Legislator Case Law & Legislation
C19860015009 DK

Cirkulære om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap (Bistandscirkulæret - handicappede)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1986 150 Historic

Bilag 1

Adressefortegnelse for institutioner, hvortil der foretages indberetning

--------------------------------------------------------------------- Blindeinstituttets øjenklinik Rymarksvej 1 2900 Hellerup --------------------------------------------------------------------- Refsnæsskolen Kystvejen, Refsnæs 4400 Kalundborg --------------------------------------------------------------------- John F. Kennedy-Instituttet Gl. Landevej 7-9 2600 Glostrup --------------------------------------------------------------------- Bilag 2 Fortegnelse over statens specialkonsulenter for handicappede i henhold til § 29, stk. 2, i lov om social bistand --------------------------------------------------------------------- KONSULENTVIRKSOMHEDEN FOR BLINDE Randersgade 68 2100 København Ø 01 38 96 86 Bestyrelsesformand Svend Jensen Næstformand Karen Marie Pedersen --------------------------------------------------------------------- Konsulent Einar Jakobsen, Strandboulevarden 114, 2. tv. 2100 København Ø. 01 38 09 04 (Distrikt:København Ø, Hellerup, Frederiksborg amt og Roskilde amt) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Helene Krogh Jakobsen Strandboulevarden 114, 2.tv. 2100 København Ø 01 42 96 19 (Distrikt: København N, NV, S og K) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Ole Jørgensen Egelunden 106 2635 Ishøj 02 73 86 40 (Distrikt: København V, SV, Valby, Vanløse og Frederiksberg) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Lis Birk Sjælør Boulevard 81, 7.tv. 2500 Valby 01 30 95 65 (Distrikt: Københavns amt) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Preben Kristiansen Bogensevej 25, 2.tv. 4700 Næstved 03 72 73 37 (Distrikt: Storstrøms og Vestsjællands amter) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Arne Vedel Eriksen Allesøvej 21 5270 Odense N 09 97 81 03 (Distrikt: Fyns amt samt følgende kommuner i Vejle amt: Fredericia, Børkop, Vejle, Hedensted, Juelsminde, Horsens og Gedved) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Karen Kirketerp Marken 14, Tarp 6715 Esbjerg N 05 16 71 48 (Distrikt: Ribe amt, Sønderjyllands amt samt følgende kommuner i Vejle amt: Vamdrup, Lunderskov, Kolding, Egtved, Jelling, Give, Tørring-Uldum, Brædstrup og Nørre-Snede) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Connie Ohrt Andersen Kalmarvej 30, Gødvad 8600 Silkeborg 06 82 15 50 (Distrikt Århus amt) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Søren Marcussen Kalmarvej 30, Gødvad 8600 Silkeborg 06 80 01 55 (Distrikt: Viborg og Ringkøbing amter) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Harry M. Olsen Nylandsvej 14 Kærby 9000 Aalborg 08 12 67 75 (Distrikt: Nordjyllands amt) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Anvor Poulsen Zartmannsvej 57 3700 Rønne 03 95 23 79 (Distrikt: Bornholm) --------------------------------------------------------------------- Døve KONSULENTVIRKSOMHEDEN FOR DØVE OG SVÆRT TUNGHØRE Brohusgade 17, 2. 2200 København N 01 39 46 66 Bestyrelsesformand Knud Søndergaard Ledende døvekonsulent Erling Nielsen Overassistent Kirsten Frandsen --------------------------------------------------------------------- Konsulenterne Helge Køhl, Pia Liske, Agnete Munkesø, Steffen Munk Plum og Grete Jensen Brohusgade 17, 2. 2200 København N 01 39 46 66 (Distrikt: Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns, Frederiksborg, Roskilde, Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Sv. E. Hansen og Konsulent Jens Henriksson Abigaelsvej 12 5000 Odense C 09 14 28 32 (Distrikt: Fyns amt) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Bruno Madsen og Konsulent Helle Myrup Vesterbro 70 9000 Aalborg 08 13 31 77 (Distrikt: Nordjylland og Viborg amter samt Randers by og opland) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Aage Petersen Jyllandsgade 3 7400 Herning 07 12 35 99 (Distrikt: Ringkøbing amt) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Dan Løndorf og Konsulentvikar Lis Svendsen Nørrebrogade 2 7000 Fredericia 05 92 29 66 (Distrikt: Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Erna Hindsgaul Nørre Alle 42 8000 Århus C 06 13 48 44 (Distrikt: Århus amt med undtagelse af Randers by og opland) --------------------------------------------------------------------- Tunghøre --------------------------------------------------------------------- KONSULENTVIRKSOMHEDEN FOR TUNGHØRE OG DØVBLEVNE Dr. Tværgade 7 1302 København K 01 32 34 25 Bestyrelsesformand Heinz Buehring Overassistent Kirsten Thomsen --------------------------------------------------------------------- Konsulent Pia Mikkelsen Dr. Tværgade 7 1302 København K 01 13 41 19 (Distrikt: Københavns amt, Farum, Birkerød, Allerød, Hørsholm og Karlebo kommuner) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Inger Riisager Dr. Tværgade 7 1302 København K 01 13 86 93 (Distrikt: Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms amt) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Klaus Wehner Aalborg Sygehus Syd Hobrovej 18, 4. sal, Postboks 365 9100 Aalborg 08 12 78 62 (Distrikt: Nordjyllands, Viborg og Århus amter) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Karna Almlund Østervoldgade 26 7000 Fredericia 05 93 40 74 (Distrikt: Fyns, Vejle samt Sønderjyllands amter) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Kurt Eskildsen Vindingevej 9, 1. sal 4000 Roskilde 02 36 97 49 (Distrikt: Roskilde, Vestsjællands, Storstrøms samt Frederiksborg amter eksklusiv Farum, Birkerød, Allerød, Hørsholm og Karlebo kommuner) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Birte Clement Bredgade 50, 2.tv. 7400 Herning 07 12 96 06 (Distrikt: Ribe og Ringkøbing amter) --------------------------------------------------------------------- Vanføre ááááááááá ;ááááááááá ;ááááááááá ;áááá ááááááááá ;ááááááááá ;ááááááááá ;áááá ááááááá KONSULENTVIRKSOMHEDEN FOR VANFØRE Hans Knudsens Plads 1 A, 1.sal 2100 København Ø 01 29 35 55 Bestyrelsesformand Jens Knudsen Kokborg Sekretariatschef Helge Barnewitz Bogholder Kjeld Madsen --------------------------------------------------------------------- Konsulent Dorte Trier 02 83 01 27 Konsulent Lise Sørensen 02 85 27 13 Geelsgaard Kostskole Kongevejen 252 2830 Virum (Distrikt: Københavns og Frederiksborg amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Inger Lund Andresen Amtssygehuset i Fakse 4640 Fakse 03 71 50 75 (Distrikt: Bornholm, Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Minna Frisenborg Socialcentret Områdekontor syd Riddergade 8 8800 Viborg 06 61 35 00 (Distrikt: Nordjyllands, Viborg og Århus amter - Århus kommune) Konsulent Else Pedersen 05 32 21 66 --------------------------------------------------------------------- Konsulent Else B. Danø 05 32 27 48 Solvej 9 A 7200 Grindsted (Distrikt: Ribe, Vejle, Ringkøbing, Sønderjyllands og Fyns amter + Århus kommune). --------------------------------------------------------------------- Psykisk udviklingshæmmede --------------------------------------------------------------------- KONSULENTVIRKSOMHEDEN FOR PSYKISK UDVIKLINGSHÆMMEDE Vester Voldgade 96, 2. 1552 København V 01 14 42 72 Bestyrelsesformand Lis Hammild --------------------------------------------------------------------- Konsulent Hanne Sennenwald Nielsen og Konsulentvikar Bente Lassen Vester Voldgade 96, 2. 1552 København V 01 14 42 72 (Distrikt: København og Frederiksberg kommuner, Københavns og Frederiksborg amter) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Birthe Rasmussen: Vestergade 16, 4600 Køge 03 66 29 29 (Distrikt: Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter samt Bornholm) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Jørgen Karmark Lægaardsvej 16 7500 Holstebro 07 42 71 42 (Distrikt: Ringkøbing, Viborg, Århus og Nordjyllands amter) --------------------------------------------------------------------- Konsulent Kaethe Nielsen Østertoften 133 Lind 7400 Herning 07 22 58 48 (Distrikt: Vejle, Ribe, Sønderjyllands og Fyns amter)

