Legislator Case Law & Legislation
C19860012409 DK

Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende henstand med indgivelse af selvangivelse for 1986 for bogførings- eller regnskabspligtige personer, dødsboer og selskaber (* 1).

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 124 Historic

Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende henstand med indgivelse af selvangivelse for 1986 for bogførings- eller regnskabspligtige personer, dødsboer og selskaber (* 1).

1. Bogførings- eller regnskabspligtige personer og dødsboer.

a. Ligningsrådet har i medfør af ligningslovens § 32A, stk. 1, bestemt, at fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse for bogførings- eller regnskabspligtige personer og dødsboer, hvis indkomstår udløber den 31. december eller senere, for indkomståret 1986 uden ansøgning forlænges til tirsdag den 5. maj 1987.

b. Det forudsættes ved denne generelle udsættelse, at selvangivelserne indsendes løbende, idet indsendelsestidspunktet har betydning for, hvornår skatteyder kan forvente at få tilsendt årsopgørelsen.

2. Selskaber.

a. Ligningskommissionerne, Københavns og Frederiksberg skattedirektorat kan i medfør af selskabsskattelovens § 27, stk. 2, meddele udsættelse med indsendelse af selvangivelsen for selskaber m.v.

Anmodning om sådan udsættelse er dog ufornøden, hvis selvangivelsen for skatteåret 1987/88 (indkomståret 1986) indsendes senest tirsdag den 30. juni 1987.

3. Henstand udover ovennævnte datoer forudsætter skriftlig ansøgning til vedkommende ligningskommission, i København og Frederiksberg vedkommende skattedirektorat, og vil kun ganske undtagelsesvis kunne forventes givet.

Hans Westerberg

Hjørdis Nordling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →