen udøves i et nært samarbejde mellem personale og beboere, og hvor der er tale om beboere, der ikke selv kan medvirke, mellem personale og de, der varetager de pågældendes interesser. Der bør oprettes BEBOERRÅD med henblik på dels at aktivere beboerne, dels at skabe et samarbejde mellem beboerne og institutionen.
Socialstyrelsen har udsendt vejledende retningslinier om medarbejderråd i cirkulæreskrivelse nr. 670 af 25. marts 1980 om medarbejderråd ved døgninstitutioner under amtskommunens ansvar og i cirkulæreskrivelse nr. 667 af 6. februar 1980 om beboerråd og beboermøder ved døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og særlige plejehjem.
LÆGE- OG TANDLÆGEBETJENING
41. Personer, der er optaget i døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, har ikke adgang til ydelser efter sygesikringsloven, såfremt der under institutionsopholdet er draget omsorg for de pågældendes sygesikring, og opholdet skønnes at ville vare 3 måneder eller mere, jfr. socialministeriets bekendtgørelse nr. 119 af 17. marts 1976 om begrænsning i adgang til ydelser efter sygesikringsloven for visse persongrupper (hvilende sygesikringsret).
Lederen af institutionen påser, at beboerne undergives fornødent tilsyn og behandling af læge og tandlæge.
Beboerne betjenes i almindelighed af praktiserende tandlæger og bør have to årlige tandeftersyn.
TILSYN
42. Det almindelige TILSYN med døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap påhviler amtsrådet i den amtskommune, hvor institutionen er beliggende, jfr. § 114. Tilsynet omfatter såvel det socialpædagogiske arbejde som institutionernes ledelse og drift, herunder spørgsmål af driftsøkonomisk og regnskabsmæssig karakter. Tilsynet med det socialpædagogiske arbejde på de amtskommunale institutioner udøves af amtskommunens socialcenter.
For SELVEJENDE INSTITUTIONER, der drives af en anden amtskommune end beliggenhedsamtskommunen, er det socialcentret i beliggenhedsamtskommunen, der udøver tilsynet med det socialpædagogiske arbejde, medmindre andet aftales mellem amtsrådene.
Socialstyrelsen har det OVERORDNEDE TILSYN med det socialpædagogiske arbejde på døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Dette gælder særligt administrationen af reglerne i socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse m.v. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
Om det SUNDHEDSMÆSSIGE TILSYN med institutionerne henvises til indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 435 af 23. august 1974 om reglement vedrørende det sundhedsmæssige tilsyn med institutioner, klinikker m.v. og indenrigsministeriets cirkulære herom af samme dato.
FORSKELLIGE BESTEMMELSER
43. Til dækning af MERUDGIFTER VED FORSØRGELSEN af voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap under ferieophold i hjemmet kan institutionen i tilfælde, hvor tilsyns- og plejebehovet er meget omfattende, yde støtte efter principielt samme retningslinier som angivet i bistandslovens § 48, men sat i forhold til antallet af dage, i hvilke den pågældende er hjemme i ferier af mere end 1 uges varighed.
44. Om ydelse af HJÆLPEMIDLER til voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap med ophold i døgninstitutioner henvises til afsnit V i socialministeriets cirkulære om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
45. Om ERSTATNING efter ARBEJDSSKADEFORSIKRINGSLOVEN til personer, der er optaget i døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap henvises til socialministeriets bekendtgørelse om erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven til personer, der er optaget i institutioner under bistandsloven.
BELØB TIL PERSONLIGE FORNØDENHEDER OG ANDRE YDELSER
46. Til beboere på institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap ydes beløb til personlige fornødenheder efter følgende retningslinier
Til PERSONER UNDER 60 ÅR ydes lommepenge inden for rammerne af det efter bistandslovens § 84 til enhver tid fastsatte beløb til personlige fornødenheder til beboere under 60 år på plejehjem m.v.
Socialstyrelsen har udsendt regler om fastsættelsen af lommepengenes størrelse i det enkelte tilfælde herunder om afkortning i lommepengene i de tilfælde, hvor beboerne har indtægt ved personligt arbejde eller oppebærer ydelser, der træder i stedet herfor. Amtsrådet (social- og sundhedsudvalget) fastsætter størrelsen af beløbet til personlige fornødenheder til den enkelte beboer.
I henhold til § 117, stk. 2, ydes til PERSONER OVER 60 ÅR lommepenge med det efter bistandslovens § 84 til enhver tid fastsatte beløb til personlige fornødenheder til beboere over 60 år på plejehjem m.v.
Ud over beløb til personlige fornødenheder kan institutionen udbetale beløb til beklædning til beboerne inden for rammerne af det beløb, der af institutionen er afsat til dette formål.
Vejledende regler om lommepenge, beklædning og andre ydelser, herunder angivelse af beløbsstørrelsen er udsendt af socialstyrelsen.
Institutionen afholder udgifter til BEFORDRING af personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap i forbindelse med henholdsvis optagelse på eller udskrivning fra institutionen.
Institutionen kan endvidere betale beboernes befordringsudgifter i forbindelse med ferier og week-ends, ligesom der i fornødent omfang kan ydes fribefordring til en ledsager.
Institutionen kan desuden yde frirejser til dem, der varetager beboernes interesser til deltagelse i de foranstaltninger (behandlingsmøder o. l.), der foregår på institutionen, og til beboerbesøg.
I det omfang beboerne ikke selv af beløbet til personlige fornødenheder og eventuelle arbejdsindtægter kan bekoste et FERIEOPHOLD, kan der efter en konkret bedømmelse ydes rejsetilskud med henblik på beboernes deltagelse i kollektive feriearrangementer i såvel ind- som udland.
Socialstyrelsen har udsendt vejledende regler om befordring og rejser.
Udgifterne til lommepenge m.v. betragtes som udgifter vedrørende ophold på institution og finansieres efter bestemmelsen i bistandslovens § 135, stk. 3.
Om frirejser m.v. til færinger med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, som er anbragt i døgninstitutioner for voksne, fastsætter socialstyrelsen retningslinier efter forhandling med de færøske myndigheder.
Om frirejser m.v. for grønlændere med vidtgående fysiske eller psykiske handicap fastsættes reglerne af de grønlandske myndigheder.
Rejsebeløbet kan udlægges af institutionen, men udgifterne afholdes af de færøske eller grønlandske myndigheder.
BETALING FOR OPHOLDET
47. PERSONER UNDER 60 ÅR
Efter bestemmelsen i § 117, stk. 1, er ophold på institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap gratis for personer under 60 år, der ikke har lønindtægter af væsentligt omfang.
Personer med højere lønindtægter betaler for opholdet i henhold til socialministeriets bekendtgørelse om betaling for personer under 60 år med højere lønindtægter for ophold på de i bistandslovens § 112, stk. 1, nævnte institutioner.
Socialstyrelsen har udsendt vejledning om størrelsen af betalingen, herunder angivelse af maksimumbetalingen og regler for, hvilke indtægter ud over indtægter ved personligt arbejde der betragtes som lønindtægter.
Amtsrådet (social- og sundhedsudvalget) beregner størrelsen af betalingen.
Betalingen indgår til amtskommunen (institutionen).
PERSONER OVER 60 ÅR
For personer over 60 år gælder efter bestemmelsen i § 117, stk. 2, at der efter udløbet af de frister efter indlæggelsen, der er angivet i lov om social pension, indbetales i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens § 84, jfr. endvidere socialministeriets cirkulære om institutioner under kommunerne m.v.
Amtskommunens social- og sundhedsudvalg fastsætter betalingen.
Betalingen indgår til amtskommunen (institutionen).
