Cirkulære om pelsdyrfarme (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt Hovedstadsrådet)

Kapitel 1

INDLEDNING

Kapitel 1

INDLEDNING

Miljøministeriet har i medfør af miljøbeskyttelsesloven udsendt bekendtgørelse nr. 17 af 24. januar 1986 om pelsdyrfarme. (I det følgende »pelsdyrfarmbekendtgørelsen«). Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. februar 1986.

Bekendtgørelsen omfatter etablering, udvidelse, ændring og drift af farme med kødædende pelsdyr. Farme med under 10.000 avlstæver er ikke længere godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jfr. bekendtgørelse nr. 16 af 24. januar 1986 om ændring af listen over godkendelsespligtige virksomheder. Som hovedregel indeholder pelsdyrfarmbekendtgørelsen ingen dispensationsmulighed. Den eneste mulighed for dispensation findes i § 3, stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen, under bestemte betingelser, kan meddele dispensation fra afstandskravene til nærmeste nabobeboelse.

Kapitel 2

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Kapitel 2

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Før etablering, udvidelse eller ændring af pelsdyrfarme skal der indgives anmeldelse af byggeriet til kommunalbestyrelsen efter reglerne om avls- og driftsbygninger i kapitel 13.9.5 i det af boligministeriet udstedte bygningsreglement (eller ansøges om byggetilladelse, såfremt byggeriet ikke måtte være omfattet af denne anmeldelsesregel), samt efter § 27 i bekendtgørelse nr. 15 af 24. januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v. (i det følgende »husdyrgødningsbekendtgørelsen«) om anmeldelse, for så vidt angår gødningsopbevaringsanlæg.

Kommunalbestyrelsen har herefter en frist på 2 uger til at gøre indsigelse imod byggeriet. Hvis kommunalbestyrelsen ikke reagerer inden for denne frist, kan byggeriet påbegyndes. Dette gælder dog kun, såfremt det ansøgte ikke kræver dispensation, tilladelse eller godkendelse efter bestemmelser, som kommunalbestyrelsen skal påse overholdt. Kommunalbestyrelsen bør, hvis dette er tilfældet, gøre ansøgeren opmærksom herpå inden for 2 ugers fristen.

Kapitel 3

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE KAPITLER OG PARAGRAFFER I

Kapitel 3

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE KAPITLER OG PARAGRAFFER I

PELSDYRFARMBEKENDTGØRELSEN

TIL KAPITEL 1

Bekendtgørelsen omfatter kun farme med kødædende pelsdyr. Ethvert hold af kødædende pelsdyr med henblik på pelsning eller salg af avlsdyr vil være en pelsdyrfarm, uanset antallet af tæver.

For erhvervsmæssigt hold af planteædende pelsdyr, som f.eks. chinchilla og kaniner, gælder reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, herunder reglerne om placering og indretning af stalde og lignende. For ikke-erhvervsmæssigt hold af planteædende pelsdyr gælder reglerne i bekendtgørelse nr. 664 af 16. december 1982 af reglement om miljøbeskyttelse.

TIL § 1, STK. 2. Heraf fremgår det, at pelsdyrfarme med mere end 10.000 avlstæver stadig er godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Sådanne godkendelsespligtige farme skal som minimum overholde bekendtgørelsens regler. Der kan i øvrigt fastsættes vilkår, der er mere vidtgående end bestemmelserne i bekendtgørelsen. Medmindre der fastsættes sådanne skærpede vilkår, gælder bekendtgørelsen umiddelbart.

TIL § 1, STK. 3. Denne bestemmelse indeholder en generel henvisning til husdyrgødningsbekendtgørelsen. Denne bekendtgørelse indeholder i § 1, stk. 5, en angivelse af de regulerende bestemmelser i bekendtgørelsen, der finder anvendelse over for pelsdyrfarme.

De administrative bestemmelser i kapitel 1 og 11-14 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, herunder bestemmelsen om forhåndsanmeldelse m.v., gælder også for pelsdyrfarme.

TIL KAPITEL 2

TIL § 2. Landsbysamfund i landzone er kun omfattet af bestemmelsen i de tilfælde, hvor området ved en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til rekreative formål.

Det bemærkes, at der ved rekreative områder, bl.a. også tænkes på kolonihaver i landzone.

TIL § 3. Ved nabobebyggelse forstås normalt anden mands beboelse. En beboelsesbygning på en anden ejendom end den, hvorpå en pelsdyrfarm ligger, betragtes som nabobeboelse, uanset om det er ejeren af farmen, der beboer den.

Afstandskravene gælder også ved ændret drift af bestående bygninger, f.eks. såfremt der påtænkes indsat pelsdyr i bestående staldbygninger eller indsat ræve i minkhaller.

Afstandskravene gælder kun haller/bygninger med pelsdyr. Andre bygninger, f.eks. pelsningshuse, er således ikke omfattet.

TIL § 3, STK. 2. Denne bestemmelses afstandskrav svarer til de i § 3 i husdyrgødningsbekendtgørelsen nævnte.

Ved enkelt vandforsyningsanlæg forstås vandforsyningsanlæg, der anvendes af op til 4 husstande, jfr. vandforsyningslovens § 19, nr. 1. En markvandingsboring skal dog i denne sammenhæng betragtes som et enkelt vandforsyningsanlæg.

Det bemærkes, at bestemmelserne i bekendtgørelsen, om at der kun skal holdes en afstand på 50 m til fælles vandforsyningsanlæg, ikke er til hinder for, at amtsrådet i særlige tilfælde, i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 12, kan fastlægge større beskyttelsesområder omkring almene vandforsyningsanlæg, der er særligt sårbare over for forurening, således at der ikke kan etableres pelsdyrhaller inden for beskyttelsesområdet.

TIL § 3, STK. 4. Denne bestemmelse indeholder en begrænset mulighed for kommunalbestyrelsen til at dispensere fra afstandskravene i § 3, stk. 1. Der kan derimod ikke dispenseres fra afstandskravene i § 3, stk. 2.

Der skal for det første være tale om farme, som var i drift 1. februar 1986. Derudover skal der være tale om mindre udvidelser eller ændringer, som skal foregå i retning bort fra nærmeste nabobeboelse. En udvidelse på 5-10 pct. for en farm af gennemsnitlig størrelse kan normalt betragtes som værende mindre.

TIL KAPITEL 3

Bestemmelserne i dette kapitel er bl.a. fastsat for at undgå risiko for forurening af grundvandet.

Der kræves ikke fast gulvmateriale i peldyrhaller.

TIL § 4, STK. 2. Kravet om tagrender på pelsdyrhaller, som nævnes i første punktum, gælder i modsætning til de øvrige bestemmelser i § 4 kun for pelsdyrhaller, opført efter 1. februar 1986.

Efter 1. januar 1990 samt i forbindelse med udvidelser og ændringer, jfr. § 12, stk. 2, er der dog givet kommunalbestyrelsen adgang til efter en konkret vurdering at kræve tagrender på allerede eksisterende haller. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt, hvis hallerne ligger på lerjord eller på skrånende arealer, hvor der kan være fare for afløb til vandløb. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt, når der er risiko for sammenblanding af tagvand og gødning.

Afledning af tagvand skal ske efter gældende regler.

TIL § 4, STK. 3. Bortskaffelse i forbindelse med dræning mellem hallerne kan enten ske ved direkte udledning til vandløb, søer eller havet efter forudgående tilladelse fra amtsrådet, og i kloakerede områder ved tilslutning til kloaksystem efter forudgående tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

TIL § 4, STK. 4. Spildevand, opsamlet fra vaskepladser, kan uden tilladelse udbringes på landbrugsjord. Ved udbringningen er det en forudsætning, at eventuelle beskyttelseszoner i henhold til vandforsyningsloven omkring boringer og brønde respekteres. Udbringningen skal i øvrigt ske på en sådan måde, at der ikke opstår fare for forurening eller uhygiejniske forhold.

TIL KAPITEL 4

TIL § 5. § 5 indeholder en række standardvilkår for drift af pelsdyrfarme. § 5 indeholder ikke bestemmelser om gødningsopbevaring og -udbringning, da disse forhold er reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsen, jfr. § 1, stk. 3.

Umuliggør vejrforholdene rengøring under burene, jfr. § 5, stk. 1, kan rengøringen udsættes, indtil det igen er muligt.

Er pelsdyrhaller indrettet, således at der sker en fuldstændig opsamling af gødning, f.eks. i staldbygninger med tæt gulv, eller hvor der anvendes udmugningsanlæg, kan udlægning af sand eller grus, jfr. § 5, stk. 2, udelades.

TIL KAPITEL 5

TIL § 6. Det overlades til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvilken egenkontrol der vil være nødvendig for varetagelsen af tilsynet. Sådan kontrol kan f.eks. være bogføring af køb af fluebekæmpelsesmidler, med angivelse af tidspunkt for anvendelsen heraf, samt eventuelt en årlig indberetning af løbende burmeter i drift.

Egenkontrollen kan være af særlig betydning i de situationer, hvor der er givet et påbud. Dette vil kunne være en støtte for kommunalbestyrelsen i tilsynsarbejdet.

TIL § 7, STK. 2. Kommunalbestyrelsens skridt til standsning af det ulovlige forhold er krav om lovliggørelse og eventuelt politianmeldelse, afhængigt af forholdets karakter. Såfremt der i første omgang alene er stillet krav om lovliggørelse, og en sådan lovliggørelse ikke sker som krævet, vil det næste skridt være politianmeldelse med henblik på fastsættelse af tvangsbøder for at gennemtvinge lovliggørelsen.

TIL § 8, STK. 2. For at sikre, f.eks. overholdelsen af et forbud mod driften af en pelsdyrfarm, eller mod ulovligt placerede farme, jfr. kapitel 2, kan det være hensigtsmæssigt at kræve farmen fjernet.

TIL KAPITEL 6

TIL § 11. § 11 giver adgang til at idømme bødestraffe. Kommunalbestyrelsen skal i øvrigt være opmærksom på, om der sker overtrædelser af andre bestemmelser, f.eks. husdyrgødningsbekendtgørelsen eller miljøbeskyttelsesloven.

TIL KAPITEL 7

TIL § 12, STK. 1. Alle pelsdyrfarme, der anlægges efter 1. februar 1986, skal indrettes i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Dette gælder dog ikke, hvis der er givet en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, forudsat, at godkendelsen ikke er eller kan anses for bortfaldet.

TIL § 12, STK. 2. Bestemmelsen omhandler farme, der er etableret inden 1. februar 1986. Det følger af § 3, stk. 4, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 16 af 24. januar 1986 om ændring af listen over godkendelsespligtige virksomheder, at godkendelser, der er meddelt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, bevarer deres gyldighed.

Dette betyder, at en tidligere godkendt farm som udgangspunkt kan drives videre inden for rammerne af de fastsatte vilkår og forudsætninger. Overtrædes et sådant vilkår, kan der straffes efter de hidtil gældende regler, jfr. § 11, stk. 3, i pelsdyrfarmbekendtgørelsen.

Uanset om en farm er godkendt, skal den dog overholde de nye indretnings- og driftsforskrifter senest fra 1. januar 1990.

Udvides eller ændres en eksisterende farm efter 1. februar 1986, skal farmen i sin helhed overholde indretnings- og driftsforskrifterne i bekendtgørelsens §§ 4 og 5, jfr. bekendtgørelsens § 12, stk. 2.

For selve udvidelsen gælder i øvrigt, jfr. § 12, stk. 1, bestemmelserne om afstande i § 3.

Der er ikke fastsat tilsvarende overgangsregler over for pelsdyrfarme, der ikke var lovligt eksisterende ved bekendtgørelsens ikrafttræden. Disse farme skal altså overholde de nye regler fra 1. februar 1986.

Man skal være opmærksom på, at bestemmelserne i §§ 4 og 5 om indretning og drift, jfr. § 12, stk. 2, efterhånden vil kunne fortrænge vilkår i godkendelser fra før 1. februar 1986. Tilsvarende gælder for gødningsopbevaringen og -anvendelsen, jfr. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Kapitel 4

FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING

Kapitel 4

FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING

Inden en pelsdyrfarm kan etableres, skal forholdet til anden lovgivning afklares.

Kommunalbestyrelsen skal således bl.a. være opmærksom på nedennævnte lovgivning, herunder om der kræves tilladelser, godkendelser eller dispensationer

LOV OM BY- OG LANDZONER. (Lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985.)

LOV OM NATURFREDNING. (Lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984.)

LOV OM UD- OG INDFØRSEL AF LEVENDE DYR. (Lov nr. 131 af 13. april 1954, med senere ændringer.)

BEKENDTGØRELSE OM PELSDYRHOLD SAMT INDFØRSEL AF PELSDYR, HARER OG KANINER. (Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 10. maj 1944 med tilhørende cirkulære nr. 74 af 20. september 1963, bekendtgørelse nr. 493 af 5. oktober 1945 og nr. 475 af 4. december 1970.)

MILJØSTYRELSEN, DEN 29. JULI 1986

JENS KAMPMANN

/Hans Henrik Christensen

Cirkulære om pelsdyrfarme

(Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt Hovedstadsrådet)

Ingen