Cirkulære om kursgevinstloven

Bilag 1

MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTERS LOVBEKENDTGØRELSE NR. 519 AF 8. AUGUST 1986

Bekendtgørelse af Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld

Herved bekendtgøres lov nr. 532 af 13. december 1985 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 215 af 23. april 1986.

Kapitel 1 6. Oversigt over kursgevinstloven.

Kapitel 1

6. Oversigt over kursgevinstloven.

§ 1. Gevinst og tab ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter denne lov. Loven omfatter ikke præmieobligationer. Konvertible obligationer omfattes kun af § 6, stk. 3, og § 7, stk. 7.

Kapitel 2 KURSGEVINSTLOVENS ANVENDELSESOMRÅDE.

Kapitel 2

KURSGEVINSTLOVENS ANVENDELSESOMRÅDE.

7. Reglerne gælder for obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer.

Reglerne gælder som udgangspunkt alle pengefordringer, uanset deres art. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge. Reglerne gælder derved også for de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse.

Reglerne gælder for ALLE gevinster og tab på pengefordringer. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdistigninger, der følger af andre forhold, som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. Tab, der skyldes skyldnerens (debitor, låntager) manglende betalingsevne og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution, er også omfattet.

Det vil sige, at den skattemæssige behandling af gevinsten eller tabet ikke er afhængig af ÅRSAGEN til gevinsten eller tabet.

8. Kursgevinstloven har et meget bredt anvendelsesområde, hvorfor det er hensigtsmæssigt at foretage en afgrænsning af de fordringer, der IKKE omfattes af reglerne i loven.

Reglerne omfatter ikke præmieobligationer, der fortsat skal bedømmes efter de hidtidige regler.

Reglerne gælder heller ikke for de værdipapirer, der omfattes af reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at aktier, anparter, andelsbeviser og omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger ikke omfattes af reglerne i loven.

Der gælder SÆRLIGE REGLER for konvertible obligationer. Udgangspunktet er, at de som hidtil omfattes af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Ved konvertible obligationer forstås gældsbreve, der er udstedt af aktie- eller anpartsselskaber, og som giver långiveren RET til at ombytte sin fordring til en aktie eller anpart i selskabet. Långiveren har ikke PLIGT til at ombytte fordringen til en aktie eller en anpart i selskabet, men kan i stedet ved lånets forfaldstid kræve det tilbagebetalt.

De konvertible obligationer omfattes kun af mindsterentereglen i § 7 i de tilfælde, hvor gevinst og tab ved afståelse ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, eller hvor afståelsessummen ikke beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B. De konvertible obligationer omfattes herefter af mindsterentereglen, når de afstås af en hovedaktionær eller en almindelig aktionær efter 3 års ejertid. I disse situationer vil mindsterentereglen være afgørende for, om en eventuel gevinst skal beskattes. Gevinsten vil i så fald kun være skattefri, såfremt de konvertible obligationer har opfyldt mindsterentekravet til den pålydende rente. Der henvises i øvrigt til pkt. 55, hvor der gøres nærmere rede for, hvornår de konvertible obligationer omfattes af mindsterentereglen.

Hvis konverteringsretten er udnyttet, finder reglerne IKKE anvendelse.

9. Købe- og salgsrettigheder til pengefordringer (terminsforretninger) kan efter en konkret bedømmelse være omfattet af kursgevinstloven. Det afhænger således af, om man er ejer af den fordring, som er genstand for overdragelse på termin.

10. Reglerne i kursgevinstloven er UDTØMMENDE. Gevinst og tab på pengefordringer, der opstår for en kreditor ved afståelse eller indfrielse, behandles efter kursgevinstloven og IKKE efter reglerne i statsskattelovens §§ 4-6. Dette bevirker, at der efter ophævelsen af spekulationsbeskatningen for pengefordringer alene kan statueres spekulation i tilfælde, der falder udenfor kursgevinstloven. Det vil f.eks. være tilfældet med præmieobligationer eller købe- og salgsrettigheder til en pengefordring efter en konkret bedømmelse.

11. Kredsen af skattepligtige, der er omfattet af kursgevinstloven, er selskaber, foreninger, personer og dødsboer, der ved realisationen af gevinsten eller tabet er fuldt skattepligtige her til landet. Personer og selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, omfattes dog også af loven, hvis personerne og selskaberne m.v. har fast driftssted her i landet, og fordringen eller gælden har tilknytning til virksomheden.

12. Oversigt over værdipapirer, der IKKE omfattes af kursgevinstloven.

- præmieobligationer

- aktier

- anparter

- andelsbeviser

- omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger (investeringsbeviser)

- konvertible obligationer, for så vidt gevinst og tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, eller afståelsessummen beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B.

- købe- og salgsrettigheder til en pengefordring efter en konkret bedømmelse (terminsforretninger).

§§ 2 og 3 indeholder en præcisering af næringsbeskatningen.

For selskaber m.v. sker dette ved en kombination af de hidtil gældende næringsregler og ligningslovens § 4.

Det medfører, at finansielle institutioner som pengeinstitutter, forsikringsselskaber, selvstændigt skattepligtige investeringsforeninger, andre selskaber, der omfattes af lov om visse kreditinstitutter, samt selskaber, der udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed med finansiering, er omfattet af næringsbeskatningen. (Med hensyn til realkreditinstitutter se pkt. 76-78).

De nævnte selskaber, undtagen visse selskaber, der driver finansieringsnæring, var allerede omfattet af ligningslovens § 4. Der er derfor kun i beskedent omfang tale om udvidelse af skattepligten. De nye regler betyder også, at en række selskaber ikke længere er omfattet af en sådan generel beskatning. Herved undgår man meget vanskelige afgrænsningsspørgsmål.

For personer og dødsboer, der driver virksomhed som bankiers eller vekselerere eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller ved finansiering, opretholdes de gældende regler om næringsbeskatning. Det tydeliggøres, at der gælder en formodning for, at alle deres fordringer hører med til omsætningsformuen.

15. SELSKABER M.V.

§ 2 opregner de selskaber og institutter, der er næringsskattepligtige af alle deres fordringer, som er omfattet af § 1. Det drejer sig om skattepligtige efter selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven.

16. Selskaber m.v., der er fuldt skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., eller begrænset skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a), i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., skal medregne gevinster og tab på pengefordringer, hvis de i øvrigt er omfattet af bestemmelsen.

Omfattet af kursgevinstlovens § 2 er

1) banker og sparekasser, der omfattes af lov nr. 154 af 24. april 1985 om banker og sparekasser m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15. august 1985.

2) selskaber, der er omfattet af lov nr. 260 af 23. december 1980 om forsikringsvirksomhed.

3) investeringsforeninger, der er selvstændigt skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 5 a), i selskabsskatteloven. Det drejer sig om de såkaldte akkumulerende investeringsforeninger. For at en forening kan kaldes ikke-akkumulerende (udloddende) har det hidtil været et krav, at foreningen hvert år udloddede de renter og udbytter, der var indtjent i årets løb. Efter en ændring i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a) er det nu også en betingelse, at investeringsforeningen udover renter og udbytter udlodder de kursgevinster, som foreningen har opnået på pengefordringer, som ikke opfylder kravet til mindsterenten. Videre gælder det, at også realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme paragraf, samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, skal udloddes hvert år. Hvis ikke alle de ovenfor nævnte renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer udloddes hvert år, vil investeringsforeningen blive en akkumulerende investeringsforening, som omfattes af den generelle skattepligt efter kursgevinstlovens § 2. Kun hvis alle de ovenfor nævnte renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer udloddes hvert år, undgår investeringsforeningen at blive omfattet af den generelle skattepligt efter kursgevinstlovens § 2.

(Andelskasser, dvs. pengeinstitutter, som er organiseret som selvstændigt skattepligtige foreninger, og som virker i henhold til lov om banker og sparekasser m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15. august 1985, er derimod ikke omfattet af beskatning efter § 2.

Andelskasserne er foreninger, der omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og I PRINCIPPET derfor skattepligtige af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, hvortil hører ind- og udlånsvirksomhed. Ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 4, betragtes overskud, som andelskasserne indvinder ved LEVERANCER TIL MEDLEMMERNE, dog ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed. I praksis er andelskasserne derfor skattefri).

17. Omfattet af bestemmelsen er også de selskaber og institutioner, der i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

18. Hvorvidt et selskab i øvrigt må anses for at udøve næring ved køb eller salg af fordringer, må bero på, om selskabet har det som sin hele eller delvise levevej at handle med fordringer. Det vil sige, at der er tale om virksomheder, der handler med værdipapirer for egen regning eller som mægler formidler sådanne handler. Det karakteristiske for disse virksomheder er, at der er tale om en vis aktiv indsats i form af f.eks. annoncering eller kundekontakt. Der kan endvidere være tale om, at en kreds af kunder opsøger den skattepligtige på grund af dennes særlige viden om markedet eller andre forhold af betydning for udbud, efterspørgsel eller prisfastsættelse. Denne form for handelsnæring må ikke forveksles med porteføljepleje af en værdipapirbeholdning. Det karakteristiske er her, at værdipapirer købes til og sælges fra en beholdning, der kan være af variabel størrelse, men hvor køb og salg sker gennem kanaler (pengeinstitutter og vekselerere), og hvor hensigten primært er at omplacere kapitalen, således at afkastet øges. Ved afgørelsen af, om der foreligger næringsvirksomhed, vil den på grundlag af statsskatteloven udviklede praksis være vejledende.

19. Ved finansieringsvirksomhed forstås her, at selskabet som sin hele eller delvise levevej foretager direkte udlån eller opkøber fordringer, der normalt ikke er genstand for almindelig omsætning. Det kan f.eks. være ikke-pantsikrede fordringer eller købekontrakter. Det gælder, hvadenten de hertil anvendte midler hidrører fra egenkapital eller fra fremmedkapital. Disse næringstilfælde må afgrænses overfor den mere passive kapitalanbringelse, der ikke anses for finansieringsnæring, se herom pkt. 23. Finansieringsselskaberne skal medregne gevinster og tab på alle fordringer uanset art.

20. Skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (lov nr. 145 af 19. marts 1986) skal medregne gevinster og tab på pengefordringer, hvis de i øvrigt er omfattet af bestemmelsen. Omfattet af bestemmelsen er bl.a. institutioner, der er omfattet af lov om realkreditinstitutter eller lov om visse kreditinstitutter.

Disse institutioner bliver først subjektivt skattepligtige fra og med indkomståret 1987, og de bliver derfor først omfattet af kursgevinstloven fra samme tidspunkt.

Dog gælder det, at de af de ovennævnte institutioner, som allerede i dag er skattepligtige, fordi de er erhvervsdrivende og dermed omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, allerede fra og med indkomståret 1986 er omfattet af § 2. Realkreditinstitutter, som er godkendt af boligministeren, er skattefri til udgangen af indkomståret 1986.

21. PERSONER § 3.

I bestemmelsen opregnes den persongruppe og de dødsboer, som er omfattet af skattepligt af kursgevinster på alle fordringer, som er omfattet af § 1. Det er en betingelse for skattepligten, at personen er vekselerer eller bankier eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. (For andre personer og dødsboer gælder reglerne i § 7, se pkt. 27 ff).

22. Hvorvidt en skattepligtig i øvrigt må anses for at udøve næring ved køb eller salg af fordringer, må bero på, om den skattepligtige har det som sin hele eller delvise levevej at handle med fordringer. Det vil sige, at der er tale om virksomheder, der handler med værdipapirer for egen regning eller som mægler formidler sådanne handler. Det karakteristiske for disse virksomheder er, at der er tale om en vis aktiv indsats i form af f.eks. annoncering eller kundekontakt. Der kan endvidere være tale om, at en kreds af kunder opsøger den skattepligtige på grund af dennes særlige viden om markedet eller andre forhold af betydning for udbud, efterspørgsel eller prisfastsættelse. Denne form for handelsnæring må ikke forveksles med porteføljepleje af en værdipapirbeholdning. Det karakteristiske er her, at værdipapirer købes til og sælges fra en beholdning, der kan være af variabel størrelse, men hvor køb og salg sker gennem kanaler (pengeinstitutter og vekselerere), og hvor hensigten primært er at omplacere kapitalen, således at afkastet øges. Ved afgørelsen af, om der foreligger næringsvirksomhed, vil den på grundlag af statsskatteloven udviklede praksis være vejledende.