KLAGEADGANG
48. Amtskommunens social- og sundhedsudvalgs afgørelse vedrørende OPTAGELSE i døgninstitution for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, herunder flytning mellem åben og lukket institution kan indbringes for DEN SOCIALE ANKESTYRELSE, jfr. § 15, stk. 5.
KLAGER OVER SAGSBEHANDLINGEN og spørgsmål i forbindelse med forsorgsudøvelsen under institutionsopholdet sker til amtsrådet som tilsynsmyndighed for døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
KLAGER OVER AMTSRÅDETS BESLUTNINGER vedrørende forsorgsudøvelsen herunder om ydelser under opholdet kan indbringes for socialstyrelsen og i sidste instans for socialministeren.
Tilsvarende klageadgang gælder for amtsrådets beregning af betalingen for personer under 60 år, jfr. socialministeriets bekendtgørelse om betaling for personer under 60 år med højere lønindtægter for ophold på de i bistandslovens § 112, stk. 1, nævnte institutioner.
Klager over social- og sundhedsudvalgets beregning af egenbetalingen for personer over 60 år kan indbringes for den sociale ankestyrelse.
Om de almindelige regler om klageadgang henvises i øvrigt til socialministeriets cirkulære om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
SÆRLIGE PLEJEHJEM
Institutionernes formål
49. I bistandslovens §§ 112-118 sammenholdt med § 14 og § 135, stk. 3, er fastsat regler om særlige plejehjem.
Amtsrådet har forpligtelse efter § 112, stk. 2, til at sørge for, at der findes særlige plejehjem for yngre og for personer med lidelser, der enten forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet eller gør periodevis indlæggelse til rekreation efter behandling påkrævet.
Ved vurderingen af behovet for særlige plejehjem må det tages i betragtning, at særlige plejehjem er en specialforanstaltning, som kun anvendes, hvis de pågældende klientgruppers behov ikke på fyldestgørende måde kan tilgodeses gennem de øvrige institutionstilbud.
Særlige plejehjem til rekreation eller behandling bør ud over et behandlingssigte også have et socialt, socialpædagogisk og/ eller revalideringsmæssigt formål. Rene sygebehandlingsinstitutioner bør derfor oprettes med hjemmel i anden lovgivning, f.eks. sygehusloven.
Ved lov nr. 349 af 4. juni 1986 om ændring af lov om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne vil de psykiatriske plejehjem under sygehusvæsenet og Københavns kommunes psykiatriske plejehjem m.v. blive overført til bistandsloven den 1. januar 1987 med henblik på en videreførelse af plejehjemmene efter bistandslovens § 112, stk. 2. Plejehjemmene henhører under amtskommunernes social- og sundhedsudvalg og drives videre enten som særlige plejehjem bestemt til længerevarende ophold eller særlige plejehjem bestemt til periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling.
Der henvises til socialstyrelsens vejledning om overførsel af de psykiatriske plejehjem (H-plejehjemmene) under sygehusvæsenet til bistandsloven.
DE ENKELTE INSTITUTIONSTYPER M.V.
50. Der findes følgende 3 typer særlige plejehjem
Særlige plejehjem for yngre (fysisk handicappede).
Særlige plejehjem for personer med lidelser, der forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet.
Særlige plejehjem for personer med lidelser, der gør periodevis indlæggelse til rekreation eller behandling påkrævet.
51. SÆRLIGE PLEJEHJEM FOR YNGRE (fysisk handicappede) er bestemt for personer mellem 18-45 år (på ansøgningstidspunktet), der på grund af et fysisk handicap er ude af stand til at klare sig under andre boligformer med den bistand som i øvrigt kan stilles til rådighed.
52. SÆRLIGE PLEJEHJEM FOR PERSONER MED LIDELSER, DER FORUDSÆTTER EN BESTEMT INDRETNING af plejehjemmet er f.eks. plejehjem for tidligere tuberkulosepatienter og personer med andre lungehandicap, plejehjem for blinde samt særlige plejehjem for personer med psykiatriske lidelser. De særlige plejehjem under bistandsloven for personer med vidtgående psykiatriske lidelser er bestemt for personer, der har behov for specialforanstaltninger, der ikke kan tilgodeses på et almindeligt plejehjem.
53. SÆRLIGE PLEJEHJEM FOR PERSONER MED LIDELSER, DER GØR PERIODEVIS INDLÆGGELSE TIL REKREATION ELLER BEHANDLING påkrævet, kan f.eks. være plejehjem for tidligere tuberkulosepatienter eller bo-institutioner i forbindelse med social- og erhvervsmæssig revalidering for psykiatriske patienter som led i efterbehandling eller lignende.
OPTAGELSE I INSTITUTION
54. Bestemmelse om optagelse i et særligt plejehjem træffes af amtskommunens social- og sundhedsudvalg efter indstilling fra det sociale udvalg i pågældendes opholdskommune, jfr. bistandslovens § 115.
HENVENDELSE OM OPTAGELSE i særlige plejehjem kan ske dels fra den pågældende selv eller den, der varetager dennes interesser, dels - i samråd med den pågældende - fra de myndigheder og lign., som er kommet i berøring med den pågældende, f.eks. andre institutioner, sygehuse, praktiserende læge, hjemmesygeplejerske, hjemmehjælper m.fl. Henvendelsen rettes i første række til det sociale udvalg, men kan også rettes til socialcentret eller direkte til det særlige plejehjem. Socialcentret foranlediger da sag om optagelse rejst over for det sociale udvalg med henblik på indstilling til amtskommunens social- og sundhedsudvalg.
DET SOCIALE UDVALGS UNDERSØGELSE af den pågældendes særlige behov inden for rammerne af en helhedsvurdering af pågældendes situation er afgørende for bestemmelsen om optagelse i særlige plejehjem. AMTSKOMMUNENS SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGS beslutning om optagelse forudsætter i øvrigt, at den fornødne sociale, socialpædagogiske og lægelige sagkundskab fra socialcentret og/ eller vedkommende institution samt eventuelle andre sagkyndige er inddraget. Der skal så vidt muligt tages hensyn til pågældendes eget ønske om anbringelsessted, også når optagelsen f.eks. af hensyn til at opretholde forbindelse med pårørende, ønskes i et andet særligt plejehjem end det, amtskommunen sædvanligvis benytter.
Det påhviler socialcentret i samarbejde med institutionens ledelse og det sociale udvalg at følge klienten under opholdet.
Specielt for plejehjem for yngre og for personer med specielle lidelser er der særlig grund til at inddrage det sociale udvalg i at følge med i klientens helbredstilstand med henblik på, at pågældende ved en eventuel bedring udskrives til eget hjem, beskyttet bolig eller lignende.
PERSONALETS SAMMENSÆTNING OG UDDANNELSE
55. Personalet ved særlige plejehjem må have en sammensætning og en uddannelse af socialpædagogisk, pleje- og omsorgsmæssig art, således at den enkelte institution er egnet til at modtage beboere i de aldersgrupper og med de lidelser eller handicap, som institutionen er bestemt for.
Endvidere bør personalet under ansættelsen sikres mulighed for efter- og videreuddannelse.
INSTITUTIONERNES LEDELSE OG DRIFT, MEDARBEJDER- OG KLIENTINDFLYDELSE SAMT TILSYN
56. De almindelige regler om døgninstitutioners ledelse og drift fremgår af afsnit I i socialministeriets cirkulære om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne, hvortil henvises.
Institutionens leder og øvrige medarbejdere i faste stillinger danner et MEDARBEJDERRÅD, der er medbestemmende ved fastlæggelsen af retningslinier for varetagelsen af det omsorgsmæssige og socialpædagogiske arbejde. Herudover henvises til de til enhver tid gældende regler om samarbejdsudvalg inden for den (amts)kommunale forvaltning/ virksomhed.
Forsorgen udøves i et nært samarbejde mellem personale og beboere, og hvor der er tale om beboere, der ikke selv kan medvirke, mellem personale og de der varetager de pågældendes interesser.
For hvert særligt plejehjem bør etableres et BEBOERRÅD. Formålet med et beboerråd er dels at aktivere hjemmenes beboere, dels at skabe et samarbejde mellem beboere og hjemmets leder med henblik på at drøfte spørgsmål af interesse for det daglige liv på hjemmet. Beboerrådene må have adgang til at tage initiativ til drøftelse med lederen af vedkommende hjem og skal kunne henvende sig direkte til de amtskommunale myndigheder. Beboerrådet fastsætter ud fra ovenstående selv sin forretningsorden.
Socialstyrelsen har udsendt vejledende regler om medarbejderråd og beboerråd.
Om TILSYNSREGLERNE henvises til bemærkningerne ovenfor under pkt. 42. Det er for de særlige plejehjem for personer med vidtgående psykiatriske lidelser en forudsætning, at der til hjemmet er knyttet fast psykiatrisk speciallægetilsyn.
Om erstatning efter ARBEJDSSKADEFORSIKRINGSLOVEN til personer, der er optaget i særlige plejehjem, henvises til socialministeriets bekendtgørelse om erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven til personer, der er optaget i institutioner under bistandsloven.
EGENBETALING, BELØB TIL PERSONLIGE FORNØDENHEDER OG ANDRE YDELSER
57. Ifølge bistandslovens § 118, stk. 1, finder BETALINGSREGLERNE for almindelige plejehjem tilsvarende anvendelse ved ophold på særlige plejehjem for yngre og for personer med lidelser, der forudsætter en bestemt indretning af plejehjemmet. Der henvises til de nærmere regler herom i socialministeriets cirkulære om institutioner under kommunerne og om visse særlige plejehjem.
Til personer under 60 år på særlige plejehjem for YNGRE (fysisk handicappede) ydes et højere beløb til personlige fornødenheder end til personer på almindelige plejehjem og på de øvrige særlige plejehjem med tilsvarende betalingsregler, jfr. § 118, stk. 1, 2. pkt.
Beløbet til personlige fornødenheder afholdes af den indlæggende kommune.
Herudover har de optagne på særlige plejehjem bestemt for længerevarende ophold ret til de samme YDELSER som sædvanligvis gives på et særligt plejehjem af den pågældende type, herunder BEKLÆDNING, HÅRPLEJE, FODPLEJE og MEDICIN.
Om ydelse af hjælpemidler til brug under ophold i særlige plejehjem henvises til afsnit V i socialministeriets cirkulære om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
For OPHOLD I SÆRLIGE PLEJEHJEM, DER ER BESTEMT TIL PERIODEVIS INDLÆGGELSE til rekreation eller behandling, fastsætter socialstyrelsen en betalingstakst pr. opholdsdag.
Beboernes betaling for ophold i de særlige plejehjem indgår til anbringelseskommunen.
KLAGEADGANG M.V.
58. Amtskommunens social- og sundhedsudvalgs afgørelser om OPTAGELSE i et særligt plejehjem kan indbringes for DEN SOCIALE ANKESTYRELSE, jfr. bistandslovens § 15, stk. 5.
KLAGER OVER SAGSBEHANDLINGEN og spørgsmål i forbindelse med forsorgsudøvelsen under institutionsopholdet indbringes for AMTSRÅDET som tilsynsmyndighed for de særlige plejehjem. Klager over amtsrådets beslutninger vedrørende forsorgsudøvelsen herunder om ydelser under opholdet kan indbringes for SOCIALSTYRELSEN og i sidste instans for socialministeren.
Det sociale udvalgs BEREGNING AF EGENBETALING m.v. i medfør af reglerne i bistandslovens § 118 kan indbringes for AMTSANKENÆVNET, i Københavns og Frederiksberg kommuner for den sociale ankestyrelse.
Socialministeriet, den 17. december 1986
Mimi Stilling Jakobsen
/I. Langkilde