Cirkulære om hjælp efter bistandslovens § 42

Cirkulære om hjælp efter bistandslovens § 42

1. ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

I bistandslovens § 42 er fastsat regler om uddannelsesstøtte m.m.

Som det fremgår af cirkulæret om rådgivning og vejledning er rådgivning med hensyn til erhvervsmæssige problemer et centralt led i den virksomhed, hvis overordnede formål er i videst muligt omfang at bidrage til at løse de problemer, der begrænser mulighederne for en tilfredsstillende social funktion.

I nogle tilfælde vil det være muligt at finde frem til den mest hensigtsmæssige form for erhvervsmæssig støtte ved forhandling med arbejdsmarkedsmyndigheder og uddannelsesinstitutioner, UDEN at der er behov for en DIREKTE økonomisk støtte i henhold til bistandsloven.

I andre tilfælde vil en direkte økonomisk støtte være påkrævet for herudover at kompensere et specifikt socialt handicap.

Bistandslovens § 42 åbner adgang til en DIREKTE økonomisk hjælp med henblik på forskellige former for erhvervs- og uddannelsesfremmende foranstaltninger til støtte for personer, hvis forhold bevirker, at de befinder sig i en vanskelig social situation.

Bestemmelsens formål, der DIREKTE er at bidrage til bedring af erhvervsevnen for at gøre det muligt for den enkelte og hans familie at klare sig på lige fod med andre, understreger således det revalideringsprincip, der bl.a. ligger til grund for bistandsloven.

Skal dette mål opnås, må det sociale udvalg i enhver situation, hvor en klients forhold giver rimelig anledning hertil, nøje overveje, om der i den konkrete situation skønnes at være behov for den bistand, der kan ydes efter § 42. Det må endvidere tillægges afgørende betydning, at udvalget gennem den opsøgende virksomhed, der skal iværksættes i henhold til lovens afsnit II, på det tidligst mulige tidspunkt søger at opnå kontakt med de persoer, der befinder sig i eller må befrygtes at befinde sig i en vanskelig beskæftigelsesmæssig situation som følge af deres særlige sociale forhold. Der henvises i denne forbindelse til Socialministeriets cirkulære om rådgivning og vejledning (pkt. 8. ff) og til den i medfør af lovens § 19 udfærdigede bekendtgørelse om underretningspligt overfor det sociale udvalg efter bistandsloven.

Lige så afgørende - som at bistanden kan sættes ind tidligst muligt - er det, at den pågældende følges under hele revalideringsprocessen, således at der i tide kan gribes ind i tilfælde af, at sociale eller personlige problemer truer et gunstigt resultat af denne. Det er af samme grund nødvendigt at vedligeholde forbindelsen med de pågældende en rimelig tid efter, at normalt arbejde er opnået.

2. BETINGELSEN i § 42, stk. 1, hvorefter bistanden til uddannelse og erhvervsmæsig optræning eller omskoling skal være påkrævet af hensyn til en persons mulighed for fremtidig at kunne klare sig selv og sørge for sin familie, er udtryk for, at støtten må være begrundet i pågældendes særlige sociale situation, jf. pkt. 4 nedenfor.

Hjælpen er i alle tilfælde subsidiær i forhold til tilskud fra Statens Uddannelsesstøtte og andre regler uden for den sociale lovgivning, herunder støtte i henhold til den under Arbejdsministeriet hørende lovgivning, jf. pkt. 7 nedenfor.

3. For så vidt angår ydelser af støtte efter § 42, stk. 2, til anskaffelse af værktøj og arbejdsmaskiner og etablering m.v. gælder at støtten skal være af afgørende betydning for bedring af erhvervsevnen hos en person med nedsat erhvervsevne eller hindre, at en nedsættelse af erhvervsevnen indtræder.

4. I HVILKE SITUATIONER KAN DER YDES HJÆLP?

Som nævnt foran under pkt. 2 skal behovet for støtten til uddannelse m.v. efter § 42, STK. 1, være BEGRUNDET i den pågældende særlige sociale situation; det er herved uden betydning, om de til grund liggende årsager udspringer af fysiske, psykiske og/ eller specielle sociale problemer.

Bedømmelsen af behovet for bistand må således ske på grundlag af en samlet vurdering, hvori indgår lægelige (fysiske og psykiske), erhvervsmæssige og sociale momenter.

Ved bedømmelsen må der lægges vægt på DELS at afværge sociale trusler mod pågældende eller hans familie, DELS at hjælpen skal være en forudsætning for at tilvejebringe, bevare eller genetablere en helbredsmæssigt og erhvervsmæssigt acceptabel situation for pågældende og familien.

For så vidt angår uddannelsesmæssig støtte til UNGE gælder VED SIDEN AF § 42 endvidere de særlige bestemmelser i lovens kap. 8. Er en påbegyndt uddannelse efter disse bestemmelser ikke afsluttet, når den unge ikke længere opfylder de aldersmæssige betingelser, vil den kunne videreføres med støtte efter § 42, stk. 1.

I tilfælde hvor det almindelige uddannelsessystem eller mulighederne på den enkelte arbejdslads i erhvervslivet ikke rækker til i det konkrete tilfælde - i hele revalideringsforløbet eller dele heraf samt hvor det almindelige arbejdsmarked ikke kan præstere den konkrete revalideringsplads på det aktuelle tidspunkt, kan erhvervsmæssig optræning og uddannelse samt arbejdsprøvning og omskoling af invaliderede og andre erhvervshæmmede finde sted på INSTITUTIONER, der er oprettet med særligt henblik herpå. Der henvises til §§ 91 til 95 og det i tilslutning hertil udsendte cirkulære.

5. HVILKE UDDANNELSER KAN DER YDES HJÆLP TIL?

I princippet vil der efter § 42, stk. 1, kunne ydes hjælp til enhver uddannelse, der gør det muligt for den, der erhvervsmæsigt befinder sig i en vanskelig eller truet social situation (den erhvervshæmmede) fremtididigt at kunne klare sig selv og sørge for sin familie. Uddannelsen kan bestå i såvel en erhvervsforberedende skolegang - herunder real-, HF- og studenterkursus, efterskole- eller højskoleophold som faglig uddannelse og kurser af kortere varighed samt videregående uddannelser på offentlige anerkendte læreanstalter, som f.eks. universiteter, seminarier, fagskoler og andre lignende uddannelsesinstitutioner. Der kan i denne forbindelse bl.a. henvises til det af arbejdsdirektoratet udgivne erhvervskartotek, der indeholder oplysning om arbejds- og uddannelsesforhold. Efter § 42, stk. 1, kan der med samme forudsætning som anført ovenfor endvidere ydes hjælp til erhvervsmæssig optræning, tillæring eller omskoling samt erhvervspraktik hos private arbejdsgivere eller offentlige myndigheder. Det er selvsagt afgørende for valget af uddannelse m.v., at der foretages en nøje afvejelse af, hvilken uddannelse der må anses for mest hensigtsmæssig under hensyn til den erhvervshæmmedes hele sociale situation, herunder alder og personlige forudsætninger, erhvervs- eller uddannelsesmæssige baggrund samt interesser, evner og behov for herigennem at opfylde § 42s formål. I valget mellem de forskellige muligheder må i alle tilfælde indgå en nøje afvejelse af de praktiske muligheder for, at den erhvervshæmmede efter endt uddannelse m.v. kan udnytte denne til at opnå beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

I det omfang, der også i erhvervshæmningen indgår helbredsmæssige årsager, må det endvidere overvejes, om den uddannelse, der vælges, er forenelig med de helbredsmæssige krav, der stille til udøvelsen af det pågældende erhverv eller fag, f.eks. i henseende til at gå, stå eller løfte. Herudover vil en afvejelse af prognosen for den pågældende lidelse, dels muligheden for forværring, dels særlige skånehensyn eller behandlingsmuligheder være af betydning for den afgørelse, der træffes.

For så vidt angår hjælp til en mere langvarig og kostbar uddannelse på anerkendte læreanstalter og fagskoler, er det dog en betingelse for at investere i en sådan, at den pågældendes interesser og evner i udpræget grad peger mod en sådan uddannelse, og at omstændighederne i øvrigt taler derfor. Dette vil bl.a. være tilfældet, såfremt den erhvervshæmmedes erhvervsmuligheder på grund af et særligt helbredsmæssigt grundlag må antages at være særligt begrænset. Det er i denne forbindelse tillige afgørende, at der foreligger den nødvendige motivation for at gennemføre revalideringsplanen.

Med hensyn til hjælp til faglig uddannelse vil en sådan - hvis betingelserne for hjælp efter § 42, stk. 1, i øvrigt er opfyldt - normalt have som forudsætning, at klientens evner, anlæg og erhvervsmæssige interesser peger herpå, og at et eventuelt helbredsmæssigt grundlag ikke hindrer, at uddannelsen kan gennemføres på normale uddannelsesvilkår.

Uanset at efterskole- og højskoleophold i sig selv ikke er en egentlig uddannelse eller en almindelig forudsætning for anden uddannelse vil hjælp hertil kunne ydes med henblik på specielt at bedømme klientens erhvervsegnethed eller for at fremme en erhvervsmodning med henblik på fastlæggelse af en realistisk revalideringsplan.

I henhold til § 42, stk. 1, vil der kunne etableres arbejdsforhold på offentlige eller dermed sidestillede arbejdspladser. Det vil normalt være arbejdsopgaver i statslige, kommunale eller andre offentlige kontorer, institutioner og lign. Der kan endvidere være tale om udendørs arbejdsopgaver ved vej-, skov- eller parkarbejde m.v., der er iværksat af kommuner eller andre offentlige myndigheder.

Det er en forudsætning for etableringen af sådanne arbejdsforhold - for hvilke der ydes refusion i henhold til bistandslovens § 133, stk. 1, af den fulde udbetalte lønudgift - at socialforvaltningen finder arbejdsforholdet egnet til at opfylde det foreliggende revalideringsbehov, ligesom det er forudsat, at den erhvervshæmmede er i stand til at påtage sig beskæftigelse i den for vedkommende institution m.v. normale arbejdstid.

Aflønning sker normalt med den for vedkommende fagområde gældende mindsteløn. På områder, hvor akkordløn er mulig og hensigtsmæssig, bør denne aflønningsform anvendes. I så fald ydes der kun refusion i forhold til et beløb pr. arbejdstime svarende til fagets mindste timeløn.

Der vil endvidere kunne etableres arbejdsforhold på en privat arbejdsplads, således at der - også udover egentlige lærlingeforhold - i en oplæringsperiode ydes den erhvervshæmmede et SUPPLEMENT TIL EN ARBEJDSLØN, der under hensyn til arbejdspræstationen er fastsat til en sådan størrelse, at den ikke kan anses for tilstrækkelig til at sikre et rimeligt lønniveau. Det er en forudsætning for at etablere arbejdsforholdet, at der opnås tilslutning hertil fra vedkommende arbejdsgiver (og eventuelt lokale arbejdsgiversammenslutninger) og vedkommende lokale faglige organisation, samt at supplementet sammen med den udbetalte arbejdsløn ikke overstiger vedkommende fags minimalløn, hvor en sådan findes. Der må herved lægges vægt på, at den løn, der ydes, stiger i takt med arbejdspræstationen.

Om støttens udmåling i øvrigt henvises til pkt. 7 nedenfor.

Til VIDEREGÅENDE SKOLEGANG vil der kunne ydes hjælp, når det må anses for hensigtsmæssigt at henvise den pågældende til en uddannelse, der forudsætter en skolegang ud over den almindelige.