Cirkulære (2 sp) 1986 150 Historic

Cirkulære om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap

(Bistandscirkulæret - handicappede)

INDLEDNING

1. Ved lov nr. 257 af 8. juni 1978 om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m. v. har amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg kommuner og kommunerne med virkning fra 1. januar 1980 overtaget statens forpligtelse til at yde behandling, undervisning, oplæring, beskæftigelse samt særlig bistand og pleje til de personer, der er omfattet af §§ 115-120 i bistandsloven, samt statens forpligtelser efter §§ 112-114.

Samtidig ophævedes med virkning fra 1. januar 1980 lov nr. 21 af 27. januar 1950 om foranstaltninger vedrørende døve og tunghøre, lov nr. 117 af 11. maj 1956 om foranstaltninger vedrørende blinde og stærkt svagsynede og lov nr. 192 af 5. juni 1959 om forsorgen for åndssvage og andre særligt svagtbegavede.

Udlægningen indebar, at der for de funktioner, der hidtil var varetaget af staten, skete en administrativ indpasning i de regelsæt, som funktionen efter sit indhold hører under.

Ved LOV NR. 258 AF 8. JUNI 1978 om ændring af lov om social bistand m. fl. love indpassedes de særforsorgsfunktioner, som efter udlægningen skal videreføres i den sociale lovgivning.

SÆRFORSORGEN SOM BEGREB i den sociale lovgivning OPHÆVEDES med udlægningen.

Udtrykket »PERSONER MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP« omfatter de personer, som tidligere har været omfattet af lovgivningens bestemmelser om særforsorg, dvs. ÅNDSSVAGE, EPILEPTIKERE, VANFØRE, TALELIDENDE, BLINDE OG SVAGSYNEDE samt DØVE OG TUNGHØRE. Hertil kommer personer med PSYKIATRISKE lidelser, som i henhold til tidligere lovgivning (lov om offentlig forsorg) også henhørte under særforsorgsbegrebet.

Nærværende cirkulære afløser socialministeriets cirkulære af 28. juni 1979 om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, socialministeriets cirkulære af 13. juli 1982 om ændring af cirkulære om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap samt pkt. 3) i socialministeriets cirkulære af 5. august 1982 om ændring af forskellige cirkulærer som følge af ændringer i bistandslovens afsnit VIII m.v.

Afsnit I

BISTANDSLOVENS ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR PERSONER MED VIDTGÅENDE

FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP

2. Reglerne i bistandslovens afsnit I, jfr. socialministeriets cirkulære om bistandslovens almindelige bestemmelser, er umiddelbart gældende for hjælpeforanstaltninger efter bistandsloven til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

BETALINGS- OG OPHOLDSKOMMUNEREGLER

3. Når en person med vidtgående fysisk eller psykisk handicap optages på institution i en anden kommune, påhviler forpligtelserne efter bistandslovens § 10, herunder forpligtelsen til at afgive indstilling til amtskommunens social- og sundhedsudvalg, f. eks. om udskrivning eller i forbindelse med optagelse på anden institution, det sociale udvalg i den kommune, hvor institutionen ligger, jfr. cirkulære om bistandslovens almindelige bestemmelser. De berørte kommuner vil imidlertid, navnlig når opholdet skønnes at blive af kortere varighed, kunne AFTALE, at sagen bliver i den kommune, der har deltaget i beslutningen om optagelse på institution (den tidligere opholdskommune).

4. Det følger af principperne i bistandslovens opholdskommuneregler, jfr. §§ 10 og 11, at en amtskommune, der benytter pladser på en INSTITUTION til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, beliggende I EN ANDEN AMTSKOMMUNE, skal afholde udgifterne ved institutionsopholdet sammen med den kommune, som klienten havde ophold eller bopæl i på anbringelsestidspunktet.

5. Såfremt FORÆLDRE TIL ET BARN med vidtgående fysisk eller psykisk handicap FLYTTER, efter at barnet er anbragt uden for hjemmet på en amtskommunal institution, må spørgsmålet om barnets eventuelle flytning til en anden institution tages op til overvejelse.

Afgørende for vurderingen heraf vil udover forældrenes ønsker bl. a. være institutionens geografiske dækningsområde, herunder om institutionen er lands- eller landsdelsdækkende.

FLYTNING MELLEM INSTITUTIONER betragtes i princippet som optagelse på en ny institution, jfr. nedenfor under pkt. 8. Beslutning om optagelse træffes af det sociale udvalg i FORÆLDRENES aktuelle opholdskommune i samarbejde med amtskommunens socialcenter, jfr. § 33, stk. 4, men betalingen vil fortsat påhvile den oprindelige anbringende kommune og amtskommune. ANBRINGELSESKOMMUNEN (barnets tidligere opholdskommune) betragtes som betalingskommune efter reglerne i § 11, SÅ LÆNGE OPHOLDET UDEN FOR HJEMMET VARER.

Anbringelseskommunens betalingsforpligtelse fastholdes således under anbringelsen uden for hjemmet, selv om forældrene flytter.

Hvis BARNET FLYTTER TILBAGE TIL FORÆLDRENE, bortfalder anbringelseskommunens (fraflytningskommunens) betalingsforpligtelse dermed. Pligten til at afholde udgifterne ved fremtidige hjælpeforanstaltninger vil herefter påhvile FAMILIENS fælles opholdskommune.