23. Ved finansieringsvirksomhed forstås her, at den skattepligtige som sin hele eller delvise levevej foretager direkte udlån eller opkøber fordringer, der normalt ikke er genstand for almindelig omsætning. Det kan f.eks. være ikke-pantsikrede fordringer eller købekontrakter. Det gælder, hvadenten de hertil anvendte midler hidrører fra egenkapital eller fra fremmedkapitel. Disse næringstilfælde må afgrænses overfor den mere passive kapitalanbringelse, der ikke anses for finansieringsnæring.

Vejledende ved denne afgrænsning kan bl.a. være følgende forhold

a) Den aktivitet, som den skattepligtige udøver i forbindelse med oprettelsen eller erhvervelsen af fordringen, herunder ved den nærmere udformning af vilkårene.

b) Fordringens art, således forstået, at typiske anlægspapirer såsom obligationer og almindelige pantebreve i fast ejendom giver formodning for, at der er tale om anlægsinvestering. Fordringer i form af individuelle gældsbreve, købekontrakter, atypiske pantebreve og lignende, kan derimod indicere, at der er tale om aktiv finansieringsvirksomhed, der kan omfattes af næringsbegrebet.

c) Man kan næppe se bort fra muligheden af, at køb for egenkapital kan være et indicium for passiv placeringsvirksomhed, mens køb for fremmedkapital kan være et indicium for, at der foreligger finansieringsnæring.

Nedennævnte to højesteretsdomme angiver - for skatteydere, der disponerer inden for markedet for kortvarige private pantebreve - den ramme, inden for hvilken Højesteret kan ventes at ville trække grænsen for skattepligt. Det drejer sig på den ene side om den gruppe, der nok virker aktivt, men dog stadig må betragtes som almindelige kapitalinvestorer, der kan oppebære kursgevinster indkomstskattefrit. På den anden side drejer det sig om de erhvervsdrivende udøvere af udlånsvirksomhed eller finansieringsvirksomhed, der indkomstbeskattes af disse gevinster.

I dommen UfR 1973.472H (Quant-Hansen) (Skd.25.184) var der tale om en skatteyder, som ikke havde erhverv, men som havde investeret den væsentligste del af sin formue i pantebreve med ret kort løbetid (fra 4-10 år, der for nogles vedkommende blev kortere som følge af indfrielse). Købene finansieredes til dels ved anvendelse af kassekredit. I nogle tilfælde var pantebrevene udstedt direkte til den pågældende. Der var aldrig foretaget salg af pantebreve. Højesteret fandt ikke i de oplyste omstændigheder grundlag for at fastslå, at der var udøvet næringsvirksomhed, der medførte skattepligt af kursgevinsterne. Dommen er kommenteret af Jørgen Trolle i UfR 1973B, s. 309.

Den anden højesteretsdom er UfR 1975. 552H (Hyldahl) (Skd. 35.67), hvor en købmand, der bl.a. var indehaver af 2 detailforretninger inden for manufakturbranchen, havde investeret ledig kapital i pantebreve. I Højesterets dom anføres: »Indstævntes . . . dispositioner over sin kapital har kun undtagelsesvis bestået i køb af tidligere oprettede pantebreve eller lign., men har i næsten alle tilfældene bestået i udlån, for hvilke der direkte til indstævnte som første kreditor udstedtes pantebreve eller andre gældsbeviser, og indstævnte har således haft væsentlig indflydelse på lånedokumenternes nærmere vilkår. Den overvejende del af lånene har haft en stipuleret løbetid på ikke over 3 år, og låneforholdenes karakter - og hyppige anvendelse af klausulen om forfald af lånenes hovedstol ved ejerskifte - har medført, at lånenes faktiske løbetid i det overvejende antal tilfælde er blevet kortere end den stipulerede. Gennem regnskabsårene . . . har den ved lånetransaktionerne indvundne kursgevinst da også været noget større end renteindtægten.

Kursgevinsten findes i hvert fald under disse omstændigheder ikke at være formueforøgelse . . ., men at måtte anses som en del af udbyttet ved en af indstævnte drevet virksomhed med udlån af penge og således i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1 a, at være skattepligtig indkomst.« Dommen er kommenteret af A. Blom-Andersen i UfR 1976B, s.237.

24. I § 3 fastslås det i overensstemmelse med gældende praksis, at ikke nødvendigvis alle fordringer, som den skattepligtige har erhvervet, er omfattet af skattepligten. Formodningen er for, at alle fordringer er omfattet af skattepligten, men der er altså mulighed for at godtgøre, at enkelte fordringer falder uden for næringsskattepligten. Muligheden for at godtgøre dette står åben både for den skattepligtige og for skattemyndighederne. Falder en fordring uden for næringsskattepligten, er den omfattet af minsterentereglen i § 7.

25. AFSMITNING.

Ved bedømmelsen af en eventuel skattepligt af kursgevinster kan det få betydning, fra hvem den skattepligtige har erhvervet pengefordringen. Der er her tale om den såkaldte afsmitning. Afsmitning kan opstå, hvor der er tale om interessefællesskab mellem flere fysiske eller juridiske personer. Selv om en aktionær og dennes selskab er to selvstændige skattesubjekter, kan beskatningsreglerne for aktionæren få betydning for beskatningen af selskabet og omvendt.

Dette er kommet til udtryk i tre højesteretsdomme (UfR 1957.315 H, UfR 1982.578 H og UfR 1985.1072 H). Der er ikke med kursgevinstloven tilsigtet nogen ændring af denne praksis.

26. VEDERLAGSNÆRING § 4.

§ 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1. Skattepligten er dog betinget af, at de driver virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening eller er omfattet af lov om realkreditinstitutter, lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Kapitel 3 13. NÆRINGSBESKATNING.

Kapitel 3

13. NÆRINGSBESKATNING.

Reglerne om næringsbeskatning findes i lovens §§ 2, 3 og 4. Der sondres mellem pengenæring (§§ 2 og 3) og vederlagsnæring (§ 4).

14. PENGENÆRING.

At være næringsskattepligtig af kursgevinster efter §§ 2 og 3 betyder, at man skal medtage kursgevinster og -tab på alle sine pengefordringer, der er omfattet af § 1, ved indkomstopgørelsen.

De tidligere regler om næringsskattepligt af kursgevinster fandtes i statsskattelovens §§ 4-5. Reglerne indebar, at gevinster og tab på den skattepligtiges aktiver kun blev medregnet ved indkomstopgørelsen, hvis aktiverne var bestemt til omsætning med fortjeneste for øje, enten som led i den skattepligtiges erhvervsvirksomhed (næring) eller i øvrigt (spekulation). Disse regler suppleredes af reglerne i ligningslovens § 4, der omfattede en kreds af skattepligtige, der sædvanligvis anbringer så store midler i fordringer, at de også måtte være omfattet af en generel skattepligt af kursgevinster, uanset at de skattepligtige ikke opfyldte betingelserne i øvrigt for næringsbeskatning.

§ 3. Personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, skal medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de driver virksomhed som bankier eller vekselerere. Det samme gælder, hvis de i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 2. Godtgøres det, at en fordring er erhvervet uden for den skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er indgået i denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en sådan fordring.

§ 3 i lov nr. 215 af 23. april 1986 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for obligationer, der udstedes til finansiering af skibe, hvor skibsbygningskontrakt er indgået i 1986 eller 1987 med aftalt levering senest den 31. december 1989.

MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTER, DEN 8. AUGUST 1986

ISI FOIGHEL

/Erik S. M. Hansen

Kapitel 4 KURSGEVINSTORDNINGEN, LOVENS § 7.

Kapitel 4

KURSGEVINSTORDNINGEN, LOVENS § 7.

27. § 7 er den største egentlige nyskabelse i lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld. Efter § 7 er det er krav, at fordringer, som er omfattet af lovens § 1, mindst skal forrentes med en pålydende rente, som ligger tæt på markedsrenten, for at kursgevinsten på fordringen skal være skattefri for kreditor. Denne rentesats, som kaldes mindsterenten, udregnes på grundlag af markedsrenten efter retningslinier, som er omtalt nedenfor i pkt. 41 ff.

Reglerne i § 7 gælder for pengefordringer i danske kroner. For pengefordringer i fremmed valuta gælder reglerne i kursgevinstlovens § 6. Disse regler er beskrevet i pkt. 57-61.

Hvis renten på en fordring opfylder mindsterentekravet, er kursgevinsten på fordringen skattefri for kreditor, medmindre der foreligger næring.

Opfylder fordringen ikke kravet til mindsterenten, skal hele kursgevinsten beskattes, mens der på den anden side ikke er fradrag for kurstab. Kursgevinsten beskattes, uanset om fordringen afstås eller indfries helt eller delvis.

28. Afgørende for om en fordring opfylder kravet til mindsterenten, således at kursgevinsten er skattefri for KREDITOR, er rentens størrelse på tidspunktet for DEBITORS påtagelse af forpligtelsen (stiftelsestidspunktet). Opfylder fordringens rente kravet til mindsterenten på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig forpligtelsen, bliver kursgevinsten skattefri for kreditor, og for en senere erhverver af fordringen.

Beskatning efter § 7 omfatter således kun fordringer, hvis rente på stiftelsestidspunktet er lavere end mindsterenten.

Fordringens rente behøver således kun at opfylde mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet, for at en kursgevinst kan være skattefri. Det er derimod uden betydning, hvorledes renteudviklingen bliver på et senere tidspunkt. Det betyder, at der kan arbejdes med såkaldte blåstemplede og sortstemplede pengefordringer. Betydningen heraf fremgår af pkt. 29-30.

29. Hvis kravet til mindsterenten er opfyldt på stiftelsestidspunktet, bliver fordringen en såkaldt blåstemplet fordring. Det betyder, at kursgevinsten til enhver tid er skattefri for kreditor, medmindre der foreligger næring. Det er således uden betydning, om fordringens rente ikke opfylder kravet til mindsterenten på et senere tidspunkt. Omsættes en blåstemplet fordring på et sådant senere tidspunkt, bevarer fordringen den oprindelige status som blåstemplet, og kursgevinsten vil følgelig også være skattefri for den nye kreditor. Det kan derfor fastslås, at når fordringen ved udstedelsen har opnået status som blåstemplet fordring, bevares denne status som blåstemplet.

30. Hvis fordringen ikke opfylder kravet til mindsterenten på stiftelsestidspunktet, bliver fordringen en såkaldt sortstemplet fordring. Det betyder, at kursgevinsten til enhver tid er skattepligtig hos kreditor. Det er således uden betydning, om fordringens rente kommer til at opfylde kravet til mindsterenten på et senere tidspunkt. Omsættes en sortstemplet fordring på et sådant senere tidspunkt, bevarer fordringen den oprindelige status som sortstemplet, og kursgevinsten vil følgelig også være skattepligtig hos den nye kreditor. Det kan derfor fastslås, at når fordringen ved udstedelsen har fået status som sortstemplet, bevares denne status som sortstemplet.

31. TIDSPUNKTET FOR SKYLDNERENS PÅTAGELSE AF FORPLIGTELSEN (STIFTELSESTIDSPUNKTET).

Som nævnt ovenfor er det afgørende for pengefordringens status som blåstemplet eller som sortstemplet, hvilken pålydende rente pengefordringen bærer på stiftelsestidspunktet. Det er derfor nødvendigt at fastslå, hvad stiftelsestidspunktet er for forskellige fordringer.

Den mest typiske pengefordring er den børsnoterede obligation. Der kan her være tale om statsobligationer, statsgældsbeviser, realkreditobligationer og andre obligationer. Obligationer udstedes ikke mere på papir, men overføres nu elektronisk til registrering på den enkelte obligationskøbers konto i værdipapircentralen.

Ved statsobligationer og statsgældsbeviser er tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen (stiftelsestidspunktet) det tidspunkt, hvor Nationalbanken køber obligationerne af finansministeriet.

Ved realkreditlån er der tale om to skyldforhold. Det ene skyldforhold opstår mellem låntager (debitor) og realkreditinstituttet. Låntager udsteder et pantebrev til realkreditinstituttet for det lån, som låntager optager i realkreditinstituttet. Det andet skyldforhold opstår mellem realkreditinstituttet og de personer, der køber de obligationer, som realkreditinstituttet udsteder for at skaffe låneprovenu til låntager. Obligationskøberne bliver herved långivere (kreditorer). For lån, som afvikles som almindelige obligationslån og ikke som kontantlån, gælder det, at den pålydende rente på pantebrevet fra låntager (debitor) er den samme som den pålydende rente på obligationerne, som realkreditinstituttet udsteder.

Tidspunktet for skyldnerens (låntager, debitor) påtagelse af forpligtelsen er det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagerens konto i værdipapircentralen.

32. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen kan dog fremrykkes i to situationer

Tidspunktet for skyldnerens (låntagers) påtagelse af forpligtelsen kan være fremrykket til det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet modtager en underskrevet anmodning om udbetaling af et tilbudt lån. Det forudsætter dog, at realkreditinstituttet senest samtidig med modtagelsen af udbetalingsanmodningen har modtaget et tinglyst pantebrev uden betydende retsanmærkninger eller modtaget sædvanlig garanti for et sådant pantebrev. Endelig er det en forudsætning, at lånets udbetaling finder sted i umiddelbar tilknytning hertil.

33. Tidspunktet for skyldnerens (låntagers) påtagelse af forpligtelsen kan også være fremrykket, når der er indgået en kurskontrakt mellem låntager og et pengeinstitut eller lignende.

Ved kurskontrakter forstås en kontrakt, der indgås med henblik på sikring af en fremtidig ydelse på nye realkreditlån, der hjemtages på et senere tidspunkt. Kurskontrakten indgås normalt på baggrund af et lånetilbud fra et realkreditinstitut. Ved indgåelsen af kurskontrakten forpligter pengeinstituttet sig overfor låntager (skyldner) til at afregne en obligationspost til en nærmere fastsat kurs. Efter kontraktens indgåelse tiltræder realkreditinstituttet kurskontrakten. Herved påtager realkreditinstituttet sig at levere det aftalte antal obligationer, når betingelserne for låneudbetalingen er opfyldt.

Når der indgås en kurskontrakt, bliver tidspunktet for skyldners (låntager) påtagelse af forpligtelsen anset for at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet bekræfter kurskontrakten. Denne fremrykkelse af tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen ved hjælp af en kurskontrakt får betydning ved ændring af mindsterenten. Ved en forhøjelse af mindsterenten vil obligationerne, der udstedes efter forhøjelsestidspunktet, blive sortstemplede, hvis obligationernes pålydende rente er mindre end mindsterenten. Men hvis der inden forhøjelsestidspunktet er indgået en kurskontrakt, vil de obligationer, der skal udstedes til opfyldelse af kurskontrakten, kunne udstedes (overføres til værdipapircentralen) også efter en forhøjelse af mindsterenten. Realkreditinstitutterne kan altså efter en forhøjelse af mindsterenten fortsat sælge obligationer, der nu ikke opfylder den nye mindsterente, til opfyldelse af allerede indgåede kurskontrakter.

Kurskontrakten mellem pengeinstituttet og låntager kan ophæves, hvis låntageren ikke har mulighed for at gennemføre kontrakten som aftalt, eller andre forhold bevirker, at kontrakten ikke gennemføres indenfor den fastsatte frist. I så fald opgøres forskellen mellem obligationernes værdi til dagskurs og den aftalte terminskurs. Hvis kursniveauet er steget fra kurskontraktens indgåelse til opgørelsestidspunktet, skal låntageren betale kursdifferencen til pengeinstituttet.

Hvis en kurskontrakt forlænges, betragtes dette som indgåelse af en ny aftale. Det betyder, at mindsterenten på fornyelsestidspunktet skal være opfyldt, hvis fordringshaver skal undgå kursgevinstbeskatning.

Efter henstilling fra ressortministerierne har kreditinstitutterne accepteret at stoppe udstedelsen af nye obligationer i en serie, som efter en forhøjelse af mindsterenten ikke længere opfylder kravet til mindsterenten.

34. Efter vedtagelsen af kursgevinstloven og efter ophævelsen af realkreditinstitutternes adgang til at formidle kontantlån kan der opstå vanskeligheder i forbindelse med forhøjelser af mindsterenten. Vanskelighederne kan opstå, hvis der er afgivet et lånetilbud, der efter en forhøjelse af mindsterenten ikke længere opfylder kravet til mindsterenten. I et sådant tilfælde vil det være nødvendigt at afgive et nyt låntetilbud. Er et pantebrev på grundlag af et sådant lånetilbud allerede indleveret til tinglysning, vil en ændring i pantebrevets nominelle rentesats som følge af en ændring af mindsterenten føre til dobbeltekspedition ved tinglysningen. Også i forbindelse med en nedsættelse af mindsterenten kan der opstå vanskeligheder, hvis lånetilbuddet har en pålydende rente på mere end 2 procent-point over den nye mindsterente, idet en eventuel overkurs da skal beskattes efter § 5, stk. 5. Til imødegåelse af de vanskeligheder, der således kan opstå ved skifte i mindsterenten, vil låntager ofte stå sig ved at indgå en kurskontrakt med et pengeinstitut eller lignende og lade realkreditinstituttet bekræfte aftalen. Derved er det muligt at tage hensyn til en ændring i mindsterenten, uden at de på aftaletidspunktet forudsatte betingelser bliver ændret.

35. Ved andre obligationer end kreditforeningsobligationer er tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen det tidspunkt, hvor obligationerne overføres til værdipapircentralen.

36. Ved pantebreve, gældsbreve, købekontrakter og andre fordringer er det datoen for indgåelsen af aftalen, der er tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen. Specielt for sælgerpantebreve vil det ofte være indgåelsen af selve ejendomshandelen (slutsedlens dato), der er tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i slutsedlen.

37. Der indgås ofte aftaler om, at en debitor (skyldner) skal fritages for sin gældsforpligtelse, mod at en anden sættes i debitors sted som ny debitor. Kreditors udsigt til at få fyldestgørelse og dermed fordringens værdi er i høj grad afhængig af debitors evne og vilje til at præstere den skyldige ydelse. Hovedreglen om debitorskifte (skyldnerskifte) er derfor, at debitor ikke uden kreditors samtykke kan sætte en anden i sit sted som ny debitor. Kreditors samtykke forekommer i praksis på to måder, ENTEN således at kreditor godkender, at en bestemt person i overensstemmelse med sin aftale med den hidtidige debitor nu indtræder i hans sted som debitor ELLER således, at kreditor i aftalen med den oprindelige debitor giver et generelt samtykke til, at debitor i fremtiden under visse betingelser overfører sine forpligtelser til en anden.

Debitorskifte, som kan ske uden særlig aftale mellem kreditor og debitor, anses ikke som påtagelse af en ny forpligtelse. Det gælder også for sædvanlige realkreditlån, hvor debitorskifte sker rutinemæssigt uden individuel bedømmelse af kreditværdigheden hos den nye låntager. Ved sådant debitorskifte er det tidspunkt, hvor den oprindelige debitor påtog sig gældsforpligtelsen, fortsat afgørende ved bedømmelsen af, om kravet til mindsterenten er opfyldt. Som eksempel på, at der ved debitorskifte vil være tale om en ny forpligtelse, kan nævnes et privat pantebrev, der bestemmer, at restgælden forfalder ved ejerskifte.

38. Ved afgørelsen af, om en fordring på stiftelsestidspunktet opfylder mindsterentekravet, vil det ikke altid være nok at se på fordringens pålydende rente. Fordringens rente skal nemlig gøres op i forhold til den tilsagte indfrielsessum, således at den pålydende rente svarer til den virkelige forrentning i forhold til den tilsagte indfrielsessum. Renten skal basere sig på mindst en årlig rentetilskrivning.

EKSEMPEL

Det antages, at mindsterenten er 9 pct.

En fordring udstedes med et pålydende på 100 kr. og rente på 12 pct. Det er aftalt, at debitor skal tilbagebetale 150 kr. Kravet efter § 7, stk. 1, er, at den pålydende rente på 12 pct. gøres op i forhold til den tilsagte indfrielsessum på 150 kr. Herved fås, at 12 den pålydende rente reelt er --- = 8 pct. Da mindsterentekravet 150 her i eksemplet er 9 pct., opfylder fordringens pålydende rente på 8 pct. således ikke mindsterentekravet.

39. Fordringens rente skal basere sig på mindst en årlig rentetilskrivning. Hvis den månedlige rente er på f.eks. 1 pct., og hvis denne rente tilskrives restgælden hver måned, vil fordringens pålydende rente i kursgevinstlovens forstand blive anset for at være 12 pct.

Hvis der er tale om en rente på f.eks. 20 pct. med tilskrivning kun hvert andet år, skal renten omregnes, så den svarer til en rente med årlig tilskrivning. Det vil i dette tilfælde svare til en pålydende rente på 9,54 pct. p.a. (helårlig, efterbetalt rente).

40. Selv om en pengefordring på udstedelsestidspunktet ikke opfylder kravet til mindsterenten, er det en forudsætning for beskatning af en kursgevinst, at der rent faktisk kan konstateres en kursgevinst. Det ses ofte i familieforhold, at forældre yder et rentefrit eller lavtforrentet lån til deres børn. Hvis det beløb, som børnene låner, er det samme, som det beløb, der skal tilbagebetales til forældrene, har forældrene ikke opnået nogen kursgevinst, og der vil derfor ikke være noget at beskatte efter kursgevinstloven.

41. BEREGNING AF MINDSTERENTEN.

Mindsterenten beregnes af Københavns Fondsbørs; som udgangspunkt for halvårene januar-juni og juli-december. Mindsterenten for et kommende halvår udregnes på følgende måde: Fondsbørsen opgør dagligt den effektive rente med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier bortset fra indeksobligationer. Ved beregning af mindsterenten for et kommende halvår lægges en periode på 20 børsdage forud for den 15. december eller 15. juni til grund. Børsdage er alle hverdage undtagen lørdage, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Af den dagligt beregnede rente udregnes et simpelt gennemsnit for disse 20 børsdage. Denne gennemsnitsrente ganges med 7/8 og nedrundes til nærmeste hele antal procent-point. Den herved fremkomne rente er mindsterenten for det kommende halve år.

42. Hvis markedsrenten ændrer sig, kan mindsterenten ændres forud for de sædvanlige tidspunkter. Hvis den dagligt beregnede effektive rente i en periode på 10 på hinanden følgende børsdage hver dag er mere end 2 procent-point højere end det gennemsnit, der dannede grundlag for beregningen af den gældende mindsterente, beregnes en ny mindsterente. Den beregnes ved, at der udregnes et simpelt gennemsnit af den effektive rente for de 10 børsdage. Gennemsnittet ganges med 7/8 og nedrundes til nærmeste hele antal procent-point.

EKSEMPEL

Det antages, at den gældende mindsterente er på 9 pct., og at det gennemsnit, der dannede grundlag for mindsterenten, er på 10,40. Hvis der skal ske en ekstraordinær forhøjelse af mindsterenten, skal renten i 10 børsdage i træk hver dag ligge over 12,40.

43. Ved fald i markedsrenten ændres mindsterenten på tilsvarende måde. Dog beregnes der ved fald en ny mindsterente allerede, når den dagligt beregnede effektive rente i en periode på 10 på hinanden følgende børsdage hver dag er mere end 1 procent-point lavere end det gennemsnit, der dannede grundlag for beregningen af den gældende mindsterente.

EKSEMPEL

Det antages, at den gældende mindsterente er på 9 pct., og at det gennemsnit, der dannede grundlag for mindsterenten, er på 10,40. Hvis der skal ske en ekstraordinær nedsættelse af mindsterenten, skal renten i 10 børsdage i træk hver dag ligge under 9,40.

44. Den nye mindsterente gælder fra og med den 10. børsdag efter udløbet af 10 dagesperioden, der danner grundlag for den nye mindsterente. Hvis 10-dagesperiodens sidste dag f.eks. er en torsdag, vil den nye mindsterente i de typiske tilfælde skulle træde i kraft fra og med torsdagen 2 uger senere.

45. For at undgå for hyppige forhøjelser af mindsterenten får en beregnet FORHØJELSE først virkning, når der er gået mindst 20 børsdage fra den sidste ændring af mindsterenten.

En beregnet forhøjelse kan endvidere kun få virkning, hvis der er mindst 20 børsdage til udløbet af halvårsperioden, dvs. til førstkommende 1. januar eller 1. juli.

46. Mindsterenten offentliggøres 5. sidste børsdag forud for den periode, hvori den skal gælde. Offentliggørelsen vil finde sted i Statstidende, i SD-cirkulærer, på børskurslisten og i en række fagblade.

47. MINDSTERENTE FOR VISSE FORDRINGER.

Der findes en del pengefordringer, hvor det på forhånd er aftalt, at den eksisterende restgæld skal pristalsreguleres. Det betyder, at restgælden forhøjes i takt med pristallet eller i takt med et andet indeks. Kursgevinster og kurstab på sådanne indeksregulerede fordringer er hidtil i princippet blevet behandlet på samme måde som andre kursgevinster og kurstab. Efter kursgevinstlovens § 7 skal indeksregulerede fordringer udstedes med en pålydende rente, der opfylder kravet om mindsterenten på udstedelsestidspunktet, sådan som mindsterenten er beregnet efter § 7, stk. 3 og 4. Da indeksregulerede fordringer hidtil netop på grund af indeksopskrivningen af restgælden har haft en relativt lav pålydende rente i forhold til markedsrenten, må det forventes, at indeksregulerede fordringer i fremtiden ikke længere vil blive udstedt. Herfra er der dog nogle undtagelser i lovens § 7, stk. 5.

For indeksregulerede obligationer, der er udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, er mindsterenten 2 1/2 pct. Realkreditinstitutter er de institutter, der efter realkreditloven er godkendt af boligministeren til at yde lån mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer. Det drejer sig om Kreditforeningen Danmark, Nykredit, Byggeriets Realkreditfond og Industriens Realkreditfond. Mindsterenten på 2 1/2 pct. reguleres ikke. Kravet til den pålydende rente betyder, at de nævnte institutter kan udstede indeksregulerede obligationer med pålydende rente på 2 1/2 pct. med den virkning, at indeksopskrivningen og en eventuel kursgevinst er skattefri for kreditor. Der stilles ikke andre krav til disse obligationer i skattemæssig henseende.

48. Efter vedtagelse den 11. april 1986 af ændringslov til kursgevinstloven gælder mindsterenten på 2 1/2 pct. også for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond.

Skattefritagelsen for skibskreditfondens indeksobligationer er tidsbegrænset. Den skal gælde for obligationer, der udstedes til finansiering af skibsbygningskontrakter, der er indgået efter 1. januar 1986 og senest 31. december 1987. Det gælder endvidere, at skibet ifølge kontrakten skal leveres senest 31. december 1989.

49. Mindsterenten på 2 1/2 pct. gælder også for indeksregulerede fordringer, der er udstedt af pengeinstitutter (det vil typisk være indlån). Der stilles dog den betingelse for skattefriheden af indeksreguleringen og en eventuel kursgevinst, at indeksreguleringen fuldt ud følger udviklingen i forbrugerprisindekset, nettoprisindekset eller reguleringsprisindekset, som beregnes af Danmarks Statistik.

Ved kravet »reguleres fuldt ud« efter et af de angivne prisindeks forstås, at der fra pengeinstitutternes side ikke må være fastsat nogen grænse for indeksregulering. Indeksreguleringen skal ubetinget følge den fulde udvikling i et af de nævnte indeks. Det betyder, at hvis det er aftalt, at hovedstolen skal opskrives i takt med f.eks. udviklingen i forbrugerprisindekset, skal opskrivningen ubetinget følge udviklingen i forbrugerprisindekset. Hvis pengeinstituttet praktiserer et loft eller en bund for indeksreguleringen, er betingelsen for skattefrihed hos kreditor ikke opfyldt. Det kan således IKKE være en betingelse i aftalen, at opskrivningen højst skal kunne være på 10 pct., med den virkning, at hvis det anvendte indeks stiger 12 pct., reguleres hovedstolen alligevel kun med 10 pct.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 5, stk. 3, der sikrer, at disse pengeinstitutter kun kan fradrage tab ved indeksregulering under nærmere angivne forudsætninger, jfr. herom pkt. 64.

50. For alle typer af indeksregulerede fordringer (både for dem, hvor mindsterentekravet udregnes efter § 7, stk. 3 og 4 og for dem, hvor mindstekravet efter § 7, stk. 5, er 2 1/2 pct.) gælder, at såvel børskursgevinsten som hele indeksopskrivningen er skattepligtigt afkast, hvis den pågældende fordring ikke opfylder kravet til mindsterenten på stiftelsestidspunktet. Hvis der f.eks. er gevinst på børskursen og tab på indeksreguleringen (eller omvendt), vil kun nettogevinsten skulle beskattes.

51. For variabelt forrentede fordringer finder reglerne i § 7, stk. 1-5, også anvendelse. Variabelt forrentede fordringer kan f.eks. være bankindskud, hvor det er aftalt, at forrentningen af indskuddet skal følge udviklingen i f.eks. markedsrenten. At reglerne i § 7, stk. 1-5, gælder for variabelt forrentede fordringer, betyder, at fordringen på stiftelsestidspunktet skal have en pålydende rente, der opfylder kravet til mindsterenten. Derudover er der nogle specielle betingelser i § 7, stk. 6. På stiftelsestidspunktet skal fordringens rente opgjort i forhold til den tilsagte indfrielsessum opfylde kravet til mindsterenten, for at kursgevinsten skal være skattefri hos kreditor. Efter udstedelsen er skattefriheden af kursgevinsten betinget af, at vilkårene for renteændringer og opsigelse er udformet således, at kursen på fordringen ikke på grund af disse forhold kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Hvorvidt kursen på fordringen vil afvige væsentligt fra indfrielseskursen, beror på en konkret vurdering. Det vil bl.a. være afgørende, efter hvilket kriterium den pålydende rente varierer. Hvis den pålydende rente f.eks. varierer i takt med udviklingen i markedsrenten på tilsvarende fast forrentede fordringer og i øvrigt har en høj grad af sikkerhed samt en relativ begrænset forsinkelse i tilpasningen, vil kursen på fordringen gennem løbetiden være nær indfrielseskursen.

52. Betingelserne ovenfor vil som udgangspunkt gælde for alle variabelt forrentede stats- og realkreditobligationer. Disse obligationer vil uden videre kunne opfylde kravet om, at kursen ikke afviger væsentligt fra indfrielseskursen.

Et problem kan opstå med fordringer, der udstedes løbende. På udstedelsestidspunktet og indtil det tidspunkt, hvor der skal fastsættes en ny pålydende rente og i øvrigt i hver enkelt rentetermin, vil obligationerne blive udstedt med samme pålydende rente. I perioder med kraftig rentestigning kan der derfor opstå den situation, at udstedelsestidspunktets mindsterente for fast forrentede fordringer ikke er opfyldt, fordi den pålydende rente først ændres på et lidt senere tidspunkt. Dette problem vil kun kunne opstå i kortere perioder ad gangen, idet den pålydende rente ændres med en forsinkelse, der med de nuværende låntyper udgør 3 mdr.

Stats- og realkreditobligationer, der reguleres på denne måde, må anses at opfylde mindsterentekravet.

Pantebreve og gældsbreve med en tilsvarende regulering må også anses at opfylde kravet til mindsterenten.

Det skal nævnes, at en fordring, hvis kurs alene på grund af manglende sikkerhed ligger under pari, kan anses for at opfylde betingelsen om ikke at afvige væsentligt fra indfrielseskursen, hvis i øvrigt de nævnte betingelser er opfyldte.

53. Fordringer, for hvilke der på forhånd er aftalt forrentning med forskellige rentesatser for adskilte perioder af løbetiden, kaldes ofte knæklån. Ved disse fordringer skal den forud aftalte rentesats for alle perioder af løbetiden mindst være lig med den mindsterente, der er gældende ved stiftelsen. I modsat fald er kursgevinsten skattepligtig.

54. Ved udbyttegivende gældsbreve opnår kreditor ret til en rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af virksomhedens indtjening. De udbyttegivende gældsbreve er også omfattet af kursgevinstloven. Sådanne fordringer skal opfylde kravet til mindsterenten, for at en eventuel kursgevinst er skattefri.

For at sådanne gældsbreve kan anses for at opfylde mindsterentekravet, skal den til en hver tid gældende rente opfylde mindsterenten på stiftelsestidspunktet.

Dette krav kan opfyldes ved i gældsbrevet at fastsætte en minimumsrente, der svarer til mindsterenten på udstedelsestidspunktet.

55. Gevinst og tab ved afståelse af konvertible obligationer beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jfr. § 8 i samme lov.

Konvertible obligationer er imidlertid i visse tilfælde omfattet af mindsterentereglen i kursgevinstlovens § 7. De tilfælde, hvor konvertible obligationer er omfattet af mindsterentereglen, er de tilfælde, hvor avancen efter aktieavancebeskatningslovens regler ikke skal medregnes til den almindelige indkomst.

Efter aktieavancebeskatningsloven beskattes gevinster og tab på konvertible obligationer på følgende måder

a) Almindelig skattepligtig indkomst efter reglerne om næring, uanset ejertid,

b) almindelig skattepligtig indkomst ved afståelse indenfor 3 års ejertid,

c) særlig indkomstskattepligt for hovedaktionærer ved afståelse EFTER 3 års ejertid og endelig

d) skattefrihed for andre ved afståelse EFTER 3 års ejertid.

De nye regler rammer kun tilfældene c) og d), hvor en konvertibel obligation indfries af selskabet eller afstås til anden side. At en konvertibel obligation i tilfælde d) er omfattet af kursgevinstlovens § 7 betyder, at man skal have fastslået, om den konvertible obligation opfyldte mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet, dvs. om den kan betegnes som blåstemplet. Opfylder den konvertible obligation kravet til mindsterenten, vil beskatning ikke finde sted efter kursgevinstlovens § 7, og i tilfælde d) vil kursgevinsten således være skattefri. Opfylder den konvertible obligation ikke kravet til mindsterenten, vil en kursgevinst, der opnås i tilfælde d), blive beskattet efter kursgevinstlovens § 7.

Også i tilfælde c) skal det fastslås, om den konvertible obligation opfyldte kravet til mindsterenten på udstedelsestidspunktet. Opfylder den konvertible obligation kravet til mindsterenten, vil beskatning ikke finde sted efter kursgevinstlovens § 7. Kursgevinsten vil derimod være undergivet beskatning som særlig indkomst som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Opfylder den konvertible obligation ikke kravet til mindsterenten, vil en kursgevinst, der opnås i tilfælde c), blive beskattet efter kursgevinstlovens § 7. Det er ikke meningen, at en dobbeltbeskatning skal finde sted både efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven. I tilfælde, hvor en kursgevinst skal beskattes efter kursgevinstloven, bortfalder beskatning som særlig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven derfor.

Hvis der bliver tale om at beskatte kursgevinsten på konvertible obligationer, fordi mindsterentekravet ikke har været opfyldt på stiftelsestidspunktet, skal opgørelsen af avancen foretages efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det vil for hovedaktionærers vedkommende sige efter gennemsnitsmetoden og for de almindelige aktionærers vedkommende efter aktie-for-aktie-metoden.

Konvertering af obligationer til aktier har i overensstemmelse med de hidtil gældende regler ingen skattemæssige konsekvenser.

§ 4 omhandler de tilfælde, hvor fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag, dvs. fordringen er erhvervet som vederlag for varer, tjenesteydelser m.v. Den skattemæssige behandling af gevinster og tab på sådanne fordringer ændres ikke. Kursgevinster og -tab på sådanne fordringer skal derfor som hidtil medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog gælder med hensyn til renter stadig reglerne i ligningslovens § 5 A.

Som eksempel herpå kan nævnes situationen, hvor en håndværksmester, der som delvist vederlag for et hus, som han har opført, modtager et sælgerpantebrev. Kursgevinsten eller -tabet skal da medregnes ved indkomstopgørelsen. En forhandler, der sælger varer på kredit vil tilsvarende få fradrag for tab på sin fordring på købesummen, hvis køberen ikke betaler.

Bestemmelsen gælder også lønmodtageres krav på løn. Hvis en lønmodtager har optjent løn for en periode, men lønnen ikke betales f.eks. på grund af arbejdsgiverens konkurs, vil lønmodtageren ikke blive beskattet af den optjente lønfordring, når fordringen viser sig at været tabt.

Tilsvarende kan ejeren af et sælgerpantebrev, der har indtægtsført en forfalden rente, som ikke bliver betalt, og som senere ved tvangsauktion ikke bliver dækket, fradrage det endeligt konstaterede tab på rentefordringen, selv om der ikke er fradragsret for tabet på restgælden på pantebrevet.

De anførte tilfælde, kan alle ses som udslag af næringsbeskatningens principper, omend man ikke sædvanligvis vil omtale f.eks. rentefordringen som en »fordring erhvervet i næring«.

Det fastslås i bestemmelsen, at gevinster og tab på børsnoterede obligationer, der er modtaget som skattepligtigt vederlag, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er her blot tale om, at der vælges et atypisk betalingsmiddel, men der er i øvrigt ikke nogen usikkerhed om værdien ved modtagelsen.

Når børsnoterede obligationer ikke omfattes af næringsbeskatningen efter § 4, er de omfattet af mindsterentereglen i § 7.

§ 4. Gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, og som den skattepligtige har erhvervet som vederlag i næring, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens §§ 4-6. Dette gælder dog ikke gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af børsnoterede obligationer.

Kapitel 5 OPHÆVELSE AF SPEKULATIONSBESKATNINGEN.

Kapitel 5

OPHÆVELSE AF SPEKULATIONSBESKATNINGEN.

56. Ifølge § 10, stk. 1, ophæves spekulationsbeskatningen for kursgevinster fra og med indkomståret 1987. Til udgangen af indkomståret 1986 er det altså muligt for alle skattepligtige, som ikke er omfattet af næringsbeskatningsreglerne i kursgevinstlovens §§ 2 - 3 eller ligningslovens § 4, at blive spekulationsbeskattet af en opnået afståelsesgevinst eller opnå et tabsfradrag. Dette gælder for alle fordringer, der afhændes senest i indkomståret 1986. Det er således uden betydning, om fordringen er erhvervet før den 2. oktober 1985, eller om fordringen er erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere.

§ 5, stk. 5, har dog virkning for gældsforpligtelser, der påtages den 11. december 1985 eller senere.

Der er fastsat særlige overgangsregler i § 10, stk. 9, for de næringsskattepligtige selskaber m.v., der efter de hidtidige regler ikke generelt har skullet medregne kursbevægelser på skyldnersiden.

Disse skattepligtige har mulighed for at vælge hvilken værdi, der skal anvendes ved indkomstopgørelsen. Der kan vælges mellem værdien ved forpligtelsens påtagelse, værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

Skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, det vil navnlig sige realkreditinstitutter, kan vælge mellem værdien ved forpligtelsens påtagelse, værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

De skattepligtige kan ikke frit vælge for hver enkelt gældspost, men skal vælge det samme tidspunkt for alle gældsposter.

SKATTEDEPARTEMENTET, DEN 9. OKTOBER 1986

JENS ROSMAN

/Erik S. M. Hansen

§ 5. Gevinst og tab, som en skyldner realiserer ved frigørelse for forpligtelser ifølge fordringer, som omfattes af § 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de skattepligtige, der omfattes af § 2, jfr. dog § 5, stk. 3-5.

Stk. 2. For øvrige skattepligtige gælder § 5, stk. 4-5, og § 6, stk. 1, samt statsskattelovens §§ 4-6.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan de skattepligtige, som omfattes af § 2, ikke fradrage tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 4. Uanset stk. 1 og stk. 2 kan de skattepligtige, som omfattes af §§ 2-3, ikke fradrage tab som følge af indfrielser af egne udstedte obligationslån, indlånsbeviser, pantebreve og andre gældsbreve samt ansvarlig indskudskapital m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvor indfrielsen sker til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien ved forpligtelsens påtagelse. Dette gælder dog kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 7, stk. 3 og stk. 4, på tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen.

Stk. 5. Hvis en fordring, som omfattes af § 1, stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen overstiger det beløb, som skyldneren skal indfri, skal skyldneren medregne denne gevinst ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1 og stk. 2, 4. og 5. pkt., anvendes ikke. En skyldners overtagelse af en forpligtelse betragtes efter 1. pkt. ikke som stiftelse af en ny forpligtelse, når vilkårene for forpligtelsen i øvrigt forbliver uændrede. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis fordringen ved skyldnerens påtagelse af forpligtelsen er forrentet med indtil 2 procent-point over mindsterenten efter § 7 og fordringshaveren er et af de i § 7, stk. 5, 1. pkt., nævnte institutter.

Kapitel 6 FORDRINGER OG GÆLD I FREMMED VALUTA.

Kapitel 6

FORDRINGER OG GÆLD I FREMMED VALUTA.

57. Reglen i § 6 omfatter fordringer i fremmed valuta, det vil sige fordringer i fremmed mønt. Fordringer, der alternativt lyder på en fremmed valuta og på danske kroner efter fordringshaverens valg, anses for en fordring i fremmed valuta.

ECU-obligationer anses som fordringer i fremmed valuta.

Eurokroneobligationer (obligationer, der lyder på danske kroner, men som udstedes i udlandet) er fordringer i danske kroner, og omfattes ikke af § 6, men af § 7.

Samtlige kurssvingninger indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såvel kursgevinster og -tab på grund af valutakurssvingninger som kursgevinster og -tab på grund af børskurssvingninger indgår i beregningsgrundlaget.

58. Selskaber skal generelt medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder for skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. Hos selskaber antages fordringen eller gælden altid at have erhvervsmæssig tilknytning. Der skal ikke foretages en bedømmelse af, om der foreligger en erhvervsmæssig tilknytning. Det er derfor underordnet, hvilket formål selskabet har haft med låntagningen.

Selskabet kan f.eks. således have fradragsret for et tab på et lån i fremmed valuta, der er optaget til underkurs. Fradragsadgangen kan dog være begrænset efter § 5, stk. 4, hvis der er tale om et næringsskattepligtigt selskab.

For andre skattepligtige, dvs. personer, medregnes gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis det godtgøres af ligningsmyndighederne eller den skattepligtige, at fordringen eller gælden har erhvervsmæssig tilknytning.

59. Personer, for hvem FORDRINGEN ikke har erhvervsmæssig tilknytning, skal medregne GEVINST ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis fordringens pålydende rente på ERHVERVELSESTIDSPUNKTET er lavere end mindsterenten.

Erhvervelsestidspunktet anses som det tidspunkt, hvor fordringshaveren efter almindelige formueretlige principper har erhvervet ejendomsretten til fordringen. Det vil for eksempel være handelsdagen ved børshandler. Ved arv anses erhvervelsestidspunktet dog som udlægstidspunktet i tilfælde, hvor udlægsmodtageren ikke indtræder i afdødes skattemæssige stilling (succederer) efter kildeskattelovens regler.

Fordringens skattemæssige status er i modsætning til fordringer i danske kroner ikke afgjort en gang for alle, men beror på, om mindsterenten på erhvervelsestidspunktet er opfyldt. Der kan altså IKKE arbejdes med begreberne blåstemplede eller sortstemplede fordringer. Tab er ikke fradragsberettiget. En børskursgevinst på en fordring i fremmed valuta, der ikke har opfyldt mindsterentekravet på erhvervelsestidspunktet, kan dog modregnes i et valutakurstab (og omvendt). Der skal således anvendes et nettoprincip ved opgørelsen.

Gevinst på konvertible obligationer i fremmed valuta medregnes ligeledes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis fordringen ikke har opfyldt mindsterentekravet på erhvervelsestidspunktet.

60. Ministeren for skatter og afgifter har besvaret et spørgsmål fra folketingets skatte- og afgiftsudvalg om den skattemæssige behandling af gevinster og tab på terminshandel med udenlandsk valuta, når sådanne handler foretages af privatpersoner i enkeltstående tilfælde, på følgende måde (Folketinget 1985-1986, spørgsmål nr. 53 (alm.del - bilag 12))

»Privatpersoners valutaterminsforretninger indgås med pengeinstitutter eller andre autoriserede valutahandlere. Valutaterminsforretningerne går ud på, at en bestemt udenlandsk valuta købes eller sælges til en bestemt kurs til levering på et fastsat fremtidigt tidspunkt. Kursen på dette tidspunkt vil være afgørende for, om den pågældende har haft en gevinst eller et tab på terminsforretningen.

I praksis anser ligningsmyndighederne sådanne valutaterminsforretninger for en art væddemålskontrakter. Dette indebærer, at en eventuel kursgevinst er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra f, mens et eventuelt kurstab ikke er fradragsberettiget. Synspunktet væddemålskontrakt vil antagelig ikke kunne gøres gældende i de tilfælde, hvor valutaterminsforretningen er indgået for at dække en valutakursrisiko, som den pågældende er udsat for i anden sammenhæng. Dette vil således kunne bevirke, at valutaterminsforretningen skatteretligt set må bedømmes i sammenhæng med det arrangement, som terminsforretningen dækker. Den skatteretlige bedømmelse af valutaterminsforretningen må da følge de skatteretlige regler, som gælder for arrangementet.

Det afhænger af den enkelte valutaterminsforretnings karakter, om der foreligger en sådan sammenhæng.«

Ovenstående synspunkter må antages også at finde anvendelse ved virksomheders valutaterminsforretninger.

61. Oversigt over § 6.

§ 6. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, i selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. For andre skattepligtige medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det godtgøres, at fordringen eller gælden har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 2. Gevinst på fordringer i fremmed valuta, der ikke omfattes af stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis fordringens pålydende rente på erhvervelsestidspunktet er lavere end mindsterenten efter § 7.

Stk. 3. Stk. 2 omfatter konvertible obligationer, uanset tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, for så vidt gevinst og tab ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., eller for så vidt afståelsessummen ikke beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B.

Kapitel 7. BESKATNINGEN VED FRIGØRELSE FOR EN GÆLDSFORPLIGTELSE.

Kapitel 7.

BESKATNINGEN VED FRIGØRELSE FOR EN GÆLDSFORPLIGTELSE.

62. Anvendelsesområdet for § 5 er gevinst og tab, som en skyldner (låntager, debitor) realiserer ved frigørelse for en gældsforpligtelse. Herved forstås den omstændighed, at gældsposten ophører. Det kan f.eks. være ved indfrielse (opfyldelse), præklusion, forældelse, gældssanering eller akkord.

Der er ikke ved kursgevinstloven tilsigtet nogen ændring af den hidtil gældende praksis ved akkord eller gældssanering.

EKSEMPEL

En skattepligtig person eller et selskab m.v. vil indfri et prioritetslån i en ejendom, eventuelt med henblik på et salg af ejendommen. Men henblik herpå opkøbes obligationer. Obligationerne opkøbes imidlertid på grund af markedsforholdene til en kurs, der er lavere end den kurs, som lånet skal indfries til. Opkøbet sker f.eks. til kurs 50, mens lånet skal indfries til kurs 100. § 5 tager stilling til, om gevinsten, dvs. forskellen mellem anskaffelseskursen for obligationerne og indfrielsen (i dette eksempel 50 kurspoint), er skattepligtig.

63. Som udgangspunkt er det kun de skattepligtige, der omfattes af § 2, der skal medregne alle kursbevægelser på såvel fordringshaversiden som skyldnersiden. Det gælder således de selskaber m.v., der er næringsskattepligtige efter § 2. Det vil f.eks. sige pengeinstitutter, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter m.v.

Selskaber m.v., der ikke er næringsskattepligtige efter § 2, og personer, omfattes af de særlige regler i § 5, stk. 4-5, § 6, stk. 1, og af bestemmelserne i statsskattelovens §§ 4-6.

Statsskattelovens §§ 4-6 indeholder hjemlen for beskatning af kursgevinst, som en debitor kan opnå ved, at gælden indfries til underkurs. Hjemlen til fradrag for et kurstab, der skyldes f.eks. en kursstigning findes i statsskattelovens § 6. Udgangspunktet er, at kursgevinst og -tab på gæld ikke påvirker den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke, hvis låntagningen/indfrielsen sker som led i næring, eller hvis der ved låntagning eller indfrielse kan siges at være realiseret en spekulationsgevinst. Disse retningslinier gælder også for ikke-næringsskattepligtige selskabers m.v. og personers låntagning. Udgifterne anses som formuetab, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, medmindre kurstabet har en klar karakter af omkostning. Kurstabet kan i så fald anses som en driftsudgift, der er fradragsberettiget efter § 6 a i statsskatteloven.

Udgangspunktet om, at kursgevinst på gæld ikke påvirker den skattepligtige indkomst, gælder også i den situation, hvor låntageren f.eks. opkøber obligationer, der ikke opfylder mindsterentekravet med henblik på indfrielse af en obligationsgæld.

Opkøbet er dog principielt også omfattet af § 7, selv om opkøbet sker med henblik på frigørelse for en gældsforpligtelse. Der vil dog ikke være nogen gevinst at beskatte i de tilfælde, hvor værdien af de købte obligationer ikke stiger inden videreoverdragelsen til realkreditinstituttet. Er der derimod en værdistigning, kan denne for så vidt være skattepligtig efter § 7. Værdistigningen på obligationerne vil dog blive neutraliseret af et tilsvarende tab hos låntager. Stigningen af værdien på obligationen vil således modsvares af en tilsvarende stigning i gældsbyrden på den del af lånet, der indfries med obligationen. Der vil derfor ikke være nogen nettoindkomst til beskatning. Det forudsætter dog, at der er den fornødne nære sammenhæng mellem obligationskøbet og indfrielsen.

64. BEGRÆNSET FRADRAGSRET FOR NÆRINGSSKATTEPLIGTIGE.

Der er som efter de hidtil gældende regler (ligningslovens § 4, stk. 3-4) begrænsninger i de næringsskattepligtige selskabers m.v. adgang til at fratrække tab på skyldnersiden. Der er fastsat begrænsninger i § 5, stk. 3 og 4.

De næringsskattepligtige selskaber m.v. kan efter § 5, stk. 3, ikke fradrage tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglen tager sigte på pengeinstitutter, der modtager indlån og foretager udlån. Pengeinstitutter, der både har gæld og fordringer, der indeksreguleres, berøres ikke af fradragsbegrænsningen. Det forudsætter dog, at tab ved indeksregulering af gæld kan rummes indenfor gevinster ved indeksregulering på fordringer efter samme indeks.

65. I § 5, stk. 4, opretholdes reglen i ligningslovens § 4, stk. 4, hvorefter næringsskattepligtige selskaber m.v. ikke kan fradrage tab ved indfrielse af egne udstedte obligationslån m.v., hvor indfrielsen sker til en forudfastsat overkurs.

Reglen forudsætter, at det er fastsat på stiftelsestidspunktet, at lånet tilbagebetales med et større beløb end låneprovenuet.

Fradragsbegrænsningen gælder endvidere kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten.

Obligationsudstederen kan derfor fradrage kurstabet, hvis den pålydende rente ikke opfylder mindsterentekravet.

Formålet med bestemmelsen er som hidtil at modvirke den asymmetri, der opstår, såfremt obligationsudstederen kan fradrage kurstab på gæld, hvor de tilsvarende kursgevinster hos långiveren (kreditor) er skattefri. Mindsterentereglen indebærer, at gevinster på obligationer, der opfylder mindsterentekravet, er skattefri for en obligationsejer, der ikke er næringsskattepligtig. Obligationsudstederen har derfor ikke fradragsret for kurstabet, når mindsterentekravet er opfyldt.

Fradragsadgangen for kurstab ved indfrielse af egne udstedte obligationslån m.v. til en forud aftalt overkurs afhænger således af obligationens pålydende rente på udstedelsestidspunktet.

EKSEMPEL

Det antages, at mindsterenten er 9 pct. p.a.

Et næringsskattepligtigt selskab m.v. eller en næringsskattepligtig person udsteder et obligationslån til kurs 100 og tilsiger indfrielse til kurs 150.

Kurstabet på de 50 kurspoint er fradragsberettiget, hvis obligationens pålydende rente udregnet efter reglerne, som beskrevet i pkt. 38, er 8 pct. p.a. Den pålydende rente skal således opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum, der i dette tilfælde er 150.

Tabet er derimod ikke fradragsberettiget, hvis obligationens pålydende rente udregnet på samme måde er 9 pct. p.a.

Reglen gælder også for næringsskattepligtige personer, dvs. vekselerere.

Reglen i § 5, stk. 4, gælder også i de tilfælde, hvor der er tale om et kurstab på et erhvervsmæssigt lån i fremmed valuta, og tabet skyldes indfrielse til en forud fastsat overkurs. Der henvises i øvrigt til pkt. 58.

66. OVERKURSREGLEN I § 5, STK. 5.

Reglen skal modvirke den skattemæssige interesse i udstedelse af fordringer med en pålydende rente langt over markedsrenten, hvor låntager til gengæld skal indfri gælden med et mindre beløb end det, der er lånt. Fordringerne udstedes til kurser over pari. Ved sådanne lånearrrangementer opnår låntageren (skyldner, debitor) en kursgevinst, der ville være skattefri for en låntager, der ikke generelt skal medregne gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skatteplitige indkomst. Det tab, som långiveren (fordringshaver, kreditor) konstaterer ved indfrielse - svarende til låntagers gevinst - er fradragsberettiget under forudsætning af, at långiveren generelt skal medregne gevinst og tab på fordringer. Sådanne lånearrangementer bliver uinteressante, når långivers tabsfradrag modsvares af en skattepligtig gevinst hos låntageren.

67. Anvendelsesområdet for § 5, stk. 5, er fordringer, der stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på stiftelsestidspunktet overstiger det beløb, som fordringen skal indfries til. Det vil typisk sige, at der optages et lån med rente over markedsrenten, hvor låntager til gengæld skal indfri gælden med et mindre beløb end det, der er lånt. Hvis dette er tilfældet, skal der ske beskatning af den gevinst, som låntageren opnår ved optagelsen.

Det afgørende er, om kursværdien på stiftelsestidspunktet er højere end indfrielseskursen.

Kursværdien af pantebreve, gældsbreve o.lign. må tage udgangspunkt i den kurs, som fordringen kan forventes at ville indbringe ved salg på det frie marked. Kursen må således ansættes efter et skøn ud fra en vurdering af rentefod, løbetid, sikkerhed og vilkårene i øvrigt. En fordring med en rentefod tæt på markedsrenten, kort løbetid og en høj grad af sikkerhed vil have en kurs nær pari. § 5, stk. 5, vil ikke finde anvendelse, alene fordi fordringen er forrentet med en høj rente. Hvis sikkerheden er tvivlsom, vil kursen således blive påvirket i nedadgående retning.

Det må i øvrigt antages, at lån, der kan opsiges af låntageren med sædvanligt varsel (3 eller 6 mdr.) til indfrielse til pari, ikke kan have en kursværdi over pari.

Kursværdiansættelsen af sædvanlige sælgerpantebreve KAN finde sted ved anvendelse af det eksisterende tabelmateriale for kontantomregning, som i forvejen anvendes ved afståelse af fast ejendom. Statsskattedirektoratet udsender dette tabelmateriale hvert kvartal. Kurser på traditionelle sælgerpantebreve, der fastsættes med udgangspunkt heri, og som er under 100, vil ikke blive anfægtet af ligningsmyndighederne. Det tabelmateriale, der er offentliggjort senest 14 dage før fordringens stiftelsestidspunkt skal anvendes.

Eventuelt kan en kursværdi beregnet af et vekselererfirma eller pengeinstitut benyttes.

En skyldners overtagelse af en forpligtelse betragtes ikke som stiftelse af en ny forpligtelse, når vilkårene for forpligtelsen i øvrigt forbliver uændrede.

68. Der er fastsat en særlig undtagelse, der gælder låntagers gevinst på fordringer, der er udstedt til et realkreditinstitut med en pålydende rente, der på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, er forrentet med indtil 2 procent-point over mindsterenten.

Denne særregel betyder, at låntager ikke skal beskattes af en overkursgevinst, der skyldes, at den pålydende rente ligger i intervallet mellem mindsterenten og 2 procent-point derover.

Særreglen er fastsat for at tage hensyn til realkreditinstitutternes behov for at afvikle låneudbetalingen på basis af obligationer med en kurs tæt på pari. Endvidere kan der forekomme tilfælde, hvor mindsterenten ved et markedsrentefald ikke er faldet tilstrækkeligt hurtigt med ned.

Særreglen gælder for de institutter, der er nævnt i § 7, stk. 5, 1. pkt. Det vil sige, at den omfatter Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og institutter, der er omfattet af begrebet danske realkreditinstitutter. Dette begreb dækker over de institutter, der efter realkreditloven er godkendt af boligministeren til at yde lån mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer. Det drejer sig om Kreditforeningen Danmark, Nykredit, Byggeriets Realkreditfond og Industriens Realkreditfond.

Det er forholdene på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, der er afgørende for, om særreglen finder anvendelse. Der henvises til pkt. 31-37, der nærmere gør rede for, hvornår skyldneren anses at have påtaget gældsforpligtelsen.

69. Låntageren er skattepligtig af forskellen mellem den pålydende hovedstol og kursværdien på stiftelsestidspunktet. Opgørelsesreglen i § 8 finder IKKE anvendelse.

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor skyldneren - låntageren - påtager sig forpligtelsen.

Ved pantebreve, gældsbreve og købekontrakter anses tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen for det tidspunkt, hvor skylderklæringen er afgivet og overgivet til långiver. Det vil KUNNE være datoen for skyldnerens underskrift på dokumentet. Ved sælgepantebreve vil det ofte være slutsedlens dato, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i slutsedlen. Der henvises i øvrigt til pkt. 31-37.

Skattepligten indtræder på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, selv om gevinsten først i realiteten indtjenes i forbindelse med lånets afvikling. Den indtræder endvidere kun, såfremt det er aftalt ved gældsforholdets stiftelse, at låntageren skal tilbagebetale et mindre beløb. Der indtræder derfor ikke skattepligt i de tilfælde, hvor låntageren på grund af ændringer i rente- og dermed kursniveau har kunnet opkøbe fordringen eller indfri den til en lavere kurs end ved udbetalingen.

70. Oversigt over § 5.

--------------------------------------------------------------------- Anvendelsesområde Gevinst og tab ved ophør af gældsposter --------------------------------------------------------------------- Hvilke skattepligtige Nærings- skal generelt medregne skattepligtige sådanne gevinster og tab selskaber m.v. --------------------------------------------------------------------- Er der begrænsninger I § 5, stk. 3 og stk. 4, i næringsskattepligtige selskabers m.v. adgang til at fradrage tab --------------------------------------------------------------------- Er der begrænsninger I § 5, stk. 4, i næringsskattepligtige personers adgang til at fradrage tab --------------------------------------------------------------------- Hvilke regler gælder for § 5, stk. 5, ikke-næringsskattepligtige § 6, stk. 1, og selskaber m.v. statsskattelovens og personer §§ 4-6. ---------------------------------------------------------------------

§ 7. Gevinst ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af fordringer, som omfattes af § 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lavere end mindsterenten efter stk. 3-5 på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, jfr. stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis gevinsten omfattes af §§ 2-4 og § 6. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.

Stk. 2. En skyldners overtagelse af en forpligtelse betragtes efter stk. 1 ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, når forpligtelsens overgang kan gennemføres uden særlig godkendelse fra fordringshaveren.

Stk. 3. Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jfr. dog stk. 4. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procent-point. Mindsterenten offentliggøres 5. sidste børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.

Stk. 4. Er den effektive obligationsrente, jfr. stk. 3, 3. pkt., i 10 på hinanden følgende børsdage mere end 2 procent-point højere eller 1 procent-point lavere end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets mindsterente, beregnes mindsterenten efter stk. 3, 4. pkt., på grundlag af et simpelt gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 3, 2. pkt. Den således beregnede mindsterente er gældende for perioden fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter stk. 3 eller efter 1. og 2. pkt. får tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest forudgående ændring af mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.

Stk. 5. Mindsterenten er 2 1/2 pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark samt for obligationer med fuld indeksregulering eller med begrænset indeksregulering svarede til den del af den årlige prisstigning, som ikke overstiger en grænse, der mindst udgør 6 pct. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter, og som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks, nettoprisindeks eller reguleringsprisindeks.

Stk. 6. En fordring med variabel rente omfattes af stk. 1-5. En sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Stk. 7. Stk. 1-6 omfatter konvertible obligationer, for så vidt gevinst og tab ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., eller for så vidt afståelsessummen ikke beskattes som almindelig indkomst efter ligninglovens § 16 B.

Kapitel 8 OPGØRELSE M.V.

Kapitel 8

OPGØRELSE M.V.

71. Gevinst og tab medregnes som hidtil ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet). Det vil sige ved afståelse, indfrielse, opgivelse m.v.

Ved AFSTÅELSE af fordringen forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om den stedfundne disposition har haft frivillig eller tvangsmæssig karakter. Reglerne gælder derfor også for fordringer, der overdrages ved f.eks. salg, bytte, gave, arveforskud og kreditorforfølgning.

Ved en fordringshavers død anses fordringen dog kun for afstået af boet, hvis den efterlevende ægtefælle, arving eller legatar ikke indtræder i afdødes skattemæssige stilling (succederer) efter kildeskattelovens regler.

Ved INDFRIELSE forstås enhver disposition, der bevirker en nedsættelse af fordringens restgæld (afdrag), eller som bevirker, at fordringen ophører. Det kan f.eks. være fordringens opfyldelse, opgivelse eller forældelse. Reglerne omfatter også erstatnings- eller forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring.

Kursgevinstloven tilsigter i øvrigt IKKE en ændring i den gældende praksis med hensyn til nedskrivning på debitorer.

72. Ligningsrådet kan give tilladelse til, at der anvendes en anden opgørelsesmåde f.eks. et lagerprincip. Ved lagerprincippet medregnes ikke-realiserede værdisvingninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Værdiansættelsen sker efter kursværdien på statustidspunktet, og fortjeneste og tab ved salg beregnes ud fra den kursværdi, der var gældende ved sidste status.

Skattepligtige, der har fået ligningsrådets tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde, kan kun ændre opgørelsesprincip efter ny tilladelse.

De skattepligtige, der har fået ligningsrådets tilladelse til at anvende et andet opgørelsesprincip, bevarer denne tilladelse, jfr. § 10, stk. 7.

Ligningsrådet kan dog bestemme, at gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta skal opgøres på samme måde, uanset om gevinst og tab skyldes valutakursændringer eller andre ændringer i værdien.

73. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem på den ene side anskaffelsessummen og på den anden side afståelsessummen eller indfrielsessummen.

Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Anskaffelsessummen for konvertible obligationer opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige efter aktie-for-aktie-metoden for almindelige aktier. Hovedaktionærer, der afstår den konvertible obligation efter 3 års ejertid skal dog opgøre fortjenesten efter en gennemsnitsmetode.

Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem på den ene side forpligtelsens værdi ved påtagelsen og på den anden side værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

74. Ved delvis indfrielse, det vil sige afdrag, opgøres gevinst og tab som forholdet mellem

indfrielsessum - anskaffelsessum -------------------------------- x afdrag indfrielsessum

EKSEMPEL

Det antages, at en fordring på 100.000 kr. er købt for 50.000 kr., og at der betales et årligt afdrag på 5.000 kr.

100.000 - 50.000 ---------------- x 5.000 100.000

Det vil sige, at den skattepligtige kursgevinst udgør

50.000 ------- x 5.000 = 2.500 kr. 100.000

Ved afståelse af obligationer (herunder udtrækning), der er registreret på samme konto indenfor samme fondskode anvendes et first in first out princip. Det vil sige, at de først erhvervede anses for de først afståede.

Reglen i § 8, stk. 3, er ikke til hinder for, at ligningsrådet giver tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde. Ligningsrådet kan f.eks. give tilladelse til at anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige obligationer i en enkelt fondskode i stedet for hvert enkelt obligations anskaffelsessum.

75. Overdragelse og erhvervelse af en fordring ved gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse eller anskaffelse.

Som anskaffelsessum anvendes værdien, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat. Hvis overdragelsen ikke er gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig anvendes værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Indskud af en fordring i en opsparing i pensionsøjemed sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anvendes værdien på indskudstidspunktet. Udlodning sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 8. Gevinst og tab, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Ligningsrådet kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra ligningsrådet.

Stk. 2. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelses- eller indfrielsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb. Anskaffelsessummen for de i § 6, stk. 3, og § 7, stk. 7, omhandlede konvertible obligationer opgøres dog efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Gevinst og tab som nævnt i § 5 opgøres som forskellen mellem forpligtelsens værdi ved påtagelse af forpligtelsen og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Stk. 3. Ved afståelse af obligationer, som er registreret i Værdipapircentralen på samme konto inden for samme fondskode, betragtes de først erhvervede obligationer som de først afståede.

Kapitel 9 IKRAFTTRÆDEN.

Kapitel 9

IKRAFTTRÆDEN.

76. Kursgevinstloven har som udgangspunkt virkning fra og med indkomståret 1986. Der findes dog en række forskellige overgangsregler, der er beskrevet i det følgende.

77. For skattepligtige, der bliver omfattet af § 2 uden tidligere at have været omfattet af næringsbeskatning af fordringer, findes der overgangsregler i § 10, stk. 8.

78. Med indførelsen af fondsbeskatningsloven vil nye skattepligtige først og fremmest være en afgrænset kreds af institutioner, der er omfattet af lov om realkreditinstitutter eller omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Kredsen af skattepligtige her er velafgrænset, idet udøvelsen af de pågældende funktioner kræver godkendelse.

Som nævnt bliver disse skattepligtige først skattepligtige fra og med indkomståret 1987, og næringsbeskatning efter § 2 får derfor først betydning for denne kreds fra og med indkomståret 1987.

På tidspunktet for næringsskattepligtens indtræden skal der foretages en opgørelse af den skattepligtiges beholdning af fordringer.

Som hos andre opgøres gevinster og tab på grundlag af anskaffelsessummen og afståelsessummen eller indfrielsessummen, jfr. § 8, stk. 2, 2. pkt. De nye næringsskattepligtige kan dog i stedet for anskaffelsessummen vælge at benytte værdien af fordringerne ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986, jfr. § 10, stk. 8.

Hvis den skattepligtige vælger at bruge en af de to angivne datoer som opgørelsesdato i stedet for datoen for anskaffelsen, skal den skattepligtige vælge samme dato for alle sine fordringer. Der kan således ikke vælges en dato fordring for fordring.

79. Udover overgangsreglerne for de institutioner, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, er der overgangsregler for selskaber m.v., som bliver omfattet af § 2 uden tidligere at have været omfattet af de hidtil gældende regler. Disse selskaber m.v. bliver omfattet af § 2 fra og med indkomståret 1986.

Som hos andre opgøres gevinster og tab på grundlag af anskaffelsessummen og afståelsessummen eller indfrielsessummen, jfr. § 8, stk. 2, 2. pkt. De nye næringsskattepligtige kan dog ved gevinst- eller tabsopgørelsen vælge i stedet for anskaffelsessummen at benytte fordringernes kursværdi ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985, jfr. § 10, stk. 8.

Hvis den skattepligtige vælger at bruge en af de to angivne datoer som opgørelsesdato i stedet for datoen for anskaffelsen, skal den skattepligtige vælge samme dato for alle sine fordringer. Der kan således ikke vælges en dato for fordring.

80. Hvis en skattepligtig bliver omfattet af reglerne i § 2, og den skattepligtige også ville være blevet omfattet af de hidtil gældende regler, hvis disse fortsat havde været gældende, kan den skattepligtige dog ikke gøre brug af overgangsreglerne i § 10, stk. 8. En sådan skattepligtig skal altså opgøre sine kursgevinster på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse. Som eksempel herpå kunne tænkes et selskab m.v., der bliver omfattet af næringsbeskatning af årsager, som omtalt i pkt. 23, se især den der nævnte dom, UfR 1975.552 H.

81. Reglerne om næringsskattepligtige selskaber m.v. i § 2 har virkning fra og med indkomståret 1986. Men sideløbende med disse regler opretholdes i hele indkomståret 1986 de hidtil gældende regler i ligningslovens § 4. Ligningslovens § 4 ophæves således først med virkning fra og med indkomståret 1987, jfr. § 11, stk. 2.

Ligningslovens § 4 har haft betydning for kursgevinstbeskatning af forsikringsselskaber, pengeinstitutter og andre virksomheder, der som et normalt led i deres almindelige virksomhed anbringer midler i obligationer, pantebreve og andre pengefordringer. Tilsvarende har der været fradragsret for kurstab. Ligningslovens § 4 omfatter alle fordringer både dem, der hører til omsætningsformuen og dem, der hører til anlægsformuen.

Ved indførelsen af bestemmelsen var den omfattede kreds forholdsvis snæver og velafgrænset. Det var banker, forsikringsselskaber og investeringsselskaber, dvs. selskaber, der både formelt og reelt havde til formål at investere kapital.

Der er siden opstået vanskeligheder med at foretage en afgrænsning af, hvilke selskaber, der omfattes af bestemmelsen, fordi antallet af selskaber, der, eventuelt i tilslutning til anden virksomhed, foretager passive investeringer, er steget.

Selv om bestemmelsen formelt også gælder personer, er der i praksis ikke eksempler på, at personer er blevet omfattet af den.

Som reglen i kursgevinstlovens § 2 er beskrevet, omfatter den både de selskaber, der var omfattet af ligningslovens § 4 og de selskaber, der var omfattet af næringsreglerne i statsskattelovens §§ 4-6. Det er dog ikke alle de selskaber, som er omfattet af ligningslovens § 4, der går over i § 2. Kriteriet »som et normalt led i deres almindelige virksomhed« findes ikke i § 2. Disse selskaber vil derfor fra og med indkomståret 1987 ikke længere være omfattet af den generelle beskatning af gevinst og tab på fordringer, men derimod kun af mindsterentereglen i § 7.

I § 10, stk. 4, fastholdes dog beskatningen for de hidtidige § 4-selskaber for så vidt angår de nuværende beholdninger, som efter kursgevinstloven alene ville være omfattet af mindsterentereglen i § 7. Formålet med § 10, stk. 4, er alene at fastholde beskatningen for selskaber, der er omfattet af den nuværende § 4 i ligningsloven for så vidt angår de nuværende beholdninger. Anvendelsesområdet for ligningslovens § 4 påtænkes således ikke udvidet udover det anvendelsesområde, der er antaget for bestemmelsen i UfR 1982. 389 H (Obel-dommen). Dommen er kommenteret i UfR 1982.B.322.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i senere indkomstår skal selskaber, som var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke er omfattet af § 2, medregne gevinst og tab på de fordringer, som selskabet ved udgangen af indkomståret 1986 har i sin besiddelse, og som omfattes af beskatning efter ligningslovens § 4, jfr. § 10, stk. 6. Dette gælder for alle fordringer, som er erhvervet inden udgangen af indkomståret 1986, uanset om fordringernes forrentning opfylder kravet til mindsterenten.

Selv om ligningslovens § 4 ophæves, har bestemmelserne i ligningslovens § 4, stk. 3 og 4, dog fortsat virkning for lån optaget før den 1. januar 1986. Dette følger af § 10, stk. 6, sidste punktum.

82. FORDRINGER UDSTEDT FØR DEN 2. OKTOBER 1985.

For fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985 gælder den såkaldte erhvervelsesregel. Det betyder, at der skal skelnes mellem 1) om en fordring er ERHVERVET før den 2. oktober 1985, og 2) om den er ERHVERVET den 2. oktober 1985 eller senere.

83. Fordringer, der er ERHVERVET FØR den 2. oktober 1985, skal ikke opfylde noget mindsterentekrav, for at en kursgevinst ved afhændelse eller hel eller delvis indfrielse (herunder udtrækning) skal være skattefri for indehaveren af fordringen. Det vil sige, at kursgevinsten på alle fordringer, såvel lavt forrentede som højt forrentede, som man har erhvervet FØR den 2. oktober 1985, er skattefri for indehaveren. Skattefriheden gælder dog ikke for uforrentede, børsnoterede obligationer. Skattefriheden gælder heller ikke, hvis fordringshaveren bliver omfattet af nærings- eller spekulationsbeskatning eller ligningslovens § 4. Dette følger af § 10, stk. 3, 1. pkt.

Reglen i § 10, stk. 3, 3. pkt., medfører, at dødsbo, efterlevende ægtefælle, arvinger og legatarer altid indtræder i den ret til skattefri kursgevinster, som afdøde havde efter 1. pkt. i stk. 3, fordi afdøde erhvervede de pågældende fordringer før den 2. oktober 1985.

84. For fordringer udstedt før den 2. oktober 1985, men ERHVERVET den 2. oktober 1985 eller senere gælder reglen i § 10, stk. 3, 2. pkt. Denne regel kaldes erhvervelsesreglen. Det følger af erhvervelsesreglen, at erhververen af fordringer i danske kroner til og med 31. december 1986 vil blive beskattet af kursgevinster opnået ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse (herunder udtrækning) af fordringer, der ikke opfylder kravet til mindsterenten. Mindsterenten for fordringer udstedt før den 2. oktober 1985 er efter § 7, jfr. § 10, stk. 5, 9 PCT. p.a. For fordringer, som er omfattet af § 7, stk. 5, og udstedt før den 2. oktober 1985 er den dog 2 1/2 pct. p.a., jfr. § 10, stk. 5.

85. Fra og med 1. januar 1987 (kalenderåret 1987) ophører erhvervelsesreglen for fordringer i danske kroner. Fra dette tidspunkt vil kursgevinster på fordringer, som er udstedt før den 2. oktober 1985, men erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere, og som ikke opfylder mindsterentekravet i § 10, stk. 5, være skattefri ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse (herunder udtrækning). Skattefriheden gælder dog ikke for uforrentede, børsnoterede obligationer. Skattefriheden gælder heller ikke, hvis indehaveren bliver omfattet af næringsbeskatningen i §§ 2-4.

Fordringer som opfylder mindsterentekravet i § 10, stk. 5, og som erhverves den 2. oktober 1985 eller senere vil ikke blive beskattet, medmindre fordringshaveren bliver omfattet af reglerne om næring eller spekulation eller ligningslovens § 4. Med hensyn til spekulation, jfr. dog pkt. 56 og med hensyn til ligningslovens § 4, jfr. pkt. 81, 3. sidste afsnit.

86. SÆRLIGE REGLER FOR FONDE.

Efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (lov nr. 145 af 19. marts 1986) bliver disse først skattepligtige fra og med indkomståret 1987. For at mindske muligheden for, at disse fonde m.v. skattefrit skal kunne opnå kursgevinster på lavtforrentede fordringer i tiden fremover, er der indsat regler i kursgevinstlovens § 10, stk. 4.

87. Af § 10 stk. 4, 1. pkt., fremgår det, at fordringer, som en fond m.v. har erhvervet FØR den 11. december 1985 ikke skal opfylde mindsterentekravet i § 7, for at fonden skal kunne opnå en kursgevinst skattefrit ved afhændelse eller hel eller delvis indfrielse (herunder udtrækning). Kursgevinsten ville under alle omstændigheder have været skattefri i indkomståret 1986, fordi fonde m.v. først bliver skattepligtige fra og med indkomståret 1987. Reglen i § 10, stk. 4, 1. pkt., fatslår således, at kursgevinster på de pågældende papirer ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse også efter skattepligtens indtræden fra og med indkomståret 1987 vil være skattefri for fonde m.v.

Skattefriheden gælder dog ikke for kursgevinster opnået på uforrentede børsnoterede obligationer.

88. For fordringer, der er ERHVERVET den 11. december 1985 eller senere gælder reglen i § 10, stk. 4, 3. pkt. Efter denne regel gælder det, at disse fordringer skal opfylde mindsterentekravet efter § 7 for at være skattefri hos fondene m.v. Opfylder fordringerne IKKE mindsterentekravet efter § 7, skal en kursgevinst beskattes ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse (herunder udtrækning). Da fonde m.v. ikke bliver skattepligtige før fra og med indkomståret 1987, kan beskatning af kursgevinster ikke finde sted før INDKOMSTÅRET 1987.

89. I slutningen af § 10, stk. 4, 3. pkt., er der dog henvisning til stk. 3, 2. pkt., den såkaldte erhvervelsesregel. Ifølge denne erhvervelsesregel beskattes kursgevinster på fordringer, der er udstedt FØR den 2. oktober 1985, hvis mindsterentekravet ikke er opfyldt, kun til og med 31. december 1986, altså til og med KALENDERÅRET 1986.

Men da fonde først bliver skattepligtige fra og med INDKOMSTÅRET 1987, vil kun fonde, der har et forskudt regnskabsår (således at fondenes indkomstår 1987 faktisk påbegyndes i kalenderåret 1986) kunne blive omfattet af beskatning af fordringer, der er udstedt før 2. oktober 1985 (men erhvervet den 11. december 1985 eller senere), og som ikke opfylder mindsterentekravet på 9 pct. (2 1/2 pct. for visse indeksregulerede obligationer), jfr. § 7, jfr. § 10, stk. 5.

SÆRLIGE REGLER FOR FORDRINGER OG GÆLD I FREMMED VALUTA.

90. § 6 gælder fra og med indkomståret 1986.

Der er fastsat særlige overgangsregler i § 10, stk. 10-11, for de skattepligtige, der efter de hidtidige regler ikke har skullet medregne gevinster og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. De skattepligtige kan vælge mellem anskaffelsessummen/ værdien ved forpligtelsens påtagelse, værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

Skattepligtige efter fondsbeskatningsloven har en tilsvarende valgmulighed, dog står valget mellem begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

91. For fordringer i fremmed valuta, der omfattes af § 6, stk. 2, gælder den såkaldte erhvervelsesregel. Det vil sige, at fordringen skal opfylde kravet til mindsterenten på erhvervelsestidspunktet. Der skelnes dog også her mellem fordringer, der er erhvervet før den 2. oktober 1985 og fordringer, der er erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere.

Fordringer, der er erhvervet FØR den 2. oktober 1985 omfattes ikke af mindsterentekravet. Fordringer, der erhverves den 2. oktober 1985 eller senere omfattes af mindsterentekravet, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986 eller senere. Dette gælder dog ikke uforrentede børsnoterede obligationer.

SÆRLIGE REGLER FOR SKYLDNERE.

92. § 5 gælder fra og med indkomståret 1986.

§ 9. Overdragelse og erhvervelse af en fordring ved gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med gaven eller arveforskuddet. Er overdragelsen eller erhvervelsen ikke gaveafgiftspligtig eller indkomtskattepligtig, benyttes i stedet værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2. Indskud af en fordring i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring fra en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 10. Loven har virkning fra og med indkomståret 1986. Reglerne i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, om gevinst og tab ved salg af den skattepligtiges fordringer finder fortsat anvendelse, hvis salget er foretaget i spekulationsøjemed inden udgangen af indkomståret 1986.

Stk. 2. § 5, stk. 5, har virkning for forpligtelser påtaget den 11. december 1985 eller senere.

Stk. 3. Fordringer, der er erhvervet før den 2. oktober 1985, omfattes ikke af § 6, stk. 2, og § 7. Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, men erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere, omfattes af § 7, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986, og af § 6, stk. 2, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986 eller senere. Var en afdød person undtaget fra beskatning af gevinst på en fordring efter 1. pkt., gælder det samme for dødsboet og den efterlevende ægtefælle samt for arvinger og legatarer, der får fordringen udlagt fra dødsboet. 1. og 2. pkt. gælder ikke for uforrentede børsnoterede obligationer.

Stk. 4. Fordringer, som skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. har erhvervet inden den 11. december 1985, omfattes ikke af § 6, stk. 2, og § 7. Dette gælder ikke uforrentede, børsnoterede obligationer. Fordringer, der er erhvervet den 11. december 1985 eller senere, omfattes af § 6, stk. 2, og § 7, hvis gevinst realiseres i indkomståret 1987 eller følgende indkomstår, jfr. dog stk. 3, 2. pkt.

Stk. 5. Mindsterenten efter § 6, stk. 2, og § 7 er 9 pct. p.a. for tiden forud for 1. januar 1986. Mindsterenten er dog 2 1/2 pct. p.a. efter § 7, stk. 5.

Stk. 6. Selskaber m.v., som for indkomståret 1986 omfattes af ligningslovens § 4 uden at være omfattet af § 2, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i senere indkomstår medregne gevinst og tab på de fordringer, som ved udgangen af indkomståret 1986 er i selskabets besiddelse, og som omfattes af beskatning efter ligningslovens § 4. Ligningslovens § 4, stk. 3 og stk. 4, har fortsat virkning for lån optaget før den 1. januar 1986.

Stk. 7. Skattepligtige, der efter de hidtil gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end den i§ 8, stk. 1, 1. pkt., angivne, bevarer denne tilladelse. Ligningsrådet kan dog bestemme, at gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta efter § 6, stk. 1, skal opgøres efter samme opgørelsesmåde, uanset om gevinst og tab skyldes valutakursændringer eller andre ændringer i værdien.

Stk. 8. Skattepligtige, der efter § 2 eller § 3 skal medregne gevinst og tab på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelse af § 8, stk. 2, 2. pkt., i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 9. Selskaber m.v., der efter § 5, jfr. § 2, skal medregne gevinst og tab på gæld, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelsen af § 8, stk. 2, 4. pkt., i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte forpligtelsens værdi ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte forpligtelsens værdi ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 10. Skattepligtige, der efter § 6, stk. 1, skal medregne gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelse af § 8, stk. 2, 2. pkt., i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 11. Skattepligtige, der efter § 6, stk. 1, skal medregne gevinst og tab på gæld i udenlandsk valuta, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelsen af § 8, stk. 2, 4. pkt., i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte forpligtelsens værdi ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte forpligtelsens værdi ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 12. Ved anvendelsen af § 6, stk. 1, på visse lån og kreditter gælder § 2 i lov nr. 648 af 19. december 1975 om ændring af ligningsloven, som ændret ved lov nr. 246 af 8. juni 1979, fortsat.

§ 11. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september 1985, som ændret ved lov nr. 494 af 27. november 1985, ophæves § 4 og § 8 D.

Stk. 2. Ophævelsen af ligningslovens § 4 har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

---------------

Cirkulære om kursgevinstloven

1. Ved lov nr. 532 af 13. december 1985 er der gennemført ændrede regler om den skattemæssige behandling af kursgevinster og -tab på fordringer og gæld.

Der er samtidig ved lov nr. 533 af 13. december 1985 gennemført ændrede regler om beskatning af udloddende investeringsforeninger. Disse ændringer er kun delvist omtalt i dette cirkulære, og der henvises til et cirkulære om aktieavancebeskatningsloven.

Kursgevinstloven er ændret ved lov nr. 215 af 23. april 1986 (Skibskreditfondens indeksobligationer). Kursgevinstloven er med de seneste ændringer optrykt som lovbekendtgørelse nr. 519 af 8. august 1986.

2. Efter DE HIDTIL GÆLDENDE REGLER i statsskattelovens §§ 4-6 er kursgevinster og -tab, som en fordringshaver (kreditor, långiver) konstaterer, blevet anset som formuebevægelser, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, medmindre der foreligger næring eller spekulation.

Herudover findes der en speciel regel i ligningslovens § 4, hvorefter gevinst ved afhændelse eller indfrielse, herunder udtrækning, af offentlige obligationer samt private pantebreve og fordringer, der tilfalder forsikringsselskaber, banker og andre virksomheder, der som et normalt led i deres almindelige virksomhed anbringer midler i sådanne aktiver, er at anse som skattepligtig indkomst for den pågældende virksomhed.

Endelig findes der en særregel i ligningslovens § 8 D, der bestemmer følgende

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes realiseret avance og fradrages realiseret tab som følge af kursændringer på fremmed valuta vedrørende fordringer og gæld, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.«

Gevinster og tab, som en skyldner (debitor, låntager) realiserer ved frigørelse for en gældsforpligtelse, har hidtil kun været omtalt i ligningslovens § 8 D og i ligningslovens § 4, stk. 3 og 4.

3. De NYE REGLER opretholder de gældende regler for næringsbeskatning af gevinster og tab på fordringer hos pengeinstitutter, vekselerere og andre, der driver egentlig handelvirksomhed med fordringer eller driver finanieringsvirksomhed.

Der er også fastsat regler, der svarer til den gældende praksis om beskatning af gevinster og tab på fordringer, som er modtaget som skattepligtigt vederlag i næring.

De hidtil gældende regler om beskatning af gevinster og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta er medtaget i ændret og ajourført udgave. Selskaber m.v. skal således generelt medregne gevinst og tab både på fordringer og gæld i fremmed valuta. Det samme gælder for personer, såfremt det godtgøres, at fordringen eller gælden i fremmed valuta har erhvervsmæssig tilknytning. Gevinst på fordringer i fremmed valuta medregnes herudover ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis den pålydende rente på erhvervelsestidspunktet er lavere end mindsterenten.

UDENFOR næringstilfælde og reglen om fordringer og gæld i fremmed valuta vil den ny KURSGEVINSTORDNING være afgørende for, om gevinsten skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Kursgevinstordningen skal tilskynde til, at der ikke udstedes fordringer med helt forudsigelige, indbyggede kursgevinster. Dette mål nås ved, at gevinster på fordringer med en rente under markedsrenten (dvs. fordringer, der ikke opfylder mindsterentekravet til den pålydende rente) altid beskattes. Eventuelle kurstab er ikke fradragsberettigede. Gevinster på fordringer, der udstedes med en rente, der opfylder mindsterentekravet til den pålydende rente, er ALTID skattefri uanset renteudviklingen.

I de nye regler omtales nu udtrykkeligt gevinster og tab, som en skyldner realiserer ved frigørelse for en gældsforpligtelse.

4. De nye regler har som udgangspunkt virkning fra og med indkomståret 1986. Kravet om iagttagelse af mindsterente gælder dog fordringer, der udstedes den 2. oktober 1985 eller senere. Der gælder særlige regler for fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, men som erhverves den 2. oktober 1985 eller senere. Reglen i § 5, stk. 5, gælder for forpligtelser, der er påtaget den 11. december 1985 eller senere. Med loven ophæves spekulationsbeskatningen for lovens anvendelsesområde og ligningslovens § 4. Disse ændringer har dog først virkning fra og med indkomståret 1987.

5. OVERSIGT OVER FORHOLDET MELLEM HIDTIL GÆLDENDE RET OG KURSGEVINSTLOVEN

Hidtil gældende ret Kursgevinstloven

NÆRING NÆRING

LIGNINGSLOVENS § 4

SPEKULATION MINDSTERENTEREGEL

LIGNINGSLOVENS § 8 D § 6, STK. 1

Cirkulæret er i øvrigt inddelt i følgende kapitler

1. Oversigt.

2. Kursgevinstlovens anvendelsesområde.

3. Næringsbeskatning.

4. Kursgevinstordning.

5. Spekulation.

6. Fordringer og gæld i fremmed valuta.

7. Beskatningen ved frigørelse for en gældsforpligtelse.

8. Opgørelse m.v.

9. Ikrafttræden.

Ingen