6. BEDØMMELSESGRUNDLAG M.M. FOR UDDANNELSESHJÆLP

Der er som ovenfor nævnt en nøje samenhæng mellem § 42 og bistandslovens afsnit II om rådgivning m.m., jf. Socialministeriets cirkulære om rådgivning og vejledning samt Socialministeriets cirkulære om samarbejde mellem de sociale myndigheder og arbejdsformidlingen efter § 30, stk. 1, idet det ved analysen af klientens problemer - herunder den systematiske indsamling og fortolkning af relevante oplysninger - kan være tilfældet, at en vejledning i sig selv vil kunne hjælpe klienter over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt sætte klienter i stand til at løse opstående problemer ved egen hjælp, uden at bistand efter § 42 er nødvendig. I andre tilfælde vil det vise sig, at vejledning ikke er tilstrækkelig til løsning af klientens problemer, hvorimod en iværksættelse af § 42s hjælpeforanstaltning vil give klienten mulighed for fremtidig at kunne klare sig selv og sørge for sin familie.

Med hensyn til adgangen til at indhente de fornødne oplysninger under sagens behandling henvises til Socialministeriets cirkulære om bistandslovens almindelige bestemmelser. Det vil være hensigtsmæssigt for et gunstigt resultat af revaliceringsprocessen, at klientens aktive medvirken ved behandlingen af hans sag sikres, først og fremmest ved at give ham ret til at deltage i proceduren. Det vil afhænge af grundlaget i den enkelte sag, om der under analysen af klientens situation eller ved revalideringsplanens fastlæggelse, skal inddrages særlig sagkundskab på det lægelige og sociale område, f.eks. læger og psykologer eller særligt kvalificerede socialformidlere, hvilket kan medføre, at der må rettes henvendelse til amtets socialcenter om bistand, eller tilfældet er af mindre kompliceret art, således at de muligheder, der er realistiske i klientens situation, kan afgrænses på det foreliggende grundlag. I tilknytning hertil vil en erhvervsvejledning ofte være fornøden, således at arbejdsformidlingen, der varetager løsningen af disse opgaver vedrørende arbejdsformidling, erhvervsvejledning og opdyrkning af arbejdsmarkedet, må inddrages i overvejelserne. Der kan i øvrigt henvises til de regler, der er fastsat i ovenfor anførte cirkulære om bistandslovens almindelige bestemmelser. Der skal specielt peges på muligheden for at rette henvendelse til amtets socialcenter, når der skønnes at være særligt behov for vejledning, f.eks. på det lægelige område.

Særlig med hensyn til de tilfælde, hvor der i erhvervshæmningen udover sociale forhold også indgår helbredsmæssige årsager, må der stilles visse krav til bedømmelsen af det lægelige grundlag, der på den ene side kan være så let, at det isoleret betragtet ikke kan medføre hjælp eller på den anden side kan være så alvorligt, at hjælpen af denne grund ikke kan ventes at få den i bestemmelsen fastsatte betydning. Det er således af afgørende betydning, at den lægelige sagkundskab inddrages i sådanne sager for at få det helbredsmæssige grundlag opklaret fuldt ud DELS ved indhentelse af de relevante helbredsmæssige oplysninger eller ved iværksættelse af de for bedømmelsen i øvrigt nødvendige undersøgelser og eventuelle observationer, DELS for at opnå en vurdering af lidelsens erhvervsbegrænsende betydning, samt hvorvidt eventuelle behandlingsmuligheder er udtømt.

Efter at planlægningsfasen er afsluttet, og der er taget stilling til om klienten henhører under området for § 42, samt arten og omfanget af den hjælp, der kan ydes, vil det som anført under pkt. 1 være afgørende, at klienten følges under revalideringsforløbet, således at der bl.a. er kontakt til uddannelsesinstitutioner, respektive arbejdsgivere, og at det sikres, at økonomiske problemer ikke truer et gunstigt resultat af revalideringens forløb.

7. I behovsvurdringen efter bistandslovens § 42, stk. 1, må det lægges til grund, i hvilket omfang tilskuddet fra Statens Uddannelsesstøtte m.v. opfylder § 42s formål, således at det i vurderingen må indgå, i hvilket omfang der er grundlag for at yde en supplerende hjælp, herunder hjælp i perioden indtil en eventuel hjælp fra Statens Uddannelsesstøtte kan opnås. Der henvises her til de til enhver tid gældende bestemmelser og reguleringer fra Statens Uddannelsesstøtte.

De udgifter, der kan være tale om at dække, omfatter dels de udgifter, der følger direkte af uddannelsen, dels underholdshjælp, faste udgifter m.v. under uddannelsen.

Om de udgifter, der følger direkte af uddannelsen, gælder følgende

I alle tilfælde, hvor den pågældende tager ophold uden for hjemmet i anledning af uddannelse m.v., kan der ydes støtte til dækning af rejseudgifter ved uddannelsens påbegyndelse og afslutning samt udgifter ved besøg i hjemmet i rimeligt omfang. Endvidere kan der ydes dækning af udgifter til nødvendig daglig transport til og fra uddannelsesstedet, herunder i tiden indtil der bevilges motorkøretøj i en uddannelsessituation efter reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse om støtte til erhvervelse af motorkøretøj. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på muligheden for at opnå befordringsgodtgørelse i henhold til Undervisnigsministeriets regler herom.

Ved uddannelse ydes dækning af eventuelle skolepenge eller kursusudgifter og de for undervisningen nødvendige bøger og materialer. Hvor der som led i uddannelsen arrangeres ekskursion, studierejser m.v., kan der ydes støtte til disse formål i rimeligt omfang.

Ved faglig oplæring kan der ydes hjælp til dækning af særlige udgifter, der er forbundet med uddannelsen, f.eks. kittelvask, anskaffelse af håndværktøj m.m.

For så vidt angår mere bekosteligt værktøj m.m. henvises til pkt. 10 nedenfor.

Om rammerne og principperne for hjælp til underhold, faste udgifter m.v., henvises til Socialministeriets cirkulære om kontanthjælp.

Ved udmålingen af hjælpen efter § 42, stk. 1, skal der efter reglerne for ydelse af forbigående hjælp foretages en samlet vurdering af den pågældendes behov for støtte til udgifter, der er direkte forbundet med uddannelsen, og af underholdshjælp og hjælp til faste udgifter m.v. til den pågældende og hans eventuelle familie. Denne vurdering foretages ved i første omgang at bortse fra et eventuelt tilskud fra Statens Uddannelsesstøtte m.v., hvorefter der DELS foretages en opgørelse af den pågældendes behov for hjælp til dækning af de direkte af uddannelsen følgende udgifter, DELS foretages en opgørelse af den pågældendes og eventuelle families behov for underholdshjælp og hjælp til faste udgifter m.v. Ved beregningen af hjælpen kan anvendes en lempeligere vurdering med hensyn til størrelsen af den formue, der bør bevares, jf. bistandslovens § 39, hvis det skønnes rimeligt og kan have betydning for pågældendes motivering for at gennemføre den påtænkte revalideringsforanstaltning. Efter denne samlede opgørelse fradrages det tilskud, han er berettiget til fra Statens Uddannelsesstøtte m.v.

Hjælpen til de særlige udgifter, der er en følge af uddannelsen eller handicappet, udmåles ud over maksimum for dagpenge, som er det beløb, der jf. § 37, normalt højest kan udbetales i hjælp til underhold og faste udgifter.

Der tages ved udmålingen ikke hensyn til adgangen til at optage lån i banker og psarekasser mod statsgaranti fra Statens Uddannelsesstøtte, hvilke lån de pågældende ikke kan optage eller få udbetalt samtidig med ydelsen af hjælp efter bistandslovens § 42. Derimod skal en eventuel ægtefælle udnytte de sædvanlige støttemuligheder fra Statens Uddannelsesstøtte.

For arbejdsforhold af den karakter, der omhandles ovenfor under pkt. 5, og som etableres efter § 42, stk. 1, ydes hjælpen med et beløb henholdsvis svarende til mindstelønnen i det pågældende fagområde og med et beløb, der sammen med den udbetalte arbejdsløn udgør fagets minimalløn. Ydelsen i disse arbejdsforhold betragtes som løn og udmåles derfor ikke efter de retningslinier, der er angivet i §§ 37, stk. 2 og 39. Ydelserne i de respektive arbejdsforhold anses for skattepligtig indkomst, og der skal udbetales feriegodtgørelse af både arbejdsløn og supplement til arbejdsløn.

Om betydningen af forsørgelsespligten over for det offentlige henvises til Socialministeriets cirkulære om bistandslovens almindelige bestemmelser.

8. HVORNÅR YDES HJÆLPEN MED TILBAGEBETALINGSPLIGT OG SOM LÅN?

Såfremt der i den udmålte hjælp til underhold, faste udgifter m.v. indgår hjælp til dækning af terminsudgifter ved fast ejendom, kan hjælpen til den del af terminsudgifterne, der hidrører fra afdrag kun ydes med tilbagebetalingspligt, jf. § 25. De i pkt. 5 og 7 nævnte arbejdsforhold, hvor hjælpen ydes som mindstelønning i det pågældende fagområde eller som et supplement til arbejdsløn op til fagets minimalløn, omfattes således ikke af bestemmelsen i § 25, stk. 1, nr. 2.

Med hensyn til reglerne om tilbagebetaling af tilbagebetalingskrav efter § 25, herunder om sikring af tilagebetalingskravet, henvises til Socialministeriets cirkulære om bistandslovens almindelige bestemmelser.

Med hensyn til spørgsmålet om hvornår hjælpen i øvrigt skal ydes som lån med tilbagebetalingspligt, fastsættes i henhold til bemyndigelsen i § 42, stk. 1, følgende retningslinier

Ved uddannelsen på offentligt anerkendte læreanstalter m.m. ydes støtten til sådan højere uddannelse det første år under den egentlige uddannelse som tilskud, hvilket også gælder for den særlige uddannelse, som tjener som forberedelse til den egentlige uddannelse.

Uddannelsen til fritidspædagog, børnehavepædagog og socialpædagog anses ikke for at være en højere uddannelse.

Efter at der er ydet støtte i det første år af den egentlige uddannelse, ydes støtten i tiden derefter normalt dels som tilskud og dels som lån, således at tilbagebetalingspligten senest fra dette tidspunkt tilkendegives overfor modtageren.

Har den uddannelsessøgende påbegyndt uddannelsen uden støtte fra det sociale udvalg ydes hjælpen som fuldt tilskud i eet år fra det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om at yde hjælp efter § 42, uanset om vedkommende på dette tidspunkt har afsluttet det første år af den egentlige uddannelse.

Den del af støtten, der ydes som lån, beregnes normalt som halvdelen af den udmålte hjælp, dvs. den hjælp, der udmåles til underhold, faste udgifter, direkte af uddannelsen følgende udgifter m.v. FØR tilbagebetalingspligtige beløb efter § 25, jf. det ovenfor anførte, er fradraget, og FØR der i udmålingen foretages fradrag af eventuelt tilskud fra Statens Uddannelsesstøtte. Låneandelen nedsættes herefter med eventuelle tilbagebetalingspligtige beløb efter § 25. Låneandelen kan maksimalt fastsættes lig med den udbetalte ydelse efter bistandsloven. Såfremt der i den udmålte hjælp indgår støtte til merudgifter, som eventuelt har helbredsmæssige årsager, f.eks. sekretærbistand til blinde og svagsynede, tolkebistand til døve og tunghøre eller transportudgifter, er hjælpen til sådanne merudgifter ikke tilbagebetalingspligtige. I tilfælde hvor den erhvervshæmmedes erhvervsmuligheder efter uddannelsens afslutning på grund af særlige helbredsmæssige årsager er stærkt begrænsede og - undtagelsesvis - i tilfælde hvor pågældendes forhold er særligt vanskelige på grund af usædvanlig store forsørgerbyrder, kan støtte i videre omfang end halvdelen - eventuelt fuldt ud - ydes uden tilbagebetalingspligt.

Ved uddannelsens afslutning optager det sociale udvalg forhandling med låntageren om tilbagebetaling af det lån, hvis størrelse er beregnet på grundlag af de ovenfor anførte retningslinier. Afdragene på lånet fastsættes under hensyntagen til låntagerens forhold, herunder dennes indtægtsforhold, forsørgerforhold og eventuelt merudgifter som følge af særlige helbredsmæssige årsager. Lånet, der er rentefrit, skal normalt være afdraget over en 10-årig periode. De enkelte afdrag fra den, der skal betale tilbage, fastsættes sådan, at pågældende kan udrede disse uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold. Afdragene kan normalt ikke fastsættes til beløb, der er mindre end svarende til en 10-årig tilbagebetalingsperiode.

Så længe pågældende slet ikke kan betale et afdrag uden at komme til at mangle det nødvendige til sig selv og familien, er der ikke grundlag for at gennemføre tilbagebetalingskravet.

Hvis pågældendes økonomiske forhold ændrer sig efter at en tilbagebetalingsordning er fastsat, således at afdragene ikke kan betales, må der alt efter den pågældendes forhold fastsættes en sådan ny afdragsordning, som kan overholdes.

Hvis pågældende på tidspunktet for fastsættelsen af betalingsordningen eller senere kommer i den situation, at han ikke kan betale selv mindre afdrag uden at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold, bortfalder den resterende del af tilbagebetalingskravet, hvis hindringen for at betale vedvarer, indtil der er gået 5 år efter hindringens indtræden. 5 års fristen finder også anvendelse for hjælp ydet inden 1. januar 1981, samt for hjælp ydet inden bistandslovens ikrafttræden med tilbagebetalingspligt efter de i pkt. 2 nævnte bestemmelser.

Inddrivelse af forfaldne, ikke-betalte afdrag sker i øvrigt efter de samme regler for inddrivelse af gæld, dvs. ved civilretligt søgsmål, eller ved udlæg, såfremt det af gældsbrevet fremgår, at det umiddelbart kan danne grundlag for inddrivelse ved udlæg.

9. INDBERETNINGSPLIGT TIL STATENS UDDANNELSESSTØTTE

Det påhviler det sociale udvalg, når støtte efter bistandslovens § 42 påbegyndes eller ophører, at indberette dette til Statens Uddannelsesstøtte med oplysninger om den pågældendes navn, bopæl, CPR nr., uddannelsesinstitution samt eventuelt uddannelsesretning inden for denne institution.

10. HJÆLP TIL VÆRKTØJ, ARBEJDSMASKINER M.V. I REVALIDERINGSMÆSSIGT ØJEMED

I henhold til lovens § 42, stk. 2, kan der, når det er af afgørende betydning for en person med nedsat arbejdsevne, ydes hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsmaskiner. Der kan endvidere ydes hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder anskaffelse af motorkøretøj, der indgår som et sædvanligt led i den pågældende virksomhed. Hjælpen kan ydes som lån, når det findes rimeligt under hensyn til den pågældendes fremtidige erhvervsmuligheder.

Bestemmelsen, tager sigte på de situationer, hvor hjælpens ydelse er nødvendigt, fordi en væsentlig og ikke blot forbigående bedring af erhvervsevnen dermed vil kunne opnås eller for at forhindre, at en sådan nedsættelse af erhvervsevnen indtræder.

I vurderingen af behovet for hjælp efter § 42, stk. 2, er der dels på grund af hjælpens særlige karakter som engangsforanstaltning, dels de formål der kan ydes hjælp til, grundlag for at anlægge en mere lempelig bedømmelse af klientens egne økonomiske forhold end i øvrigt forudsat i dette afsnit. Der vil således i disse situationer kunne bortses fra udnyttelse af vanskeligt realisable aktiver.

Hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsmaskiner i henhold til § 42, stk. 2, kan ydes til selvstændige erhvervsdrivende og til lønarbejdere. Hjælpen vil således f.eks. kunne ydes, hvor det er en betingelse for ETABLERING AF ET ARBEJDSFORHOLD, at den pågældende selv er i besiddelse af forskelligt håndværktøj og lign., og sådan betingelse er normal inden for det enkelte arbejdsområde. Hjælpen bør i almindelighed ydes som UDLÅN, idet værktøjet m.v. normalt skal leveres tilbage, når den pågældende ikke længere har erhvervsmæssigt brug for det.

Der kan endvidere i medfør af denne bestemmelse ydes anden hjælp til OPNÅELSE AF BESKÆFTIGELSE, f.eks. hjælp til mindre omfattende indretning af arbejdsstedet (særlige arbejdsstole) eller hjælp til mindre omfattende ændringer af arbejdspladser (håndgreb, kørselsramper m.v.).

Hjælp i form af arbejdsstole ydes som udlån.

Hjælp kan, når forholdene taler derfor, ydes til erhvervelse af førerbevis med henblik på opnåelse af erhverv. Endvidere kan hjælp til dækning af nødvendige udgifter til transport til og fra arbejdssted ydes for en kortere periode, når forholdene taler derfor.

Om støtte til hjælpemidler i husholdningen henvises til Socialministeriets bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler m.v.

Hjælp til SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED, herunder hjælp til anskaffelse af et MOTORKøRETøJ, der indgår som et sædvanligt led i den pågældende virksomhed vil kunne ydes i tilfælde, hvor etablering af en sådan virksomhed - alle forhold taget i betragtning - skønnes at være den bedste og en rimelig løsning på den pågældendes erhvervsmæssige problem. Pågældende må besidde de fornødne faglige FORRETNINGSMÆSIGE OG PERSONLIGE FORUDSÆTNINGER for at kunne drive en virksomhed på tilfredsstillende måde; det må tillige være en forudsætning, at pågældende skønnes at blive i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Dog kan der i særlige tilfælde ydes også førtidspensionister en begrænset hjælp til etablering, forudsat at hjælpen forventes at ville medføre en ikke uvæsentlig supplerende indtægt til deres pension.

Er der tale om mindre virksomheder, f.eks. håndværksvirksomheder, bør hjælpen normalt bestå i hjælp til anskaffelse af fornødent håndværktøj og maskiner, der stilles til rådighed som udlån, samt tilskud til DELS førsteanskaffelser af fornødent materiale, DELS ca. 3 måneders værkstedsleje. Herudover kan der om fornødent eventuelt som lån stilles et beløb til rådighed til sikring af virksomhedens drift i de første måneder.

Ved hjælp til etablering af virksomheder, der kræver STØRRE ØKONOMISK STØTTE f.eks. forretninger af forskellig art, bør inventar og lign. stilles til rådighed som udlån, medens hjælpen i øvrigt, herunder til anskaffelse af varelager og eventuel overtagelse af good-will, bør ydes som lån mod sikkerhed, om muligt i fast ejendom.

Det sociale udvalg bør i disse sager benytte sig af forretningskyndig bistand, ligesom udvalget f.eks. ved indhentelse af regnskaber med passende mellemrum bør følge forholdene nøje. Navnlig i den første tid, efter at virksomheden er etableret, er det af betydning, at udvalget har fornøden føling med forholdene.

Specielt med hensyn til adgangen til, i forbindelse med etablering af selvstændig virksomhed, at yde støtte til motorkøretøj efter bestemmelsen i § 42, stk. 2, bemærkes, at den alene omfatter de tilfælde, hvor køretøjet indgår som et SÆDVANLIGT LED i vedkommende virksomhed. Det må derfor kræves, at der er tale om et motorkøretøj, typisk en varevogn eller en hyrevogn, hvortil udgifterne helt eller delvist afholdes over virksomhedens drift.

Hjælpen til motorkøretøjer ydes efter en vurdering af behovet i det enkelte tilfælde, normalt som et rentefrit lån fastsat i forhold til den samlede anskaffelsespris. Lånet, der ydes som en engangsforanstalting, afdrages fuldt ud. Afdragenes størrelse fastsættes under hensyntagen til lånets størrelse, den forventede indtægt og køretøjets normale værdiforringelse. Lånet bør sikres ved tinglyst underpant i køretøjet. Der kan efter denne bestemmelse ikke ydes fritagelse for betaling af vægtafgift.

11. Dette cirkulære erstatter socialministeriets cirkulære nr. 72 af 30. marts 1976 om hjælp efter bistandsloven § 42 og socialministeriets cirkulære af 17. oktober 1980 om ændring af cirkulære om hjælp efter bistandslovens § 42.

Socialministeriet, den 17. december 1986

Mimi Stilling Jakobsen

/I. Langkilde

Ingen