6. Hvis et institutionsophold afsluttes med, at pågældende får SELVSTÆNDIG BOPÆL UNDER MEDVIRKEN fra institutionen, kan den nye bopælskommune kræve refusion af udgifterne til bistand fra den kommune, der hæftede for udgifterne under institutionsopholdet. En sådan medvirken fra institutionen foreligger, når institutionen bistår med råd og vejledning og/ eller økonomisk eller praktisk hjælp i forbindelse med udskrivningen.

Refusionskravet mod den tidligere opholdskommune består, indtil den pågældende kan klare sig uden bistand i form af HJÆLP EFTER BISTANDSLOVEN TIL FORSØRGELSE, STØTTE EFTER § 42 ELLER TIL UDGIFTER, DER STåR I DIREKTE FORBINDELSE MED DEN PÅGÆLDENDES HANDICAP. Såfremt en person udskrives til egen bolig med pension efter den sociale pensionslovgivning, kan den tidligere opholdskommune således kun afkræves refusion for udgifter til støtte efter bistandsloven, der står i direkte forbindelse med det pågældende handicap, og som iværksættes i fortsættelse af institutionsopholdet som led i behandlingsplanen. Som eksempler herpå kan nævnes hjemmehjælp, merudgifter ved forsørgelsen efter § 48, hjælp til boligindretning og beskyttet beskæftigelse m. v. jfr. § 91, som er en forudsætning for, at pågældende kan klare sig i eget hjem efter udskrivningen fra institutionen.

Hvis den pågældende etablerer sig i egen bolig i en anden kommune end den tidligere opholdskommune UDEN MEDVIRKEN fra institutionen, frigøres den tidligere opholdskommune fra betalingsforpligtelsen.

MAGTANVENDELSE M. V.

7. I henhold til bestemmelsen i § 14, stk. 5, kan der, NÅR FORHOLDENE I DET ENKELTE TILFÆLDE GØR DET ABSOLUT PÅKRÆVET, ske anvendelse af sikrede afdelinger og lukkede institutioner, isolation, fiksering m. v. i døgninstitutioner for børn og unge og i døgnopholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer samt i døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Disse indgreb kan kun finde sted i overensstemmelse med betingelserne i socialministeriets bekendtgørelse om modtagepligt og sikkerhedsforanstaltninger for åndssvage lovovertrædere, socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse m. v. i døgninstitutioner for børn og unge og i døgnopholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer samt bekendtgørelse om magtanvendelse m. v. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

KLAGEADGANG VEDRØRENDE OPTAGELSE OG OPHOLD I INSTITUTIONER UNDER AMTSKOMMUNERNE

8. Klage over social- og sundhedsudvalgets afgørelser om optagelse på de i §§ 91, 95a, 101 og 112 nævnte institutioner kan indbringes for DEN SOCIALE ANKESTYRELSE, jfr. § 15, stk. 5.

Flytning mellem de forskellige institutioner, herunder flytning mellem åben og lukket institution, jfr. cirkulæret om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, pkt. 48, betragtes som nævnt under pkt. 5 som »udskrivning« fra en institution og optagelse på en anden institution. En afgørelse om flytning fra en åben til en lukket institution kan derfor indbringes for den sociale ankestyrelse.

Klager over flytning mellem institutioner har ikke opsættende virkning, medmindre social- og sundhedsudvalget på klagerens begæring tillægger afgørelsen opsættende virkning.

Der er ikke fastsat tidsfrist for indbringelse af social- og sundhedsudvalgets afgørelser for ankestyrelsen.

For afgørelser om hjælpeforanstaltninger uden samtykke er klagefristen 4 uger, jfr. § 128, stk. 1.

Om adgangen til at klage over afgørelser om BETALING M. V. for institutionsophold henvises til cirkulære om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

KLAGER OVER BEHANDLINGEN og andre spørgsmål i forbindelse med bistanden under institutionsophold sker til den myndighed, der fører tilsyn med institutionerne, hvilket er amtsrådet for de amtskommunale institutioner.

KLAGER OVER AMTSRÅDETS beslutninger vedrørende forsorgsudøvelsen kan indbringes for socialstyrelsen og for socialministeren som øverste administrative tilsynsmyndighed efter den sociale styrelseslov.

9. BERETTIGET TIL AT INDGIVE KLAGE er den eller de personer, som afgørelsen vedrører, samt andre, der med rimelighed kan anses at handle på deres vegne, jfr. nærmere socialministeriets cirkulære om bistandslovens almindelige bestemmelser. Tvivl om en persons klageberettigelse afgøres af ankeinstansen.

10. Såfremt det sociale udvalg ikke på eget initiativ foretager fornødne undersøgelser eller undlader at iværksætte påkrævede hjælpeforanstaltninger for BØRN OG UNGE, kan henholdsvis amtsankenævnet og den sociale ankestyrelse i henhold til § 35 træffe beslutning herom og pålægge udvalget at gennemføre beslutningen. Bestemmelsen kan f. eks. bringes i anvendelse i tilfælde, hvor der ikke foreligger en klage fra en formelt klageberettiget (forældre eller værge). Der henvises herom til socialministeriets cirkulære om rådgivning og tilsyn.

11. Særligt for så vidt angår personer, der er ude af stand til at drage omsorg for deres person, og for hvem et institutionsophold vil være påkrævet, henvises til myndighedslovens regler om UMYNDIGGØRELSE, herunder § 46, hvoraf fremgår, at for så vidt retten skønner, at den umyndiggjorte er ude af stand til selv at drage tilbørlig omsorg for sin person, påhviler dette værgen (personlig umyndiggørelse). Værgen vil i kraft heraf kunne træffe beslutning om den umyndiggjortes opholdssted, for så vidt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

UNDERRETNINGSPLIGT OG INDBERETNINGSREGLER

12. Socialministeriets bekendtgørelse om underretningspligt over for det sociale udvalg efter bistandsloven omfatter også børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Det er således fastsat, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, herunder også de i bistandslovens § 29, stk. 2, omhandlede særlige konsulenter, skal underrette det sociale udvalg, når de i deres virksomhed bliver bekendt med forhold, der giver formodning om, at børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap har behov for eller vil få behov for bistand, herunder specialrådgivning eller særlig bistand med henblik på barnets eller den unges udvikling, herunder f. eks. erhvervsmæssig optræning.

Om de før udlægningen frivilligt aftalte indberetningsordninger henvises til pkt. 14.

13. Når det sociale udvalg i opholdskommunen modtager indberetning om børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, PÅHVILER det det sociale udvalg at drage omsorg for, at der iværksættes de fornødne former for bistand, herunder også i form af specialrådgivning eller optagelse på særlig institution - foranstaltninger som det påhviler amtskommunen at stille til rådighed - jfr. nedenfor afsnit II om rådgivning og vejledning til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og om de særlige forpligtelser over for børn og unge.

14. De før udlægningen FRIVILLIGT AFTALTE INDBERETNINGSORDNINGER vedrørende personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap er opretholdt med henblik på at sikre den tidligst mulige sociale og behandlingsmæssige indsats over for disse grupper.

Dette gælder således indberetninger fra sygehuse, øjenlæger, sundhedsplejersker, børnehaver eller skoler om stærk svagsynethed og blindhed til Blindeinstituttets øjenklinik og Refsnæsskolen og indberetningen til John F. Kennedy-instituttet af børn med phenylketonuri.

I bilag 1 til cirkulæret er optaget en adressefortegnelse vedrørende de centrale myndigheder m. v., hvortil der indberettes.

Afsnit II

RÅDGIVNING OG VEJLEDNING TIL PERSONER MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER

PSYKISKE HANDICAP

15. Den almindelige rådgivning og vejledning, som efter bistandslovens § 28 skal tilbydes af det sociale udvalg, omfatter også personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Amtskommunens socialcenter er forpligtet til at stille sagkyndig bistand til rådighed for den kommunale rådgivning eller i særlige tilfælde selv at påtage sig vejledningsarbejdet, jfr. § 29, stk. 1.

Efter § 29, stk. 2, bistår de under socialstyrelsen hørende konsulenter for åndssvage, blinde, døve, tunghøre og vanføre, socialcentret og den kommunale rådgivning i vejledningsarbejdet.

Om de almindelige regler om rådgivning og vejledning henvises til socialministeriets cirkulære om rådgivning og tilsyn efter bistandsloven.

16. Udgangspunktet vil være, at rådgivningen til HJEMMEBOENDE personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, herunder personer, der er udskrevet fra en døgninstitution, VARETAGES AF SOCIAL- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN i den kommune, hvor den pågældende bor, og at forvaltningen inddrager den nødvendige sagkyndige bistand fra socialcentret i vejledningen over for den enkelte.

For personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap MED OPHOLD I EN INSTITUTION VARETAGES RÅDGIVNINGSOPGAVERNE AF SOCIALCENTRET/VEDKOMMENDE INSTITUTION.

Såvel i disse tilfælde, som når socialcentret/ vedkommende specialinstitution selvstændigt varetager de særlige rådgivningsopgaver over for hjemmeboende klienter, er det under alle omstændigheder nødvendigt, at der tilrettelægges et meget nært samarbejde mellem kommunens social- og sundhedsforvaltning og socialcentret med henblik på at opnå den helt nødvendige koordination mellem de forskellige former for bistand, der ydes.

KOMMUNERNES FORPLIGTELSER I FORM AF TILBUD OM RÅDGIVNING OG VEJLEDNING OG OPSØGENDE VIRKSOMHED I RELATION TIL PERSONER MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP

17. I cirkulære om rådgivning og tilsyn efter bistandsloven er fastsat nærmere regler om det sociale udvalgs forpligtelser efter § 28 og om rådgivningens tilrettelæggelse og indhold.

Den opsøgende og forebyggende virksomhed, som påhviler det sociale udvalg også overfor personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og udvalgets særlige tilsynsforpligtelser efter § 32 med hensyn til de forhold, hvorunder børn i kommunen lever, forudsætter et nært og smidigt SAMARBEJDE DELS mellem de enkelte kommunale forvaltninger (social- og sundheds- og undervisningsforvaltningen) DELS mellem de kommunale og amtskommunale myndigheder og institutioner med henblik på tilvejebringelse af det rigtige beslutningsgrundlag og koordination af den bistand, der ydes af forskellige forvaltningsgrene eller myndigheder.

18. Det PÅHVILER det sociale udvalg at sørge for, at der i fornødent omfang gøres brug af socialcentrets sagkyndige, BÅDE i forbindelse med rådgivning til de kommunale myndigheder selv og til de kommunale institutioner, OG i forbindelse med den direkte rådgivning til den pågældende person med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller dennes forældre/ værge.

Det sociale udvalg skal inddrage den sagkyndige bistand i sagsbehandlingen på det TIDLIGST MULIGE TIDSPUNKT af hensyn til tilvejebringelsen af det bedst mulige grundlag for en tidlig social og behandlingsmæssig indsats.

Behovet for samarbejde og for sagkyndig bistand er særlig stort i forbindelse med ydelse af rådgivning om den handicappedes særlige problemer, ydelse af støtte til uddannelse og andre erhvervsmæssige foranstaltninger, ydelse af bistand i forbindelse med merudgifter ved forsørgelsen i eget hjem og ved visitation til de forskellige former for institutioner samt privat pleje.

Det afgørende kriterium ved valget af hjælpeforanstaltninger til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap er den pågældendes konkrete INDIVIDUELLE BEHOV for specialbistand. Vurderingen heraf skal derfor ske i samarbejde med sagkyndige fra vedkommende institution og/ eller socialcentret, læger, psykologer, sundhedsplejersker, daginstitutioner m. v. Det er væsentligt, at den pågældende selv og/ eller dennes forældre/ værge inddrages i overvejelserne, således at der i videst muligt omfang vil kunne tages fornødent hensyn til den bistandssøgendes egne ØNSKER ved valg mellem forskellige former for bistand, herunder også ved valget mellem almen institution eller særlig institution.

SOCIALCENTRETS OPGAVER VEDRØRENDE SPECIALRÅDGIVNING

19. Efter bestemmelsen i § 29, stk. 1, 2. punktum påhviler specialrådgivningen vedrørende de særlige problemer hos personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap AMTSKOMMUNEN og indgår som et led i socialcentrets virksomhed.

I specialrådgivningen indgår SÅVEL den direkte rådgivning til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap på amtskommunale institutioner SOM direkte deltagelse i opholdskommunens rådgivning til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap uden for amtskommunale institutioner.

Specialrådgivningen vil dels kunne placeres på og udgå fra SOCIALCENTRET, dels - som det på tilsvarende måde også i vidt omfang er gennemført for så vidt angår socialrådgivning inden for sygehusvæsenet - placeres på og udgå fra vedkommende INSTITUTION for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Specialrådgivning kan endvidere udføres ved udstationering i primærkommunerne af amtskommunalt ansat personale.

Ved hjemmevejledningsordninger for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap varetager socialcentret den direkte rådgivning og vejledning i særlige tilfælde, medens det sociale udvalg varetager de øvrige hjemmevejledningsopgaver i forbindelse med den i pkt 17 og 18 nævnte virksomhed.

I specialrådgivningen indgår endvidere ydelse af sagkyndig bistand til opholdskommunen vedrørende kommunens rådgivning og sagsbehandling i øvrigt overfor disse grupper.

20. Det PÅHVILER amtskommunens social- og sundhedsudvalg at opbygge en rådgivningsservice, som kan supplere den kommunale indsats på rådgivningsområdet og derved medvirke til at opfylde behovet hos den enkelte person med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Det er derfor nødvendigt, at socialcentret i fornødent omfang selv eller i samarbejde med andre sektorer (f. eks. på undervisnings- og sygehusområdet samt arbejdsformidlingen m. v.) råder over vejlederpersonale, der kender de forskellige handicap, jfr. også nedenfor under pkt. 21-23 om specialkonsulenternes virksomhed.

Med henblik på at man et sted har mulighed for at have et samlet overblik over rådgivningsprogrammet for den enkelte person med vidtgående fysisk eller psykisk handicap før, under og efter et institutionsophold, underretter socialcentret/ vedkommende institution i fornødent omfang opholdskommunen om rådgivningsarbejdets forløb.

SPECIALKONSULENTERNES VIRKSOMHED

21. Med udlægningen blev de eksisterende særlige konsulentordninger for blinde, døve, tunghøre og vanføre opretholdt i statsligt regie. Samtidig blev der oprettet særlig konsulentordning for åndssvage, jfr. § 29, stk. 2. Konsulenterne betjener hver deres geografiske distrikt og udøver deres virksomhed i forbindelse med amtskommunerne (socialcentrene) og kommunernes social- og sundhedsforvaltninger.

I bilag 2 til cirkulæret er optaget en fortegnelse over konsulentordningerne.

Konsulenterne yder sagkyndig bistand og rådgivning vedrørende de enkelte handicapgruppers særlige problemer og behov DELS over for kommuner og amtskommuner, DELS over for den enkelte klient, idet konsulenterne naturligt vil indgå som et bindeled mellem den enkelte person med vidtgående fysisk eller psykisk handicap og/ eller dennes pårørende og de kommunale og amtskommunale myndigheder, ligesom konsulenterne i fornødent omfang skal bistå socialcentrene ved tilrettelæggelsen af de specielle rådgivningsopgaver over for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

22. Over for OFFENTLIGE MYNDIGHEDER, herunder kommuner og amtskommuner, yder konsulenterne rådgivning og vejledning vedrørende den specielle hensyntagen, som det pågældende handicap kræver, samt hvilke konsekvenser netop det specielle handicap medfører for den pågældendes muligheder for at fungere i et givet miljø, herunder i et bestemt uddannelsesforløb eller erhverv.

Det PÅHVILER såvel amtskommunens social- og sundhedsudvalg (socialcentret) som det sociale udvalg i opholdskommunen at inddrage specialkonsulenterne i behandlingen af spørgsmål, hvor konsulenternes særlige sagkundskab kan medvirke til det nødvendige beslutningsgrundlag for den enkelte person med vidtgående fysisk eller psykisk handicap, f. eks. i spørgsmål af uddannelses- eller erhvervsmæssig karakter, samt i behandlingen af de særlige problemer, der kan opstå i forbindelse med ophold på og udskrivning fra institution. Specialkonsulenternes sagkundskab skal inddrages på det tidligst mulige tidspunkt i sagsbehandlingen. Kommunerne og amtskommunerne vil således kunne rekvirere specialkonsulenternes bistand direkte.

23. Over for DEN ENKELTE person med fysisk eller psykisk handicap og/ eller dennes pårørende yder specialkonsulenterne rådgivning og vejledning i forbindelse med valg af og igangsættelse af uddannelse og erhverv, ansøgning om folke- og førtidspension og lignende, tillæg til pension, hjælpemidler, boligforhold samt henvendelse til offentlige myndigheder i øvrigt. Hertil kommer visse opgaver, som traditionelt hører under de enkelte konsulenters område, f. eks. yder døvekonsulenter i et vist omfang tolkebistand til døve og svært tunghøre.

SÆRLIGE REGLER VEDRØRENDE BØRN OG UNGE MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP

24. Det følger af de særlige bestemmelser i bistandslovens kap. 8 (jfr. §§ 32-36) om vejledning og rådgivning for så vidt angår børn og unges problemer og om videregående hjælpeforanstaltninger for børn og unge, at det sociale udvalg har en GANSKE SÆRLIG FORPLIGTELSE over for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Det er således også det sociale udvalgs ansvar løbende at følge udviklingen hos børn og unge, herunder ikke mindst børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og - i samarbejde med de amtskommunale myndigheder og institutioner herunder de særlige daginstitutioner, der er inddraget i bistanden til den enkelte - at tage de fornødne initiativer, f. eks. med henblik på konstatering af behov for iværksættelse af specialpædagogisk bistand. Der henvises herom til socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap pkt. 22 ff., hvori også er omtalt den specialpædagogiske bistand især m. h. t. taleundervisning og sprogstimulering, der efter folkeskolelovens § 3a, stk. 1, ydes af særligt uddannede lærere ansat i folkeskolen.

Herudover skal nævnes det sociale udvalgs ansvar med henblik på iværksættelse af bistand til uddannelse efter § 42. Endvidere henvises til socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984 om forvaltningen af bistandslovens bestemmelser om døgnforanstaltninger og privat familiepleje for børn og unge samt nedenfor under pkt. 25.

Der skal som nævnt foran under pkt. 18 i fornødent omfang tages hensyn til barnets (den unges) og forældrenes (værgens) egne ønsker ved valg af forskellige former for bistand.

Beslutning om bistand skal derfor træffes efter forudgående drøftelse med forældrene, der orienteres om de forskellige hjælpemuligheder, der kan tilbydes for at dække barnets behov for specialbistand.

25. Efter bistandslovens § 33, STK. 1, kan det sociale udvalg, når hjælpeforanstaltninger skønnes påkrævede af hensyn til barnets tarv, så vidt muligt i forståelse med barnet og hjemmet, meddele henstilling eller pålæg om barnets pleje, behandling m. v., beskikke personlig rådgiver eller træffe beslutning om anbringelse af barnet uden for hjemmet.

Det sociale udvalg vil således kunne meddele henstilling eller pålæg, når udvalget af hensyn til barnets tarv må lægge vægt på, at der følges en bestemt fremgangsmåde eller træffes bestemte foranstaltninger, og det derfor er nødvendigt at udtrykke vejledningen i en bestemt form. Disse regler indebærer, at det sociale udvalg f. eks. kan meddele henstilling om, at barnet skal modtage bistand fra en specialinstitution. Eventuelle udgifter for forældrene i forbindelse med henstillinger og pålæg, herunder efter indstilling fra andre offentlige myndigheder, f. eks. skolemyndighederne, vil kunne afholdes af de sociale udvalg i henhold til bistandslovens § 46, stk. 2, jfr. cirkulæret om kontanthjælp efter bistandsloven.

Det sociale udvalg vil endvidere med samtykke fra forældrene kunne træffe beslutning om anbringelse af barnet uden for hjemmet, såfremt dette er påkrævet af hensyn til barnets tarv. Udvalget kan endelig, såfremt det er absolut påkrævet af hensyn til barnets velfærd, UDEN SAMTYKKE fra forældrene træffe beslutning om barnets ANBRINGELSE UDEN FOR HJEMMET i overenstemmelse med betingelserne i bistandslovens afsnit VIII. Der henvises herom til socialministeriets cirkulære om hjælpeforanstaltninger uden samtykke.

Afsnit III

KONTANTHJÆLP TIL PERSONER MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE

HANDICAP

26. Personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der har ophold i egen bolig, herunder bofællesskab, forældrehjem eller anbragt i pleje i private hjem oppebærer økonomisk hjælp på lige fod med alle andre efter de almindelige regler om offentlige tilskud eller ydelser i henhold til bistandsloven og den sociale pensionslov m. v. Dette gælder således også bistandslovens bestemmelser i afsnit III om kontanthjælp, der er omhandlet i socialministeriets cirkulære om kontanthjælp efter bistandsloven.

HJÆLP I FORBINDELSE MED UDSKRIVNING FRA INSTITUTION

27. Hjælp til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap til dækning af udgifter ved ETABLERING i egen bolig i forbindelse med udskrivning fra institution ydes af det sociale udvalg i opholdskommunen i henhold til § 40, stk. 1.

HJÆLP TIL UDDANNELSE M. V.

28. Til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap ydes hjælp i forbindelse med uddannelse, omskoling og optræning, herunder tilskud til nødvendig tolkebistand eller anden personlig assistance under uddannelsen, af det sociale udvalg i henhold til bestemmelsen i bistandslovens § 42, medmindre de pågældende har ophold i en institution, der drives i henhold til bistandslovens § 96 eller § 112, jfr. socialministeriets cirkulære om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Det sociale udvalg har en SÆRLIG FORPLIGTELSE til at foranledige, at der iværksættes uddannelse eller erhvervsmæssig optræning for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Det PÅHVILER herved det sociale udvalg at følge udviklingen hos BØRN OG UNGE med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og i god tid før undervisningspligtens ophør at tage den enkelte persons forhold op til en samlet vurdering med henblik på tilrettelæggelsen af en eventuel uddannelses- eller revalideringsplan eller andre former for støtte, der iværksættes af hensyn til den pågældendes muligheder for at udnytte erhvervsevnen. Der henvises herom til socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984.

Ved tilrettelæggelsen af uddannelsesplan m. v. for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap påhviler det det sociale udvalg at inddrage sagkyndig bistand i fornødent omfang fra amtskommunens socialcenter/ vedkommende institution og specialkonsulent, ligesom der vil være behov for et nært samarbejde med skolemyndighederne, herunder skolepsykologisk kontor og den hertil knyttede kurator, når det drejer sig om børn og unge, og arbejdsformidlingen. Om specialkonsulenternes opgaver henvises i øvrigt til cirkulærets pkt. 21-23.

29. Om fortrinsadgang for personer med handicap til visse offentligt regulerede beskæftigelser, jfr. § 30, henvises til bestemmelserne i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 613 af 18. december 1985 samt arbejdsministeriets cirkulære af samme dato.

HJÆLP TIL SÆRLIG BEHANDLING

30. Hjælp til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap med ophold uden for institution til dækning af den del af udgifterne til særlig tandbehandling, fysioterapi og anden lignende behandling - samt befordringsudgifter i forbindelse hermed - som ikke dækkes efter lov om arbejdsskadeforsikring eller sygesikringsloven, og herunder heller ikke kan ydes som supplerende hjælp efter sygesikringslovens § 13, kan af det sociale udvalg ydes efter bistandslovens § 46, stk. 1 og 2, for så vidt de i bestemmelsen angivne betingelser er opfyldt. Til pensionister ydes hjælpen som personligt tillæg efter den sociale pensionslov, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

HJÆLP TIL BEFORDRINGSUDGIFTER

31. For personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der er henvist til f. eks. REVALIDERINGSINSTITUTION, BESKYTTET BESKÆFTIGELSE, et særligt DAGCENTER eller særligt DAGHJEM eller er optaget i SÆRLIG DAGINSTITUTION dækkes udgifter til nødvendig daglig befordring i forbindelse med opholdet af institutionen/ virksomheden i overensstemmelse med reglerne i cirkulæret om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, pkt. 17, 18 og 27.

HJÆLP TIL BETALING FOR BØRNS OPHOLD I ALMINDELIGE OG SÆRLIGE DAGINSTITUTIONER

32. Regler om forældrebetaling for børns ophold i særlige daginstitutioner findes i socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

I tilfælde, hvor optagelsen i særlig daginstitution alene eller i hovedsagen har et behandlingssigte, vil der ikke blive opkrævet betaling. Bekendtgørelsen opretholder desuden reglerne om nedsættelse af forældrebetaling i almindelige daginstitutioner, når dette er særligt indiceret af behandlingsmæssige årsager. Der kan ikke ydes tilskud efter § 48, stk. 1.

HJÆLP TIL MERUDGIFTER VED FORSØRGELSEN I EGET HJEM

33. Efter lovens § 48, stk. 1, kan personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med et fysisk elle psykisk handicap, få dækket de nødvendige merudgifter VED FORSØRGELSEN, der er en følge af handicappet. Der henvises til kontanthjælpscirkulæret pkt. 51 ff.

34. Efter § 48, stk. 3, kan personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap, der har ophold i eget hjem, få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet. Bestemmelsen omfatter følgende grupper: åndsvage, epileptikere, vanføre, herunder personer med respirationsinsufficiens, talelidende, blinde og svagtseende samt døve og tunghøre.

35. Vedrørende § 48's anvendelsesområde henvises til kontanthjælpscirkulærets pkt. 54. I tilknytning til de i kontanthjælpscirkulærets pkt. 54 anførte eksempler på merudgifter ved forsørgelsen, hvortil hjælp kan ydes, skal SUPPLERENDE anføres

Merudgifter ved forsørgelsen i eget hjem af PERSONER MED RESPIRATIONSINSUFFICIENS, der ofte har et ekstraordinært stort plejebehov, skal afholdes af det sociale udvalg efter bistandslovens § 48, i det omfang udgifterne ikke dækkes af plejetillægget til førtidspensionen.

Hjælpen ydes, når der er behov for vedvarende overvågning, efter § 48, uanset om en del af hjælpen ud fra en isoleret betragtning, eventuelt kan have karakter af varig hjemmehjælp.

Såfremt sygehusvæsenet finder det nødvendigt, at benyttelse af respirator i eget hjem finder sted under særligt sygehusmæssigt tilsyn, afholdes udgifterne hertil (aflønning af en ventilatør) af sygehusvæsenet, jfr. indenrigsministeriets cirkulære om afgrænsningen af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.

Tilskud ydes efter § 48 bl. a. til nødvendigt plejepersonale i hjemmet, også selvom den respirationslammede tilbringer natten på plejeafdeling i en institution.

Merudgifter til DIÆTKOST i forbindelse med f. eks. sukkersyge dækkes for børn og unge under 18 år med fysiske eller psykiske handicap efter § 48, stk. 1.

Udgifter til SÆRLIGE DIÆTPRÆPARATER til børn med phenylketonuri afholdes af staten (John F. Kennedy-instituttet).

Merudgiften til befordring af børn og unge med fysiske eller psykiske handicap til ALMINDELIGE DAGINSTITUTIONER dækkes af det sociale udvalg i henhold til § 48.

Vedrørende andre befordringsudgifter, herunder befordring i fritiden, henvises til kontanthjælpscirkulærets pkt. 54.

Ved deltagelse i TEGNSPROGSKURSUS for pårørende til børn og voksne med vidtgående hørehandicap eller ved deltagelse i tegnsprogskurser som led i den almindelige aftenskoleundervisning, kan foruden tilskud til rejseudgifter og evt. tilmeldingsgebyr, ydes tilskud efter § 48 til dækning af udgifter til nødvendig BØRNEPASNING.

Om bistand til aflastning henvises til kontanthjælpscirkulærets pkt. 54 og nedenfor pkt. 37.

Hjælp til dækning af udgifter til behandlingsredskaber, boligindretning og tekniske hjælpemidler herunder betaling af en eventuel egenandel af udgifterne - kan IKKE ydes efter § 48. Hjælp til sådanne udgifter ydes efter bestemmelserne i indenrigsministeriets cirkulære om afgrænsningen af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, socialministeriets bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58 eller efter socialministeriets cirkulære om hjælp til boligindretning, omsorgsarbejde og befordring efter bistandsloven.

36. I forbindelse med ydelse af hjælp efter § 48 til dækning af merudgifter ved forsørgelsen i eget hjem vil der I SÆRLIG GRAD være behov for at inddrage SAGKYNDIG BISTAND, inden afgørelsen træffes, jfr. foran afsnit II, pkt. 18.

For tilvejebringelse af det nødvendige beslutningsgrundlag vil det således normalt være nødvendigt at inddrage sagkyndig bistand, herunder i fornødent omfang lægelig sagkundskab fra socialcentret eller vedkommende specialinstitution.

Behovet for at indhente sagkyndig bistand vil være særlig udtalt, når en person med vidtgående fysisk eller psykisk handicap udskrives fra en institution, eller når det drejer sig om særligt belastende plejebehov, f. eks. på grund af respirationsinsufficiens. Man henleder herved opmærksomheden på Institutionen for respirationspatienter.

Afsnit IV

PRAKTISK BISTAND I HJEMMET TIL PERSONER MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER

PSYKISKE HANDICAP

37. Bestemmelserne i bistandslovens kap. 12 om hjemmehjælp, jfr. socialministeriets cirkulære om praktisk bistand i hjemmet, gælder også for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

For så vidt angår AFLASTNING af forældre eller andre på grund af pasning af en person med handicap kan det sociale udvalg, når lejlighedsvis hjemmehjælp ikke kan skaffes, typisk I WEEKENDER OG OM AFTENEN, yde tilskud til dækning af udgifter ved hjælp, som familien selv antager efter § 56, jfr. § 55, stk. 2. For så vidt angår AFLASTNINGSPLADS på institution henvises til cirkulæret om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, pkt. 35, samt til socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984 om forvaltningen af bistandslovens bestemmelser om døgnforanstaltninger og privat pleje for børn og unge, pkt. 25. Det påhviler amtskommunen at sørge for, at det fornødne antal aflastningspladser stilles til rådighed.

Afsnit V

HJÆLPEMIDLER

38. Der henvises til bistandslovens afsnit V om hjælpemidler m. v. samt til socialministeriets bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58 og socialministeriets cirkulære om hjælp til boligindretning, omsorgsarbejde og befordring efter bistandsloven.

Der henvises endvidere til socialministeriets bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58 samt til indenrigsministeriets cirkulære om afgrænsningen af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.

Der gælder i princippet ikke særregler for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

SAGKYNDIG BISTAND FRA SOCIALCENTER/ SPECIALINSTITUTION

39. Det sociale udvalg må dog, når det drejer sig om personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, i særlig grad have opmærksomheden henledt på behovet for hjælpemidler samt på, at særlig vejledning i disse tilfælde ofte er nødvendig.

Det sociale udvalg bør derfor forud for tildelingen af hjælpemidler i disse tilfælde normalt indhente BISTAND fra socialcentret, hjælpemiddelcentral og/ eller fra vedkommende institution med den dertil knyttede sagkundskab med henblik på, hvilke hjælpemidler, der under hensyn til den pågældendes vidtgående handicap og hele situation i øvrigt, skønnes hensigtsmæssige samt på, hvilken vejledning modtageren har brug for. Dette vil i særlig grad være nødvendigt i forbindelse med etablering i egen bolig, herunder ved udskrivning fra institution samt i forbindelse med uddannelse m. v.

HJÆLPEMIDLER TIL PERSONER MED OPHOLD I INSTITUTION

40. Efter hidtidig praksis vedrørende hjælpemidler til personer med ophold i institution er der normalt af institutionen afholdt udgifter til hjælpemidler, som må anses for sædvanligt udstyr for den pågældende institution. Under ophold i ALMINDELIGE OG SÆRLIGE DØGNINSTITUTIONER yder institutionen sådanne hjælpemidler, som sædvanligvis stilles til rådighed under ophold i en institution af den pågældende type. Udgiften afholdes som institutionsudgift. Andre hjælpemidler, herunder navnlig individuelt fremstillede eller tilpassede hjælpemidler, ydes af det sociale udvalg efter § 58.

Hjælpemidler i forbindelse med udskrivning eller til brug efter udskrivning fra en institution samt hjælpemidler til erhvervsmæssig brug ved beskæftigelse uden for institutionen og efter endt institutionsophold ydes ligeledes af det sociale udvalg i opholdskommunen.

Særlige tekniske hjælpemidler, der direkte anvendes i undervisningen og i forbindelse med særlige specialpædagogiske foranstaltninger ydes og betales af SKOLEMYNDIGHEDERNE.

For så vidt angår hjælpemidler til brug i DAGFORANSTALTNINGER efter bistandslovens afsnit VI og VII, afholdes udgiften til hjælpemidler, der direkte anvendes i den pædagogiske situation og som normalt stilles til rådighed i vedkommende dagforanstaltning som institutionsudgift. Andre udgifter til hjælpemidler til brug i de nævnte institutioner afholdes af det sociale udvalg efter § 58.

I tilfælde, hvor der af DET SOCIALE UDVALG er ydet et hjælpemiddel til brug i hjemmet, og pågældende har behov for det samme hjælpemiddel i dagforanstaltning eller skole, påhviler det det sociale udvalg at yde et yderligere eksemplar af det pågældende hjælpemiddel til brug i dagforanstaltningen eller skolen, medmindre der er tale om et hjælpemiddel, der, jfr. ovenfor, stilles til rådighed af institutionen eller et hjælpemiddel, som uden særlig vanskelighed kan medbringes.

SPECIELT OM UDLEVERING AF HØREAPPARATER

41. Det påhviler det sociale udvalg at yde hjælp til udlån og vedligeholdelse af høreapparat samt til batterier til personer med nedsat hørelse, når det på grundlag af undersøgelse på hørecentral eller en anerkendt audiologisk klinik er godtgjort, at ansøgeren har behov herfor jfr. socialministeriets bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58.

Fællesindkøb af høreapparater m. v. varetages af sygehusvæsenet (hørecentralerne) med fuld refusion fra kommunerne.

Afsnit VI

ANBRINGELSE I PRIVAT FAMILIEPLEJE ELLER FORMIDLET DØGNOPHOLD AF

PERSONER MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP

42. Bistandslovens afsnit VI indeholder regler om anbringelse i døgnpleje. For så vidt angår reglerne om børn og unge henvises til socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984 om forvaltningen af bistandslovens bestemmelser om døgnforanstaltninger og privat familiepleje for børn og unge.

I forbindelse med beslutning om anbringelse af et barn eller en ung med vidtgående fysisk eller psykisk handicap i døgnpleje skal det sociale udvalg i samarbejde med amtskommunens socialcenter vælge et egnet opholdssted ud fra hensynet til barnet og dets forhold til familien, jfr. bistandslovens § 33, stk. 4.

Det stedlige sociale udvalg godkender opholdssteder for børn og unge, herunder plejefamilier, hvis de modtager indtil 4 personer, jfr. § 66, stk. 1.

Social- og sundhedsudvalget i den stedlige amtskommune godkender opholdssteder for børn og unge som egnede, hvis de modtager flere end 4 personer, jfr. § 66, stk. 2. Der henvises til socialstyrelsens vejledning nr. 3 af 5. oktober 1984 om undersøgelse og vurdering af opholdssteder for børn og unge, der modtager flere end 4 personer, jfr. bistandslovens § 66, stk. 2.

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

43. Efter § 68, stk. 1, kan det sociale udvalg træffe afgørelse om anbringelse af personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, herunder personer med psykiatriske lidelser, ligesom det sociale udvalg kan anvise ophold i bofællesskab, jfr. nedenfor.

Efter særforsorgens udlægning pr. 1. januar 1980 er der sket en fortsættelse af udflytningen fra de store institutioner til mindre institutioner, til bofællesskaber og til egen bolig.

Med lov nr. 301 af 6. juni 1984 skete der en udvidelse af bistandslovens § 68, således at de sociale udvalg også kan tilbyde personer med vidtgåede fysiske eller psykiske handicap ophold i BOFÆLLESSKAB.

Det er den fysiske eller psykiske handicappedes opholdskommune, der vurderer, om ophold i bofællesskab er en egnet og hensigtsmæssig foranstaltning for den pågældende, ligesom det er kommunen, der tager stilling til fællesfaciliteter til bofællesskabet, herunder ydelsen af den nødvendige medhjælp. De i § 68 nævnte bofællesskaber er IKKE institutioner. Beboerne betragtes som selvstændigt boende, får udbetalt deres pension og skal selv afholde øvrige udgifter til deres almindelige husførelse.

Der henvises til socialstyrelsens vejledning nr. 5. af 26. november 1984 om bofællesskaber i.h.t. bistandslovens § 68 for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

GODKENDELSE AF PLEJEHJEM

44. Det sociale udvalg skal forud for anbringelsen i.h.t. § 68, stk. 1, foretage en undersøgelse af plejehjemmet med inddragelse af den fornødne sagkyndige bistand fra socialcenter og/ eller vedkommende institution.

Plejehjemmet skal være egnet til at modtage personer i pleje med det pågældende vidtgående fysiske eller psykiske handicap, og sundhedsmæssigt og boligmæssigt specielt egnet for netop den pågældende person, ligesom hjemmet skal kunne yde den personlige støtte, vedkommende har brug for, og opfylde de særlige krav, der er nødvendige for, at formålet med anbringelsen kan opnås. Det bør sikres, at der samtidig i fornødent omfang er beskæftigelsestilbud uden for plejehjemmet.

For så vidt der i plejehjemmet skal anbringes BØRN ELLER UNGE henvises til socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984.

TILSYN

45. Det PÅHVILER det sociale udvalg med støtte fra socialcentret og/ eller vedkommende institution at føre tilsyn med hjemmene og påse, at forholdene i plejehjemmene til enhver tid er forsvarlige og egnede til at opfylde formålet med anbringelsen. I de tilfælde, hvor det sociale udvalg har etableret plejeforholdet i en anden kommune, har den anbringende kommune i samarbejde med det sociale udvalg i opholdskommunen ansvaret for den forsorgsmæssige indsats og opfyldelsen af de særlige krav, personens handicap stiller med hensyn til vejledning, behandling, beskæftigelse m. v.

BETALING FOR PLEJEFORHOLDET

46. Efter § 68, stk. 2, fastsætter det sociale udvalg en økonomisk ydelse for plejeforholdet og træffer herunder bestemmelse om, hvilket BELØB pågældende skal have til rådighed TIL PERSONLIGE FORNøDENHEDER, således at dette beløb ikke blot dækker udgifter til lommepenge, men f. eks. også udgifter til beklædning, hvis det skønnes, at den pågældende selv kan disponere over beløb til dette formål.

De regler, der er gældende for personer med ophold i institution er retningsgivende for beløbets størrelse, jfr. cirkulære om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Der kan dog samtidig tages et vist hensyn til lokale forhold. I tilfælde, hvor den plejeanbragte yder en arbejdsindsats, er reglerne, der gælder for personer med ophold på institution, ligeledes retningsgivende for arbejdsvederlagets fastsættelse.

Ved udmålingen af PLEJEVEDERLAGET lægges vægt på formålet med plejeanbringelsen, og hvilke ydelser plejehjemmet ifølge aftalen skal præstere, f. eks. i form af særlig pleje, kost og beklædning. Også andre betingelser for plejeforholdet kan have betydning for plejelønnens udmåling, således krav om kostgodtgørelse under fravær på grund af bortrejse og særlige krav til boligforholdene.

Princippet i § 48, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, når det drejer sig om personer, der er anbragt i pleje i private hjem i medfør af bestemmelsen i § 68, således at der udover den almindelige plejebetaling kan ydes hjælp til dækning af den plejeanbragtes nødvendige MERUDGIFTER ved forsørgelsen. Hjælpen ydes efter et konkret skøn til de nævnte personer i form af et forhøjet plejevederlag, jfr. bestemmelserne i kontanthjælpscirkulæret. Endvidere henvises til vejledning fra socialstyrelsen om plejeløn m.v. ved anbringelse i familiepleje efter § 66, stk. 2.

Udgiften ved anbringelse af personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap i privat pleje afholdes af opholdskommunen, jfr. §§ 10 og 11.

For så vidt den pågældende oppebærer en SOCIAL PENSION, dækkes udgifterne ved anbringelsen af pensionen med fradrag af beløbet til personlige fornødenheder, jfr. foran, i det omfang den strækker til.

I tilfælde, hvor f. eks. en førtidspension ikke dækker plejebetalingen, udredes forskellen efter § 68.

Som ovenfor anført træffer det sociale udvalg bestemmelse om, hvilket beløb personer, der er anbragt i privat familiepleje, skal have til rådighed til PERSONLIGE FORNØDENHEDER.

Socialministeriet, den 17. december 1986

Mimi Stilling Jakobsen

/I. Langkilde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →