Cirkulære om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v.

Cirkulære om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v.

A. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

1. Lov nr. 343 af 4. juni 1986 erstatter den hidtil gældende lov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982 om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. Loven finder anvendelse fra og med indkomståret 1987.

Ved loven tilpasses reglerne om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. skattereformen, særligt personskatteloven, jfr. lov nr. 151 af 19. marts 1986, og virksomhedsskatteloven, jfr. lov nr. 144 af 19. marts 1986. Endvidere er der gennemført regler for ægtefæller, som tager højde for ægtefællernes fordeling af renter. Principperne for beregning af nedslag i skatteansættelsen for fuldt skattepligtige personer på 67 år eller derover videreføres stort set uændret.

Loven indeholder følgende væsentlige ændringer i forhold til den hidtil gældende lov

1) Aldersbetingelsen er ændret. Det er herefter tilstrækkeligt for at opnå ret til nedslag, at den skattepligtige er fyldt 67 år ved UDGANGEN af det år, skattebetalingen vedrører.

2) Det maksimale nedslag er forhøjet med 100 kr. fra 3.500 kr. til 3.600 kr.

3) I loven er udeladt den hidtil gældende betingelse om, at den skattepligtige skal fremsætte begæring om nedslag i skatteansættelsen.

4) Ydelser fra rateopsparing i pensionsøjemed er medtaget i de pensionsudbetalinger m.v., hvoraf der kan beregnes nedslag.

5) Det er ikke længere et krav, at de i indkomståret modtagne pensionsudbetalinger m.v. tilsammen ikke må overstige, hvad den skattepligtige i alt har modtaget af tilsvarende årlige ydelser i et af de forudgående fem indkomstår. Der vil derimod fortsat ikke blive indrømmet nedslag for pensionsudbetalinger fra ordninger, der reguleres i forhold til prisudviklingen.

6) Samlevende ægtefællers nedslag for renteindtægter skal fremover beregnes på grundlag af deres samlede positive nettorenteindtægt, der fordeles mellem dem efter særlige regler, jfr. §§ 4-6.

Dette cirkulære erstatter følgende cirkulærer

- cirkulære nr. 283 af 17. december 1962,

- cirkulære nr. 14 af 15. januar 1968,

- cirkulære nr. 256 af 12. december 1969,

- cirkulære nr. 251 af 25. oktober 1972,

- cirkulære nr. 269 af 20. december 1974,

- afsnit IV i cirkulære nr. 138 af 5. august 1982 om ændring af forskellige skattelove (skattemæssig ligestilling af ægtefæller).

Cirkulæret har følgende afsnit

A. Indledende bemærkninger (pkt. 1)

B. Betingelser for nedslag (pkt. 2)

C. Beregningsgrundlaget (pkt. 3)

D. Beregning af nedslaget (pkt. 4)

E. Beregning af nedslag for samlevende ægtefæller (pkt. 5-9)

B. BETINGELSER FOR NEDSLAG

2. Der gives kun nedslag i skatteansættelsen for personer, der er fuldt skattepligtige her til landet. Den skattepligtige skal endvidere være fyldt 67 år senest ved udgangen af det år, skattebetalingen vedrører, jfr. § 1.

Det er ikke længere en betingelse, at der fremsættes begæring om nedslag i skatteansættelsen. I praksis beregnes nedslaget for renteindtægter og udbetalinger fra ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) automatisk. Det samme gælder andre nedslagsberettigede pensioner m.v., hvorom der gives oplysning i de årlige oplysningssedler. Med henblik på at sikre, at samtlige nedslagsberettigede indtægter indgår i beregningsgrundlaget, kan den skattepligtige i forbindelse med selvangivelsen oplyse om disse.

Udgør den skattepligtige indkomst 73.800 kr. (1987) eller derover, gives der ikke nedslag i skatteansættelsen, jfr. pkt. 4.

C. BEREGNINGSGRUNDLAGET

3. Nedslaget beregnes på grundlag af den skattepligtiges indtægter i indkomståret i form af

a. nettorenteindtægter og

b. løbende pensionsudbetalinger m.v.

AD A. Renterne opgøres som summen af de skattepligtige renteindtægter med fradrag af renteudgifter, jfr. § 2, stk. 2. Nedslaget beregnes således på grundlag af nettorenteindtægten. Overstiger renteudgifterne renteindtægterne, eller bliver nettorenteindtægten nul, kan der ikke beregnes nedslag for renteindtægter. Eventuelle nettorenteudgifter skal ikke fragå ved beregning af nedslag for eventuelle løbende pensionsudbetalinger m.v.

Udbytte af aktier og lignende værdipapirer anses ikke som renter og indgår derfor ikke i den nedslagsberettigede renteindtægt.

Renteindtægter og -udgifter, der indgår i en virksomhed, som vælges beskattet efter virksomhedsskatteloven, skal ikke medregnes ved beregning af nedslag for renter. Når der i § 2, stk. 2, henvises til selvstændig erhvervsvirksomhed, som drives af den skattepligtiges eventuelle ægtefælle, skal det ses i sammenhæng med reglerne om opgørelse af en samlet nettorenteindtægt for samlevende ægtefæller, jfr. punkterne 5-9. Til belysning af virksomhedsskattelovens konsekvenser for rentenedslagsloven kan der henvises til eksemplet i pkt. 7.

AD B. De løbende pensionsudbetalinger m.v. opgøres som summen af

1) løbende ydelser fra pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2 og §§ 5-7, f.eks. udbetalinger fra pensionskasse, Arbejdsmarkedets Tillægspension, livrente, overlevelsesrente og invaliderente. Også løbende ydelser fra ordninger, der er valgt beskattet efter pensionsbeskatningslovens § 50, jfr. § 50, stk. 4, medregnes, idet 70 pct. af udbetalingerne fra disse ordninger indgår i den skattepligtige indkomst. Endvidere medregnes udbetalinger fra rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 8 og § 11 A samt udbetalinger fra renteforsikringer, der er tegnet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden, og som dengang var omfattet af renteforsikringslovens § 1, stk. 1, litra c, jfr. henvisningen i § 2, stk. 3, til pensionsbeskatningslovens §§ 7, 9 og 50, stk. 8,

2) løbende ydelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver. Der tænkes hermed på ydelser fra de såkaldte uafdækkede pensionsordninger. Ved uafdækkede ordninger forstås ordninger, hvor pensionsforpligtelsen ikke er afdækket gennem indbetaling af bidrag til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse m.m.,

3) understøttelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver samt fra hjælpe- og understøttelsesfonde, pensionsreguleringsfonde og lignende institutioner, hvortil den tidligere arbejdsgiver har ydet bidrag. Det er ikke en betingelse for at få beregnet nedslag på grundlag af disse indtægter, at understøttelsen er fastsat som en løbende ydelse,

4) udbetalinger, som nævnt i de ovenstående punkter, der tilfalder den skattepligtige som følge af, at ægtefællen har været ansat i en virksomhed.

Udbetalinger fra forsikringer og opsparingsordninger, hvortil staten yder indekstillæg i henhold til lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, giver ikke ret til nedslag, jfr. § 2, stk. 4.

Tilsvarende gælder for pensionsudbetalinger, der reguleres i forhold til prisudviklingen. Herved udelukkes tjenestemandspensioner og anden pensionsordning med RET til regulering i forhold til prisudviklingen. Er der derimod ikke RET til regulering i forhold til prisudviklingen, kan der beregnes nedslag på grundlag af udbetalingerne, selv om de faktisk suppleres med tillæg i de enkelte år. Det er en ændring i forhold til den tidligere lov og skyldes, at det ikke længere er en betingelse for nedslaget, at ydelserne i det enkelte indkomstår ikke overstiger, hvad den skattepligtige i alt har modtaget af tilsvarende årlige ydelser i et af de forudgående indkomstår inden for de sidste fem år.

Der beregnes ikke nedslag af beløb, der ikke indgår i den almindelige skattepligtige indkomst. Hvis den skattepligtige i forbindelse med sin fratræden fra arbejdsgiveren f.eks. modtager et beløb, der skal beskattes som særlig indkomst efter § 2, stk. 1, nr. 10, i lov om særlig indkomstskat m.v., vil beløbet således ikke berettige til nedslag.

D. BEREGNING AF NEDSLAG

4. Nedslaget i den skattepligtige indkomst udgør 30 pct. af summen af de renteindtægter og løbende pensionsudbetalinger m.v., der efter § 2 berettiger til nedslag. Nedslaget kan ikke overstige 3.600 kr. Det betyder, at der højst kan beregnes nedslag af renteindtægter og løbende pensionsudbetalinger m.v. på tilsammen 12.000 kr., jfr. § 3, stk. 1.

Overstiger den skattepligtige indkomst før nedslaget 66.600 kr., nedsættes nedslagsbeløbet med 50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den skattepligtige indkomst før nedslaget overstiger beløbsgrænsen på 66.600 kr., jfr. § 3, stk. 2. Er den skattepligtige indkomst på 73.800 kr. eller derover, bortfalder derfor ethvert nedslag.

Beløbsgrænsen på 66.600 kr. reguleres efter personskattelovens § 20 (det lovbestemte reguleringstal), jfr. § 7.

Nedslag gives i den skattepligtige indkomst. Der gives også nedslag, når den skattepligtige indkomst er negativ eller bliver negativ i forbindelse med nedslaget. Efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, fradrages nedslaget endvidere ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

E. BEREGNING AF NEDSLAG FOR SAMLEVENDE

ægtefæller

5. For en skattepligtig, der er gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, beregnes nedslaget i den skattepligtige indkomst efter reglerne i § 4, jfr. §§ 5-6. Udgangspunktet er fortsat de almindelige gældende principper for beregning af nedslag, jfr. ovenfor. Der er alene indsat særlige regler for beregning af nedslaget for renteindtægter. Reglerne om eventuel aftrapning af nedslaget er som konsekvens heraf blevet tilpasset disse særregler.

Nedslaget for renteindtægter beregnes på grundlag af summen af ægtefællernes nettorenteindtægt (samlede renteindtægter minus samlede renteudgifter). Renteindtægten opgøres under ET efter § 2, stk. 2 (nettorenteindtægt). Overstiger ægtefællernes samlede renteudgifter deres samlede renteindtægter, eller bliver nettorenteindtægten nul, kan der som for enlige skatteydere og ikke-samlevende ægtefæller ikke beregnes nedslag for renteindtægter, og nettorenteudgifterne fragår ikke ved beregning af nedslag for eventuelle løbende pensionsudbetalinger m.v. I sådanne tilfælde sker en eventuel aftrapning af et nedslag for løbende pensionsudbetalinger m.v. efter samme principper som for enlige skatteydere og ikke-samlevende ægtefæller, jfr. § 3, stk. 2.

6. Er begge ægtefæller berettiget til nedslag, fordeles deres nettorenteindtægt mellem dem på en sådan måde, at de får størst muligt nedslag, jfr. § 5. For at opnå dette skal der ved fordelingen først tages hensyn til, hvorvidt de i forvejen har andre nedslagsberettigede indtægter i form af løbende pensionsudbetalinger m.v., idet nedslagsberettigede indtægter på i alt 12.000 kr. svarer til det maksimale nedslag på 3.600 kr.

Der skal dernæst tages hensyn til aftrapningsgrænsen på 66.600 kr. Lovens § 4, stk. 2, giver særlige regler om beregningen af aftrapningen for samlevende ægtefæller med en samlet nettorenteindtægt. For hver ægtefælle opføres en reguleret skattepligtig indkomst, og nedslagsbeløbet nedsættes med 50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den regulerede indkomst overstiger 66.600 kr. Den regulerede skattepligtige indkomst opgøres som den skattepligtige indkomst (før nedslag) med tillæg af fratrukne renteudgifter og med fradrag af renteindtægter (skattepligtig indkomst før renter), og med tillæg af den del af ægtefællernes nettorenteindtægt, der henføres til den skattepligtige efter reglerne i § 5 eller § 6.

Princippet i fordelingsreglen i § 5 er, at der »fyldes« op til de nævnte henholdsvis 12.000 kr. og 66.600 kr. Der henføres først nettorenteindtægt til den ægtefælle, der har den laveste skattepligtige indkomst før renter. Det henførte beløb med tillæg af løbende pensionsudbetalinger m.v. efter § 2, stk. 3, jfr. stk. 4, må højst udgøre 12.000 kr., og det må derudover ikke være så stort, at det bringer denne regulerede skattepligtige indkomst op over 66.600 kr. Ægtefællernes øvrige nettorenteindtægt eller en del af den henføres derefter til den ægtefælle med den højeste skattepligtige indkomst før renter. Det henførte beløb må ikke bringe denne ægtefælles regulerede skattepligtige indkomst op over 66.600 kr. Resterende netteorenteindtægt henføres til ægtefællen med den laveste skattepligtige indkomst før renter, forudsat at den regulerede skattepligtige indkomst ikke herved overstiger 66.600 kr. Endelig henføres eventuel yderligere nettorenteindtægt til den ægtefælle, der har det laveste nedslagsberettigede beløb efter den foretagne fordeling af nettorenteindtægten med tillæg af løbende pensionsudbetalinger m.v., jfr. § 5, stk. 5.

Såfremt ægtefællernes skattepligtige indkomster før renter er lige store, betragtes den ældste ægtefælles skattepligtige indkomst før renter som den laveste.

Overstiger begge ægtefællers skattepligtige indkomster før renter 66.600 kr., vil der ikke ske nogen fordeling af ægtefællernes nettorenteindtægt efter stk. 2-4 i § 5. Det følger da af § 5, stk. 5, at netteorenteindtægten skal henføres til den ægtefælle, der har den laveste nedslagsberettigede indtægt i form af løbende pensionsudbetalinger m.v. opgjort efter § 2, stk. 3, jfr. stk. 4.

Nedslaget beregnes som 30 pct. af den skattepligtiges henførte nettorenteindtægt med tillæg af eventuelle løbende pensionsudbetalinger m.v.

Opgørelsen af en samlet nettorenteindtægt for ægtefællerne og fordelingen af den sker med henblik på beregning af nedslag. Der er alene tale om beregningsregler, der ikke i øvrigt medfører en ændret fordeling af renterne mellem ægtefællerne ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomster.

Beregningsmetoden kan belyses ved følgende eksempel. Begge ægtefæller er over 67 år, og de har ingen pensionsudbetalinger m.v., der giver ret til nedslag. Den ene ægtefælle (Æ 1) har en skattepligtig indkomst på 90.000 kr., heraf en nettorenteindtægt på 40.000 kr. Den anden ægtefælle (Æ 2) har en skattepligtig indkomst på 45.000 kr., heraf renteindtægter på 5.000 kr., men ingen renteudgifter. Nedslag beregnes som vist nedenfor. Samlet re Æ 1 Æ 2 sterende nettorente indtægt kr.

Skattepligtig indkomst før nedslag 90.000 45.000

heraf: renteindtægt 50.000 5.000

renteudgift 10.000 0

Nettorenteindtægt 40.000 5.000 45.000

Skattepligtig indkomst før renter 50.000 40.000

Nettorenteindtægt fordeles således

Til Æ 2 iflg. § 5, stk. 2 12.000 33.000

Til Æ 1 iflg. § 5, stk. 3 16.600 16.400

Til Æ 2 iflg. § 5, stk. 4 14.600 1.800

Til Æ 1 iflg. § 5, stk. 5 1.800 0

Nettorenteindtægt i alt 18.400 26.600

Reguleret skattepligtig indkomst 68.400 66.600

Nedslag 30 pct. 3.600 3.600

Aftrapningsfradrag 900 0

Nedslag i alt 2.700 3.600

Skattepligtig indkomst efter nedslag 87.300 41.400

7. Som nævnt i pkt. 3 medregnes renteindtægter og -udgifter, der indgår i en virksomhed, ikke ved beregning af nedslag for renter, når virksomheden vælges beskattet efter virksomhedsordningen. I det følgende eksempel belyses, hvordan loven virker sammen med virksomhedsordningen.

Eksemplet vedrører et ægtepar, der begge er fyldt 67 år. Den ene ægtefælle driver en virksomhed, der vælges beskattet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Driftsresultatet i virksomheden udgør 100.000 kr. før virksomhedsrenter. Overskuddet efter renter udgør 80.000 kr. Efter beregning af kapitalafkast på 10.000 kr., jfr. virksomhedsskattelovens § 7, udgør det resterende overskud 70.000 kr., som hæves som personlig indkomst.

For ægtefælle 1 (Æ 1 - virksomhedsindehaveren) består den PERSONLIGE INDKOMST af det hævede virksomhedsoverskud og social pension på i alt 107.000 kr., jfr. personskattelovens § 3. KAPITALINDKOMSTEN består af det beregnede kapitalafkast fra virksomheden plus private renteindtægter minus private renteudgifter, i alt 30.000 kr., jfr. personskattelovens § 4. Med fradrag af 3 pct.'s-fradraget efter ligningslovens § 8 F (maks. 3.200 kr.) udgør Æ 1's SKATTEPLIGTIGE INDKOMST før eventuelt nedslag 133.800 kr.

Ægtefælle 2's (Æ 2) PERSONLIGE INDKOMST udgør 40.000 kr., som omfatter en social pension og en udbetaling fra ATP. KAPITALINDKOMSTEN består af en renteindtægt på 8.000 kr., og den SKATTEPLIGTIGE INDKOMST med fradrag af 3 pct.'s-fradraget er opgjort til 46.800 kr. før rentenedslag.

INDKOMSTOPGØRELSE MED VIRKSOMHEDSORDNING Æ 1 Æ 2 Kr.

VIRKSOMHEDSDELEN

Driftsresultat før renter 100.000

Renteindtægter 10.000

Renteudgifter - 30.000

Overskud efter renter 80.000

Kapiitalafkast 10.000

Resterende overskud 70.000

Heraf hæves til personlig indkomst 70.000

Opsparet overskud 0

PRIVATDELEN

PERSONLIG INDKOMST

Hævet overskud 70.000 0

Pension 37.000 37.000

ATP 0 3.000

I alt 107.000 40.000

KAPITALINDKOMST FØR RENTENEDSLAG

Kapitalafkast 10.000 0

Renteindtægt 25.000 8.000

Renteudgift - 5.000 0

I alt 30.000 8.000

FRADRAG

3 pct.'s fradrag 3.200 1.200

Skattepligtig indkomst før

rentenedslag 133.800 46.800

Nedslaget beregnes som vist nedenfor. Samlet re Æ 1 Æ 2 sterende nettorente indtægt kr.

Skattepligtig indkomst før nedslag 133.800 46.800

heraf renteindtægt 25.000 8.000

renteudgift - 5.000 0

Nettorenteindtægt 20.000 8.000 28.000

Skattepligtig indkomst før renter 113.800 38.800

Øvrigt nedslagsberettiget beløb 0 3.00

Nettorenteindtægten fordeles således

Til Æ 2 i flg. § 5, stk. 2 9.000 19.000

Til Æ 1 i flg. § 5, stk. 3 0 19.000

Til Æ 2 i flg. § 5, stk. 4 18.800 200

il Æ 1 i flg. § 5, stk. 5 200 0

Nettorenteindtægt i alt 200 27.800

Reguleret skattepligtig indkomst 114.000 66.600

Nedslagsberettiget beløb 200 30.800

Nedslag 30 pct., maks. 3.600 kr. 60 3.600

Aftrapningsfradrag - 60 0

Nedslag i alt 0 3.600

Skattepligtig indkomst efter nedslag 133.800 43.200

Personlig indkomst 107.000 40.000

Kapitalindkomst 30.000 4.400

Fradrag 3.200 1.200

I eksemplet opnår Æ 2 maksimalt nedslag på 3.600 kr. som følge af beregningsreglen i § 5, selv om Æ 2's indtægter, der berettiger til nedslag, er mindre end 12.000 kr.

Vælger virksomhedsindehaveren at blive beskattet uden for virksomhedsordningen, vil indkomstopgørelsen og nedslagsberegningen se således ud

INDKOMSTOPGØRELSE UDEN VIRKSOMHEDSORDNING Æ 1 Æ 2 Kr.

PERSONLIG INDKOMST

Overskud af virksomhed 100.000 0

Pension 37.000 37.000

ATP 0 3.000

I alt 137.000 40.000

KAPITALINDKOMST FØR RENTENEDSLAG

Renteindtægt 35.000 8.000

Renteudgift - 35.000 0

I alt 0 8.000

FRADRAG

3 pct.'s fradrag 3.200 1.200

Skattepligtig indkomst før rentenedslag 133.800 46.800

NEDSLAGSBEREGNINGEN Samlet re Æ 1 Æ 2 sterende nettorente indtægt kr.

Skattepligtig indkomst før nedslag 133.800 46.800

heraf: nettorenteindtægt 0 8.000 8.000

Skattepligtig indkomst før renter 133.800 38.800

Øvrigt nedslagsberettiget beløb 0 3.000

Nettorenteindtægten fordeles således

Til Æ 2 iflg. § 5, stk. 2 8.000 0

Nettorenteindtægt i alt 0 8.000

Reguleret skattepligtig indkomst 133.800 46.800

Nedslagsberettiget beløb 0 11.000

Nedslag 30 pct., maks. 3.600 kr. 0 3.300

Aftrapningsfradrag 0 0

Nedslag i alt 0 3.300

Skattepligtig indkomst efter nedslag133.800 43.500

Personlig indkomst 137.000 40.000

Kapitalindkomst 0 4.700

Fradrag 3.200 1.200

Som det fremgår, blive ægtefællernes samlede nedslagsbeløb I EKSEMPLET 300 kr. større, når virksomheden vælges beskattet efter virksomhedsordningen. Det skyldes, at virksomhedens nettorenter er negative. Ved at vælge virksomhedsordningen undgås, at virksomhedens nettorenteudgifter reducerer de private nedslagsberettige nettorenteindtægter.

Hvis virksomhedens nettorenter i stedet havde været positive, ville ægteparrets mulighed for at opnå nedslag - alt andet lige - være størst ved at undlade at vælge virksomhedsordningen. Om de forøgede nedslagsmuligheder faktisk kan udnyttes, afhænger i øvrigt af ægtefællernes indkomster og størrelsen af deres nedslagsberettigede beløb.

Tilsvarende betragtninger kan anføres for enlige skatteydere.

8. Hvis kun den ene af de samlevende ægtefæller er berettiget til nedslag, henføres ægtefællernes nettorenteindtægt til denne ægtefælle. Der henføres dog kun så stor en nettorenteindtægt til den nedslagsberettigede ægtefælle, at den regulerede skattepligtige indkomst højst når op til aftrapningsgrænsen på 66.600 kr. (lovens § 6).

Nedslaget beregnes som 30 pct. af den henførte nettorenteindtægt med tillæg af den skattepligtiges eventuelle pensionsudbetalinger m.v. efter § 2, stk. 3, jfr. stk. 4, dog højst af 12.000 kr.

9. Afgår den ene ægtefælle ved døden i indkomståret, beregnes eventuelt nedslag for den længstlevende ægtefælle efter reglerne i § 3, som omfatter ugifte og ægtefæller, der ikke er samlevende ved indkomstårets udløb.

Sker beskatningen i dødsåret efter reglerne i kildeskattelovens § 14, skal eventuelt nedslag for afdøde ligeledes beregnes efter reglerne i § 3. Kildeskattelovens § 14 finder anvendelse, når boet efter afdøde skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet. Ifølge § 14 er afdødes indkomst skattepligtig frem til dødsfaldet. Der kan derfor også beregnes nedslag for den afdøde.

Dør en gift person, og overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, beskattes længstlevende ifølge kildeskattelovens § 13 af begge ægtefællers indkomst i dødsåret. Der foretages dog to ansættelser. Den ene indeholder afdødes indkomst indtil dødsfaldet, og den anden indeholder den længstlevende ægtefælles indkomst. Det er den længstlevende, der beskattes af ægtefællernes indkomst i dødsåret, og det er derfor dennes alder, der er afgørende for, om der eventuelt kan indrømmes nedslag for renteindtægter. Nedslag beregnes på grundlag af hver af de to indkomstansættelser og de renteindtægter m.v., der indgår i de pågældende indkomstansættelser. Der kan således efter omstændighederne blive tale om samtidigt nedslag på op til 3.600 kr. i begge skatteansættelser.

Skattedepartementet, den november 1986

Jens Rosman

/ Hanne Søgaard Hansen

Ingen